torsdag den 28. februar 2013

Mød hunden Thors redningsmand

På weekendens Vi Med Hund messe kan du få en snak med hundelovsmodstanderen Lars Bo Lomholt, der ikke fortryder, at han bortførte den dødsdømte schæfer.

På den kommende weekends Vi Med Hund messe i Brøndby Hallen kan man møde manden, der for mange hundeelskere med et slag blev en helt, da han 30. januar i sin patruljevogn hentede schæferhunden Thor, der skulle havde dødssprøjten samme eftermiddag.
Hundeloven er virkelig problematisk og bør laves om, og den snak vil jeg gerne tage med de besøgende, siger politiassistent, dyreelsker og nu også landskendt hunde-napper Lars Bo Lomholt

På messen kan man få hele historien om Thors redning og de konsekvenser, aktionen fik - både for den menneskelige hovedperson og for samfundsdebatten om hundeloven.

Jeg tror på, at sagen og hele debatten vil betyde en ændring af hundeloven,, fortæller Lars Bo Lomholt, der ikke fortryder borførelsen, selv om det har kostet ham jobbet.
Det er det værd, hvis det kan redde tusindvis af hunde i danske familier .

Ud over hundredevis af støtter på facebook og anonym økonomisk hjælp får Thors redningsmand juridisk opbakning fra foreningen FairDog, som man også kan møde og få en snak med på Vi Med Hund messen.

Vi Med Hund messen afholdes den 2. 3. marts kl. 10-17 i Brøndby Hallen. Sidste messe blev besøgt af 8.000 mennesker og næsten lige så mange hunde. Årets messe byder på 60 udstillere, hundeløb, hundemassage og meget andet. Billetpriser: Voksne: 16+ 95 kr., Børn: ml. 6-15 45 kr. Børn: under 6 år: Gratis. Familiebillet: (2 voksne + 2 børn) 245 kr. Hunde: Gratis

Se mere på:
www.facebook.com/vmhmessen
www.vmhmessen.dk

Kontakt:
For yderligere kommentarer
Lars Bo Lomholt træffes på messen lørdag den 2. marts kl.15.
Formand for FairDog Charlotte Andersson træffes på tlf. 51 81 18 81

For yderligere fakta, praktiske oplysninger samt fotos:
Henrik Thorsager Andersen, adm. dir. JSL EXPO, arrangør af Vi Med Hund messen, tlf. 28 71 44 52

Læs mere her

tags: Brøndby, politi, økonomi, massage,

søndag den 24. februar 2013

Alletiders Hundefest

Det bliver et brag af en hundefest, når Vi med Hund atter slår dørene op til Vi med Hund-messen den 2. og 3. marts i Brøndby Hallen.

Fra lørdag den 2. til søndag den 3. marts går det endelig løs igen. Publikumssuccesen Vi med Hund-messen er tilbage og slår dørene op til et brag af en hundefest i Brøndby Hallen.

Så mis ikke chancen, men tag din hund og familie med, og lad jer inspirere af de mange underholdende og interessante sceneoptrædener og spændende stande, som hallen vil være fyldt op med. Til Vi med Hunds første messe i 2007 mødte ikke mindre end 11.000 hundeglade gæster op. Heriblandt Christin Halle, som er den lykkelige ejer af en skøn, gul labradortæve på tre år. Jeg havde en fantastisk oplevelse i Brøndby i 2007. Jeg tog hele vejen fra Jylland, men det var det hele værd, for jeg havde to fantastiske dage, hvor jeg drønede rundt fra det ene foredrag til det andet og fik set og hørt alt det, jeg havde glædet mig til hjemmefra . Ligesom sidst vil programmet for scenen være pakket med interessante foredragsholdere og god og sjov underholdning. Som man kan læse om på de kommende sider, kan man blandt andet opleve Dogdancing, Rally, opvisning fra Schæferhundeklubben, foredrag ved hundeadfærdsekspert Dorthe Odefey og meget, meget mere. Følg med på vmhmessen.dk, hvor du vil blive holdt opdateret om messen.

