Én gang om måneden åbner Sexologiskolen dørene for alle, som har spørgsmål, de gerne vil have besvaret. El. bare gerne vil høre andres spørgsmål og Yazmins mm. svar. Tilstede vil være Yazmin Fox og fra gang til gang også uddannede sexologer og parterapeuter fra Sexologiskolen. Yazmin Fox er uddannet i almen og kliniks sexologi på Gøteborg Universitet og indenfor holistisk sexologi, erotisk tantra igennem mere end 7 år. Yazmin har fungeret som praktiserende sexolog & parterapeut siden år 2000 og undervist indenfor området i mere end 20 år. Som indehaver af Sexologiskolen København & Århus, møder hun dagligt både elever, klienter og kursister, og arbejder med svære problematikker såvel som udvikling af det menneskelige potentiale.
SPØRG OM ALT er første gang på Sexologiskolen
KØBENHAVN ONSDAG D. 11. MARTS KL. 19.00-21.00 ca.
Gunløgsgade 1, Islands Brygge, 2300 København S.
Tilmelding: https://www.facebook.com/events/1553903834887950
ÅRHUS LØRDAG D. 11. APRIL KL. 19.00-21.00 ca.
Strandvejen 96, 2. Sal, 8000 Århus C. (v. børnehaven)
Vil du være sikker på en plads og følge med i kommentarer og merinfo, så tilmeld dig her: El. tag chancen og kik forbi til en inspirerende og berigende aften i godt selskab!
Entré kr. 20, der går ubeskåret til Sexologiskolens Elevlegater*
*Elevlegaterne kan søges hvert år mellem d. 1. og 15. marts
Læs mere her
tags: København, Århus, sex, Island, Tilst, børnehave, Strandvejen,
lørdag den 28. februar 2015
torsdag den 26. februar 2015
CEWE har allerede modtaget over 45.000 billeder i fotokonkurrencen: Our world is beautiful
Med omkring en måned tilbage af den store fotokonkurrence "Our world is beautiful" har CEWE allerede modtaget over 45.000 fantastiske billeder. Konkurrencen giver fritidsfotografer fra hele verden mulighed for at vise deres unikke perspektiv på verden. Alle kan deltage i konkurrencen – uanset alder og ambitionsniveau – det vigtigste er passionen for at tage billeder! Konkurrencen blev i samarbejde med artistravel og Samsung skudt i gang i august 2014 og løber indtil 31. marts 2015. Der er altså stadig rig mulighed for at deltage.
Deltagerne kan på konkurrencens website www.cewefotobog.dk uploade op mod 25 af deres bedste billeder i en af de seks kategorier: arkitektur, landskab, mennesker, natur, sport samt trafik og infrastruktur.
Juryen består af renommerede fagfolk, journalister og fotografer, som ikke kun vurderer ud fra billedernes kvalitet, men som i forhold til temaerne også lægger vægt på billedernes visuelle opbygning, og fotografens tanker bag billedet.
Vinderen får, ud over æren af at have taget det bedste billede i Europa, en eksklusiv fotorejse til Island fra artistravel til en værdi af 37.200 kr. og fotoudstyr efter eget valg til en værdi af 11.170 kr.
Samlet er der 1.000 attraktive præmier til en samlet værdi af 595.500 kr. på højkant.
Ud over de 1.000 præmier, vinder hver måneds tre bedste billeder et gavekort til fotoprodukter fra CEWE til en værdi af 375 kr. /stk. Månedernes vinderbilleder bliver præsenteret på hjemmesiden og deltager stadig i konkurrencen om hovedpræmien.
Derudover bliver der også tildelt en landepris til de bedst placeret billeder fra hvert land.
Læs mere her
tags: Europa, Island, journalist, konkurrence, Samsung, 2014,
Deltagerne kan på konkurrencens website www.cewefotobog.dk uploade op mod 25 af deres bedste billeder i en af de seks kategorier: arkitektur, landskab, mennesker, natur, sport samt trafik og infrastruktur.
