søndag den 30. juni 2013

Hundehjemmesider kæmper om pris

Over 4 millioner sider handler ifølge søgemaskinen Google om hunde. Nu er snoops.dk gået i gang med at finde hvilke hundehjemmesider der er danskernes favoritter.

Det der kendetegner en god hjemmeside er ikke altid hvor mange penge der er blevet brugt på den eller hvor flot designet er. En god hjemmeside opfylder brugeren ønsker og forventninger, og har ofte et stærkt brugerdrevet engagerement bag sig.

I samme ånd er kampen om Danmarks bedste hundehjemmesider indledt. Her får ingen professionelle jurymedlemmer eller smagsdommere indflydelse. Det er alene brugerne og hundeejerne selv der bestemmer hvilke hundehjemmesider der skal være Danmarks bedste.

snoops.dk/bedste kan alle til udgangen af juli nominere deres favorit hundehjemmesider inden for kategorierne Kennel, Træning, Blog, Forum, Webshop og Facebook-side. I hver kategori går de fem mest populære hjemmesider videre til finalen for at dyste om Danmarks Bedste Hundehjemmeside.

Finalen, som løber af stablen fra 1. august til 30. september, afgøres ligeledes af brugerne selv. Alle kan afgive én stemme i hver kategori blandt de nominerede finalister.

Kæmper om æren og anerkendelsen
Bag hjemmesiden snoops.dk sidder Lars Skjoldby som til dagligt arbejder med optimering af hjemmesider. Gennem hans arbejde, ser han hver dag på mange hjemmesider.

"Nogle hjemmesider drives med kommercielle hensigter andre af ren og skær interesse. Uanset hvilken drivkræft der står bag, er det et stort arbejde at vedligeholde en god hjemmeside. Det arbejde vil jeg gerne anerkende" siger Lars Skjoldby.

Snoops.dk er selv et fritidsprojekt som er oprettet for at gøre det nemt at finde forhandlere af hundefoder. "Det er første gang jeg holder konkurrencen og hjemmesiderne kæmper derfor alene om æren. Men når konkurrencen er afsluttet opretter jeg en side med alle vinderne, således de får en gratis markedsføring" afslutter Lars Skjoldby.

Læs mere her

tags: markedsføring, Danmark, Blog, Facebook, Google, penge, konkurrence, søgemaskine, stemmer,

torsdag den 27. juni 2013

Tryg tilbyder gratis rådgivning og hjælp ved identitetstyveri

Tryg lancerer nu Tryg ID, som er rådgivning til kunderne om, hvordan de kan forebygge, opdage og begrænse konsekvenserne af identitetstyveri samt få juridisk assistance og hjælp, hvis uheldet skulle ske.

- Identitetstyveri er en af verdens hurtigst voksende former for kriminalitet, som vi også har oplevet i Danmark for nylig. Det er en oplevelse, som kan være meget grænseoverskridende og have alvorlige økonomiske konsekvenser for den, som bliver ramt. Derfor tilbyder Tryg nu fri adgang til identitetssikring til vores fordelskunder. Det vil sige, kunder som har en indboforsikring og ét andet nøgleprodukt hos os. Med identitetssikringen kan kunderne få hjælp både til at reducere risikoen for, at identitetstyveriet opstår, og til at håndtere en mistanke eller en konkret sag om identitetstyveri. Det giver tryghed, siger Sune Bille Larsen, forretningsudviklingschef i Tryg.

Hjælp i en magtesløs situation
Og identitetstyveri er en stigende udfordring specielt for forbrugere, som handler på nettet. Det drejer sig i stigende grad om misbrug af cpr.nr. og kreditkort. De personlige oplysninger bruges til at optage lån, købe abonnementer og varer på nettet samt leasing af fx biler. Identitetstyveri sker ikke alene på nettet, men kan også ske ved tab af pung eller pas.

