lørdag den 28. maj 2011

=?iso-8859-1?Q?Mobilejere_kom_for_tidligt_op_-_HTC_erkender_alarm-fejl_ ?=

Ikke kun Apple har udfordringer med uret. En mængde HTC-ejere kom fredag morgen ti minutter for tidligt op. HTC erkender problemet.

For noget tid siden kom ti-tusindvis af iPhone-indehavere for sent op, fordi alarmen pludselig ikke ringede. Fredag morgen (27. maj 2011) var det så ejere af HTC's telefoner, der fik ur-problemer. Det skriver online magasinet Mobilsiden.dk

En række personer, som Mobilsiden.dk har været i kontakt med fortæller samstemmende, at uret pludselig har sat sig selv ti minutter frem. Det betød, at vækkeuret ringede ti minutter for tidligt.

Problemerne har ramt bredt på tværs af alle teleselskaber og netværk, og relaterer sig til mobiltelefonerne fremfor telenettet.

Mobilsiden.dk har været i kontakt med teleselskaberne Telia, Telenor, TDC og 3. Ingen af dem, har i deres systemer, haft fejl omkring tid og dato.

På Mobilsiden.dk s Facebook-side skriver brugeren Mark Sørensen: Jeg havde problemer to gange i nat med at min alarm på HTC Desire HD ringede.

Indtil videre ser det ud til, at ur-problemerne har ramt HTC Desire, Desire HD, Desire Z, Incredible S, Legend og HTC Sensation.

HTC er i øjeblikket i gang med at undersøge, hvad der har gjort, at deres mobilbrugere blev vækket for tidligt.

- "Vi er blevet gjort opmærksom på, at visse HTC telefoner skulle have haft en forkert tidsangivelse i morges. Vi er ved at undersøge dette nærmere og vil selvsagt rette dette snarest muligt," siger HTCs nordiske direktør Peter Frølund til Mobilsiden.dk

HTC har i øjeblikket ikke et overblik over, hvor mange mobiltelefoner der er ramt.

Læs mere: http://www.mobilsiden.dk/nyheder/alarm-problemer-pa-htcs-mobiler,lid.15761/#ixzz1NYT71OQ0

Læs mere her

tags: direktør, 2011, Facebook, TDC, Telenor, iPhone,

søndag den 22. maj 2011

Døden er det sidste tabu

Nyt dansk initiativ gør noget ved tabuet og uddeler hjælpepakker til døende og deres pårørende.

Vi taler helst ikke om den. Gemmer den væk. Lader som om den ikke eksisterer og aldrig kommer til os eller dem, vi holder mest af. Mange er bange for døden både ens egen og døden for dem, vi holder allermest af.

For hvad gør man, når ens elskede skal herfra Hvordan tager man afsked Hvordan lindrer man og er der for den døende i den sidste tid Nyt dansk initiativ med tidligere kræftpatient og forfatter Susan Binau i spidsen gør op med tabuet via Angel Kit Foundation.

Med særlige hjælpepakker (Angel Kit), der bl.a. indeholder en afskedsguide med svar på en lang række praktiske og følelsesmæssige spørgsmål, musik fra MusiCure ved komponist Niels Eje, læbepomade, massageolie og et særligt LED-lys, ønsker fonden at medvirke til en værdig og tryg afsked for mange af de danskere, der hvert år dør.

Og behovet er enormt. Hjælpepakkerne er allerede efterspurgte på flere danske hospitaler og iblandt modtagerne af de første Angel Kit donationer er Hillerød Hospital Kirurgiske Afdeling A. Ledende oversygeplejerske Jette Kofoed fortæller:

Susan Binau har fået ideen til Angel Kit blandt andet som en følge af sit kendskab til Kirurgisk Afdeling, Hillerød Hospital. Her har hun oplevet selv at være patient og hun har mødt andre patienter og deres pårørende - alle i svære livssituationer. Det er derfor med både glæde og taknemmelighed at Kirurgisk Afdeling nu modtager donation på Angel Kit, som jeg håber, kan være et supplement til den støtte og vejledning, som allerede gives af vore medarbejdere.

