lørdag den 31. august 2013

Varde Marathon gentager succes og udvider

Den 6. oktober 2013 lyder startskuddet til 2. udgave af Varde Marathon, der i 2012 blev løbet for første gang. En ny 10 km. rute skal sammen med endnu bedre service for løberne, gode aktiviteter og bedre vejr sikre, at der kommer endnu flere løbere i år. Styregruppen er godt i gang med forberedelserne.

NY 10 KM RUTE
Sidste år blev Varde Marathon opfordret til at lave en 10 km. rute til at supplere de lange maraton- og halvmaraton distancer. Ruten er fundet og Dansk Atletik Forbund har fornyligt opmålt og godkendt ruten, så den nu er officiel. Og det er noget, der betyder noget for mange løbere.

BEDRE TIDSTAGNING
Noget andet der betyder noget er, at tidstagning og proviantering på ruten er perfekt:
Vi fik sidste år meget stor ros for provianteringen på ruten samt løbets afvikling generelt. Eneste minus var, at vores tidstagningsudstyr undervejs mistede internetforbindelsen. Det kommer ikke til at ske i år, hvor vi har hyret firmaet Sportstiming til at håndtere det. De tager tid til nogle af de allerstørste løb i Danmark og er topprofessionelle, fortæller Jesper Christiansen, der er formand for Varde Marathon.

BEDRE VEJR I ÅR
Sidste år blev Varde Marathon afviklet for ca. 300 løbere i et vådt og koldt efterårsvejr. I år håber løbsledelsen på endnu flere løbere og lidt bedre vejr, men skulle uheldet være ude, er man bedre forberedt i år:
Det er lige før, at jeg vil lægge hovedet på blokken og garantere både løbere, medhjælpere og tilskuere bedre vejr end sidste år, hvor det væltede ned med vand i målområdet. Det var vi ikke helt forberedte på, men det er vi i år. Vi flytter bl.a. præmieoverrækkelsen ind i Helle Hallen, hvor vi også får højtaler-speak og skærme, så man kan følge resultaterne, i takt med at løberne kommer i mål. Så har vi også familieaktiviteter, forplejning, omklædning, massage og alt det andet samlet indendørs. Så det skal nok blive rigtig hyggeligt.

GODT TILBUD TIL LØBERNE
Varde Marathon løbes søndag den 6. oktober med start og mål ved Helle Hallen. Alle der tilmelder sig online senest den 1. september får 2 gavekort på hver 100 kr. til hhv. HuskHaven.dk og RunForest.dk. Den 7. september deltager alle tilmeldte desuden i konkurrencen om et gratis startnummer. Læs mere på løbets hjemmeside www.vardemarathon.dk

Læs mere her

tags: Danmark, internet, 2013, 2012, konkurrence, massage,

onsdag den 28. august 2013

Kom til releaseparty for en badeand

Når den nye store design- og livsstilsmesse i Bella Center på onsdag slår dørene op for første gang, sker det med udsigt til et releaseparty for en badeand. Badeanden, der er i fokus, hedder Capt Duck Sparrow, og han er fløjet ind fra London i sidste øjeblik for at blive fejret med alt, hvad der hører sig til en rigtig andefest.

Capt Duck Sparrow er sidste skud på stammen i engelske Opal Londons serie af designerænder - en serie, der er solgt siden 2005. Serien startede ved et tilfælde, da en kunde bad om at få sat fjerboa på en lyserød badeand, og frem dukkede Darling Duck. Den dag i dag er hun stadig Opal Londons bedst sælgende badeand. Men nu håber Capt Duck Sparrow at give hende kamp til hendes fjer.

Designerænderne fra Opal London udmærker sig ved at have hver deres skøre personlighed og altid komme med accessories. Capt Duck Sparrow er ingen undtagelse. Han har klap for øjet, bandana på tværs af hovedet, og så sidder vesten lidt løst på ham for på den måde at give hunænderne noget at lægge mærke til.