- Vi oplever, at et stigende antal af vores kunder henvender sig til os med bekymringer om identitetstyveri. Desværre er det sådan i dag, at kunden tit er overladt til sig selv og står alene med ansvaret for bevisbyrden. Det er en overvældende og tidskrævende opgave at skulle opklare et identitetstyveri og få sit liv tilbage igen. Vi kan selvfølgelig ikke garantere, at vores kunder ikke kommer ud for identitetstyveri, men vi kan rådgive om, hvordan de kan minimere risikoen for et tyveri og hjælpe med alt det praktiske, hvis en kunde skulle blive udsat for misbrug af personlige oplysninger. På den måde håber vi, at vi kan gøre vores kunder mere trygge i hverdagen, siger Sune Bille Larsen, forretningsudviklingschef i Tryg.

Gode råd om forebyggelse af identitetstyveri
Selv om det kan være svært at gennemskue, hvor identitetstyverierne foregår, har Tryg en række gode råd, som kan bidrage til at reducere risikoen og dermed forebygge, at det sker:

Beskyt din pc, post, e-mail, følsomme data på internettet
Kontroller kontoudskrifter
Beskyt dit CPR-nummer
Undgå at have samme oplysninger om dig selv i hjemmet og på dit arbejde, herunder passwords
Køb en makuleringsmaskine
Vær skeptisk overfor reklame via telefon, sms, brev eller e-mail
Vær ekstra opmærksom ved hæveautomater og betalingsterminaler
Pressekontakt: Sune Bille Larsen, mobil: 29 62 57 40, e-mail: sune.larsen@tryg.dk.

Om Tryg
Det handler om at være tryg . Det betyder, at vi arbejder for at skabe tryghed og værdi for vores kunder, medarbejdere og aktionærer. I 2012 sikrede vores 4000 medarbejdere tryghed for over 3 millioner kunder. Med bruttopræmieindtægter på 20,3 mia. DKK i 2012 er vi det næststørste skadeforsikringsselskab i Norden. I Danmark og Norge er vi henholdsvis den største og tredjestørste aktør, mens Sverige udgør 8% af Trygs samlede præmieindtægter. I Sverige markedsfører vi os under navnet Moderna. Tryg indgår i C20-indekset på Nasdaq OMX København. Se også www.tryg.com , www.facebook.com/trygdanmark, www.youtube.com/TrygDanmark, www.twitter.com/TrygDK og www.flickr.com/tryg.

Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, Norge, C20-indekset, København, internet, Nasdaq, OMX, økonomi, identitetstyveri., forsikringsselskab, 2012, CPR, tomater,

onsdag den 26. juni 2013

Miljøministeren: Hold gratis sommerferie hos mig

Miljøministeriet har masser af nye gratis ferieoplevelser til danskere, som vil ud og nyde naturen. Slå gratis lejr på Ærø, tag Vestkyststien på cykel eller kajakruten fra Kolding til Horsens.

Helt nye digitale rejseguider, nye skove med fri teltning, nye naturstier, nye naturcentre, nyt naturkort med mobilversion og nye foldere. Det er nogle af nyhederne i årets "feriekatalog" fra Miljøministeriet, der er tæt på at gøre miljøministeren til Danmarks rejsedronning.

- Der er god grund til at gøre den danske natur mere konkurrencedygtig, ikke mindst i forhold til at blive på sofaen i sommerferien. Det er godt for dem, der ikke har råd til dyre rejser i udlandet, og det er godt for vores turisterhverv, at danskere holder ferie hjemme. Og der er så mange oplevelser, der bare venter derude, som vi nu gør mere tilgængelige, siger miljøminister Pia Olsen Dyhr.

Sov under åben himmel
Miljøministeriet kan i år tilbyde gratis overnatning på 156 naturområder, hvor det er tilladt at slå pløkkerne i Naturstyrelsens arealer. De nye steder for fri teltning omfatter blandt andet Ry, Ærø, Præstø, Stege og Fredensborg. Går turen til det sydfynske kan man slå sig ned i Komtessens Plantage i Svanninge Bakker, højt mod nord i Ålbæk Plantage, mod vest i Fanø Plantage eller mod øst i Rø Plantage på Bornholm.

Naturstyrelsen har udviklet omkring 20 nye digitale guides, der dækker for eksempel Vestskoven, Bulbjerg, Livø, Røsnæs og Randbøl Hede. I samarbejde med Vejdirektoratet og Arbejdsmarkedets Feriefond har Naturstyrelsen moderniseret udinaturen.dk, så der nu er bedre oversigt over friluftsfaciliteter og arrangementer over hele landet. Kortet kan nu også benyttes fra smartphones.

