fredag den 11. oktober 2013

Tá familien med til gratis hundeshow i efterårsferien

Skal du have luftet familien og vuffi lidt så er her den oplagte søndagstur.

OLIVER'S Petfood i Avedøre Holme afholder søndag d. 20. oktober et show der hylder de hunde der har vundet i deres fotokonkurrencekaldet OLIVER'S HOTDOG 2013. Konkurrencen slutter 12. oktober kl 10.00, og over 3500 hunde har allerede deltaget.

Skulle du ønske at deltage i arrangementet anbefaler vi at du tilmelder dig på www.olivers.dk/hotdog

Tilmelder du dig er du sikker på at modtage en goodie-bag med godbidder til hunden når du/I kommer til arrangementet.

Det bliver en dag spækket med sjove konkurrencer, spændende shows og masser af gode tilbud.

PROGRAM:
Vi starter kl. 12, hvor konferencier Kira Eggers byder velkommen.
Herefter skal vi se de dejlige HOTDOG-hunde på "dog"-walk'en, og vinderne af OLIVER'S HOTDOG 2013 kåres.

Kl. 13-14 er der opvisning med Danmarksmester 2013 i Dansk Politihundeforening i kriminalklassen og agility-opvising af DcH Hvidovre.
Du kan spørge OLIVER´S dyrlæge Lotte Davies om foderrelaterede spørgsmål, mens ungerne giver den gas på hoppeborgen, og du snupper dig en hotdog til mavsen,

Kl. 14 åbner vi for det store lagersalg, hvor du kan købe OLIVER'S produkter med op til 50 % rabat (du må meget gerne betale med Dankort).

Vi takker af omkring kl. 15 med goodiebags og potedask.

Arrangementet finder sted hos OLIVER'S på:

Stamholmen 165
2650 Hvidovre
Se kort på google > http://bit.ly/16zalr7

Læs mere her

tags: Danmark, 2013, Hvidovre, OL, LIVE, konkurrence,

onsdag den 2. oktober 2013

Bidro ApS fejrer 25 års jubilæum

Bidro, der blandt andet står bag anerkendte produkter som Gelé Royal, fiskeolierne fra Nordic Naturals og Chlorella Den Grønne Perle , kan fejre 25-års jubilæum i år. Virksomheden er grundlagt af gymnastiklærer Lis Petersen og har siden 2005 været drevet af Marianne Danielsen i samarbejde med hendes mand og søn. Historien om Bidro begyndte, da Lis Petersen fik den gode idé at lave et sundt og naturligt kosttilskud til danskerne baseret på den såkaldte bidronningeføde, Gelé Royal. Det blev hurtigt en succes, og i dag er Bidro på vej ud på nye markeder i Norden.

Lige nu har vi mange spændende aktiviteter i gang hos Bidro. Vi har for eksempel to nyheder som vi lancerer i september. Samtidig er vi lige kommet ind i 290 Matas butikker med 4 fiskeolieprodukter fra Nordic Naturals og har gang i nye eksportmarkeder i Norge og Island, siger Marianne Danielsen.

Kvindelige iværksættere med succes
Lis Petersen og Marianne Danielsen har sammen formået at skabe en virksomhed, der stadig drives ud fra idealerne om kompromisløs kvalitet og naturlig sundhed. Selvom Lis Petersen i dag har afhændet virksomheden, er hun stadig dybt engageret i dens ve og vel. Marianne står personligt inde for produkterne over for kunderne. Hun lægger vægt på en nær kontakt med sine kunder og går langt, når det kommer til at yde fortrinlig kundeservice og vedligeholde Bidros store troværdighed i en branche med brodne kar.

Hos Bidro går vi op i kvalitet, det skal være de bedste råvarer og i at servicere vores kunder på den bedst mulige måde. Vi lægger vægt på at oplyse om vores produkter, så kunderne er trygge ved at bruge dem.
Det betyder også, at vi altid står til rådighed, hvis kunderne kontakter os på telefon eller på Facebook, siger Marianne Danielsen.

Familievirksomheden Bidro
I dag drives Bidro som en familievirksomhed, hvor både Marianne Danielsen, manden Steen Danielsen og den ene af parrets tre sønner, Jakob Danielsen, er engagerede i den daglige drift.

Da jeg købte Bidro, valgte jeg at ansætte min mand Steen, og vi arbejder fantastisk godt sammen. Steen er den rolige type, der tænker grundigt over tingene, mens jeg er typen, der bare skal ud over stepperne. Vi prøver så vidt muligt at holde fri i weekenderne, så det hele ikke går op i arbejde. For det gør det jo let, når kontoret ligger i kælderen under vores spisestue, siger Marianne Danielsen.

Bidros produkter forhandles i Matas, apoteket og i helsekostbutikker og webshops landet over.

Læs mere her

tags: Norge, Facebook, råvarer, Island, virksomhed, gymnastik, kosttilskud, fiskeolie,