mandag den 14. april 2014

Tivoli ville ikke være sig selv, hvis der ikke var masser af nyheder

Tivolis grundlægger Georg Carstensens oprindelige ide var, at Tivoli bestod af fire ben: Forlystelser, underholdning, restauranter og haveanlægget. Her 170 år efter Havens åbning er der fortsat nyheder inden for Havens oprindelige idegrundlag – Tivoli bliver aldrig færdig
Forlystelser:
1. Tivolis træ rutschebane, der er blandt verdens ældste, runder 100 år den 16. juni, og det fejres bl.a. med besøg af mange rutschebane-fans fra hele verden.

2. I anledning af Rutschebanens fødselsdag får den sine to alpetinder tilbage, Danmarks største vandfald med et fald på 22 meter samt en ny is-grotte.

3. Den 26 meter høje alpetop på Rutschebanen lyder navnet Mount Tivoli og blev valgt af lyttere på The Voice

4. Danmarks største vandfald med et fald på 22 meter lyder navnet alpefaldet og blev fundet blandt mere end 2500 navneforslag blandt BT´s læsere.

5. Lørdagsfyrværkeriet får i år et helt særligt Rutschebane tema

Underholdning:
6. Tivolis sommerrevy er efter en række års pause tilbage fra den 31. maj med titlen TAM TAM i Glassalen. Stjerneholdet tæller Niels Olsen, Søs Egelind, Bodil Jørgensen, Christiane Schaumburg-Müller og Pelle Emil Hebsgaard, Alexandre Willaume, samt sangerinderne Szhirley og Rikke Hvidbjerg.

Nyt hus til Rasmus Klump
7. Rasmus Klumps Verden føjer nu et nyt hus til, som bliver en del af det 1200 m2 store legeområde for de mindste. Udover det lille hus med græs på taget får Rasmus Klump en ny gartnerven, der flere gange om dagen kigger forbi. Den syngende gartnerven skal bl.a. i selskab med Rasmus Klump fortælle eventyret: "Prinsen der ville ha' en prinsesse". Efter hver forestilling giver Rasmus Klump masser af bjørnekrammere.

Tivoli-Garden runder 170 år

8. Tivoli-Garden runder i år 170 år og det bliver fejret og påskønnet gennem hele sommersæsonen. Fredag 29. august fejrer Tivoli-Garden sin 170 års fødselsdag med en stor koncert i Tivolis Koncertsal sammen med Den Kgl. Livgardes Musikkorps. På programmet er værker af bl.a. Bernstein, Gershwin og H.C. Lumbye.

Jazznyt
9. Harmonipavillonen får hver onsdag karakter af en intim jazzklub, når de fire danske jazz-sangerinder Malene Mortensen, Birgitte Soojiin, Mette Juul og Sidsel Storm spiller den runde udendørsscene op.

Film på Plænen
10. Filmklassikere som Ørkendronningen Pricilla, Den søde kløe og Mig og Annie er blandt de udvalgte film, der i sommersæsonen kan opleves under åben himmel midt på Plænen. Det sker på udvalgte søndage og første gang bliver den 13. april, hvor der blændes op for Alfred Hitchcock´s klassiker Bag Jerntæppet på den 8 x 4,8 m store skærm klokken 20:00. Det sker alt sammen i samarbejde med CPH PIX.

Familiesøndag

11. Søndage er ekstra interessante for børn, forældre og bedsteforældre. Familien kan blandt andet opleve musik og sang med Rasmus Klump på både Pantomimeteatret og foran Rasmus Klumps nye hus. Tivoli-Garden spiller og alle kan hilse på Harlekin, Columbine og Pjerrot.

Pantomimeteatret
12. Pantomimeteatret har sæsonpremiere på forestillingen "Vild med Rasmus", hvor Pjerrot har inviteret Rasmus Klump til at være dommer i en dansekonkurrence. Elever fra Tivolis Balletskole medvirker i forestillingen sammen med Pantomimeteatrets Pjerrot og Rasmus Klump.

Restauranter:
13. Tivoli åbner ny, italiensk restaurant, Mazzolis, der byder på mad for hele familien i urbane omgivelser i den nyindrettet og ikoniske bygning, hvor Café Ultimo tidligere lå og med udsigt til fregatten i Tivoli-Søen. Mazzolis har i første omgang soft-opening og åbner officielt 1. maj.

14. Biergarten byder på ægte tyrolerstemning og har helårsåbent. Den populære Biergarten er i år udvidet med ny og stor terrasse med udsigt til Mont Tivoli, som er en del af Rutschebanen.

15. Søcafeen - Tivolis traditionsrige udendørs traktørsted har fået nye ejere, der fortsætter traditionen med smørrebrød og ægte, dansk hygge.

16. Køkkenet på Restaurant Kähler åbnes op mod gæsterne, så kokkenes arbejde kan følges på tætteste hold. Derudover etableres der en terrasse med udsigt til Nimb.

17. Madklubben ændrer i år navn til Grill Royal og konceptet bliver forenklet – men stadig med et solidt frokost- og aftenkort – og med udsigt til Plænen.

Haven:
Masser af græs
18. Der rulles i år 4000 m2 græs ud i Tivoli, så der bliver masser af plads til gæster, der vil slå sig ned i græsset med en madkurv eller bare nyde stemningen fra en havestol

Blomster
19. I forbindelse med Biergartens udbygning bliver den indvendige side beklædt med 30 altankasser der henover sæsonen bliver tilplantet med henholdsvis forårs- som sommerplanter for at ramme den helt rette tyrolerstemning.

25.000 også et slag tal
20. I de hængende Haver er der blevet plantet mere end 600 Ranunkler. I krukkerne, fadene, altankasserne og bedene er blevet plantet mere end 25.000 forårsblomster.

Tivoli har fået en Youtube kanal
21. På Tivolis nye Youtube kanal - Tivoli TV kan alle følge med i, hvad der sker i Tivoli, komme bag kulisserne og møde medarbejdere, gæster og kunstnere. Alle kan abonnere på kanalen og få besked, når der kommer nye indslag om og fra Haven. http://www.youtube.com/user/tivoli

Ny APP
22. Fra åbningen af sommersæsonen kan alle hente Tivolis APP til iOSc og før sommeren for alvor starter findes den også til Android. Her kan man finde vej gennem Haven via havekortet, tilknytte årskortet så gæsten har det hele på mobilen. Man kan også få info på arrangementer samt finde restauranter i Havens spiseguide mm.

Tivoli på Kinesisk og Russisk
23. Der er blevet lavet en kinesisk og russisk version af tivoli.dk for at yde en større service for de respektive landes befolkninger som i disse år også vælger at besøge Danmark. Der er også etableret domæner i de respektive lande med titlerne tivoligardens.ru og tivoligardens.cn. Sitet indeholder information om Tivoli.
I løbet af 2014 lanceres et nyt site på Tysk samt et mere udbygget svensk site.

