onsdag den 31. oktober 2012

Jens-Jacob Aarup er Årets Unge Erhvervsleder i Aarhus

Traditionen tro kårede, erhvervsorganisationen JCI Arosia (Junior Chambers International) årets unge erhvervsleder i Aarhus.

Igen i år var borgmester Jacob Bundsgaard med til at sætte ledelse på dagsordenen, ved at afholde åbningstalen ved arrangementet i INCUBA Science Park, tirsdag d. 23. oktober.

To af konkurrencens tidligere vindere; Simon Schiølin (hummel) & Theresa Blegvad (Insights Nordic) var med i dommerpanelet sammen med Jens Jakobsen (KPMG) & Per Lilholt (Aktieselskabet CBH), der de seneste uger har haft uddybende samtaler og interviews med en række nominerede til titlen.

Jens-Jacob Aarup fra Inspari blev kåret som årets vinder foran Morten Astrup Christensen fra IT Minds.

Jens-Jacob vandt et gavekort til Insights Nordic og skal nu dyste mod andre lokale JCI afdelingers vinderne fra Amager, Esbjerg, Fyn, Esbjerg, Midt/Vest, København & Nordjylland, om at vinde den nationale kåring af JCI's Årets Unge Erhvervsleder 2012, der afholdes i INCUBA Science Park i Aarhus d. 21. november.

Læs mere på www.aaretsungeerhvervsleder.dk

Læs mere her

tags: KPMG, København, interview, Esbjerg, borgmester, Amager, Nordjylland, 2012, organisation, konkurrence,

Mere end 50.000 danskere undgår økonomiske bekymringer

Mange danskere oplever, at økonomiske bekymringer fylder mere og mere i hverdagen. Det er angsten for at blive fyret og stå uden indtægt, og om man kan betale udgifter til hus, bil osv. Med finanskrisen er det blevet til hverdag. Pludselig er friværdi i bolig og bil væk, men lånene er der stadig. Snart skal en del ovenikøbet til at afdrage på de afdragsfrie lån der blev optaget mens det gik godt med økonomien i Danmark.

"Under boligboblen i sidste årti steg forbruget massivt. Afdragsfrie boliglån og dermed stigende huspriser og friværdier frigjorde enorme summer til forbrug Og vi har brugt pengene! Vi har købt endnu større huse, biler, fladskærme osv. Forbrugsfesten endte brat i slutningen af sidste årti med finanskrisens indtog. Vi skal alle vænne os til en hverdag, hvor det er vigtigt at have en strategi for måden, vi bruger vores penge på, for at kunne gøre de ting i livet vi ønsker.", siger Rune Mai, direktør i Spiir

Det kan være svært at styre pengene i en tid, hvor kontanter fylder mindre og mindre, og hvor kreditkort og kassekreditter har så stor en udbredelse, at børn efterhånden tror, at der altid er penge på et dankort, og derfor ikke forstår, hvorfor vi ikke bare "kan bruge kortet", hvis vi ikke har kontanter i lommen. I Danmark har der ikke været nogen reelle tilbud til borgerne, som tager fat omkring denne problemstilling og det betyder, at hver især har måttet opfinde sin egen måde at styre pengene på.

"Folk har været nødtvunget til selv at sætte sig ned med et regneark og sin netbank og lære, hvordan man får styr på pengene og får sig en plan for fremtiden. Det er der mange, der ikke får gjort, og derfor ser vi flere og flere som bliver reelt stressede over de konstante økonomiske bekymringer, der hviler over hverdagen.", siger Rune Mai.

Et firma - Spiir - forsøger at rode bod på de manglende redskaber til befolkningen via deres gratis online tjeneste Spiir.dk. Her kan alle danske borgere få adgang til et intelligent og automatisk budget, og mere end 50.000 har allerede tilmeldt sig.

"Vi håber at vores intelligente budget afliver behovet for avancerede regnearksløsninger, og dermed får langt flere borgere med på vognen, når det kommer til budgetlægning. Det gavner ikke kun familien eller personen selv, men også samfundet. Med vores budget ved du hele tiden, hvordan det går med din økonomi og kan nemt se, om din adfærd skaber opsparing eller gæld.", siger Rune Mai.

Spiir.dk (http://www.spiir.dk) er en gratis online tjeneste, som nemt og hurtigt giver dig fuld kontrol over din økonomi. Tjenesten giver et uhørt præcist indblik i dit forbrugsmønster og hjælper med at lave budget, som med indbygget intelligens holder dig ajour med, hvordan det går.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, finanskrisen, økonomi, boliglån, penge, fladskærme, stress, fladskærm, strategi,

lørdag den 6. oktober 2012

Sæt lys på hunden i vintermørket

Dobbelt så mange danske hunde rammes af biler i vinterhalvåret som i sommerhalvåret. Langt størstedelen af ulykkerne kunne undgås, hvis hundeejeren og hunden bar lygter og reflekser i mørket. En ny landsdækkende kampagne forsøger nu at gøre hundeejerne opmærksomme på problemets omfang

Efterårets og vinterens mørke er hvert år skyld i mange ulykker på de danske veje, og en del af disse omfatter hundeejere på tur med hunden uden lys og reflekser.
Tal fra Falck og Dyrekassen Danmark viser, at der gennemsnitlig er 84 procent flere påkørsler af hunde i vinterhalvåret sammenlignet med sommerhalvåret, hvor bilisterne bedre kan se ejere og hunde på vejene.

