onsdag den 19. december 2012

Pas på at din jul ikke bliver røvet

Nu står juledagene for døren. Dage med julehygge, samvær og glade stunder, hvor der skal lades op til det nye år. Men for mange ender de med tristhed, skuffelser og skænderier i stedet.

De fleste ser frem til at få en række af fridage, og i år er det en rigtig medarbejderjul med ekstra mange fridage. Dage hvor der bliver rig lejlighed til at få set hele familien og vennerne. Hvor dagene er tæt besat med at få besøg eller tage på besøg hos hinanden. Hvor maverne bliver fyldt med alskens lækkerier og tung julemad. Hvor der rigtig skal hygges igennem.

Men er det nu også så hyggeligt Eller er det mest, fordi at sådan plejer man at bruge sine juledage, og alting skal være, som det plejer. At man er nødt til at gøre, som man plejer for ikke at skuffe de andre. For ikke at bryde traditionen. For ikke at være den, der sætter en pind i hjulet og ændrer på tingene. For ikke at være den dødbider, der ikke gider at være festlig mere.

Gør som du har lyst til

Kunne det være rart at kunne sove længe og rende rundt i nattøj hele dagen. Kunne det være rart ikke at skulle bruge adskillige timer i køkkenet for at tilberede bjerge af mad til gæsterne. At kunne bruge tiden på at kigge på julegaverne, lege med børnene og deres nye legetøj, gå en tur og få noget frisk luft. Eller få en ekstra middagslur i stedet for at skulle til et julearrangement igen, igen

Rigtig mange mennesker lader sig stresse over alle de ting, de synes, de skal leve op til i julen. Alt det som de tror, forventes af dem. Og så har hyggen af juledagen. Så ender det let i ærgrelse over ikke at nå at slappe af eller at gæsterne ikke virker begejstrede nok, når man nu har brugt så lang tid på forberedelserne , siger stresscoach Tine Tangdal og fortsætter: Måske ville fridagene være bedre brugt, hvis man i stedet mærkede efter og talte om i den nære familie, hvad man egentligt gerne ville bruge dagene til i stedet for bare at gøre som man plejer.

Det giver ballade

Ifølge Tine Tangdal giver disse ofte uudtalte frustrationer anledning til skænderier og sure miner. Ting som kunne undgås, hvis forventningerne blev afstemt inden planlægningen af juleferien lå fast. Mange gange er det lidt tilfældigt, hvor meget der kommer i kalenderen. Det handler mere om, hvor der nu er et hul i arrangementerne. Og vupti, så er al tiden sat af til alle mulige ting, som man måske hellere var foruden. Måske ville både værter og gæster nyde mere, hvis der var færre aftaler.

Det kan nås endnu

Der er stadig tid til at skære i aftalerne, så der bliver tid til det, som man har allermest lyst til og brug for at bruge nogle af fridagene på. Så tag fat i kalenderen:

1. Hvilke aftaler er vigtigst for dig
2. Prøv kun at have et arrangement hver anden dag
3. Er det svært at sige nej til invitationer, så drop noget af det du selv har arrangeret
4. Det er ok at sige fra på en pæn måde også selv om andre bliver sure
5. Nyd din nyvundne fritid.


Læs mere her

tags: julegave, stress, coach,

onsdag den 12. december 2012

Spar tusindvis af kroner i fritiden

PENGE: Hvis bilen skranter, kan en hyggetur til Tyskland spare bilejere for masser af penge. Men det kan godt betale sig at spørge sig for. På en ny kobling kan der være langt over tusind kroner i forskel på to værksteder i Flensborg.
Tid er penge, siger man. Derfor må fritid være lig maser af penge! Og det er faktisk ikke helt ved siden af, hvis man vel at mærke bruger fritiden fornuftigt.