Pyt med vejret
- Selv om den danske sommer er en lunefuld følgesvend på ferien, så er naturen et af de bedste og mest værdifulde aktiver, vi har i Danmark. Når man kommer ud i naturen, bliver det let at forstå, hvorfor vi skal bruge ressourcer på at passe godt på den, siger Pia Olsen Dyhr.

Blandt andet har Nationalpark Mols Bjerge fået nye friluftsfaciliteter, cykelruter, løberuter, ridestier og besøgscentre for 40 millioner kroner. Cykelstien langt den jyske vestkyst, Vestkyststien, er lagt om gennem Nationalpark Thy, så den byder på endnu bedre oplevelser. Der er kommet en militær femkampbane ved Feldborg Nørreskov, en perlerække af campingmuligheder for kajaksejlere langs den østjyske kyst, shelters, særlige sundhedsspor og mountainbikeruter. Et nyt natur- og formidlingscenter på Harrild Hede. Et Hedecenter på Randbøl Hede og en ny 267 meter lang plankebelagt sti på Møns Klint for dårligt gående og kørestolsbrugere.

Fakta om Miljøministeriets regler for gratis overnatning i telt:
Reglerne for fri teltning er ganske enkle: 1-2-3. Man må have 1 overnatning samme sted med højst 2 telte ad gangen og højest 3-personers telte.
Det er gratis, og man behøver ikke at spørge om tilladelse først. Teltet skal være uden for synsvidde fra bygninger, campingpladser og bilveje. Brug af feltkøkken må kun ske, hvis man bruger stormkøkken som eks. Trangia. Åben ild er kun tilladt på bålpladser, som er indrettet i nogle af skovene. Efter endt brug skal man - som enhver skovgæst- naturligvis rydde op efter sig og tage sit affald med.

Se steder med fri teltning:
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Aktiv/Overnatning/FriTeltning#fri-teltning

Se mere på www.udinaturen.dk
Her kan du blandt andet finde 45 MTB-ruter, 41 Kajakruter, 86 Naturudstillinger, 263 lejrpladser og meget mere.

Læs mere om ferie i naturen:
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Adgang/Ferie-i-naturen/

Se digitale naturguides på Facebook:
https://www.facebook.com/pages/Digitale-naturguider/138789252989562 fref=ts

Yderligere oplysninger:
Presse- og kommunikationschef Mette Thorn tlf. 25 61 7170, email: mthor@mim.dk
Kontorchef Sara Røpke, Naturstyrelsen, tlf.: 72 54 47 60 , e-mail: saroe@nst.dk

Læs mere her

tags: Danmark, Horsens, Facebook, Kolding, Bornholm, storm, udland, Mols, kommunikation, rektor, konkurrence, miljø, sommerferie, Cykel, Fakta, Miljøminister,

fredag den 21. juni 2013

Nyt middagskoncept matcher par

Netværk for singler, erhvervsfolk eller mødre får nu følgeskab af en ny type netværk: Netværk for par, der gerne vil møde andre par på gode restauranter.

Eventarrangør Mie Münster-Swendsen etablerer derfor konceptet Dinner4Copules - Served with a Purpose. Her vil hun matche par, der gerne vil udvide deres fælles netværk.

-Jeg har undret mig over, at der ikke var nogen tilbud for denne målgruppe. Tit glemmer par at være par og pleje hinanden og bruger i stedet al deres fritid på børnene, separate fritidsinteresser eller hver deres venner. Med Dinner4Couples vil jeg give dem muligheden for at hygge sig sammen og få nogle nye fællesoplevelser med hinanden, fortæller hun.

Unikt i Danmark måske på verdensplan
Første arrangement finder sted på Restaurant Wohlert, Cafe Petersborg og Aperitivo Trattoria torsdag den 4. juli, hvor Dinner4Couples tilbyder parmiddage fra 695 kr. til 1149 kr.

Fremover vil flere arrangementer tilbydes løbende
På længere sigt kan parrene tilmelde sig en række forskellige kategorier, alt efter hvilke typer par de gerne vil møde: Karrierefolk, par med børn, par uden børn, par hvor den ene er tilflytter eller par, hvor den ene er udlænding.