Juryen består af renommerede fagfolk, journalister og fotografer, som ikke kun vurderer ud fra billedernes kvalitet, men som i forhold til temaerne også lægger vægt på billedernes visuelle opbygning, og fotografens tanker bag billedet.
Vinderen får, ud over æren af at have taget det bedste billede i Europa, en eksklusiv fotorejse til Island fra artistravel til en værdi af 37.200 kr. og fotoudstyr efter eget valg til en værdi af 11.170 kr.
Samlet er der 1.000 attraktive præmier til en samlet værdi af 595.500 kr. på højkant.
Ud over de 1.000 præmier, vinder hver måneds tre bedste billeder et gavekort til fotoprodukter fra CEWE til en værdi af 375 kr. /stk. Månedernes vinderbilleder bliver præsenteret på hjemmesiden og deltager stadig i konkurrencen om hovedpræmien.
Derudover bliver der også tildelt en landepris til de bedst placeret billeder fra hvert land.
Læs mere her
tags: Europa, Island, journalist, konkurrence, Samsung, 2014,
onsdag den 25. februar 2015
8 gode tips til, hvordan du undgår røg i din bålhytte
Shelters, bålhus eller bålhytter er noget, som de fleste forbinder med hyggelige stunder og socialt fællesskab. Disse, ofte meget flotte, trækonstruktioner optræder i mange sammenhænge. Blandt spejdere og jægere, i haven hos private og i institutioner, hvor mennesker er samlet og ønsker at tilbringe tiden sammen udendørs året rundt og i al slags vejr. Bålhytter ses også tit i mindre foreninger, såsom beboer- og borgerforeninger, hvor medlemmerne er samlet om en udendørs aktivitet, som eksempelvis petanque, og hvor tiden også bruges til at spise lidt mad og hygge sig rundt om bålstedet.
Men hyggen kan hurtigt forsvinde, når bålet tændes og der udvikles en så kraftig røg at alle må flygte ud af bålhytten for igen at kunne trække vejret.
I en rigtig konstrueret bålhytte, med god udluftning og røgaftræk i kip, burde der ikke opstå den slags problemer. Men røg eller ikke røg afhænger i høj grad også af, hvordan bålet tændes, og om træet er tilstrækkeligt tørt og har den rigtige størrelse. Eksempelvis så brænder små stykker tørt træ lettere end store stykker og afgiver derfor mindre røg.
Her kommer der 8 gode råd til korrekt optænding af bål i bålhytte, og til hvordan man undgår røgproblemer i bålhytten.
1. Brug altid absolut tørt brænde. Intet brænde er ordentligt tørt i et udendørs brændeskur i efterår, vinter og forårsmånederne, til brug i et åbent bålsted.
2. Hav altid 2 kurve med brænde stående i et opvarmet og tørt rum, evt. fyrrum. Når kurvene er tomme fyldes de straks op med nyt brænde, så man er klar til næste gang, der skal tændes op i bålhytten.
3. Brændestykkerne skal være kløvede, max 35 cm lange og 5 cm tykke. Små stykker sikrer hurtig høj temperatur og dermed afgasning.
4. Tænd et passende stort bål op. 50 cm i omkreds og 30-40 cm høj. Lad det fænge godt og suppler i ca. 5 min løbende med små tørre brændestykker.
5. Man har nu i løbet af 10-15 min et godt gløde bål til madlavning mv.
6. Smider man nu en større brænde knude på vil man straks få vedvarende røg.
7. Hovedreglen for brændekløvning er, at brændet skal kløves inden påske og lægges under tag senest til Sankt Hans. Så er det klar til brug den førstkommende vinter. Brænde har altså godt af at ligge og tørre minimum 6 måneder inden brug.
8. Køber man et brændetårn med færdigkløvet brænde, skal man være opmærksom på om det er tørret og klar til brug.
Læs mere her
Men hyggen kan hurtigt forsvinde, når bålet tændes og der udvikles en så kraftig røg at alle må flygte ud af bålhytten for igen at kunne trække vejret.