Line Marie Wibroe - der er kendt som Andemor og årsag til at ænderne kom til Danmark tilbage i 2011 fortæller, hvorfor der skal være fest for Capt Duck Sparrow: Jeg elsker alt, der er lidt skævt og anderledes - ting der giver os lyst til at smile , forklarer hun. Nu ville tilfældet så, at Capt Duck Sparrow blev klar til salg, netop som DesignTrade skulle i gang, og derfor bestemte jeg, at han ikke bare skulle med på messen - men også have særlig fokus. Hvilken bedre måde at give ham det på end ved at holde en fest , spørger hun.

Line har ikke lagt sig fast på, hvad de besøgende skal have at drikke på standen, mens de fejrer Capt Duck Sparrow. Men sikkert er det, at der vil være en ganske særlig kage formet som en skattekiste, guldmønter og andet godt fra badehavet, og så er spørgsmålet nok bare, om der også bliver plads til et lille glas rom eller måske noget plankeøl

Her og nu håber Line på, at de besøgende er med på idéen, og hun nogenlunde kan regne sig frem til hvor mange der kommer forbi. Releasepartyet finder sted i messehal B5, stand B5-011F, torsdag den 29.08.2013, klokken 14.00. Alle, der har adgang til messen, er meget velkomne til at kigge forbi.

Capt Duck Sparrow:
- Vejledende udsalgspris: 69,95
- Størrelse: 10 x 9 x 8 centimeter
- Kommer i fin gaveæske

Du kan læse mere om Andemors Verden på www.andemors-verden.dk eller kontakte Line Marie Wibroe, Andemor, på +45 70 203 201

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, Vejle, 2013, London, Bella Center, Design, livsstil,

tirsdag den 27. august 2013

SportsCamp afholder Danmarks første FamilieCamp i efterårsferien 2013!

FamilieCamp - en aktiv ferie med sjov, sport og sundhed for både børn og voksne. Campen foregår i efterårsferien, fra søndag d. 13. oktober til fredag d. 18. oktober på Sorø Gymnastikefterskole, der råder over nogle fantastiske idrætsfaciliteter.

Efter 10 års succes med SportsCamp for børn og unge, og en masse henvendelser fra forældre der selv ønskede at kunne deltage i en uge på SportsCamp, afholdes FamilieCamp for første gang. Alle familier er velkomne!

For de mindste går dagen med sjov og leg, men også med seriøs træning. De større børn vil blive presset både fysisk og psykisk i vores mange udfordrende idrætsgrene og de voksne får hver dag mulighed for at vælge mellem minimum 4 forskellige idrætsaktiviteter, workshops og foredrag.

Prisen for en uge med uforglemmelige oplevelser for hele familien er:

Børn kun 2095,- DKK pr. barn alt inklusiv.
Voksne kun 3995,- DKK pr. voksen alt inklusiv.

For tilmelding, ugens program eller mere information www.familiecamp.dk eller tlf. 5620 4000.

Vi garanterer jer en aktiv ferie med sjov, sport og sundhed for både børn og voksne, i fantastiske omgivelser!

Læs mere her

tags: efterårsferie, efterskole,

fredag den 23. august 2013

Aalborgensisk privathospital åbner graviditetsklinik

Den markante vækst i efterspørgslen efter 3D- og 4D-scanninger af gravide er for alvor også slået igennem i Nordjylland. Det har fået det aalborgensiske privathospital Aleris-Hamlet til at åbne ny jordemoder- og scanningsklinik.

Flere vordende forældre tager på private klinikker for at få jordemoderkonsultationer og foretaget 3D- og 4D-scanninger af fostret, som normalt ikke tilbydes på de offentlige sygehuse. Tendensen er nu for alvor også slået igennem i Nordjylland, og den øgede efterspørgsel har banet vejen for en graviditetsklinik hos privathospitalet Aleris-Hamlet på Sofiendalsvej i Aalborg SV. Som jordemoder i den nye klinik er ansat 48-årige Dorte Bang fra Vestbjerg, der igennem 20 år har arbejdet med gravide, bl.a. på sygehusene i Aalborg og Hjørring. Ud over at være jordemoder er hun også uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske.