- Jeg taler med mange par, der enten er det første par i vennekredsen, der har fået børn eller det sidste, der får det. Og de vil gerne møde andre par, der lever ligesom dem selv og forstår deres situation. Også par, der bevidst har valgt børn fra, kan have lyst til at mødes med andre par, hvor snakken om børn ikke fylder så meget. Dinner4Couples er også for par, der lige er flyttet til København, og som ikke kender så mange her. Til middagsarrangementerne kan de bygge en helt ny omgangskreds op, fortsætter Mie Münster-Swendsen, som understreger, at konceptet udelukkende handler om netværk og ikke har nogen seksuelle undertoner.

Konceptet Dinner4Couples Served with af purpose er helt nyt og formentligt det første af sin slags i hele verden. Det koster mellem 495 og 1995 kroner per par at deltage, alt efter arrangementet.

Læs mere her

tags: Danmark, København, restaurant, 1995,

torsdag den 20. juni 2013

Hvordan klarer man at vente 5-10 år på at få ønskebarnet Ny håndbog er en tiltrængt støtte til langtidsvordende forældre

Rejsen mod at blive mor eller far er lang og tung for en stor del af de vordende forældre, der er i fertilitetsbehandling eller som venter på at adoptere. Det, der for mainstream forældre oftest er en glad og forventningsfuld graviditet på 9 måneder, bliver for rigtigt mange langtidsvordende forældre en psykisk hård ørkenvandring, der let varer 5-10 år.

Det er et trist spild af liv, og det har derfor været vigtigt for mig at skrive denne bog, for at give erfaring og viden videre til andre langtidsvordende forældre, så de får en god og meningsfuld ventetid, siger bogens forfatter, Liselotte Vejborg, der selv formåede at holde hovedet koldt og humøret oppe i de i alt 7½ år, hun og hendes mand ventede på at blive forældre.

Bogen indeholder masser af værktøjer og øvelser, som hjælper til at modvirke den stress og afmægtighed, mange føler i ventetiden.
Her er det nemlig let at miste humøret og tabe både hovedet og besindelse, fordi man skal tackle uvished, egne bekymringer og psykiske op- og nedture, omgivelsernes spørgsmål og reaktioner og en måske generel manglende lyst eller energi til at gå ombord i det normale liv, man trods alt er en del af.

Læs mere her

tags: ørken, stress, energi, forfatter, værktøj,

fredag den 14. juni 2013

10.000 kr. på højkant til tabubrydere

Kender du en person eller organisation, som har været med til at bryde tabuet om døden i 2013 Så er det nu, du skal sende din indstilling til Liv&Død Prisen 2013.

Det er igen tid til at uddele Liv&Død Prisen, som gives til personer eller organisationer, der har sat fokus på døden i det forløbne år. Landsorganisationen Liv&Død søger lige nu efter egnede kandidater.

Med Liv&Død Prisen sætter Landsforeningen Liv&Død fokus på og belønner dem, der tør tage hul på en diskussion om døden i det offentlige rum, og som på den måde er med til at dele viden og bryde tabuet omkring døden hvad end den foregår på plejehjem, på hospitalet eller i eget hjem.

Landsforeningen Liv&Død håber med uddelingen af Liv&Død Prisen at hjælpe til at afmystificere døden og inspirere flere til at turde tage fat på emnet. Desuden håber Liv&Død at hjælpe såvel døende som deres pårørende med at gøre den sidste fase af livet til en både positiv og værdig oplevelse.

Liv&Død Prisen blev uddelt for første gang i 2011. Her var det journalisten og dokumentaristen Anders Agger, der modtog Prisen og de 10.000 kr. for sin programserie om døende og deres nærmeste pårørende, venner og plejepersonale. I 2012 var prisvinderne Jes Dige og Per Bøge, som i mere end 15 år har dannet makkerpar på projektet OmSorg , der indeholder pædagogisk materiale og sorggrupper for børn.

Blandt de indstillede har indtil nu været fagpersonale fra sundhedsområdet, forskere, forfattere, journalister og kunstnere, men også personer som for første gang af forskellige årsager har taget fat på emnet døden.

Karakteristisk for gruppen af indstillede kandidater er generelt, at den er bredt sammensat.