Ny butikker
24. Danish Art & Design rykker ind i Promenadepavillonen, hvor de sælger kunsthåndværk og designervarer, herunder f.eks. Bo Bendixens design.

Solsikken i Strædet ændrer med det nye tema navn til Alperosen

Georg flytter ind
25. Georg Jensen har stor succes med deres "Living-linie". Den kan Tivolis gæster fremover se, når butikken åbner butik inden for Hovedindgangen.

26. På Promenadepavillonen bliver der masser af dansk design, når Danish Art & Design åbner med kunsthåndværk og designervarer

Store tal selv for Tivoli
27. Dæmonen 10 år
Rutschebanen Dæmonen der måler 28 meter på sit højeste punkt, har 3 seje loops og i den grad får de fleste til at hviiine runder i 2014 hele 10 år.

28. Orienten 15 år
Orienten der bl.a. huser det 63 meter høje Det gyldne Tårn og Danmarks vildeste og hurtigste interaktive forlystelse Vertigo er blandt de mest besøgte områder i Tivoli. Orienten runder i år sin 15 års fødselsdag

29. 80 somre
Adam Price har skrevet følgende om Færgekroen; "Et smukt sønderjysk fiskerleje fra 1934 med en idyllisk placering ude i selve Tivoli-søen. Længere ind i hjertet af dansk kultur er det svært at komme." I år runder Færgekroen 80 år.

30. 140 år med Grøften
Grøften der med årene med rette har fået ikon status og er blandt København populæreste restauranter runder i år 140 år.

31. 140 år – intet mindre
Intet andet sted i verden finder man et teater magen til Pantomimeteatret. Det samme gælder for teatrets klassiske pantomimeforestillinger, hvor der hvert år bydes på nye forestillinger.
I år runder Pantomimeteatret 140 år.

Læs mere her

tags: Danmark, København, restaurant, bilen, Tivoli, kunst, Android, Film, Jazz, koncert, Youtube, sangerinde, prinsesse, Mou, konkurrence, 2014, Design,

lørdag den 12. april 2014

Påskens fristelser kan være farlige for din hund

Påsken er en tid med god mad, chokolade og andre lækkerier. Men fed og salt mad kan være skadeligt for din hund og nogle godbidder, som eksempelvis mørk chokolade kan tilmed være livsfarligt.
I påsken er vores hjem fyldt med lækker mad, store påskeæg og chokolade. Fristelser for både mennesker og hunde. Men hunde skal ikke have mange øjeblikke alene med godterne før at de bliver fristet og tager for sig af godterne. Det kan være fristende at give hunden resterne fra påskebordet, men fedtet og salt mad kan forårsage mave-problemer og endda saltforgiftning.

- Hvis du ønsker at give din hund noget særligt til påske, så det er bedre at give den et tyggeben. Hvis det skal være lidt "påsket" kan du lægge en ekstra lækker godbid eller et tyggeben i et pappåskeæg. Så kan hunden lede efter det og tumle lidt med ægget for at få godbidden ud og du kan lege med, siger Sonja Karaoglan, der er direktør for Agria Dyreforsikring.

Den farlige chokolade
Chokolade indeholder theobromin, som er et stof, som hunde ikke kan nedbryde. Jo mørkere chokolade er, jo mere theobromin indeholder det. Selv ganske små mængder af mørk chokolade er nok til at en hund bliver forgiftet.

- Typiske symptomer på chokoladeforgiftning er, at hunden savler, kaster op, har smerter i bugen, bliver tørstig og tisser. Hunden kan blive nervøs, ængstelig, få kramper og hjertebanken. Svære tilfælde af forgiftning kan føre til at hunden dør, så der er al mulig grund til at være forsigtig med chokolade, siger Sonja Karaoglan.

Hvor meget chokolade er farlig
Giftinformationscentralen har estimeret, hvor meget chokolade hunden kan spise uden at blive forgiftet. Mængden af chokolade som er farlig varierer med hundens størrelse/vægt. Eksempelvis kan en hund på 10 kg spise 15-40 gram chokolade, uden at der er nogen fare.

Er du bekymret for din hund
Hvis du mener, at din hund har spist en farlig mængde chokolade, skal du kontakte det nærmeste dyrehospital eller din dyrlæge

Læs mere her

tags: hospital, direktør, chokolade,

fredag den 11. april 2014

Påskeliljen kan være farlig for din kat

I påsken pynter vi vores hjem med påskeliljer, kyllinger og æg. Desværre kan pynten være skadelig for en legesyg kat, så derfor skal du være ekstra opmærksom på at katten ikke kommer til skade når du pynter op. For eksempel er nogle blomster farlige for kattens helbred, det gælder bl.a. den populære påskelilje.
Hold styr på påskekyllingerne
Påskepynt af forskellig art er sjovt at lege med for en kat, men pas på det ikke går galt.

- Kirurgisk fjernelse af et fremmedlegeme fra kattens mave eller hals kan være smertefuldt for katten og dyrt for mor og far, siger Lene K. Jørgensen, dyrlægekonsulent ved Agria Dyreforsikring. Katten skal have lov at lege, men pas på at der ikke er pyntet med små ting som katten kan komme til at sluge, i givet fald fjern pynten når katten er alene.

Farlige blomster
I påsken køber vi flere blomster til hjemmet og katte plejer gerne at smage og tygge på nye planter.

- Mange løg og blomster indeholder saft der kan være farlig for katten, nogle liljeplanter kan endda give katten livstruende skader, siger Lene K. Jørgensen, dyrlægekonsulent ved Agria Dyreforsikring.

Påskeliljer der findes i næsten ethvert hjem på denne tid af året, er giftige for katte. Har du en kat, der viser interesse for planter af forskellig art, bør du placere dem, som kan være farlige for katten, på et sikkert sted.

Der er en liste over planter, der kan være farlige for katten

Pas på påskeæggene
Katte er ligesom hunde følsomme overfor stoffet theobromin der findes i chokolade, derfor er det vigtigt at passe på med chokoladeæggene. Dog synes katte generelt ikke at være interesseret i slik, og derfor er det meget usædvanligt, at katte forsøger at spise chokolade.

Når skaden er sket
Hvis katten viser tegn på forgiftning, hvis de savler, kaster op eller har diarré, skal du kontakte det nærmeste dyrehospital eller din dyrlæge.