I 2005 var Dorte Bang med til at starte en privat scanningsklinik i Aalborg, og siden da har hun tilbudt scanninger sammen med jordemoderbistand. Aleris-Hamlet er en perfekt ramme omkring en graviditetsklinik, og som uddannet jordemoder passer jeg bedre ind på et privathospital end på en klinik, hvor der primært fokuseres på scanninger. Det er et spørgsmål om faglighed. Som den eneste private udbyder giver vi altid en jordemoderkonsultation med i scanningens pris. Det er blandt andet væsentligt, fordi en jordemoder har stor erfaring i at afdække faresignaler og ulig en sygeplejerske kan henvise videre i sundhedssystemet, siger jordemoderen, der oplever fortsat stigende efterspørgsel efter 3D- og 4D-scanninger.

En konsultation koster ikke mere end et par cowboybukser, så de fleste foretrækker at spare andre steder. Desuden gives scanningerne oftere som gaver typisk af kommende bedsteforældre, der kommer med og på den måde også får en god oplevelse. Desuden kan man få tilskud fra danmark , netop fordi der indgår en jordemoderkonsultation, tilføjer hun.

I modsætning til de traditionelle scanninger på offentlige sygehuse viser 3D- og 4D-billeder fostret fra alle vinkler og i sammenhængende filmsekvenser. Kommende forældre efterlyser i stigende grad billeddokumentation, som vi her kombinerer med jordemoderrådgivning, hvor kvinderne kan få svar på alle deres spørgsmål fx om morgenkvalme, bækkensmerter og plukkeveer, siger Dorte Bang, der også oplever scanningerne som væsentlige i forældreskabelsen.

Mange kommende fædre føler sig først som rigtige forældre i det øjeblik, de på skærmen ser barnet bevæge sig, tilføjer hun. Jordemoderen tilbyder også skræddersyede forløb med udgangspunkt i de enkelte forældres ønsker. Man bestiller naturligvis kun én tid ad gangen, men der er mulighed for løbende konsultation efter behov, også efter fødslen, slutter hun.

--

Markant vækst i private fosterscanninger

I de seneste år er efterspørgslen efter fosterscanninger på private klinikker boomet. Branchefolk efterlyser strammere regler på området, således at kun uddannede personer får lov at scanne gravide.

Enhver kan etablere en scanningsklinik, da det ikke kræver tilladelse eller er underlagt tilsyn at scanne gravide. Der findes ikke officielle statistikker over, hvor mange vordende forældre der konsulterer private scanningsklinikker, men branchefolk vurderer, at antallet er flerdoblet i de seneste år. Fra 2006 til 2012 har der i gennemsnit været omkring 60.000 gravide om året, og i branchen skønnes det, at der er i perioden er sket en seksdobling i antallet af kvinder, der opsøger private scanningsklinikker, fra omkring 5 % til godt 30 %. København og Aarhus ligger langt over landsgennemsnittet, mens især Nord- og Vestjylland fortsat ligger noget under, siger jordemoder Dorte Bang, der siden 2005 har drevet privat scanningsklinik i Aalborg.

Dansk Føtalmedicinsk Selskab (DFMS), som bl.a. virker inden for kvalitetssikring af screening, diagnosticering og behandling af ufødte børns sygdomme, anerkender udviklingen, men ønsker samtidig strammere regler.

Scanningerne giver både en god oplevelse og øget sikkerhed for, at graviditeten udvikler sig normalt. Vi ønsker, at kun personer med en relevant uddannelse må scanne gravide. På den måde opnår man øget sikkerhed for korrekt information og en høj faglig standard, siger overlæge Helle Zingenberg, der er bestyrelsesmedlem i DFMS. Det er derfor en god idé at sikre sig, at scanningen udføres af en faguddannet person, fx en læge, jordemoder eller sygeplejerske, mener overlægen.