Slå dig løs i standene

Flere end 60 spændende stande byder dig velkommen med gode råd og vejledning, gode messetilbud og uanede mængder af inspiration til livet med din hund. Sæt god tid af til besøget, og slå dig løs blandt de mange stande hos bl.a. Royal Canin, Maxi Zoo, Dyrekassen, Bayvantic. Du kan for eksempel besøge de repræsenterede specialklubber og blive klogere på de mange forskellige hunderacer, der findes i Danmark. En af de specialklubber, som tidligere har deltaget, er Schæferhundeklubben. Her fortæller teamleder Martin Joensen om sin oplevelse på messen. Erindringen fra de tidligere års Vi med Hund-messer i Brøndby Hallen bringer stadig et smil frem og en masse dejlige minder. Det væltede ind med besøgende. Livet i vores lille stand var til tider ret hektisk, men det var både sjovt og givende, og vi fik virkelig mulighed for at fortælle om vores klub og at hjælpe schæferhundeejere med deres forskellige hundeproblemer. Det var en hyggelig weekend, hvor vi fik talt med et hav af mennesker, og det glæder vi os til at gentage til marts . Mød Schæferhundeklubben igen i år, hvor de kommer med deres dejlige hunde.

Messefakta:

Adresse: Brøndby Hallen, Brøndby Stadion
10, 2605 Brøndby, tlf. 4345 5800, www.broendby-hallen.dk

Åbningstider: Lørdag den 2. marts: kl.10-17.00, søndag den 3. marts: kl. 10-17.00

Billetpriser:
Voksne: 16+ 95 kr.
Børn: ml. 6-15 45 kr.
Børn: under 6 år Gratis
Familiebillet: (2 voksne + 2 børn) 245 kr.
Hunde: Gratis

For mere info besøg: www.vmhmessen.dk
Sociale medier: www.facebook.com/vmhmessen og www.twitter.com/vmhmessen

Pressekontakt:
Henrik Thorsager Andersen 28714452 henrik@adexpo.dk


Læs mere her

tags: Brøndby, Danmark, Jylland, 2007,

tirsdag den 19. februar 2013

Kokkeskole for børn i vinterferien

Tirsdag og torsdag i vinterferien byder Snerlens Kokkeskole i Strandby velkommen til i alt 14 børn, ledsaget af deres forældre. Her vil indehaver, Tonny Kristensen, lære dem at lave nemme, lækre og børnevenlige fiskeretter.

Vi ved alle, at det ikke altid er lige nemt at få børnene til at spise fisk. Men når de så får lov til at stå for tilberedningen af fisken selv, er det en helt anden sag. Det er i hvert fald, hvad Tonny Kristensen, indehaver af Restaurant Snerlen i Frederikshavn og Snerlen i Strandby, er overbevist om. Han har nemlig taget initiativ til i vinterferien at lære nogle heldige børn at tilberede fisk på en nem og lækker måde, sammen med deres forældre. Jeg hører tit folk sige, at deres børn ikke kan lide fisk, men det er slet ikke min erfaring. Alle børn kan naturligvis lide en friturestegt fiskefilet, men det har i mine øjne ikke meget med en sund og lækker fiskeret at gøre. Og når børnene finder ud af, hvordan frisk og veltilberedt fisk rent faktisk smager, så er der ikke længere noget der hedder Jeg kan ikke lide fisk , så spiser de det med største fornøjelse . Og det har han tænkt sig at bevise ved at invitere til børnekokkeskole på Snerlens Kokkeskole i Strandby.

Tirsdag den 19. og torsdag den 21. februar, begge dage fra kl. 10.00 til 14.00, åbner Snerlen i Strandby kokkeskolen for børn - i øvrigt i helt nyindrettede kokkeskolelokaler, hvor der også holdes kokkeskole for voksne. Fokus vil være på at lære børnene (og deres forældre) at tilberede fiskeretter, som de også nemt kan lave derhjemme. Snerlen har en mission om, at vi gerne vil have nordjyderne til at spise mere, og flere, fisk. Vi har så mange rigtig gode spisefisk i havene rundt omkring Danmark, og der er så mange folk, der næsten aldrig får fisk. Det kan ikke passe, så derfor har vi gjort det til vores mission at ændre på det. Det var også derfor, vi indførte OnsdagsFisken i sin tid siger Tonny Kristensen, indehaver af Restaurant Snerlen og Snerlen i Strandby. I vinterferien får nogle heldige børn og deres forældre i hvert fald chancen for at blive inspireret af en meget passioneret kok til at spise flere fisk.