Én påkørsel er én for mange, mener en række virksomheder og foreninger, der for første gang går sammen om at gøre hundeejere opmærksom på nødvendigheden af at sætte lys og reflekser på både hunden og ejeren selv, når disse færdes ude i vinterhalvåret.

Det sker via den landsdækkende kampagne Oplyst , der via en lang række tiltag forsøger at ramme så mange danske hundeejere som muligt. Udover plakater og flyers, som sammen med gratis refleksbånd kan rekvireres hos de deltagende samarbejdspartnere, er der lavet en OBS-film, som vises på DR i uge 40 og 41. Desuden kan hundeejere og andre interesserede søge oplysninger via hjemmesiden www.oplyst.org.

Konkrete råd til ejeren
Kampagnen Oplyst forsyner hundeejerne med en række konkrete råd og påpeger, at der i dag findes mange forskellige muligheder for at blive mere synlige ved hjælp af lys og reflekser til både hund og ejer i form af veste, halsbånd og liner, der reflekterer lys. Ejerne kan også iføre sig refleksveste og -bånd samt vælge lyst overtøj i stedet for mørkt, når de går ud med hunden om vinteren. Hundeejeren kan desuden med fordel sætte en kraftig lygte på hundens halsbånd og line, sådan at bilisterne kan se hundeejeren og hunden, inden billygternes lys rammer reflekserne.

De normale regler for sikker færdsel med en hund gør sig naturligvis også gældende. Ejeren bør holde hunden i kort line og gå i venstre side af vejen, hvis der ikke er fortov. Når en modkørende bil passerer, opfordres hundeejeren samtidig til at stå stille i vejsiden og vinke med en arm påført et refleksbånd, så bilisten kan se ejeren og hunden i vejkanten.
Det er de deltagende foreninger og firmaers håb, at de danske hundeejere vil tage budskabet om øget synlighed på vejene i kampagnen Oplyst til sig, så antallet af skadede eller dræbte hundeejere og hunde i trafikken kan bringes varigt ned.

Gode råd i mørket

- Brug kort line i trafikken, især om aftenen
- Sørg for, at hunden har reflekser i halsbåndet
- Gå i venstre side, med hunden væk fra trafikken
- Sæt en kraftig lygte i halsbåndet, eller på dig selv
- Brug refleksvest, hvis du går tur i mørke områder
- Stå stille i vejsiden, hvis du er i tvivl, om du er synlig

Læs mere her

tags: Danmark, OB, trafikken, dræbt, Falck, virksomhed, ulykker,

onsdag den 3. oktober 2012

Mindre støj ? mere nærvær ? mere samvær!

For en almindelig dansk familie med en travl hverdag er det vigtigt at finde tid til samvær. Derfor bygges de fleste nye typehuse og lejligheder med et centralt fællesrum, hvor køkken og stue går i et. Men hvad med støj og dårlig akustik i sådan et stort rum

På grund af stigende arbejdsløshed i Udkants Danmark, er flere og flere danskere begyndt at flytte til storbyerne. I København og Aarhus voksede befolkningsantallet med henholdsvis 12.000 og 4.000 nye indbyggere i løbet af 2011, og ifølge de to kommuner er antallet stigene.

Både i København og Aarhus er man gået i gang med at bygge nye boliger og erhvervslokaler ved havnen, og samtidig udvider man bygrænserne.
De fleste nye huse bliver bygget til familier og har derfor ofte et centralt beliggende køkken/alrum - et familierum. Materialerne der ofte bliver brugt i disse nye huse har rene og glatte overflader, som sjældent er gode for akustikken. I et køkken/alrum skal der både være plads til at lave mad og til at lege. Her kan støjen fra legende børn være utrolig stressende og resultere i, at man som forælder hidser sig unødigt op.

Hvordan bevarer man så roen, så man kan nyde samværet med familien

Svaret synes ligetil for Aarhus-firmaet SUMOpix, der er den førende virksomhed indenfor lydabsorberende lærredsbilleder.
Mange typehuse og nye lejligheder er monteret med forskellige former for lyddæmpende materialer. Enten grå eller hvide akustikplader i loftet eller træbeton, som mest af alt ligner malet hø. Begge gør det de skal, men pryder ikke ligefrem hjemme, som gerne skulle være mere tjekket eller hyggeligt.

Så hvorfor ikke kombinere den gode stil og hyggen med de praktiske installationer Alex Høgh Nielsen, adm. direktør for SUMOpix, fortæller at man ofte bare sætter sig ned med hele familien og finder frem til designs der virker for lige netop dem.

SUMOpix har udviklet lydabsorberende lærredsbilleder sammen med Rockwool og produceret dem siden 2010. I dag har de et væld af forskellige motiver at vælge mellem, men mange kunder vælger også deres egne motiver, som let kan uploades til SUMOpix via hjemmesiden www.sumopix .com.

Vigtigst er dog, at billederne reducerer støjen, og tests fra firmaet VM Acoustics viser, at dækker man bare 10 % af lokalets vægareal med lydabsorberende billeder, kan man reducere den almindelige støj med 50 %. Dækkes 22 % af vægarealet er effekten den samme som opnås med et akustikloft.

Læs mere her

tags: arbejdsløshed, Danmark, 2010, 2011, København, direktør, storby, arbejdsløs, virksomhed, stress, Rockwool,