--

Om Aleris-Hamlet

Aleris-Hamlet Hospitaler er Danmarks største og bredeste privathospital med afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Aalborg og Aarhus. Hospitalerne tilbyder undersøgelse og behandling inden for mere end 40 specialer.

--

Billedtekst

Kommende forældre efterlyser i stigende grad billeddokumentation, som vi kombinerer med rådgivning om fx morgenkvalme, bækkensmerter og plukkeveer, siger jordemoder Dorte Bang fra Aleris-Hamlet i Aalborg.

Læs mere her

tags: hospital, Danmark, København, Esbjerg, uddannelse, medicin, Nordjylland, Herning, Aalborg, sygehus, bestyrelsesmedlem, 2012, overlæge, 2006, Hjørring, faglighed, sundhedssystem, sygeplejerske, sygdom,

tirsdag den 20. august 2013

Foredrag: Læs, syng og sov - Giv dit barn intelligente sovevaner!

Sovecoach.dk v. Jeanette Wegge-Larsen udbyder i unikt samarbejde med merete Laustsen fra www.litfo.dk (Litteraturformidlingen) 2 foredrag med fokus på gode sovevaner og gode putteritualer.

Foredraget henvender sig til forældre med børn mellem 0 og 5 år.

Kom og bliv inspireret og få redskaber til den gode putning og hvordan du allerede tidligt i dit barns liv kan skabe intelligente forudsætninger for senere sprog, læsning samt tekstforståelse og hvordan du bedst grundlægger evnen til refleksion og fordybelse.

Dette foredrag vil byde på redskaber, teknikker og viden om børns søvn fra Jeanette Wegge-Larsen, som er stifter af Sovecoach.dk og siden 2007 har hjulpet mere end 1500 familier med at skabe gode sovevaner for deres børn. Sovecoach.dk´s teknikker bygger på anerkendelse, tryghed og tillid.

Derudover vil Merete Laustsen fra litteraturformidlingen www.litfo.dk servere en palet af viden og konkrete ideer til, hvordan du intelligent og bevidst vælger, hvilke bøger du læser for dit barn ved sengetid. Netop fordi sengetid er et dyrebart tidspunkt på dagen kan du med fordel vælge bøger og historier, der dels hjælper barnet til at forstå sin hverdag og dels giver barnet de bedste forudsætniger for sprogudvikling og læseforståelse.

Under foredraget får du redskaber og svar på de mest almindelige udfordringer, der knytter sig til børn og sovevaner som bla:

- Hvorfor er søvn vigtigt
- Hvordan oparbejdes gode sovevaner
- Hvordan løser du eventuelle søvn-udfordringer
- Hvordan starter man gode læsevaner tidligt
- Eksempler på oplæsning.
- Valg af bøger til dit barn: Bøger der er legetøj, sangbøger, bøger til helt små eller til de større børn.
- Etiske og moralske temaer, som børnene kan relatere sig til.

TIDSPUNKT:
Mandag d. 9. september 2013 kl. 19.30 til 21.30 og
Torsdag d. 10. oktober 2013 kl. 10.00 til 12.00.

STED: "Behandlerhuset", Tåstrup hovedgade 92, 2.sal. 2630 Tåstrup (Tæt på Tåstrup station, med gode parkeringsmuligheder). Indendørs Barnevognsparkering.

PRIS: 199kr pr. person. Inklusiv 1 måneds adgang til Soveteorien på Sovecoach.dk (normalpris 199kr).