På Liv&Døds hjemmeside, www.livogdoed.dk, finder du mere information om Prisen foruden et skema, som du kan bruge til at indstille din kandidat. Fristen er d. 1. juli 2013.

For yderligere information, kontakt venligst Inge Nesgaard, formand for Landsforeningen Liv&Død, telefon 40 14 91 94, eller Mogens Balling, direktør i Liv&Død, telefon 20 22 64 15.

Landsforeningen Liv&Død er en af landets ældste foreninger med rødder tilbage til 1881, hvor foreningen blev stiftet som Dansk Ligbrændingsforening. I dag arbejder Landsforeningen Liv&Død for en værdig afsked med livet og for at bryde tabuet om døden. Som navnet indikerer, er foreningen landsdækkende.


Læs mere her

tags: hospital, 2011, direktør, kunst, 2013, 2012, plejehjem, journalist, organisation, forfatter,

torsdag den 13. juni 2013

Vågner dit barn alt for tidligt

Sommeren er over os med alt hvad det indebærer - herunder lyse sommer aftener og morgener. Mange børn vågner derfor før en vis herre får sko på.

Jeanette Wegge-Larsen fra Sovecoach.dk rådgiver til dagligt familier i forhold til deres børns sovevaner og giver her gode råd til, hvordan du kan lære dit barn at sove længere om morgenen.

Når aftner og morgener er lyse, kan det være en udfordring - dels at få børnene i seng om aftenen og dels at få dem til at sove lidt længere, end de fugle, som begynder at synge tidligere end du synes, at dagen bør begynde...

Vågner dit barn meget tidligt, bør du være opmærksom på følgende:

- Bliver barnet hurtigt træt og pylret
- Er det svært at få dagen til at hænge sammen
- Sover dit barn ikke nok
- Er barnet uoplagt og træt i løbet af dagen

Hvis du kan genkende noget af ovenstående, kan du ofte gøre en aktiv indsats for at lære barnet, at dagen ikke begynder før kl. 6.

Hvad kan du gøre

At "vække" til søvn:

Børn sover i "bølger" af let og dyb søvn og her imellem ligger en let opvågning. Vågner dit barn på samme tid hver morgen, kan det være blevet en vane, at vågne for meget op i en af de lette opvågninger. Dette kan man nogen gange have held til at bryde, ved simpelthen at forstyrre barnet i sin "rytme" INDEN det vågner helt op.

Stil en alarm til at vække dig 15-30 minutter før barnet plejer at vågne, og går du ind til det. Ae barnet på kinden, flyt lidt på det og put det med dynen. Derved kan du have held til at skubbe barnet over i næste søvnfase - uden at det vågner helt op og derfor sover videre i stedet. Gør dette i nogle dage eller en uges tid for at få brudt vanen.

Det er ikke morgen før kl. 6:

Jeanette Wegge-Larsen mener, at klokken 6 eller derefter, er det tidspunkt, de fleste børn trives med at sove til. Vågner barnet inden da, bør du derfor holde fast i, at det stadig er nat. Sovecoach.dk´s grundprincipper bygger på, at det skal være trygt, men at der ikke kommer til at foregå noget hyggeligt, rart, spændende eller sjovt før klokken er 6.

Når der ikke er så meget at gøre:

Omvendt er der perioder, hvor de tidlige morgener synes at passe barnet meget godt. Eller måske er dit barn et udpræget A-menneske Kan du svare JA til nedenstående :

- Dit barn er veludhvilet, frisk og klar om morgenen og holder sig fint igennem dagen
- Sover barnet samlet set det antal timer, som er alderssvarende

Så kan det være, at de tidlige morgener er naturlige for dit barn. Og du kan håbe på, at det kun vil være en periode.

Jeanette afslutter med at tilføje, at børn som hovedregel har brug for at sove mellem 10 og 12 timers sammenhængende nattesøvn, indtil de er et godt stykke op i skolealderen.

Du kan finde mere information om dit barns søvn eller tegne et personligt coachingforløb hos Jeanette Wegge-Larsen på www.sovecoach.dk.

Billede 1 af Jakob Nordmann Larsen
Forslag til billedtekst: Jeanette Wegge-Larsen fra Sovecoach.dk rådgiver til dagligt forældre i forhold til deres børns søvn.