I en rigtig konstrueret bålhytte, med god udluftning og røgaftræk i kip, burde der ikke opstå den slags problemer. Men røg eller ikke røg afhænger i høj grad også af, hvordan bålet tændes, og om træet er tilstrækkeligt tørt og har den rigtige størrelse. Eksempelvis så brænder små stykker tørt træ lettere end store stykker og afgiver derfor mindre røg.
Her kommer der 8 gode råd til korrekt optænding af bål i bålhytte, og til hvordan man undgår røgproblemer i bålhytten.
1. Brug altid absolut tørt brænde. Intet brænde er ordentligt tørt i et udendørs brændeskur i efterår, vinter og forårsmånederne, til brug i et åbent bålsted.
2. Hav altid 2 kurve med brænde stående i et opvarmet og tørt rum, evt. fyrrum. Når kurvene er tomme fyldes de straks op med nyt brænde, så man er klar til næste gang, der skal tændes op i bålhytten.
3. Brændestykkerne skal være kløvede, max 35 cm lange og 5 cm tykke. Små stykker sikrer hurtig høj temperatur og dermed afgasning.
4. Tænd et passende stort bål op. 50 cm i omkreds og 30-40 cm høj. Lad det fænge godt og suppler i ca. 5 min løbende med små tørre brændestykker.
5. Man har nu i løbet af 10-15 min et godt gløde bål til madlavning mv.
6. Smider man nu en større brænde knude på vil man straks få vedvarende røg.
7. Hovedreglen for brændekløvning er, at brændet skal kløves inden påske og lægges under tag senest til Sankt Hans. Så er det klar til brug den førstkommende vinter. Brænde har altså godt af at ligge og tørre minimum 6 måneder inden brug.
8. Køber man et brændetårn med færdigkløvet brænde, skal man være opmærksom på om det er tørret og klar til brug.
Læs mere her
mandag den 23. februar 2015
Anbefaling til politikerne om skrivelser til begge forældre i e-boks
Foreningen Far fremsender hermed anbefaling til politikerne om skrivelser til begge forældre i e-boks. Vi fremsender anbefalingen fordi vi oplever kommunale forsøg på at lave manuelle lappeløsninger, som ikke vil virke for børn og forældre. Politikerne og kommunerne anbefales at sikre skrivelser til begge forældre om deres børn på den rigtige måde. Lappeløsninger løser ikke problemet og fører til nye ligebehandlingssager på en række andre områder.
DET VIGTIGE
Alle forældre skal naturligvis ALTID have ALLE informationer om deres børn AUTOMATISK baseret på cpr registret eller tilsvarende central registrering, medmindre der er meget tungtvejende grund til andet, hvilket formentlig kun er gældende for under 1% af børnene f.eks. ved domstolsafgørelser. Den automatiske oplysning må ske på tværs af de kommunale grænser og kræver central handling.
I DAG
Informeringen til forældre om deres børn er historisk baseret på bopæl og ad-hoc info om forældremyndighed samt manuelle arbejdsgange i de enkelte kommuner. Det skyldes at lovgivningen tager udgangspunkt i gamle familiemønstre og bopælsforælderen (87% mødre) i stedet for barnet og moderne familieformer. Forsøger man at lave manuelle procedurer kan vi allerede nu sige, at der opstår menneskelige fejl. Oplysningerne kommer i dag ikke altid frem, fordi kommunerne og staten glemmer det, overser det, ikke har tid, ikke gør det med alle skrivelser eller i visse tilfælde dækker over fejl. Den manuelle metode kommer ikke til at virke og kræver megen manuel administration. Flytter barnet over de kommunale grænser opstår der nye problemer pga. manglende koordination og standardisering.
DEN RIGTIGE MODEL
Det er formentlig følgende model som vil virke.