BILLETTER: Kan bestilles online på www.sovecoach.dk/priser (Foredrag/Events)


Læs mere her

tags: 2013, NKT, 2007, sprog, coach,

mandag den 19. august 2013

Nyt sigøjnertrick mod ældre kan forhindres

En række danske medier kunne 12. august berette om en ny form for tricktyveri, hvor ældre borgere frarøves halssmykker. Fremgangsmetoden er udspekuleret, da de ældre ikke oplever noget, før det er for sent, i og med guld- eller sølvsmykket erstattes med et falsk smykke om halsen.

Tricktyveriet udføres af en sigøjnerbande i bil og er ikke set før ifølge Fyns Politi. Imidlertid er det muligt for de ældre at tage en række forholdsregler i hverdagen for at undgå den nye franarring af smykker, fortæller ekspert og foredragsholder Sunny Cagara:

Det er en god idé, hvis de ældre putter halssmykket under skjorten, dækker det til med et tørklæde eller lader det blive i tasken på vej til fest. Der findes taskelåse, som kan anvendes til formålet, hvis der er tale om et dyrt, ægte smykke, eller den ældre måske ikke ser så godt og derfor nemt kan blive ramt.

Sunny Cagara har blandt andet undervist FN s ansatte i at undgå tricktyveri og har i årevis gennem sin sidebeskæftigelse som magisk entertainer udført kunsten at stjæle smykker fra publikum og trylle dem frem igen.

Han har heller ikke oplevet smykke-ombytningen tidligere, men fortæller at sigøjnere ofte arbejder i grupper for at udsøge nemme ofre og finde interessante objekter.

AFMÆRKER OFRE MED KRIDT

Det sker eksempelvis, at sigøjnerne udser deres ofre på gaden ved at afmærke med kridtstreger på ryggen. Det giver mere overblik, når de arbejder i teams og muliggør, at de slipper bort med byttet første gang. Det er ofte svært at hive et smykke af en person, da der kan være en lille lås på, men finder man den nemme person eller forvirrer tilstrækkeligt, går det let, forklarer eksperten.

I en af de omtalte sager omfavnede en sigøjner en pensionist som tak for at vise vej til et apotek, men i virkeligheden ombyttede vedkommende et smykke på den 87-årige kvinde ifølge Metroxpress. Tricktyverier er generelt i fremdrift i Danmark, hvorfor en portion sund skepsis er tilrådeligt for alle aldersgrupper.

KRAKSKORT ER ET FARESIGNAL

Især ældre og unge borgere er ramt, men alle bør tænke over lidt forholdsregler. Fremmede, som ikke er gode til dansk eller engelsk, bør man ikke lade komme for tæt på, selvom de fremviser et Krakskort og spørger om vej. Folk der gentagne gange insisterer på at hjælpe eller bare ud af den blå luft vil give dig en gave er også et faresignal, understreger Sunny Cagara.
Anmeldelser af taske- og lommetyverier er steget 43 % fra 2009-2012. Der er desværre tale om en generelt høj vækst inden for tricktyveri i Danmark, hvor oplysningskampagner ikke lader til at virke.

32-årige Sunny Cagara tilbyder foredrag til f.eks. ældreklubber og firma-rådgivning inden for emnet tricktyveri og indbrud. Han har optrådt som ekspert i bl.a. Go morgen Danmark og på BT.dk.

Læs mere her

tags: Danmark, 2009, FN, indbrud, kunst, smykker, 2012, beskæftigelse,

søndag den 18. august 2013

Fødselstallet vil stige ? Finanskrisen er slut

Siden finanskrisens indtog i Danmark, har fødselstallet været faldende. Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2008 født 65.038 børn. Siden er fødselstallet faldet markant, og i 2012 blev der kun født 57.916 børn. Tendensen fortsætter ind i 2013, hvor 1. kvartal viser et fald på 3,7 procent, i forhold til året før. Nu tager det hele dog en drejning. Nye spændende nyheder fra NoTanShop, en af Danmarks leverandører af graviditetstests og ægløsningstests viser, at fødselstallet vil stige kraftigt. Ifølge NoTanShops direktør Tim Poulsen, er salget af graviditetstests og ægløsningstests, steget markant i maj, juni og juli, i forhold til samme periode sidste år. Et tydeligt tegn på flere par forsøger og håber på at få børn i den nære fremtid.