Fritids- og rejseportalen www.Fritidsmagasinet.dk tog til Flensborg og brugte fire timer på udskiftning af en kobling på en Peugeot 307 SW fra 2007.
- Der er mange, der gør som jer. I vores kartotek har vi omkring 2000 kunder fra Danmark. I gennemsnit er der tre kunder nordfra hver eneste dag året rundt, som får bilen repareret her hos os, fortæller Wilhelm Thormann, der er indehaver af familievirksomheden Autohaus Thormann i Flensborg.
Autoreparatøren er en af de billigste i byen. En rundspørge på udskiftning af Peugeotens kobling gav priser mellem 800 og ned til Thormanns 650 euro. Hvis man vil spare ved at køre til Tyskland, skal man derfor se sig godt for.

Væk med bling,bling
Autoforhandleren satsede i mange år på at sælge nye biler og var autoriseret Peugeot-forhandler med alt, hvad der hører til af bling, bling og flotte udstillinger. Men i 2003 valgte virksomheden at hellige sig reparation og salg af brugte biler.
- Der var ikke nok at tjene på salg af nye biler. Og med skiftet til reparation er der kommet mange danskere blandt vores kunder. Vi er billigere end de andre her i Flensborg, men vi bruger heller ikke pengene på at slå græsset ude foran eller bygge nyt, siger Wilhelm Thormann.
Det kan man kun give ham ret i. Når man kører ind på firmaets grund, kan man næsten tro, at virksomheden er lukket, for græsset er højt, og malingen skaller. Men når man går ind, ligner værkstedet alle de andre.
- Blot kommer der ingen irriterende sælgere hen og generer dig. De er sparet væk, så du kun skal betale det, en bilreparation koster, forklarer Wilhelm Thormann og smiler bredt.

Gammel i gårde
Autohaus Thormann har rødder helt tilbage i 1969, da Wilhelm Thormanns forældre slog dørene op til det, der dengang var et super-moderne bilhus. I 1982 overtog Wilhelm så gesjæften efter forældrene:
- Det var naturligt. Jeg ved egentlig ikke, om jeg blev spurgt. Det er lidt det samme med vores fire mekanikere. De fleste har været her i 10 og 20 år. De kender bilerne, og går mere op i arbejdet end lønnen. Vores konkurrenter her i Flensborg tager ofte 10 20 euro mere i timen. Vi tager 61 euro per time.
Han skulle bare vide, at i Danmark giver vi, hvad der svarer til 100-110 euro for det samme! Et godt råd er derfor, at man indhenter priser på mail fra et par autoreparatører i både Danmark og Tyskland udspecificeret på løn, reservedele og skatter og derefter beslutter sig.

Lidt afhængig af kurs og timepris på det konkrete danske værksted vil forskellen alene i timeløn mellem et dansk og et tysk værksted ofte være i omegnen af 300 gode danske kroner for det samme arbejde. Det kan således godt betale sig at bruge fritiden fornuftigt, og samtidig kan man nyde skønne havne- og grænseby Flensborg.
- Mange af vores kunder benytter lejligheden til at handle ind, gå ud at spise og nyde byen samtidig med, at de får bilen repareret, siger Wilhelm Thormann.
Som sagt så gjort Fritidsmagsinet.dk gik ud i skønne Flensborg og nød hver en euro.

FAKTA
Autohaus Thormann har fem medarbejdere på adressen Zur Bleiche 45, Flensburg 24941.
På www.autohaus-thormann.de kan man bestille tid til reparation under punktet terminvereinbarung. Eller man kan kontakte værkstedet på +45 461 902 345. I virksomheden taler man kun tysk men man forstår skoletysk , så man kan sagtens gøre sig forståelig.
www.Fritidsmagasinet.dk
www.Fritidsmagasinet.dk henvender sig til alle, der interesserer sig for artikler om ferier, rejser og alle de aktiviteter, der hører til del af tiden, der er vores egen - FRITIDEN.
Fritidsmagasinet arrangerer hele tiden nye konkurrencer for læserne i samarbejde med forskellige virksomheder og personer.