1. Cpr registreret sikrer 4 forældretyper for barnet (biologisk far, biologisk mor, medmor og medfar - sidstnævnte er ikke indført, men det bør straks ske)
2. For hver forældretype indføres et felt med informering ja/nej eller flere felter hvis der er forskellige grader af informationer
3. Der indsamles data fra domstolene over ene forældremyndighedsafgørelser, da alle informationer ikke er indleveret i dag og det er nemmest (formentlig under 1%)
4. Der laves en standard liste over skrivelser som sendes om børn fra det offentlige i samarbejde med KL og ministerierne
5. Det sikres at alle offentlige IT-systemer og praksis anvender cpr-registret
Det er så vidt vi kan vurderer den nemmeste, bedste og rigtige model.
Det er en anbefaling.
BEMÆRK
Havde vi tallet og registreringen af alle børn under 18 år fordelt på fælles eller eneforældremyndighed ville det kunne anvendes, men tallet findes ikke og bruges derfor ikke, hvorfor hele e-boks skandalen er opstået. Forældremyndighed blev først påbegyndt registreret i 2004 (børn under 11 år) og kan ikke anses for valid data. Egne aftalerne mellem forældrene blev først da Foreningen Far gjorde ministeriet opmærksom på forholdet i 2012 påkrævet at blive registreret. Foreningen Far husker at der ved lovgivningsarbejdet i 2012 blev lavet et estimat af at 32% af forældrene fortsat havde ene forældremyndighed for børn under 18 år af den simple årsag at fælles forældremyndighed ikke var praksis før 2007 og ikke er reelt registreret før 2012. Der er altså som Foreningen Far har oplyst i høringssvar og på møder en meget stor gråzone, hvor forældre principielt bør havde fælles forældremyndighed, men ikke har da af rent historisk årsager. Det er formentlig under 1% af forældrene i Danmark som ikke skal have oplysninger om deres børn.
Foreningen Far har spurgt udvalgte kommuner om hvilke skrivelser som de sender til børn og forældre, men de findes ikke i dag i kommunerne.
Bornholm: De har ingen oversigt
København: De har ingen oversigt
KL: De har ingen oversigt
Ringsted: De har ingen oversigt
Aalborg: Afventer, men vi kan allerede nu sige, at de har den ikke!
Så lad os nu gøre det rigtigt. Det er naturligvis ganske ubegribeligt og kritisabelt, at man kan indfører digitalisering af e-boks og så væsentligt et forhold som berører 1/3 og snart ½ af de danske børn og forældre ikke er hverken brugertestet eller opdaget i forbindelse med e-boks implementeringen. Foreningen Far gjorde bl.a. opmærksom på forholdet i høringssvar til forældreansvarsloven 2012 og har anbefalet at afskaffe det forældede begreb forældremyndighed og bopæl eller sikre alle forældre i dag ved lov har fælles forældremyndighed og to bopæle, på nær ved meget tungtvejende grunde. Da der skete en ændring i registreringen af forældremyndighed i Ministeriet i 2012 efter Foreningen Fars henvendelse har Socialministeriet kendt til problemet. Foreningen Far rejser derfor kritik af, at Ministre og politikerne ikke er klart informeret om problemstillingen, hvorved e-boks skandalen havde været undgået med rettidig omhu.
Forandringsparatheden og den interne modernisering i Ministerierne af dansk familie lovgivning og praksis i KL og kommunerne i forhold til samfundsudviklingen er ikke tilstrækkelig og politikerne bliver ikke fyldestgørende orienteret om alvoren og den manglende modernisering af dansk familie lovgivning og praksis. Det handler om god offentlig ledelse, glade danske børn og borgere samt offentlige besparelser.
Læs mere her
tags: Danmark, København, politi, EM, lovgivning, Bornholm, Aalborg, 2012, Ringsted, 2007, domstol, GTI, kaffe,
DET VIGTIGE
Alle forældre skal naturligvis ALTID have ALLE informationer om deres børn AUTOMATISK baseret på cpr registret eller tilsvarende central registrering, medmindre der er meget tungtvejende grund til andet, hvilket formentlig kun er gældende for under 1% af børnene f.eks. ved domstolsafgørelser. Den automatiske oplysning må ske på tværs af de kommunale grænser og kræver central handling.