Markant flere fødsler i 2014
NoTanShop har nogle af de billigste graviditetstests og ægløsningstests i branchen, med samme måle-sikkerhed (over 99 %) som de urintests, der anvendes på laboratorier og hos lægerne. Derfor er NoTanShops produkter meget poplære, så de mærker hurtigt efterspørgselsændringer. Ud fra Tim Poulsen vurdering, af salget i NoTanShop, vil vi se markante stigninger i fødselstallet i starten af 2014 og frem.
Tim Poulsen uddyber Vi ser, at der er en tydelig sammenhæng imellem finanskrisen og fødselstallet. I juni måned steg forbrugertilliden markant, og medierne har i den seneste tid også talt i positive vendinger om den danske økonomi. Samtidigt er vores salg af graviditetstests og ægløsningstests steget markant i samme periode.
Ovenstående er en tydelig indikation på, at finanskrisen er aftagende. De kommende forældrepar spår i hvert fald, at den danske økonomi er meget mere stabil, og det er økonomisk forsvarligt at få et barn.

Babyboom og forbrugerrus
Hvis NoTanShops direktør Tim Poulsen´s forudsigelser er rigtige, vil vi i 2014 opleve et babyboom. Det tyder på, at danskerne ser positivt på deres egen økonomi. Forhåbentligt fører det til forhøjet forbrugertillid og skaber en forbrugerkøbsrus. Det vil også være en markant hjælp for den danske økonomi, hvis vi oplever et stigende fødselstal. For den stigende ældrebyrde er stadig et voksende problem i Danmark, men det kan afhjælpes med et stigende fødselstal. Vi går ihvertfald en spændende periode i møde med forudsigelser om babyboom og dansk økonomisk vækst.


Læs mere her

tags: Danmark, 2008, direktør, finanskrisen, økonomi, 2013, forbrugertilliden, Danmarks Statistik, 2012, 2014,

torsdag den 15. august 2013

Faldende børnetal kan skyldes mangel på søvn

Mange danske børnefamilier oplever i børnenes første år store udfordringer i forhold til at få børnene til at sove, og søvn eller mangel på samme, får familierne til at opgive at få flere børn.

Jeanette Wegge-Larsen fra Sovecoach.dk arbejder til dagligt med at hjælpe børnefamilierne til at få styr på sovevanerne og har siden 2007 hjulpet mere end 1500 familier. Sovecoach.dk er et koncept, som er udviklet udfra danske værdier og bygger på tryghed, tillid og anerkendelse.

Jeanette udtaler: "Søvnudfordringer er et meget almindeligt problem i børnenes første år, og jeg oplever, at familierne og parforholdet er hårdt prøvet, når søvnen driller. Det får dem simpelthen til at fravælge at få flere børn".

Flere danske medier peger nu på, at det faldende børnetal i Danmark kan skyldes de betingelser, som de danske børnefamilier lever under. De er ofte hårdt presset med 2 fuldtidsjobs, og det kan være svært at få hverdagen til at hænge sammen - især hvis man ikke får sovet nok om natten.

Søvn er vigtig for både børn og voksne. Det er under søvnen, at vi restituerer, hjernen udvikler sig, børnene vokser og dagens oplevelser sættes i system. Søvnen har afgørende betydning for vores indlæring, kreativitet, trivsel, udvikling og sociale kompetencer. Børn har behov for mellem 10 og 12 timers nattesøvn indtil et godt stykke op i skolealderen.

Søvnunderskud gør os irritable, ukoncentrerede og deprimerede. Undersøgelser har vist, at kroppen reagerer selv efter få dage uden søvn med synsforstyrrelser, hukommelsesbesvær, hallucinationer og depressionslignende reaktioner. (Kilde Videnskab.dk feb.2013).