Billede 2
Forslag til billedtekst: Lær dine børn at sove længere om morgenen.

Billede 3 af Jakob Nordmann Larsen
Forslag til billedtekst: Jeanette Wegge-Larsen har de sidste 5 år hjulpet mere end 2000 børnefamilier til bedre sovevaner.

Læs mere her

tags: coach,

søndag den 9. juni 2013

Prinsessen holder lyserød fridag - i badet eller på stranden!

Hos Andemors Verden finder du et hav af produkter til børn, der elsker at lege med - eller opleve vand.

Som forælder kan du gå på opdagelse i alt fra hvordan du får din baby til at lære at elske vand, til hvad der kan få større børn til at ville i bad uden ballade.

De fleste af de produkter du finder er gode til både drenge og piger, men ind imellem er der ting
der er RET tøsede og kan gøre enhver lille prinsesse blød om hjertet.

Her er et udvalg af disse prinsesseting til både badekar, strand og ferie.

- Byggeklodser, prinsesseslot
Fra amerikanske Just Think Toys der som noget helt nyt kommer til Europa i juni 2013. Og bare rolig der er masser af andre skønne klodser til drengene også.
- Vejledende udsalgspris 199,95 DKK

- Stor og kæmpestor pink badeand
Til stranden, haven, det store badekar eller hvor hun nu kan få plads. Den største variant er 10 gange så stor som en almindelig badeand og har fine øjenvipper.
- Vejledende udsalgspris 249,95 DKK kæmpestor
- Vejledende udsalgspris 149,95 DKK for stor

- Superhelt, gris
Tag superhelten med i badet hvor den både er en badesvamp og en vaskeklud med sin smarte kappe.
- Vejledende udsalgspris 49,95 DKK

- Scrunch-bucket, pink
Den geniale Scrunch-bucket der folder sammen til det rene ingenting. Her i varianten pink.
- Vejledende udsalgspris 79,95 DKK

- Cookie Jar, havfruer
Små søde sæber til badet fra australske Star & Rose. Her er de som lyserøde havfruer.
- Vejledende udsalgspris 14,95 DKK

- Bademåtte, Fancy Duck
Det kan godt være at bademåtten Fancy Duck ikke kun er lyserød, men den er meget tøset med sine glade, farverige ænder på.
- Vejledende udsalgspris 129,95 DKK

Find nærmeste forhandler på www.andemors-vandland.dk eller på telefon 70 203 201.

Se sommerkatalog fra Andemors Verden her: http://issuu.com/andemor/docs/andemors_folder__en-sidet__endelig_12.01.2013


Læs mere her

tags: Europa, Vejle, 2013, prinsesse, superhelt,

torsdag den 6. juni 2013

Over 7000 mennesker til familiemesse ved Holstenshuus

89 udstillere havde valgt at bakke op omkring eventen.

Blandt udstillerne var der alt fra fynske gastronomiske fristelser, til biler fra lokale partnere der kunne købes. Ifølge en af messens deltagere, direktør Henrik Skov fra SkovRejser.dk, var folk glade og nød det gode solskinsvejr.

SkovRejser.dk er en relevant deltager for faaborggenserne, da rejseformidleren sælger tyske rejser med afrejse primært fra Hamborg. Fordelen for faaborggenserne, er at de kan tage færgen imellem Bøjden og Fynshav, hvorfra der ikke er langt til Hamborg Lufthavn.

Vi var meget overraskede over hvor imødekommende faaborggenserne har været overfor konceptet, og jeg har faktisk stadig ondt i halsen af at snakke med så mange glade mennesker, siger direktør Henrik Skov .

Virksomheden har samlet 60 tyske rejsebureauer i én dansk søgemaskine, så kunder i Region Syddanmark kan få adgang til de billige tyske rejser, uden selv at være nødt til at gennemgå markedet med den tysk-danske ordbog i hånden.

Kommer helt sikkert igen

Det er helt sikkert at vi kommer igen næste år. Ikke nok med at det var en hyggelig dag, så nåede vi at sælge en del rejser imens vi var på messen, hvilket har været en god investering, siger direktør Henrik Skov .


Læs mere her

tags: direktør, rejsebureau, Ford, søgemaskine,