I DAG
Informeringen til forældre om deres børn er historisk baseret på bopæl og ad-hoc info om forældremyndighed samt manuelle arbejdsgange i de enkelte kommuner. Det skyldes at lovgivningen tager udgangspunkt i gamle familiemønstre og bopælsforælderen (87% mødre) i stedet for barnet og moderne familieformer. Forsøger man at lave manuelle procedurer kan vi allerede nu sige, at der opstår menneskelige fejl. Oplysningerne kommer i dag ikke altid frem, fordi kommunerne og staten glemmer det, overser det, ikke har tid, ikke gør det med alle skrivelser eller i visse tilfælde dækker over fejl. Den manuelle metode kommer ikke til at virke og kræver megen manuel administration. Flytter barnet over de kommunale grænser opstår der nye problemer pga. manglende koordination og standardisering.
DEN RIGTIGE MODEL
Det er formentlig følgende model som vil virke.
1. Cpr registreret sikrer 4 forældretyper for barnet (biologisk far, biologisk mor, medmor og medfar - sidstnævnte er ikke indført, men det bør straks ske)
2. For hver forældretype indføres et felt med informering ja/nej eller flere felter hvis der er forskellige grader af informationer
3. Der indsamles data fra domstolene over ene forældremyndighedsafgørelser, da alle informationer ikke er indleveret i dag og det er nemmest (formentlig under 1%)
4. Der laves en standard liste over skrivelser som sendes om børn fra det offentlige i samarbejde med KL og ministerierne
5. Det sikres at alle offentlige IT-systemer og praksis anvender cpr-registret
Det er så vidt vi kan vurderer den nemmeste, bedste og rigtige model.
Det er en anbefaling.
BEMÆRK
Havde vi tallet og registreringen af alle børn under 18 år fordelt på fælles eller eneforældremyndighed ville det kunne anvendes, men tallet findes ikke og bruges derfor ikke, hvorfor hele e-boks skandalen er opstået. Forældremyndighed blev først påbegyndt registreret i 2004 (børn under 11 år) og kan ikke anses for valid data. Egne aftalerne mellem forældrene blev først da Foreningen Far gjorde ministeriet opmærksom på forholdet i 2012 påkrævet at blive registreret. Foreningen Far husker at der ved lovgivningsarbejdet i 2012 blev lavet et estimat af at 32% af forældrene fortsat havde ene forældremyndighed for børn under 18 år af den simple årsag at fælles forældremyndighed ikke var praksis før 2007 og ikke er reelt registreret før 2012. Der er altså som Foreningen Far har oplyst i høringssvar og på møder en meget stor gråzone, hvor forældre principielt bør havde fælles forældremyndighed, men ikke har da af rent historisk årsager. Det er formentlig under 1% af forældrene i Danmark som ikke skal have oplysninger om deres børn.
Foreningen Far har spurgt udvalgte kommuner om hvilke skrivelser som de sender til børn og forældre, men de findes ikke i dag i kommunerne.
Bornholm: De har ingen oversigt
København: De har ingen oversigt
KL: De har ingen oversigt
Ringsted: De har ingen oversigt
Aalborg: Afventer, men vi kan allerede nu sige, at de har den ikke!
Så lad os nu gøre det rigtigt. Det er naturligvis ganske ubegribeligt og kritisabelt, at man kan indfører digitalisering af e-boks og så væsentligt et forhold som berører 1/3 og snart ½ af de danske børn og forældre ikke er hverken brugertestet eller opdaget i forbindelse med e-boks implementeringen. Foreningen Far gjorde bl.a. opmærksom på forholdet i høringssvar til forældreansvarsloven 2012 og har anbefalet at afskaffe det forældede begreb forældremyndighed og bopæl eller sikre alle forældre i dag ved lov har fælles forældremyndighed og to bopæle, på nær ved meget tungtvejende grunde. Da der skete en ændring i registreringen af forældremyndighed i Ministeriet i 2012 efter Foreningen Fars henvendelse har Socialministeriet kendt til problemet. Foreningen Far rejser derfor kritik af, at Ministre og politikerne ikke er klart informeret om problemstillingen, hvorved e-boks skandalen havde været undgået med rettidig omhu.