Foto A1 eller A2
Wilhelm Thormann er handelsuddannet, og da forældrene blev syge overtog han familievirksomheden. Wilhelm er et varmt menneske, der mener service, når han siger service. Foto: www.fritidsmagasinet.dk

Foto B
Reparationerne er tip-top, servicen er højere end i Danmark og ventetiden kort. Foto: www.fritidsmagasinet.dk.
Foto C1, C2 eller C3
Dansk og tysk havne- og handelsby i århundreder. Mens bilen bliver repareret smager mange danskere på Flensborg. Foto: www.fritidsmagasinet.dk

Billeder og yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: redaktion@fritidsmagasinet.dk



Læs mere her

tags: Danmark, euro, Tyskland, 2003, bilen, portal, skatter, danske krone, virksomhed, 2007, penge, konkurrence, Peugeot,

lørdag den 8. december 2012

Gør en forskel i julen for hunde og katte

I december startede OLIVER'S Petfood igen OPERATION X-MAS der handler om at indsamle foder og godbidder til hjemløse hunde og katte. Med formålet at forsøde tilværelsen for de mange hjemløse hunde og katte rundt om i Danmark og Europa, der går julen i møde uden et varmt og kærligt hjem, har OLIVER's valgt at gentage den succesfulde donation fra sidste år. 

Hver gang der doneres en pose godbidder eller et måltid, dobler OLIVER S op med et tilsvarende produkt. Transporten af donationerne til de mange internater dækkes helt og fuldt af OLIVER S, der også giver muligheden for at donatoren selv kan vælge et specielt projekt donationen skal gå til.  Sidste år gav projektet stor succes, da der blev doneret for hele 148.494 kroner.

Projektet forløber i samarbejde med følgende organisationer: Hjemløses Hunde i Danmark, Gadehunde, Græske Hunde, Galgo SOS og Kattens Værn.

Du kan også hjælpe de hjemløse hunde og katte ved at følge linket til højre


Læs mere her

tags: Danmark, Europa, december, OL, LIVE, organisation,

fredag den 7. december 2012

Juleanden tager pusten fra tykke Fido

Andejagten er på sit højeste og kræver apporterende jagthund. Forhåbentlig har Fido været i træning før strabadserne

Gråand, spidsand, troldand juleand! Sneen ligger hvid, men der jages alligevel på de danske enge og pløjemarker, og andejagten varer, om ikke til påske, så julen over og frem til nytår.
Men det kræver sin hund at følge med mor og far på jagt. Der findes ingen sammenligning mellem at tage sin hund på søndagstur og så på jagt, hvor en utrænet jagthund meget let kan få skader. De mest almindelige er overanstrengelse af muskler og led, men det kan også gå ud over bisserne, som da Formel 1 retriever Molly hakkede tandsættet i hvad hun troede var en hare, men viste sig at være en kampesten!

Overvægtige hunde kan sågar besvime , fortæller Lene K. Jørgensen, der er dyrlæge hos Agria Dyreforsikring.

90.000 jægere
I Danmark findes der ifølge Danmarks Jægerforbund omkring 90.000 jægere. Og da jagtloven kræver, at man ved bl.a. andet andejagt skal medbringe en apporterende jagthund er der mangen en menneskets bedste ven, der må op af sofaen og afsted.

Fornuftigt kondital
De fleste er naturligvis klar over, at jagt kræver et fornuftigt kondital for både dyr og mennesker.
Alligevel ser vi hvert år, at jægere overvurderer hundens grundform. Derfor er det en god idé at træne forud med et par ekstra gåture eller en svømmetur. Udholdenhed trænes rigtig godt ved cykelture , lyder rådet fra Agrias dyrlæge.
Og så er der kosten. Den skal være sund. Skift evt. til et foder med ekstra protein og fedt, så din hund, hvis den ellers er fit , ikke taber sig under den anstrengende jagtsæson.