Jeanette Wegge-Larsen fortæller desuden, at der kan være flere årsager til at børnene ikke vil sove. Nogle børn starter livet med smerter eller ubehag i form af kolik, refluks eller andre komplikationer. Det siger sig selv, at smerter og ubehag påvirker børnenes lyst til at lægge sig til at sove. Udfordringerne giver på denne måde børnene en negativ relation til det at sove.

Andre gange er den overvejende årsag til søvnudfordringerne barnets temperament. Ifølge Jeanette er nogle børn nærmest født til at sove dårligt. Det virker som om, de har et særligt "kæmpe imod søvn-gen", der gør, at de vil gøre alt for at holde sig vågne, for at opleve mere og holde på forældrene.

Men fælles for alle børn er, at de oftest reagerer modsat på træthed end voksne. I stedet for at blive sløve og falde hen, holder de sig igang - simpelthen for at producere nok adrenalin til at holde sig vågne. Derfor er det utrolig vigtigt, at man som forælder tager sit barns søvn og søvnbehov alvorligt og lærer det at sove alderssvarende.

Find mere information og læs om Sovecoach.dk´s teknikker på www.sovecoach.dk

Forslag til billedtekst:
(Jeg har rettighederne til alle billeder)

Billede 1 (af Jakob Nordmann Larsen): Jeanette Wegge-Larsen fra Sovecoach.dk hjælper til dagligt børnefamilierne med at få styr på sovevanerne.

Billede 2: Mangel på søvn giver mange familier udfordringer i børnenes første år.

Billede 3 (af Jakob Nordmann Larsen): Nogle børnefamilier fravælger at få flere børn pga. de udfordringer de har haft med søvn.

Læs mere her

tags: Danmark, underskud, 2013, 2007, kreativ, depression, coach,

lørdag den 10. august 2013

Vis hvem din familie er, dekorer din postkasse med søde, sjove stickers, nu også med navne

Nyhed fra The Sticker Family ny trend fra Australien! My Family stickers, sjove, søde og funky klistermærker som på rekord tid blev en gigantisk succes i Australien og store dele af verden, har nu været repræsenteret i Danmark igennem 1,5 år!

Som en nyhed tilbydes nu navne, så du kan dekorere din postkasse, hoveddør mm. med søde, sjove og kærlige stickers, samt få familiens for-/efternavne på også! Vi har oplevet en fantastisk respons i Danmark , efter vi tilbyder navne, som rigtig mange kunder har efterspurgt igennem længere tid, siger Mick Clausen fra den danske agent TSF Danmark ApS.

Stickers af familie medlemmer koster kr. 22,- og stickers af kæledyr koster kr. 15,- pr. stk., navne tilbyder vi 12 mm og 18 mm, prisen er kun kr. 5,- pr. fornavn, efternavn, vej navn m.m.

De er søde, sjove, personlige, kan anvendes rigtig mange steder, lette at montere og prisen gør at de henvender sig til alle, - også som gaveartikel eller en anderledes værtindegave!

Konceptet stammer fra Queensland, Australien hvor det blev lanceret for omkring tre år siden, og My family bil stickers er siden blevet en gigantisk succes hos både kunder og detailforhandlere i Australien. Konceptet er nu også massivt på vej frem i store dele af verden og er allerede en succes i New Zealand, Japan, Sydafrika, Singapore, Tyskland, Canada, Skandinavien, Storbritannien og nu også klar til det danske marked.

"Vi har helt bevidst udarbejdet vores karikaturer, indenfor sunde, sjove hobbies og interesser, alle med gode familie værdier, som derfor appellerer til de fleste familier", siger brand skaberen Monica Liebenow fra The Sticker Family i Australien. "Familier findes i alle former og størrelser, hvorfor sortimentet i Danmark består af 94 forskellige karikaturer, herunder også en række kæledyr så du kan skabe din helt egen personlige og unikke familie kombination".