Forandringsparatheden og den interne modernisering i Ministerierne af dansk familie lovgivning og praksis i KL og kommunerne i forhold til samfundsudviklingen er ikke tilstrækkelig og politikerne bliver ikke fyldestgørende orienteret om alvoren og den manglende modernisering af dansk familie lovgivning og praksis. Det handler om god offentlig ledelse, glade danske børn og borgere samt offentlige besparelser.
Læs mere her
tags: Danmark, København, politi, EM, lovgivning, Bornholm, Aalborg, 2012, Ringsted, 2007, domstol, GTI, kaffe,
søndag den 22. februar 2015
Flere seniorer tager elevatoren hjem
TENDENS: Pensionister flytter i stigende grad fra villaen og i lejlighed, viser tal fra home. En voksende skare af seniorer har de seneste år taget et hop fra villa til lejlighed, viser handelstal fra home, der bliver understøttet af tal fra Danmarks Statistik.
Ejendomsmæglerkæden har talt op, hvor mange ejerlejligheder der er overtaget af købere over 65 år. De seneste to år er cirka hver 10. ejerlejlighed solgt til seniorer, og det er op mod dobbelt så mange som for fem-ti år siden, viser tallene fra home.
"Vi tror, at vi kun har set starten på tendensen. Vi lever længere, og pensionisterne bliver mere og mere mobile og friske på alle måder. Det er vores forventning, at vi vil se en fortsat stigende gruppe af 'unge' ældre, der sælger villaen og tager et ekstra hop på boligmarkedet," siger Mads Ellegaard i home og fremhæver, at der OGSÅ vil være mange ældre, der har energien og fysikken til at beholde hus og have til en sen alder.
home fremhæver, at der er flere ting, der går igen i motivation blandt dem, der flytter:
"De flytter typisk fra deres villa for at få mindre vedligeholdelse og lavere udgifter til varme, el og boligskatter. Og de søger lejligheder med elevator, altan og parkering. Det er vigtigt for deres mobilitet og frihed," siger Mads Ellegaard.
Ofte er det nyere eller nybyggede lejligheder, der lever op til seniorernes behov. Nogle vælger at flytte tættere på deres børn og børnebørn, andre bliver i nærområdet, hvis de kan finde egnede boliger. Og mange bruger friheden til at dyrke fritidsinteresser, kultur, venner og rejse, som de har lyst.
Boligforsker Morten Skak fra Center for Boligforskning ved Syddansk Universitetscenter forventer også, at flere ældre skifter parcelhuset ud med en mindre ejerbolig.
"Der bliver flere pensionister, så alene det vil øge efterspørgslen på ejerboliger. Men samtidig har de det bedre i længere tid, så flere danner par igen, hvis deres partner dør. Dermed har de ressourcerne til at købe en mindre og lettere bolig i stedet for at måtte flytte i lejebolig, når de ikke længere orker at vedligeholde deres hus. Vi ved, at pensionistpar er meget mere tilbøjelige til at købe en ejerbolig, når de sælger deres hus," har Morten Skak tidligere udtalt til Morgenavisen Jyllands-Posten.
Fakta: Flere over 60 år bor i ejerlejlighed
- I alt 55.000 danskere over 60 år bor i ejerlejlighed (2014-tal).
- Det er 7.200 flere i forhold til i 2010, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til en stigning på 15 %.
- I samme periode er befolkningen over 60 år 'kun' vokset med 7 %.
- Befolkningen over 60 år vokser med 21 % frem mod 2024.
Kilde: Danmarks Statistik (tal) og home (beregning)
Læs mere her
tags: Danmark, 2010, Jylland, skatter, boligmarkedet, Danmarks Statistik, energi, seniorer, Syddansk Universitet, motivation, 2014, Fakta,
Ejendomsmæglerkæden har talt op, hvor mange ejerlejligheder der er overtaget af købere over 65 år. De seneste to år er cirka hver 10. ejerlejlighed solgt til seniorer, og det er op mod dobbelt så mange som for fem-ti år siden, viser tallene fra home.