Læs mere her

tags: hospital, chokolade, helbred,

Tivoli åbner 10. april

Når Tivoli den 10. april slår portene op for gæsterne bliver det med Rutschebanen, der i anledning af sin 100 års fødselsdag får genopført sine ikoniske alpetinder, får Danmarks største vandfald og en ny is-grotte til den nette sum af 40 mio. Gæsterne kan også se frem til 80.000 tulipaner, Fredagsrock, John Mayer koncert og den 31 maj genopstår Tivolis sommerrevy med titlen Tam Tam i Glassalen.
Sommersæsonen byder på 165 åbningsdage og i 2014 forventer Tivoli samme antal gæster som i 2013, hvor der kom 2,8 mio. gæster i sommersæsonen og 4.2 mio. gæster på hele året

Adm. direktør for Tivoli, Lars Liebst, siger;

"I 2014 har vi investeret 40 millioner alene i Rutschebanen og samtidig tager vi hul på et meget ambitiøst underholdningsprogram, og genopliver fx 130 års tradition for sommerrevy i Tivoli. Vi ved, at vind og vejr har stor betydning for besøgstallet, men med de mange nye tiltag har vi et godt udgangspunkt for den kommende sommersæson."

Rutschebanen fylder 100 år
Sidste år blev hele tre forlystelsesnyheder lanceret med stor succes i Det muntre Hjørne. I år er fokus rettet mod Rutschebanen, der fylder 100 år, og derfor får den verdensberømte bane genopbygget de oprindelige bjergtinder, der tidligere var forlystelsens vartegn. De blev fjernet i 1920'erne efter krav fra Københavns Kommune, som ikke fandt det passende, at det første byens gæster så, når de trådte ud af Hovedbanegården, var et bjerg.

Underdirektør for drift og udvikling Mogens Ramsløv siger:
"Den kendte køreoplevelse i Rutschebanen bevares, men gæsterne kan se frem til at opleve fordums storhed med twist af nye oplevelser, når banen smyger sig gennem bjergtinder og ind i bjerget, hvor en ny is-grotte folder sig ud. Den største af de nye bjergtinder bliver26 meter høj set i forhold til Haven og Danmarks største vandfald får et samlet fald på over 22 meter".

Sommerrevy genopstår
En af de vigtige strategiske satsninger er arbejdet med at fylde Tivolis sale med koncerter, musicals og forestillinger. Tivoli og The One and Only Company relancerer Tivoli sommerrevy TAM TAM i Glassalen med nogle af landets folkekæreste kunstnere: Niels Olsen, Christiane Schaumburg-Müller, Alexandre Willaume, Søs Egelind, Pelle Emil Hebsgaard samt Bodil Jørgensen. Sangdullerne Szhirley og Rikke Hvidbjerg indgår også i forestillingen, der bindes sammen af den prisvindende instruktør: Joy-Maria Frederiksen. Med relanceringen den af den nye sommerrevy den 31. maj bygger Tivoli videre på 130 års revytradition.

Rutschebanen bliver åbnet af holdet bag TAM TAM i Glassalen 10. april
Officielt bliver Rutschebanen åbnet 10. april kl. 11:15, hvor holdet bag Tivolis nye sommerrevy TAM TAM i Glassalen tager en tur i den ikoniske Rutschebane. Tivolis nye sommerrevy hold består af Niels Olsen, Søs Egelind og Bodil Jørgensen, tæller revyholdet i Tivoli også Christiane Schaumburg-Müller, Alexandre Willaume og Pelle Emil Hebsgaard.

Udsigt til travl sommer for Rasmus Klump
Rasmus Klumps Verden har fået vokseværk og føjer et nyt hus til, som bliver en del af det 1200 m2 store legeområde for de mindste gæster. Udover det lille hus med græs på taget får Rasmus Klump en ny gartnerven, der flere gange om dagen kigger forbi for at optræde. På Pantomimeteatret spiller Rasmus Klump hver søndag med i forestillingen "Vild med Rasmus" i selskab med Harlekin, Columbine og Pjerrot samt elever fra Tivoli Ballet. Der er repremiere på "Familiemusicalen Rasmus Klump på eventyr" i Glassalen i august.

Tivolis åbningsprogram 10. april 2014
10.45 - Tivoli-Gardens Tambourkorps spiller ved Hovedindgangen
11.00 - Dosserings Vuggestue åbner Tivoli med sporvogn, flag og balloner
11:16 - Officiel åbning af Rutschebanen ved holdet bag Tivolis sommerrevyhold TAM TAM i Glassalen
13.00 + 15.00 + 16.00 + 17.00 - Fiskefodring i Akvariefoyeren
14.00 - Rasmus Klump-forestilling ved Rasmus Klumps hus – Rasmus Klumps livret
15.00 - Rasmus Klump-forestilling ved Rasmus Klumps hus – Rasmus Klump holder hof
16.00 - Rasmus Klump-forestilling ved Rasmus Klumps hus – Rasmus Klumps livret
17.00 - Rasmus Klump-forestilling ved Rasmus Klumps hus – Ramus Klump holder hof
18.00 - Tivoli-Gardens parade
18.30 - Pjerrot går i Søvne – Pantomimeteatret
19.00 - Pop-up Torsdag med Astrid
19.30 - Den Grønne Elevator – Glassalen
20.00 - Harlekin Skellet – Pantomimeteatret
21.45 - Tivoli Illuminationer – Tivoli Søen
22.45 - Åbningsfyrværkeri fra Koncertsalens tag

Programchef for underholdning i Haven Rune Erbs Ledet siger:
"Hver eneste dag i sommersæsonen vil der kunne opleves forskellige musik genre fra Tivolis scener. I år kan musikfans til Fredagsrock bl.a. se frem til Simple Minds, Medina i selskab med Tivolis Symfoniorkester og Agnes Obel. Fredagsrock Festival skifter navn til Offspring med deltagelse af 45 bands og udvides til to dage. 11. april lægges der ud med en dobbelt-koncert med Østkyst Hustlers og Rockers By Choice kl. 22, som den første i rækken af 24 koncerter. Den 17. juni besøger den amerikanske guitarist og singer-songwriter John Mayer Tivoli."

Tivolis musikchef Henrik Engelbrecht siger;
"Fra maj til september vil de klassiske toner igen lyde i Tivolis Koncertsal – som altid med Tivolis Symfoniorkester som omdrejningspunkt for Nordens største klassiske musikfestival. I år byder Tivoli Festival på 62 koncerter, hvor der er gratis adgang til de 48 af koncerterne med et årskort til Tivoli. Blandt højdepunkterne bliver Bellinis opera Puritanerne med den amerikanske stjernetenor Lawrence Brownlee i spidsen, Tivolis fødselsdagskoncert med Tivolis Symfoniorkester og den maltesiske tenor Joseph Calleja."