Faktaboks:

Sådan får du en mere udholdende jagthund:
Opbyg konditionen med gåture.
Styrk musklerne f. eks. ved svømning.
Få hunden undersøgt hos dyrlægen.
Skift til et sundt højenergifoder.

Andestegen må skydes nu
Mange slags ænder må skydes nu og frem til efter jul. Heriblandt: Taffeland, troldand, bjergand, vinand, skeand, pibeand, gråand, spidsand.
Se mere på www.jagtidk.dk

Agria Dyreforsikring, specialist i dyreforsikringer gennem mere end 120 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Selskabet blev grundlagt i Sverige i 1890 og er i dag repræsenteret i de nordiske lande. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.

Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, nytår, Formel 1, energi, organisation, svømning, Fakta, helbred,

mandag den 3. december 2012

Få en brandsikker jul

Tal fra Tryg varsler om mere end dobbelt så mange brandskader i december som i oktober og november. Med enkle forholdsregler kan du minimere risikoen for brand og undgå, at julen går op i røg.

Vi går julen i møde med hygge, stearinlys og gran, men december måned er desværre også højtid for brandskader. Tal fra forsikringsselskabet Tryg taler deres eget tydelige sprog. I december 2011 registrerede Tryg 1092 brandskader i hjemmet, mens tallet for oktober og november til sammenligning lå på henholdsvis 407 og 383. December og januar stod for hele 30 procent af alle årets brandskader i hjemmet.

- Vi går et par brandfarlige måneder i møde, og vi ved fra vores kontakt med kunder, at brand i hjemmet er noget, som påvirker folk meget. Derfor vil vi gerne opfordre alle til med enkle forholdsregler at være med til at bryde den negative statistik, siger udviklingsdirektør for forebyggelse i Tryg, Jette Pihl Jensen.

For eksempel handler det helt lavpraktisk om, at du ikke bør gå fra et rum, hvor der er tændte stearinlys og, at du bør sørge for at lysene er selvslukkende.

Tryg tilbyder sikkerhedspakke
Jette Pihl Jensen fortæller videre, at Tryg netop nu tilbyder en sikkerhedspakke, som kan medvirke til at reducere antallet af brandskader i hjemmet. Sikkerhedspakken består af to optiske røgalarmer og 500 ml brandhæmmer til imprægnering af fx juledekorationer, juletræet og gardinerne. Burnblock er et brandhæmmende produkt, som Dansk Teknologisk Institut har blåstemplet med en sundhedsattest.

- Burnblock er et forholdsvist ukendt produkt, som vi gerne vil være med til at introducere for danskerne. Test har nemlig vist, at Burnblock kan reducere risikoen for brand i de imprægnerede materialer med 90 procent. Og så egner det sig godt til brug i hjemmet, fordi det er både naturligt, ugiftigt og ikke lugter, slutter Jette Pihl Jensen.

Tryg tilbyder pakken til en fordelagtig pris i samarbejde med Falck og Burnblock. Sikkerhedspakken sælges for 175 kroner (normalpris 286 kroner). Du kan finde flere informationer om sikkerhedspakken, Burnblock og gode råd til at forebygge brand her: www.tryg.dk/sikkerhedspakke

FAKTA OM FOREBYGGELSE AF BRAND I HJEMMET

Hvad kan du selv gøre for at minimere risikoen for brandskader
En del af de gode råd er meget banale men vi glemmer det nogle gange alligevel. Derfor kan det være godt at blive mindet om dem:

Gå aldrig fra et rum, hvor der er tændte stearinlys.
Pynt din adventskrans og juledekoration med omtanke.
Sæt stearinlysene, så de ikke kan antænde gran og tørre grene.
Brug selvslukkende lys eller lysmanchetter af stanniol, og brænd ikke lysene helt ned.
Sørg for at behandle adventskransen og dekorationen med et brandhæmmende middel. Det nedsætter risikoen for brand. Vær opmærksom på, at der stadig kan være en risiko for, at der kan gå ild i dekorationerne, så de må ikke stå uden opsyn.
Stil ikke levende lys i nærheden af gardiner eller andre ting, der nemt kan brænde.
Stil heller ikke levende lys, hvor børn, hunde eller katte kan nå dem.
Stil fyrfadslys i en lysestage eller på et ikke brandbart fad.
Sørg for, at gran og juletræet er friskt. Opbevar det eventuelt udendørs, indtil det skal bruges.
Brug kun selvslukkende lys på juletræet, og placer lysene, så de ikke kan antænde gran eller julepynt. Overvej eventuelt at bruge en elektrisk juletræskæde.
Det er en god idé at have vand, brandtæppe eller ildslukker i nærheden, når du tænder juledekorationen og lysene på juletræet.
Sluk for komfur og kogeplader, hvis du ikke befinder dig i nærheden. Også selvom du er i gang med at tilberede julemaden. Tørkogning og kogeplader, der ikke er slukket, er en hyppig brandårsag.
Installer røgalarmer i alle stuer, værelser og køkkenet, så de kan høres i hele hjemmet.

Om Tryg
Tryg vil opleves som Nordens ledende tryghedsleverandør og arbejder for, at bekymringer ikke skal stå i vejen for vores kunders hverdag. I 2011 sikrede vores godt 4.300 medarbejdere tryghed for over 2,7 millioner privatpersoner og mere end 140.000 virksomheder. Med bruttopræmieindtægter på 20,6 mia. DKK i 2011 er vi det næststørste skadeforsikringsselskab i Norden. I Danmark og Norge er vi henholdsvis den største og tredjestørste aktør, mens Sverige og Finland udgør 13 % af Trygs samlede præmieindtægter. I Sverige markedsfører vi os under navnet Moderna. Tryg indgår i C20-indekset på Nasdaq OMX København og er desuden listet som samfundsansvarlig virksomhed på FTSE4Good indekset. Se også www.tryg.com, www.facebook.com/trygdanmark, www.youtube.com/TrygDanmark og www.flickr.com/tryg.

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, Sverige, Norge, C20-indekset, København, direktør, Nasdaq, OMX, EM, december, forsikringsselskab, Falck, virksomhed, røgalarm, Finland, Teknologisk Institut, sprog, privatperson,

søndag den 2. december 2012

SMS-beskederne erstattes af Facebook

Danskerne er stadig flittige med SMS-beskederne, men selvom der sendes mange, er tallet nedadgående. Facebook tager over, skriver Mobilsiden.dk. SMS er fortsat en meget brugt kommunikationsform. I første halvår 2012 sendte danskerne 5,7 mia. af de små beskeder til hinanden.

Telia er det mobilselskab der har den største markedsandel på SMS, nemlig 22,9 procent. Landets største teleselskab, TDC, sidder på 16,2 procent af SMS-markedet. Det viser den seneste opgørelse fra Erhvervsstyrelsen.

Tallene viser også, at SMS-antallet er nedadgående. I andet halvår 2011 blev der sendt 6,01 mia. beskeder, men i samme halvår 2008 var mængden oppe på 6,34 mia. Altså et fald på godt 330 millioner beskeder.

Faldet i antallet af SMS-beskeder betyder ikke, at danskerne er holdt op med at kommunikere med hinanden. Det sker blot på andre platforme.

- Vi bruger mere af vores tid på sociale medier som Facebook, der det seneste år har taget 29 procent af vores medietid, ifølge tal fra 'Danske Medier'. Nogle af de beskeder vi tidligere sendte som SMS, er flyttet over i chatfunktionen på f.eks. Facebook. Men også iMessage i iPhone betyder, at teleselskaberne går glip af SMS-beskeder, siger John G. Pedersen, der rådgiver danskerne om mobilbrug, via blandt andet Mobilsiden.dk.

Samlet set, det seneste målbare år (1. halvår 2012 + 2. halvår 2011) nåede SMS-antallet op på 11.762.292.518 mia. i Danmark.