En anden af modtagerne af de første Angel Kit hjælpepakker er Hæmatologisk afdeling X Odense Universitetshospital og Oversygeplejerske Anne Mette Thomsen udtaler:

Vi arbejder i hæmatologisk afdeling X OUH kontinuerligt med at kvalificere vores indsats til patienter og pårørende også det tilbud som der er brug for i den sidste del af livet.

Vi håber med disse donationer at give et tilbud som også sætter fokus på hele æstetikken i rummet omkring den døende og dennes pårørende. Samtidig ser vi det som en oplagt mulighed for at tilbyde den døende og dennes pårørende et Angel Kit ved udskrivelse til hjemmet på linje med Tryghedskassen, som alene indeholder hjælp af medicinsk karakter. På den måde vil vi imødekomme langt flere behov end de medicinske behov.

I første omgang har Susan Binau rejst egne private midler til at donere de første 300 hjælpepakker, men det er fondens håb at rejse flere midler til at kunne uddele 10.000 eller flere Angel Kit s over de næste 2 år.

Christian Heldbo Wienberg der er tidligere pårørende udtaler:

I en alder af 17 år mistede jeg min mor til kræft, tilbage I 2009. Jeg vidste intet om døden, eller hvor jeg kunne skaffe information om hvordan jeg skulle håndtere de sidste dage og timer i min mors liv. Hvis jeg vidste at der fandtes en hjælpepakke som Angel Kit, med vigtig information og tip til at kunne takle og håndtere de svære stunder i et så tabufyldt emne, ville det have gjort en verden til forskel

Ideen til initiativet er udsprunget af flere personlige oplevelser som både patient og pårørende hos Susan Binau, stifter og initiativtager til Angel KIT Foundation.

Jeg har selv ved flere lejligheder oplevet at tage afsked og mærket magtesløsheden og de mange spørgsmål trænge sig på. For hvad gør man i den konkrete situation Hvordan hjælper og lindrer man bedst muligt Det var ud af disse personlige erfaringer og følelser, at ideen til Angel KIT opstod.

Sygeplejerske og Projektleder I Angel Kit Foundation Danielle Axelsen udtaler om sit arbejde med Angel Kit:

For 18 år siden mistede vi vores andet barn, Julie, ved fødslen. Her oplevede jeg, hvor stor betydning afskeden og den professionelle pleje havde. På mit arbejde i børneafdelingen på Hillerød Sygehus satte oplevelserne gang i min interesse for at sikre kvaliteten af den tværfaglige pleje og omsorg for alvorligt syge og døende børn og deres familier. Det er baggrunden for min interesse og involvering i det unikke projekt her. Jeg glæder mig til at bidrage med professionel viden og udvikling af Angel KIT projektet .

Ninia Bouet, der er Projekt udvikler og Palliativ Fysioterapeut supplerer:

Arbejdet med angelkit er mit hjerteblod, da jeg møder så meget fremmedgørelse og angst overfor døden i mit arbejde. Jeg ønsker at medvirke til at de pårørende bliver gode efter LEVENDE og ikke bare stakkels efterLADTE

Susan Binau og teamet bag Angel KIT Foundation i Danmark, arbejder tæt sammen med komponisten Niels Eje, samt producer og musiker Inge Mulvad Eje. Den specielt designede MusiCure musik, som findes i Angel Kit hjælpepakken, er udviklet af Niels Eje gennem mere end 12 år, i nært samarbejde med medicinske forskere i Skandinavien og USA. Denne musik er en vigtig del af Angel Kittet og i fremtiden er det tanken at udvikle nye musikprogrammer med henblik på palliativ behandling.

I fællesskab søger vi efter samarbejdspartnere og fonde, der vil støtte projektet. Vores mål er, at alle pårørende der måtte have behov, i fremtiden kan få en Angel KIT hjælpepakke og dermed få hjælp til at sikre den døende en smuk, værdig og respektfuld afsked med livet og ultimativt selv komme videre på bedst mulige måde.