Tivolis Balletchef Peter Bo Bendixen siger om årets dansesatsninger;
"Sidst på sommeren tager Tivoli fat på en ny Balletfestival i Tivolis Koncertsal. Balletfestivalen får deltagelse af stjernekompagniet Alvin Ailey American Dance Theater fra New York, og et af verdens førende ballethuse, den kongelige engelske The Royal Ballet. Sidstnævnte bliver akkompagneret af Tivolis Symfoniorkester. Balletfestivalen indbefatter også en række danseaktiviteter i Haven".
I november bliver Nøddeknækkeren genopsat med koreografi af Peter Bo Bendixen og scenografi af Dronning Margrethe."

Øl og Gastro
Tivoli der driver 20 restauranter, 11 fastfod spisesteder og 16 barer og cafeer har overtaget den ikoniske runde bygning, der tidligere husede Café Ultimo. Nu kommer stedet til at lyde navnet Mazzolis, hvor konceptet er italiensk mad for hele familien. Madklubben ændrer i år navn til Grill Royal, hvor konceptet bliver forenklet. Kähler har gennem vinteren brudt nogle mure ned så gæsterne kan følge kokkenes arbejde og så udvider de med en ny terrasse der gør det muligt at nyde udsigten over mod Nimb. Biergarten der har åbent året rundt har fortsat indgang fra gaden og fra Tivoli. Øl-baren der byder på tyrolerstemning har også fået en ny stor terrasse med udsigt til Mount Tivoli som er en del af Rutschebane.

Events i Tivoli
I løbet af hele sæsonen byder Tivoli på adskillige mærkedage og events, hvor gæsterne får en ekstra oplevelse på toppen af Tivoli besøget. Der bydes bl.a. på Danmarks største Gospel Festival, Pippi Langstrømpe og Hundens Dag. Der bliver også plads til den største grønlandske kulturevent uden for Grønland samt Musikskolernes 25 års jubilæum i Haven, hvor over 6000 børn og unge fra hele Danmark kommer og giver prøver på deres musikalske talenter.

Fotograf: Agnete Schlichtkrull har taget alle fotos undtagen af Rutschebanen som er taget af Rasmus Hansen. De er alle til fri redaktionel afbenyttelse.

Tivoli i runde tal

1. Dæmonen 10 år
Rutschebanen Dæmonen der måler 28 meter på sit højeste punkt, har 3 seje loops og i den grad får de fleste til at hviiine runder i 2014 hele 10 år.

2. Orienten 15 år
Orienten der bl.a. huser det 63 meter høje Det gyldne Tårn og Danmarks vildeste og hurtigste interaktive forlystelse Vertigo er blandt de mest besøgte områder i Tivoli. Orienten runder i år sin 15 års fødselsdag

3. 80 somre
Adam Price har skrevet følgende om Færgekroen; "Et smukt sønderjysk fiskerleje fra 1934 med en idyllisk placering ude i selve Tivoli-søen. Længere ind i hjertet af dansk kultur er det svært at komme." I år fylder Færgekroen 80 år.

4. 140 år med Grøften
Grøften der med rette har fået ikonstatus og er blandt København populæreste restauranter tager hul på sin 140 sommersæson.

5. 140 år – intet mindre
Intet andet sted i verden finder man et teater magen til Pantomimeteatret. Det samme gælder for teatrets klassiske pantomimeforestillinger, hvor der hvert år bydes på nye forestillinger. I år runder Pantomimeteatret 140 år.

6. Tivoli-Garden 170 år
Det bliver fejret gennem hele sommersæsonen. Fredag 29. august fejrer Tivoli-Garden sin 170 års fødselsdag med en stor koncert i Tivolis Koncertsal sammen med Den Kgl. Livgardes Musikkorps.

Læs mere her

tags: New York, Danmark, København, direktør, restaurant, Dronning Margrethe, Tivoli, kunst, 2013, Grønland, koncert, rock, Mou, strategi, sprog, 2014,

torsdag den 10. april 2014

Kortere ventetid på husdyrgodkendelser

Kommunerne har på et år barberet to måneder af ventetiden, når de behandler husdyrgodkendelser. Med den nye Vækstplan Fødevarer er målet en maksimal ventetid på seks måneder.
Når landmænd vil udvide eller omlægge, går det langt hurtigere med at få tilladelsen hos kommunen. Resultatet af en målrettet indsats viser, at sagsbehandlingstiden af husdyrgodkendelser i kommunerne på et år er faldet fra i gennemsnit over ti måneder til under otte måneder.

Hurtigste kommune til at sagsbehandle bruger 1,8 måned, mens den kommune, der bruger længst tid, bruger 23 måneder. Fremover kan ventetiden blive endnu kortere, da et mål i Vækstplan Fødevarer er en maksimal ventetid på seks måneder.

Det glæder miljøminister Kirsten Brosbøl, for lange sagsbehandlingstider gavner hverken miljøet eller muligheden for at skabe nye arbejdspladser.

- Det er i alles interesse, at sagerne glider så let som muligt, for korte sagsbehandlingstider kan være med til at skabe vækst og arbejdspladser, samtidig med at der bliver investeret i ny og moderne miljøteknologi i landbruget. I Vækstplan Fødevarer, som vi netop har offentliggjort, er målet at få ventetiden endnu længere ned, så den på sigt maksimalt bliver seks måneder, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Sagspuklen halveret

De nye tal i opgørelsen "Sagsbehandlingstid for husdyrsager 2013" fra Miljøstyrelsen viser, at over halvdelen af sagerne blev afgjort på mindre end seks måneder, og at sagspuklen er halveret fra 234 til 118 sager. Antallet af kommuner med en sagsbehandlingstid over 14 måneder i gennemsnit er faldet fra 16 til 5.

Flere kommuner, herunder Herning, har gode erfaringer med et tæt samarbejde mellem kommune, ansøger og dennes konsulent, som via bl.a. opstarts- og opfølgningsmøder om sagen mellem de tre parter understøtter, at sagen oplyses korrekt fra starten, og der bidrages til fremdrift i sagen. Hermed undgås unødvendig liggetid hos både konsulent og kommune.

I Vækstplan Fødevarer er der afsat 1,5 mio. kr. i 2014 til bedre kortmateriale på hjemmesiden husdyrgodkendelse.dk for at det bliver nemmere at forberede og behandle ansøgninger med mindre risiko for fejl. Desuden er målet - efter inspiration fra Tyskland - at indføre maksimale sagsbehandlingstider for husdyrgodkendelser på seks måneder fra sagen er fuldt oplyst.

De konkrete muligheder skal udredes, drøftes med KL og forudsætter i øvrigt højere brugerbetaling.

I KL glæder Jørn Pedersen, formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg, sig over, at kommunernes sagsbehandlingstid er barberet ned med to måneder. Men han pointerer, at det kan være svært at opstille konkrete mål.