Det er desuden ikke første gang, at Snerlen i Strandby inviterer børn inden for i køkkenet. De har gjort det en gang tidligere i forbindelse med KlasseDysten i Strandby, hvor vinderne af Strandby Karrusel Løb vandt en aften på Snerlens kokkeskole. Her skulle børnene lave mad til dem selv og deres forældre. Det var et stort hit og både børn og voksne nød, at rollerne for en dag var blevet vendt på hovedet. Arrangøren af Strandby Karrusel Løb, Rico Eiersted, sagde efterfølgende: Jeg lyver ikke, når jeg siger, at alle børnene havde glædet sig utrolig meget til denne aften, hvor de skulle lave maden og efterfølgende servere den for os forældre bagefter. Og hold da op for en succes; der var vist ingen tvivl om, hvor meget de nød at være hovedpersoner for en aften. Super flot, at du [Tonny red.] formår at holde styr på 27 børn i et køkken og samtidig sørge for at lave mad til næsten 70 mennesker i løbet af 2 timer.

Læs mere på www.snerlen.dk, hvis du også kunne tænke dig at lære at lave lækre og nemme fiskeretter på Snerlens Kokkeskole i Strandby.

For flere oplysninger, kontakt Karin Lykke Nielsen, kommunikationsansvarlig på Restaurant Snerlen, på karin@snerlen.dk eller på 30 31 97 63.


Læs mere her

tags: Danmark, Frederikshavn, kommunikation,

torsdag den 14. februar 2013

Ingen stiletter i sneen tak

Vinterens glatte fortove og ujævne underlag gør det svært for os at holde balancen. Hos Codan Forsikring oplever man netop nu en stigning i antallet af fald- og snubleskader, og ifølge forsikringsselskabet bør danskerne blandt andet blive bedre til at bruge fornuftigt fodtøj.

Kong Vinter har strammet grebet om Danmark, og det kan næsten føles som et forhindringsløb, når man bevæger sig udenfor. Vintervejret får da også danskerne til at glide, skride, snuble og falde. Og det kan man mærke hos Codan, der i disse dage får rigtig mange henvendelser fra danskere, der er faldet på halen.

I disse uger råder vi folk til at tage den lidt med ro, når de begiver sig uden for. Vi opfordrer desuden fodgængerne til at vælge fodtøj med større omhu. Mange går nemlig i stiletter og flade, glatte sko, selvom sneen vælter ned. På det punkt opfører danskerne sig lidt som Skandinaviens latinoer, hvorimod svenskere og nordmænd er bedre til at tilpasse fodtøjet til de givne forhold, siger Marianne Dahl Steensen, der er direktør for Codans privatkunder og tilføjer:

Mange faldskader er heldigvis relativt harmløse, men vi ser også nogle grimme eksempler, hvor et øjebliks manglende fodfæste har givet alvorlige skader på lemmer eller tænder.

De vinterlige udfordringer kan aflæses i Codans statistikker. For eksempel behandlede selskabet 426 faldskader i vinteren 2010, der var præget af store snemængder og langvarig kulde. Og det var næsten en fordobling i forhold til året før. Desuden oplever selskabet generelt en stor efterspørgsel på tandskadeforsikringer.

###

Om Codan Forsikring

Codan Forsikring er Danmarks tredjestørste forsikringsselskab og har knap 340.000 danske husstande og godt 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA. Dermed er Codan en del af et af verdens største forsikringsselskaber med ca. 17 millioner kunder og 23.000 medarbejdere. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Følg os på Facebook www.facebook.com/codanforsikring eller LinkedIn www.linkedin.com/company/codan-forsikring

Læs mere her

tags: Danmark, 2010, direktør, Facebook, forsikringsselskab, virksomhed, husstand, Skandinavien,

søndag den 10. februar 2013

Spøgelser og Historiske Vinterdage i Skagen

Skagen fejrer 600 års købstadsjubilæum og derfor kan man i år opleve Skagen fra en historisk vinkel med spøgelseshistorier og kakaotur til Grenen.