"Vi tror, at vi kun har set starten på tendensen. Vi lever længere, og pensionisterne bliver mere og mere mobile og friske på alle måder. Det er vores forventning, at vi vil se en fortsat stigende gruppe af 'unge' ældre, der sælger villaen og tager et ekstra hop på boligmarkedet," siger Mads Ellegaard i home og fremhæver, at der OGSÅ vil være mange ældre, der har energien og fysikken til at beholde hus og have til en sen alder.
home fremhæver, at der er flere ting, der går igen i motivation blandt dem, der flytter:
"De flytter typisk fra deres villa for at få mindre vedligeholdelse og lavere udgifter til varme, el og boligskatter. Og de søger lejligheder med elevator, altan og parkering. Det er vigtigt for deres mobilitet og frihed," siger Mads Ellegaard.
Ofte er det nyere eller nybyggede lejligheder, der lever op til seniorernes behov. Nogle vælger at flytte tættere på deres børn og børnebørn, andre bliver i nærområdet, hvis de kan finde egnede boliger. Og mange bruger friheden til at dyrke fritidsinteresser, kultur, venner og rejse, som de har lyst.
Boligforsker Morten Skak fra Center for Boligforskning ved Syddansk Universitetscenter forventer også, at flere ældre skifter parcelhuset ud med en mindre ejerbolig.
"Der bliver flere pensionister, så alene det vil øge efterspørgslen på ejerboliger. Men samtidig har de det bedre i længere tid, så flere danner par igen, hvis deres partner dør. Dermed har de ressourcerne til at købe en mindre og lettere bolig i stedet for at måtte flytte i lejebolig, når de ikke længere orker at vedligeholde deres hus. Vi ved, at pensionistpar er meget mere tilbøjelige til at købe en ejerbolig, når de sælger deres hus," har Morten Skak tidligere udtalt til Morgenavisen Jyllands-Posten.
Fakta: Flere over 60 år bor i ejerlejlighed
- I alt 55.000 danskere over 60 år bor i ejerlejlighed (2014-tal).
- Det er 7.200 flere i forhold til i 2010, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til en stigning på 15 %.
- I samme periode er befolkningen over 60 år 'kun' vokset med 7 %.
- Befolkningen over 60 år vokser med 21 % frem mod 2024.
Kilde: Danmarks Statistik (tal) og home (beregning)
Læs mere her
tags: Danmark, 2010, Jylland, skatter, boligmarkedet, Danmarks Statistik, energi, seniorer, Syddansk Universitet, motivation, 2014, Fakta,
lørdag den 21. februar 2015
Ny gør det selv-bog til alle hundevenner
Mange hundeting findes desværre kun i triste, brune nuancer, men med opskrifterne i denne bog kan du tilpasse dem og sætte dit helt eget præg, så din hunds nye tilbehør passer til din indretningsstil og de øvrige ting i hjemmet. En hund er som bekendt menneskets bedste ven, og med denne bog kan du vise din hund, hvor glad du er for den ved at fremstille hvilken som helst af de 30 skønne, hjemmelavede ting. Kast dig ud i et væld af kreative projekter, der er nemme at gå til og enten skal hækles, sys, strikkes eller bages. Alle er søde og praktiske sager, der vil vise din hund, at den er elsket og på alle måder værdsat.
Bogen er delt op i fire afsnit; spise, hvile, lege og pynte, der med sikkerhed vil inspirere og give gode ideer til ting, der passer lige til din hund. Hvad med at lave en hyggelig rejseseng til din hund, et badelagen, fine charmeklude, hæklede håndtag til kedelige hundesnore eller en elegant hundefrakke til de koldere dage Lær at bage lækre hundekiks, lave hundeis eller den ultimative fødselsdagskage til din bedste hundeven.