- Tid er nødvendig i nogle sager, hvor miljøspørgsmålet er komplekst. Her bør vi i højere grad fokusere på at gå i dialog med landmændene og sikre en forventningsafstemning. Det er også det, vi hører, landmændene efterspørger frem for konkrete mål. En ansøgningsproces afspejler et samarbejde mellem myndighederne og ansøger, og fremdriften er derfor dybt afhængig af, at parterne får de rette informationer til rette tid. Her har ansøger såvel som myndighed et stort ansvar for at optimere processerne, siger Jørn Pedersen.

Læs mere her

tags: Tyskland, 2013, brugerbetaling, Herning, teknologi, landmænd, miljø, 2014,

onsdag den 9. april 2014

Altid friske på et mord...

Endnu engang myrder mor og datter løs i det midt- og vestjyske, men nu med en ny og anderledes vinkel – krimidronningerne har nemlig kastet sig over et middelalderligt broderskab, der spreder skræk og rædsel i både Tyskland og Danmark
Det utraditionelle krimipar
Forfatterparret, Hebsgaard og Korslund, henholdsvis mor og datter, er bosiddende i det midt- og vestjyske, hvor også handlingen i deres krimiserie hovedsageligt udspiller sig. Parret startede karrieren som forfattere i 2011, hvor deres første bog i krimiserien om Sofie Dieckmann fra Herning udkom. Det er blevet til flere bøger og den fjerde i serien udkom på krimimessen i Horsens.

Som mor og datter har de to kvinder nydt opmærksomhed, men det er særligt de to generationers evne til at skrive med drama og humor, der har vakt stor interesse for de vestjyske krimidronninger.

Tidens ånd
Hebsgaard og Korslund har med deres krimier ramt en ånd i tiden, der hovedsageligt henvender sig til det kvindelige publikum. Serien formår ikke blot at være original i sin handling, men er også et tidstypisk billede af det år, de er skrevet i. De forholder sig f.eks. til døden og tager i det hele taget fat om emner, folk kan forholde sig til. Debatten om muskelhunde inspirerede til den første bog "At dræbe hunde". Mens dyreforsøg, designerbørn, omsorgssvigt i den offentlige sektor behandles i de næste bøger. I den seneste bog er det tortur og samfundets svagestes ret til forsørgelse, der danner rammen om handlingen. De kan godt lide at tage fat i ting, der optager folk, og det har givet parret en trofast fanskare, som venter på næste krimi i rækken, der typisk lanceres på årets krimimesse i Horsens.

Nutidens synder
Parrets nyeste bog: "Nutidens synder" er fjerde selvstændige bind i serien om kriminalassistent Sofie Dieckmann og bagsideteksten fortæller: En kvinde bliver brutalt myrdet for øjnene af sin datter uden for Den Fynske Landsby, og sagen havner ad omveje hos Victor Mogensen i Herning. Samtidig spreder et fanatisk broderskab med rødder tilbage til middelalderen skræk og rædsel blandt de socialt udsatte i Tyskland, hvor kriminalassistent Sofie Dieckmann holder sommerferie. Samfundets kollisionskurs må ifølge det kyniske broderskab bremses med alle midler, så de svageste led i kæden hægtes af.

Afskårne fingre, blodige tænder og en mystisk talkode sender kriminalassistenten på opdagelse i de labyrintiske gader i Rothenburgs historiske bydel. Da det viser sig, at broderskabet har rødder i Danmark og en større jubilæumsmarkering står for døren, begynder panikken for alvor at brede sig ... for hvem står for tur næste gang – og hvor

Hele serien fås også som e-bøger gennem fx. www.saxo.com

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, Tyskland, Horsens, tortur, selvstændig, Herning, offentlige sektor, forfatter, sommerferie,

tirsdag den 8. april 2014

Alle katte fortjener et godt og trygt liv

FashionPeople - fashion for the people

Du er her: Forside
404 - sorry
 
FIND BUTIK HER

  




SENESTE NYT





Artikler




 
NYESTE BUTIKKER


SENEST OPDATEREDE BUTIKKER



MEST BESØGTE BUTIKKER



MINDST BESØGTE BUTIKKER



TILFÆLDIGE BUTIKKER


Seneste Søgninger


Tøj
Gør FashionPeople til din startside - Tilføj FashionPeople til foretrukne - Privacy Policy
Ni foreninger og organisationer bag underskriftsindsamling for mærkning af katte
- Der er alt for mange katte, som lever et kummerligt liv. Derfor har vi* iværksat denne underskriftindsamling for at få rettet opmærksomheden på problemet. Der skal styr på kattene, og hvor de hører hjemme. Kun på den måde kan vi sikre dem et godt liv. Sådan siger formanden for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr, dyrlæge Karina Ryborg.

Torsdag den 10. april kl. 15 aflevereres i alt 15.000 underskrifter, som de nedenfor nævnte foreninger og organisationer i fællesskab har indsamlet, til fødevareminister Dan Jørgensen. Det sker med et krav til ministeren om indførelse af obligatorisk mærkning af katte, der således kan registreres.

En registrering af katte er en forudsætning for, at katteejerne kan holde styr på deres dyr. Dermed sikres det, at de har et hjem, bliver fodret og er i sundhedsmæssig forsvarlig stand. Registreringen afslører også, hvis der ikke er en ejer, og katten således er hjemløs med risiko for sult og sygdomme.

Disse katte kan der så tages hånd om på anden vis.

Danske katte registreres i dag i Det Danske Katteregister og Dansk Katteregister, hvor mere end
500.000 katte er registeret – frivilligt af deres ejere. Mærkningen foregår ved øretatovering eller ved indsættelse af en elektronisk chip, der kan aflæses med en scanner. Det anslås, at der er ca. 800.000 katte i Danmark, men tallet er meget usikkert.

*Vi er: Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse, Kattens Værn, Inges Kattehjem, Dansk Dyreværn Århus, DOSO, Dyrefondet, Det Danske Katteregister og Dansk Katteregister.

Læs mere her

tags: Danmark, Århus, fødevareminister, tatovering, organisation, sygdom,

søndag den 6. april 2014

Sikkerhed er en børnesag

EU bakker op om børnesikkerheden og det er man rigtig godt tilfredse med i den danske virksomhed Faber. Børnesikkerhed skal være lov og ikke anbefaling.
I Faber imødeser man med glæde et nyt EU direktiv, som handler om børnesikkerheden i forbindelse med betjening af solafskærmning. Mange gardiner betjenes ved hjælp af snore og det er netop snoren, man skal være opmærksom på.

"Hvis snoren hænger løst, kan et barn hænge fast i den. Og er uheldet ude, kan det føre til ret alvorlige ulykker. Derfor har vi i mange år anbefalet vores kunder et beslag, der fikserer snoren på vindueskarmen, så den ikke hænger løst. Hidtil har vi kun kunne anbefale vores kunder at bruge det, men de nye EU anvisninger, fastslår at betjeningen skal kunne fikseres og den skal slutte 1,5 meter fra gulvet. Det er vi godt tilfredse med," siger designchef i Faber Christina Widholm.