Vinterferien står i familiens tegn; her gearer vi ned og oplever sjove ting sammen. I Skagen fejrer vi Historiske Vinterdage i uge 7 og 8, hvor der vil være en masse sjove arrangementer for børn og voksne med et historisk twist. Her kan I for eksempel drikke varm kakao på Grenen og høre den dramatiske historie om, hvordan Grenen så ud for et par hundrede år siden.
Men der er også andre spændende historier, der venter i vinterferien. På Skagen By-og Egnsmuseum kan I se, hvordan fiskerfamilierne før i tiden måtte klare sig med en enkelt lampe i den mørke vintertid, og lave jeres egen olielampe eller støbe lys i en muslingeskal.

Spøger det på Ruths Hotel

Og findes der spøgelser på Kikkerbakken og kirkegården ved Højen Og hvad mon Klabautermanden og Dødemandsbjerget er Det kan I få svar på, hvis I følger med på den uhyggelige spøgelsestur Spøgelser og spooky historier efter mørkets frembrud. Her fortælles der også spooky historier om, hvorfor der var så mange strandinger ved Højen. Husk lommelygte, varmt tøj og stærke nerver. Følg med på spøgelsesjagt onsdag den 13.2. kl. 20:00.

Læs mere om tilmelding og se program på http://skagen.dk/vinterdage/


Læs mere her

tags: museum,

onsdag den 6. februar 2013

Smid forklædningen og undgå stress

Fastelavn står for døren, så det er tid at tænke kreativt for at finde den rette udklædning. Men rigtig mange mennesker har udklædning på i hverdagen uden at være opmærksomme på det, og det giver stress.

Det gælder om at kunne holde masken, lægge ansigtet i de rigtige folder, følge dresscoden og i det hele taget signalere udadtil, at alt er i bedste orden, og at man har fod på tingene. For man skal ligne en succes. Uanset at det inde under kostumet ikke ser sådan ud. For det vil ikke være til at bære, hvis kollegaen eller naboen fremstår bedre end en selv. Så krakelerer billedet.

En tung byrde

Men at bære rundt på en fin udklædning i hverdagen, kan vise sig at udløse en endnu tungere byrde. En byrde som kan føre til, at man går i knæ og bliver sendt til tælling. For skal man bruge mange kræfter på at opretholde et billede af sig selv, sin familie og sin hverdag, så kan det fører til stress.

At holde fast i et selvbillede eller facade, som ikke svarer til det, man tænker og synes om sig selv, er enormt hårdt, for man skal hele tiden være på vagt for ikke at begå fejl. Og tit kommer man også til at gå på kompromis med det, som man egentlig føler ville være det rigtige for en at gøre. Så kommer man let til at have en negativ indre dialog og det slider på selvværdet siger stresscoach Tine Tangdal, der har firmaet Balancepartner.

Smid forklædningen

Når man bruger sin energi denne måde, får stress let ved at få plads i ens liv. For man er ikke så opmærksom på stresssignalerne, når man mere udfylder en rolle frem for at være til stede i sit eget liv. Rigtig mange af de stressede, jeg hjælper, har gået på kompromis på vigtige områder af deres liv og først når de har indset det og har lagt masken fra sig, har de kunnet gøre sig helt fri af stressen fortæller Tine Tangdal.

6 trin til at smide forklædningen:

Find ud af i hvilke situationer, du har forklædningen på
Overvej, hvorfor du har forklædningen på i disse situationer
Gør dig klart, hvordan du i stedet ønsker at fremstå
Lav en liste over ting du kan gøre for at lægge forklædningen fra dig
Lav en liste over ting du vil gøre fremover
Ros dig selv for hvert lille skridt, du tager i den rigtige retning

Så overlad udklædningen til børnene og nyd din egen fremtoning. Når man kan stå ved sig selv, som man er, vil det ganske givet også kunne mærkes på familieidyllen.

Fakta:
430.000 danskere - svarende til 10 - 12 % har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag.

Stress og depression bliver de væsentligste kilder til sygdom i år 2020

Op mod hvert femte barn i en børnehave eller skoleklasse er belastet af stress. Skolebørnsundersøgelsen 2006


Læs mere her

tags: 2020, 2020, 2006, stress, kreativ, børnehave, energi, Fakta, sygdom, depression, coach,