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, 2008, TDC, Facebook, 2012, mobilselskab, iPhone, kommunikation,

lørdag den 1. december 2012

Hjælp - min kat er forkølet!

Husk at sørge for at din kat kan komme ind i varmen. Nu rammer kuldegraderne Danmark - og det er ikke bare os mennesker, der trænger til vanter og en lun sofa.

Når Kong Vinter pruster sin polarluft ned over Danmark, er det rart at have en sofa at krybe i ly i. Det gælder også familiens pelsklædte kat, som måske ellers tilbringer de fleste af døgnets timer under åben himmel.
Mange katte elsker frisk luft, også når der er sne og slud, men selv de mest robuste katte har brug for at komme indendørs et par gange i løbet af døgnet, når temperaturen går i minus. Kattene kan blive syge som os mennesker af kulden, og de kan bl.a. få frostskader på ører, hale og poter , forklarer Lene K Jørgensen, dyrlæge hos Agria Dyreforsikring.
Skaderne registreres oftest på herreløse katte, men rammer også katte, der efterlades ude i løbet af en arbejdsdag uden et sted at krybe i ly.
Det nemmeste er en kattelem eller at arrangere en isoleret kasse med nogle tæpper, så din kat kan lune sig efter behov, indtil familien kommer hjem og inviterer indenfor i varmen , siger Lene K. Jørgensen, der ofte bliver spurgt om katten kan blive forkølet af en nat under frosthimlen

Forkølelse og influenza

- Man kan registrere et nys eller to fra sin kat, ligesom kolde, våde snuder kan give mistanke om forkølelse , siger Lene K. Jørgensen.

Hun peger på, at der imidlertid ofte vil være tale om "katteinfluenza", der er betegnelsen for flere virusinfektioner, der angriber kattens øverste luftveje såsom næse, svælg, luftrør, bronchier samt slimhinder og øjnene. Virus smitter katte imellem. Inkubationstiden er 2-9 dage. Symptomerne er "forkølelsesagtige" - feber, appetitløshed, flåd fra øjne og næse, nysen og sår på tungen samt irriteret tandkød. Behandlingen kræver nænsomhed og varme, ofte øjen- og næsedråber samt antibiotika, hvis der opstår følgeinfektioner. . Der findes en effektiv vaccine, så man kan forebygge katteinfluenza, hvilket er meget bedre end at behandle.

Når din kat hoster

Begynder katten at hoste, kan det ganske vist skyldes katteinfluenza, men også andre lidelser. Modsat hunden, er det sjældent, at katten hoster som tegn på hjerteproblemer, men er der mistanke, er det værd at få undersøgt. Der kan også være tale om parasitter, der vandrer gennem lungerne, så der opstår irritation eller et fremmedlegeme, som katten har slugt og gerne vil "kaste op".

En allergisk reaktion i kattens luftveje kan fremkalde astmatisk bronkitis, som kan give lungebetændelse - og dermed hoste. Her skal der behandles med antibiotika.
Endelig kan katte blive ramt af mellemørebetændelse. Men hos katte er det svært at give kulden skylden. Mellemørebetændelse opstår oftest som komplikation til en betændelsestilstand i øregangens hud forårsaget af allergi eller øremider. Op til 6 % af alle katte får på et eller andet tidspunkt i deres liv øregangsbetændelse.

For mere information kontakt: Sonja Karaoglan, Country manager Agria Dyreforsikring på 23 60 31 61 eller sonja.karaoglan@agria.dk eller Agria´s Dyrlæge konsulent Lene K. Jørgensen på 48 21 98 98

Agria Dyreforsikring, specialist i dyreforsikringer gennem mere end 120 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Selskabet blev grundlagt i Sverige i 1890 og er i dag repræsenteret i de nordiske lande. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.

Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, infektion, antibiotika, angriber, organisation, astma, allergi, helbred,