Individuelle forhold
I praksis vil det nye EU direktiv betyde, at hvert enkelt gardin skal tilpasses i forhold til hvor højt, det skal monteres.

"Alle vores produkter bliver i forvejen tilpasset individuelle behov og forhold, så det er ikke et problem for os, at vi også skal have styr på monteringshøjden. Både vores produkter og vores serviceafdeling er designet til at tage højde for individuelle forhold. Vi er bare rigtigt glade for at der kommer fokus på børnesikkerheden, " siger Christina Widholm.

Samarbejde med forhandlerne
I fremtiden skal hvert gardin leveres med en betjening, der slutter 1,5 meter fra gulvet. Det kræver, at forhandlerne ved hver bestilling skal oplyse monteringshøjden.

"Vi arbejder tæt sammen med vores forhandlere og ved, at de tager positivt imod de nye regler. For dem vil der være en punkt mere på tjek-listen, men det er et vigtigt punkt, og det bliver hurtig en del af en ny rutine," siger Christina Widholm.

Fakta om det nye børnesikkerhedsdirektiv fra EU:
- Den nye EU standard, EN 13120, træder i kraft fra 1. 9. 2014. Men Faber vil tilstræbe at alle produkter der leveres efter d. 1. april 2014 vil leve op til de nye EU regler.

- Formålet med den nye EU standard er at minimere risikoen for at børn kommer alvorligt til skade eller dør, som følge af strangulering i betjeningskæde eller -snor. Risikoen er størst for børn mellem 16 og 36 måneder.

- Den nye EU standard gælder alle steder hvor, børn har adgang, både i hjemmet og i private såvel som offentlige institutioner.

For yderligere information kontakt chefdesigner Christina Widholm på 24 60 35 44, mail: cwi@faber.com
eller besøg www.faber.dk

Læs mere her

tags: EU, virksomhed, ulykker, 2014, Fakta,

lørdag den 5. april 2014

Plejefamilie får erstatning

"Det er med stor tilfredshed, vi har noteret, at Esbjerg Kommune har erkendt, at de har handlet forkert over for vores medlem og har indgået forlig," siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen om en sag, hvor Esbjerg Kommune uden begrundelse har frataget en plejefamilies plejegodkendelse.
En strid imellem en plejefamilie og deres arbejdsgiver – Esbjerg Kommune – er endt med forlig om, at kommunen betaler en økonomisk erstatning til familien for det tab de led, da kommunen fratog dem deres plejegodkendelse.

"Det er utrolig positivt, at vi på den måde har fået slået fast, at kommunen ikke har handlet korrekt i denne sag. Og også en vigtig anerkendelse, at når en kommune inddrager en plejefamilies godkendelse, så kan det udløse en erstatning. Familieplejere har i udgangspunktet virkelig vanskelige arbejdsvilkår og er på mange måder et udsat fag. Vi kæmper en hård kamp for at få dem ansat på lige fod med andre i kommunerne – sikre dem overenskomst. Derfor finder vi det også uacceptabelt, at arbejdsgiverne med et pennestrøg kan fjerne deres godkendelse – som jo er deres mulighed for at arbejde. Så det er klart, vi er glade for og tilfredse med, at vores medlem har fået en oprejsning og en økonomisk erstatning," siger Benny Andersen.

Kommunen fratog plejefamilien deres godkendelse med begrundelse om, at familien ikke længere levede op til de helt særlige krav, som er, når en familie skal tage sig af et plejebarn. I sin begrundelse for at inddrage godkendelsen påstod kommunen desuden, at plejefamilien til tredje part havde videregivet fortrolige oplysninger omkring barnet. Plejefamilien klagede herefter til Det Sociale Nævn, som i november 2011 afgjorde, at kommunen ikke havde haft ret til at inddrage godkendelsen som plejefamilie. Nævnet begrundede sin afgørelse med, at kommunen ikke havde bevist, at plejefamilien var uegnet til at tage sig af plejebørn. Nævnet mente heller ikke, at plejefamilien havde overtrådt sin tavshedspligt. Med afgørelsen fra Det Social Nævn valgte Socialpædagogerne herefter at udtage stævning mod Esbjerg Kommune og krævede, at kommunen betalte erstatning for bl.a. den arbejdsindtægt, plejefamilien mistede, da deres godkendelse blev inddraget. Parterne skulle være mødt i Retten i Esbjerg den 7. april, men få dage forinden blev der i stedet indgået forlig, som indeholder en økonomisk erstatning til plejefamilien.

Læs mere her

tags: 2011, Esbjerg, økonomi, arbejdsgiver,

fredag den 4. april 2014

Smukke buketter der holder i ugevis

image description
Der er noget luksuriøst og dekadent over afskårne blomster - i hvert fald indtil de begynder at hænge med hovederne. Kalanchoe fra Queen® CutFlowers sætter helt nye standarder for, hvor længe en buket kan holde. Mindst tre uger og ofte meget længere står de store, farverige blomster stadig smukt.
Du kender måske kalanchoe som smukke potteplanter med frodige, farverige blomster. Forestil dig nu de samme smukke blomster - bare større og på lange stilke og med endnu længere holdbarhed. Jo, den er god nok! ! Queen® CutFlowers kommer med en holdbarhedsgaranti på mindst tre uger, og holder meget længere end det. Det betyder, at du for samme pris som en traditionel buket, får blomster, der holder op til fire gange længere. Og de kan meget mere end bare stå i buketter.

Den regerende Danmarksmester i blomsterkunst, Berit Skjøttgaard Laursen, har testet og udforsket mulighederne for, hvad man kan med, og hun er meget begejstret: "Kalanchoe snit er et helt fantastisk materiale, med egenskaber vi ikke finder i andre snitprodukter. Udover den fantastiske holdbarhed, de smukke farver og former på både blomster og blade, kan vi anvende kalanchoe snit på alle tænkelige måder. Kun fantasien sætter grænserne. Især tiltaler det mig med den lange holdbarhed, både med og uden vand. Det betyder, at vores kunder får et produkt med hjem, som holder længe", forklarer hun.

Kalanchoe snit-blomsterne er fremavlet hos det danske gartneri Queen og er en nyskabelse både blandt snit-blomster og kalanchoe. Faktisk er de så banebrydende, at de har vundet IPMs nyhedspris for afskårne blomster.