Vis hvem I er med stickers mor, far, børnene, hunden, katten, guldfisken og de andre medlemmer af familien. På bilen, campingvognen, postkassen, køleskabet, spejlet, drikkedunke, skolebøger og tasker.

Køb dem eller få mere at vide om den nye sjove trend på www.thestickerfamily.dk

Læs mere her

tags: Danmark, Tyskland, Storbritannien, bilen, Sydafrika, Canada, New Zealand, Japan, SF, campingvogn, Queen, Australien, Singapore, Skandinavien,

tirsdag den 6. august 2013

Pas på de små i trafikken

I forbindelse med skolestart vil der være fartkontrol ved skolerne i Tønder. Forældre opfordres til at øve skolevejen med deres børn og undgå at køre børnene helt op foran skolen, da det øger risikoen for, at der sker et uheld.

Sommerferien er snart slut, skolerne starter igen, og det betyder mange nye små trafikanter på vejene, når ca. 400 fem-seks årige elever starter i 0. klasse på kommunens skoler efter sommerferien.

Dem vil Tønder Kommune hjælpe til en trafiksikker skolestart.

Ved skolerne vil trafikanterne møde vejkanttavler med sloganet PAS PÅ DE SMÅ I TRAFIKKEN en opfordring til alle trafikanter om at køre ekstra forsigtigt nu, hvor så mange nye børn færdes på vejene.

Der vil være ekstra meget fokus på bilisternes hastighed ved skolerne i den kommende tid. Politiet vil foretage fartkontroller. Alle skal være med til at passe godt på de mange nye børn i trafikken. Men kontrol alene gør det ikke.

Så samtidig med, at trafikanterne opfordres til ekstra opmærksomhed, så opfordres forældrene til de nye skolestartere til at træne skolevejen med deres barn. På Tønder Kommunes hjemmeside findes anbefalede skoleruter til mange af skolerne.

Trafik og urutinerede børn kan være en farlig blanding siger Anders Hørkjær Pedersen, ingeniør ved Tønder Kommune, og fortsætter: Det ved forældrene også, og derfor vælger mange at køre deres barn i skole, men vores bedste råd er, at børn skal lære at færdes i trafikken og ikke kun opleve trafikken fra bagsædet af en bil .

Hvis forældre vælger at køre barnet i skole er det nemlig med til at øge det trafikkaos omkring skolen, og det skaber utryghed for de elever, som går eller cykler i skole.

Det er en ond cirkel, som kun forældrene kan være med til at bryde. Så derfor er opfordringen ganske enkel: Lad dit barn gå eller cykle til skole hvilket i øvrigt også er langt det sundeste for barnet , siger Anders Hørkjær Pedersen.

Hænger hverdagen bedst sammen i familien, hvis barnet bliver kørt, så vil vi opfordre til, at man parkerer et stykke fra skolen, og går det sidste stykke vej sammen med barnet. Det vil mindske trafikken lige foran skolen og hjælpe de mange cyklende og gående skolebørn.

Forældrene opfordres desuden til at være gode rollemodeller både når de færdes til fods eller på cykel med børnene, men også når de kører børnene i bil.

Børnene opfanger meget hurtigt, hvordan forældrene opfører sig i trafikken, og forældrenes ageren i trafikken er derfor et vigtigt led i børnenes uddannelse i trafikken, siger Anders Hørkjær Pedersen, og fortsætter: Forældrene opfordres til at overholde hastighedsgrænserne og bruge selen når de kører med børn i bilen, og bruge cykelhjelm og refleksvest når de cykler med børnene .

Når eleverne møder i skolen, får de uddelt en gul refleksvest så de nye trafikanter bliver synlige i gadebilledet og nemmere at få øje på for bilisterne.

Læs mere her

tags: bilen, uddannelse, trafikken, Tønder, skolebørn, sommerferie,