For yderligere information om initiativet og projektet, se venligst www.angelkit.org

###

Kontakt:

Stifter af Angel Kit Foundation Susan Binau, susan@angelkit.org og tlf.: 60 73 62 35
Projektleder og sygeplejerske Danielle Axelsen, Danielle@angelkit.org
Projektudvikler og palliativ fysioterapeut Ninia Bouet, ninia@angelkit.org
Ledende oversygeplejerske Jette Kofoed, Hillerød Sygehus, jkof@hih.regionh.dk
Producer, musiker Inge Mulvad Eje, MusiCure, contact@musicure.com

###

Fakta ark
Angel KIT er en hjælpepakke til pårørende til terminalt syge og døende patienter og indeholder:
Guiden Værdighed i sidste stund af forfatter og tidligere kræftpatient Susan Binau, der er konkrete råd til de pårørende her og nu.

Bogen En Værdig Afsked er skrevet af læge Klara Balling og Susan Binau. Bogen giver konkret viden om blandt andet begravelse, tilskud og testamente.

Et elektronisk/LED lys, da det normalt ikke er tilladt at skabe en rolig og afslappet belysning på et hospital med levende lys.

En læbepomade til at fugte læberne med
En flaske uparfumeret økologisk olie
En engel et universelt bud om fred
En MusiCure CD af den danske musiker og komponist Niels Eje.

###

Om MusiCure

MusiCure er udviklet med henblik på at have en beroligende og afslappende virkning og give positiv mentalstimulation og inspiration. Skabelsen og udviklingen af musikken er baseret på den feedback, viden og indsigt som den medicinske forskning har tilvejebragt siden 1998. Musikken er i dag hyppigt anvendt som en supplerende behandling på mange hospitaler, klinikker og hospice verden over og effekten af supplerende behandling med MusiCure er beskrevet og dokumenteret i talrige videnskabelige artikler i internationale medicinske tidsskrifter.

Mere information om MusiCure og forskningen bag CD-serien kan findes på: www.musicure.com og www.musicahumana.org

Læs mere her

tags: USA, hjælpepakke, hospital, Danmark, 2009, Odense, medicin, begravelse, 1998, Hillerød, forfatter, Skandinavien, sygeplejerske, videnskab,

onsdag den 11. maj 2011

26 ture i Kalundborg Kommune på årets Vandrefestival Sjælland 2011

Vandrefestivalen finder i 2011 sted fra fredag 19. august til søndag 11. september. Kalundborg Kommune er med for 3. gang denne gang med 26 ture.

- Takket være en lang række frivillige, foreninger og offentlige institutioner er det lykkedes at få endnu flere ture på programmet end sidste år, nemlig 26 ture, fortæller Jytte Larsen, sundhedsstaben.

Kalundborg Kommune var i 2010 den kommune, som samlet havde flest deltagere, nemlig 420 personer.

- Det skulle gerne blive til endnu flere i år, så den kommunale koordinationsgruppe håber, at mange allerede nu vil sætte x i kalenderen og komme med ud og få motion, frisk luft og oplevelser sammen med andre. Det skulle være muligt for de fleste, at finde en eller flere ture som passer til dem, siger Jytte Larsen.

Turene er gratis
Turene er mellem tre og 20 km lange, nogle går i jævnt terræn, mens andre går gennem bakker og over stejle skrænter.
Der er ture hverdage og weekender og på forskellige tider af dagen, varigheden af turene er fra en til syv timer.

Det er gratis at deltage i turene.

En enkelt tur har begrænsning på deltagerantallet, så der er tilmelding, ellers kan man blot møde op.

Detaljerede beskrivelser af turene kan ses på www.vandrefestival.dk. Fra ca. 15. juni kan man også læse om turene i Vandrefetivalavisen, som vil ligge i Borgerservice, på biblioteker, turistbureauet og en række andre steder.

Temaet for Vandrefestival 2011 er sundhed og turisme. Målet er dels at vise de mange forskellige muligheder, der er for at komme ud og vandre i Kalundborg Kommune, samt at vise de mange seværdigheder og naturoplevelser, der findes i kommunen.

Pressen kan få yderligere oplysninger hos: Sundhedskonsulent Jytte Larsen, Direkte telefon 59 53 42 85 eller e-mail jytte.larsen(at)kalundborg.dk

Læs mere her

tags: Kalundborg, 2010, 2011, Sjælland, biblioteker,