Sådan bruger du Queen® CutFlowers:
• I buketter af alle slags
• Til store og små dekorationer, hvor de giver meget høj holdbarhed - selv uden vand
• Som elegant kuvertpynt - fx stukket ned i servietten
• I kranse og opsatser

Queen® CutFlowers er idéelle til alle typer buketter og dekorationer, og holder mindst 3 uger

Værd at vide om Queen® CutFlowers:
• Buketterne er garanteret en holdbarhed på tre uger, og de holder meget længere end det
• Fås i flere pink og lyserøde nuancer samt gul - og der er flere farver på vej
• Sorterne er testet og godkendt af nogle af Danmarks bedste blomsterhandlere

Queen® CutFlowers forhandles i butikkerne i alle Bilka-varehuse fra uge 19. Løbende vil blomsterhandlerne også få dem i deres sortiment, så de kan købes i blandede buketter også.
Yderligere info: www.queen.dk

###

Billedmateriale kan downloades her:
https://www.dropbox.com/sh/bhq8hv7zlb8tiz0/8a7ljgnWN_

Om Queen/Knud Jepsen A/S
Knud Jepsen a/s er verdens største producent af kalanchoe, som markedsføres under mærket Queen®. Gennem dedikeret og målrettet innovation, udvides sortimentet konstant med trendskabende planter af udsøgt kvalitet til en krævende moderne livsstil.
Gartneriet på 120.000m2 er placeret ved hovedkontoret i Danmark og har her 120 ansatte. Desuden har virksomheden produktion i Tyrkiet og Vietnam. Knud Jepsens planter og stiklinger sælges overalt på det internationale marked.

Læs mere her

tags: Danmark, downloade, kunst, Bilka, virksomhed, Queen, innovation, livsstil,

torsdag den 3. april 2014

Et klik på smartphonen viser den rette behandling af dyret

FashionPeople - fashion for the people

Du er her: Forside
404 - sorry
 
FIND BUTIK HER

  




SENESTE NYT





Artikler




 
NYESTE BUTIKKER


SENEST OPDATEREDE BUTIKKER



MEST BESØGTE BUTIKKER



MINDST BESØGTE BUTIKKER



TILFÆLDIGE BUTIKKER


Seneste Søgninger


Tøj
Gør FashionPeople til din startside - Tilføj FashionPeople til foretrukne - Privacy Policy
Nyudviklet app sikrer dyrlægen det rette valg af antibiotika
Danske dyrlæger har nu fået et nyt elektronisk opslagsværk, der lynhurtigt kan rådgive om, hvorvidt antibiotika skal være en del af behandlingen – og givet fald hvilket antibiotikum, der skal vælges.

Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr har udviklet en app til iPhone og Android, der er en elektronisk og revideret udgave af den tidligere udsendte Antibiotikavejledning til familiedyr. En række forskere fra Københavns Universitet og dyrlæger fra praksis med særlig viden inden for specifikke sygdomme har heri samlet tilgængelig viden og anbefalinger for at hjælpe dyrlæger med at træffe det bedste valg af eventuel antibiotika, når de står over for et sygt dyr på klinikken. Håndbogen blev ved udgivelsen i 2012 sendt til alle foreningens medlemmer, der arbejder med familiedyr, og det er den vejledning, der nu er udkommet som applikation til smartphones.

App'en er siden udgivelsen allerede downloadet hos, hvad der svarer til 40 % af smådyrsdyrlægerne, hvilket vidner om stor interesse for at bidrage til rationel brug af antibiotika i smådyrspraksis.

Det er planen, at den nye app løbende vil blive opdateret, efterhånden som forskningen indhenter ny viden om brug af antibiotika til familiedyr.

Den nye app med navnet AB Vejledning er gratis, og den er opdelt i områder som luftveje, urinveje, ører, øjne, hud, flåtbårne sygdomme mm. Se eventuelt mere her:

https://itunes.apple.com/us/app/ab-vejledning/id797555166 mt=8 (iPhone)
https://play.google.com/store/apps/details id=dk.secoya.ab_vejledning (Android)

Læs mere her

tags: København, Vejle, downloade, Android, 2012, antibiotika, iPhone, sygdom, Københavns Universitet,

onsdag den 2. april 2014

Udviklingen i Danmark er katastrofal – kronisk syge bliver ladt i stikken!

Ved høringen om funktionelle lidelser i Folketingets Sundhedsudvalg den 19.3.2014 præsenterede professor Per Fink fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, FFL, sine teorier, hvor han har konverteret flere godkendte diagnoser til sin egen udokumenterede diagnose BDS eller Funktionel Lidelse.
Kronisk træthedssyndrom: ME/CFS G 93.3. og Fibromyalgi: ICD19-M79.7 " Fibromyalgia"er blandt de af WHO godkendte fysiske diagnoser, som Per Fink inkluderer i sin klinik under paraplydiagnosen BDS eller Funktionel Lidelse, som er en psykiatrisk diagnose.

At Sundhedsstyrelsen, som har godkendt WHO`s fysiske diagnoser, tillader, at Per Fink konverterer dem til sin egen ikke godkendte diagnose BDS eller funktionel lidelse, finder jeg yderst kritisabelt og katastrofalt.

I 2010 blev der lavet en undersøgelse med professor og forskningschef Bente Danneskiold-Samsøe, Frederiksberg Hospital i spidsen, som viste, at selvmordsrisikoen blandt fibromyalgiramte er 10 gange større end i andre patientgrupper. Dette tror jeg blandt andet skyldes den hetz, som der igennem årene er drevet på fibromyalgipatienter. Når man bliver mødt med fordomme, mistænkeliggørelse og med tvangsbehandling på FFL, må der udtrykkes stor bekymring for, at det kan blive endnu værre, hvis der ikke gribes ind nu!

At komme i behandling på FFL, burde være et frivilligt tilbud, og ikke et sted, man henvises til, som det sker nu, hvor man let og elegant konverterer fysiske diagnoser til den psykiatriske diagnose BDS eller funktionel lidelse og behandler med mindfulnes, kognitiv terapi og psykofarmaka.
Per Fink har udstukket følgende retningslinjer for de praktiserende læger:

Forsøg at blive patienternes eneste læge, begræns så meget som muligt patienternes kontakter til andre behandlere, vagtlæger og alternative behandlere.
Forstå en forværring af nye tilkomne symptomer som en emotionel kommunikation i stedet for tegn på en ny lidelse.
Overvej behandling med psyko-aktiv medicin – vær stoisk overfor bivirkninger!
De vildledte læger får diagnosesikkerhed, læger betragtes som eksperter, politikerne lytter til lægerne – og patienterne bliver taberne. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, bliver det meget skræmmende for en stor del af befolkningen. Det vil kræve, at man selv må betale for at blive udredt, hvis man er uheldig at blive syg med en af de fysiske lidelser, som FFL har taget under deres paraply.
Advokat Keld Parsberg stillede sig yderst kritisk overfor Per Finks teorier under høringen. Han udtalte, at det, der foregår, indebærer alvorlige angreb på patientsikkerheden, retssikkerheden samt overskrider menneskerettighederne. Praktiserende læge Stig Gerdes kaldte det for en kræftknude i sundhedssystemet, som skal stoppes. "Behandlingen af patienterne er faktisk ikke-eksisterende, for de får en psykiatrisk behandling for en fysisk sygdom" sagde Stig Gerdes.

Udviklingen er katastrofal, hvis ikke der gribes ind NU!
Der bør ligesom i Norge og USA oprettes et reelt tværfagligt center, hvor der findes speciallæger, som er opdateret med den nyeste internationale forskning. I USA findes den slags klinikker, bl.a. Stanford University. Lægerne bør vejledes og informeres om de internationale forskningsresultater.
Det er mit håb, at politikerne vil se med alvor på denne meget alvorlige udvikling. Der er sendt et åbent brev til sundhedsministeren, socialministeren og beskæftigelsesministeren den 25.3.2014.




tags: USA, selvmord, 2010, Norge, politi, medicin, Frederiksberg, Advokat, Folketinget, sundhedsminister, retssikkerhed, Læge, Sundhedsstyrelsen, sundhedssystem, kommunikation, beskæftigelsesminister, socialminister, beskæftigelse, forskningsresultat, Forskning, 2014, bivirkning, Samsø, sygdom,

tirsdag den 1. april 2014

Vidste du ...

at det tager en time at smide en vilkårlig far du møder på gaden, i parken eller på legepladsen, ud af barnets liv
VIDSTE DU:
at biologiske fædre og børn ikke anerkendes efter 6 måneder fra barnets fødsel

VIDSTE DU:
at fædre hverken modtager børnecheck, boligsikring eller højere SU selvom de forsørger barnet

VIDSTE DU:
at yngre fædre hverken modtager fyldestgørende informering, rådgivning eller støtte

VIDSTE DU:
at fædre som viser sig ikke at være biologiske forældre skal betale børnebidrag og arv selvom mor ikke fortalte sandheden

VIDSTE DU:
at fædre som ønsker, bør eller i henhold til loven skal have bopæl for børn ikke får det

VIDSTE DU:
at fædre som ønsker, bør eller i henhold til loven skal have bopæl for børn ofte sagsbehandles af det offentlige

VIDSTE DU:
at færre fædre i dag har bopæl for børn end i 1980 i direkte modstrid med samfundsudviklingen

VIDSTE DU
at 455.000 danskere lige nu er på lykkepiller selvom Danmark er verdens lykkeligste nation

VIDSTE DU:
at mødre som har psykisk uro får bopæl for børn for at opnå sociale ydelser og barnet derved skal opholde sig hos mor

VIDSTE DU:
at deleordninger kan være livsvigtige for børn, fordi børn der skal bo hos far får bopæl hos mor og far får deleordning eller ryger ud af barnets liv

VIDSTE DU:
at skyldsspørgsmålet ikke har betydning, hvis mor chikanere far og fremmedgøre barnet

VIDSTE DU:
at vi hver eneste dag bringer børns liv og opvækst i fare i Danmark

VIDSTE DU
at sagsbehandlingstiden ofte er mellem 6 måneder og 3 år

VIDSTE DU
at det koster fædre 50.000 til 500.000 kr. at fører en livsnødvendige sag for sit barn, mens mor kan have fri proces

VIDSTE DU:
at der ofte ingenting sker i årevis og måske aldrig, hvis mor, mors kæreste eller morfar laver overgreb på et barn

VIDSTE DU:
at der ikke laves kønsopdelt statistik på familieområdet hos myndighederne og virkeligheden er skjult under gulvtæppet

VIDSTE DU:
at Ankestyrelsen i 2012 lavede lovforslag, retningslinier til sagsbehandlere, behandlede klagesager og evaluerede sig selv

VIDSTE DU
At dansk familiepolitik i årtier har været styret af tætte netværk med store omkostninger for børn, forældre og samfundet

VIDSTE DU:
at der var 4 mødre organisationer og kun 1 fædre organisation repræsenteret i barselsudvalget

VIDSTE DU:
at Foreningen Far blev påkrævet at vælge en kvinde til at repræsenterer fædrene i barselsudvalget

VIDSTE DU:
at far ingen rettigheder har til barsel eller barsels dagpenge, hvis mor ikke ønsker det

VIDSTE DU:
at arbejdsgiveren har ret til informering om barnets fødsel før far

VIDSTE DU:
at man ikke tager hensyn til habilitet i børnesager f.eks. sagsbehandlere som selv sidder i ægteskabssager

VIDSTE DU:
at fædre med 8 måneders barsel risikere at få weekendordning med barnet, fordi sagsbehandleren selv ligger i skilsmissesag

VIDSTE DU:
at når fædre beder om aktindsigt i børnesager får de som regel ikke udleveret det hele og de ikke ved det

VIDSTE DU:
at når man klager over børnesager går klagen til sagsbehandleren som har siddet med sagen

VIDSTE DU:
at SFI på familieområdet ikke taler med fædrene og bruger 10 af 10 kvinder som kender hinanden i deres ekspertgrupper på familieområdet

VIDSTE DU
at forskelsbehandling af barnets forældre ALDRIG er barnets tarv - det er forskelsbehandling

VIDSTE DU:
at ligebehandlingsnævnet slet ikke har forstået der er et ligestillingsproblem for børn og fædre i Danmark

VIDSTE DU:
at brødne kar i advokatbranchen i 40 år har tjent styrtende med penge på systematisk misinformering af myndighederne

VIDSTE DU:
at advokatnævnet lader stå til og slet ikke forstår alvoren

VIDSTE DU:
At Foreningen Far skønner at over 100.000 børnesager de seneste 10 år er fejlbehandlet af offentlige myndigheder i Danmark

VIDSTE DU:
at vores folkevalgte politikere i årtier er informeret på familieområdet, som var det eventyret om kejserens nye klæder


Foreningen Far støtter hele familien og alle familier i Danmark. Vi anbefaler politikerne at sikre forebyggelse, modernisering og kvalitetssikring af lovgivningen og praksis på familieområdet i Danmark. De fleste forældre i Danmark er fantastiske og der er flere ligeværdige forældre end nogensinde.


- Respekter barnets menneskeret til de biologiske forældre

- Respekter fantastiske forældre, positivt samarbejde og beløn forældreevne og sandheden i stedet for køn

- Respekter ligeværdige forældre i lovgivningen og afskaf forældede begreber som bopæl og samværsforældre i moderne familier (A og B forælder)

- Respekter ligeværdige forældre i lovgivningen og lad barnets økonomi følge barnet med fordeling til begge forældre

- Respekter familiernes frie valg og lad en familiedomstol afgøre 25 tvivlsspørgsmål hos forældrene, hvis det overhoved er tilfældet.


Læs mere her

tags: Danmark, politi, økonomi, lovgivning, SF, ægteskab, 2012, domstol, penge, omkostninger, skilsmisse, organisation, arbejdsgiver,