Oplev glæden ved kreative projekter, der hygger om den allermest loyale ven, du har. Gaverne vil med garanti blive modtaget med den største glæde, og de vil blive tygget på, rodet rundt i, jaget omkring og båret stolt med logrende hale og stor taknemmelig-hed …
Bogen udkommer d. 17. februar 2015 på TURBINE forlaget
Hyg om din hund – 30 gode gaver til vovsen / Rachelle Blondel. På dansk ved Pia og Gitte Sloth Poulsen. TURBINE, Aarhus 2015. ISBN: 9788740600339. 112 sider. Vejledende pris: 149,95 kr.
Læs mere her
tags: Vejle, kreativ,
Bogen er delt op i fire afsnit; spise, hvile, lege og pynte, der med sikkerhed vil inspirere og give gode ideer til ting, der passer lige til din hund. Hvad med at lave en hyggelig rejseseng til din hund, et badelagen, fine charmeklude, hæklede håndtag til kedelige hundesnore eller en elegant hundefrakke til de koldere dage Lær at bage lækre hundekiks, lave hundeis eller den ultimative fødselsdagskage til din bedste hundeven.
Oplev glæden ved kreative projekter, der hygger om den allermest loyale ven, du har. Gaverne vil med garanti blive modtaget med den største glæde, og de vil blive tygget på, rodet rundt i, jaget omkring og båret stolt med logrende hale og stor taknemmelig-hed …
Bogen udkommer d. 17. februar 2015 på TURBINE forlaget
Hyg om din hund – 30 gode gaver til vovsen / Rachelle Blondel. På dansk ved Pia og Gitte Sloth Poulsen. TURBINE, Aarhus 2015. ISBN: 9788740600339. 112 sider. Vejledende pris: 149,95 kr.
Læs mere her
tags: Vejle, kreativ,
16 danske restauranter udvalgt af Alain Ducasse
16 danske restauranter udvalgt til at deltage i Goût de France den 19. marts 2015. Goût de France/Good France er en international gastronomisk event, som løber af stablen den 19. marts. Tag på et gastronomisk eventyr! Det franske udenrigsministerium har i samarbejde med den berømte franske kok Alain Ducasse taget initiativ til at invitere kokke fra hele verden til at hylde fransk gastronomi.
Hele verden fejrer det franske køkken - optaget på UNESCO's verdenskulturarvsliste i 2010 - ved dette arrangement hvor 1300 udvalgte kokke fra fem kontinenter har sammensat en menu på inspireret af det franske køkken.
De udvalgte danske kokke er :
- Peter Thøstesen, Bistro Boheme, København
- Jonathan Berntsen, Clou, København
- Per Hallundbæk, Falsled Kro, Millinge
- Benjamin Eloy, Hereford house, København
- Sébastien Jacques, Le Basilic, København
- Nils Lodahl, Le Petit Gourmet, København
- Nicolas Blangetti/Daniel Letz, Le Saint Jacques, København
- Francis Cardeneau, Le Sommelier, København
- Michel Michaud, Molskroen Strandhotel, Ebeltoft
- Marc Noël, Piaf, Silkeborg
- Jimmi Månsson, Restaurant Frederiks Have, Frederiksberg
- Patrick og Jean-Louis Lieffroy, Restaurant Lieffroy, Nyborg
- Thomas Pasfall, Restaurant Pasfall, Odense
- Puk L Larsen, Restaurant Rudolf Mathis, Kerteminde
- Hugues, Jacob Schneider og Bonne, Skodsborg Bistro GOSP, Skodsborg
- Philippe Houdet, Skovshoved Hotel & Restaurant, Charlottenlund
Restauranterne er blevet udvalgt af en international komité af kokke under Alain Duccases ledelse.
Vælg din restaurant og bestil bord til den 19. marts 2015!
Listen over samtlige udvalgte restauranter og deres menuer kan ses her http://restaurateurs.goodfrance.com/en
Læs mere her
tags: 2010, København, restaurant, Odense, Frederiksberg, Nyborg, Silkeborg, cola, UNESCO, Mols,
Hele verden fejrer det franske køkken - optaget på UNESCO's verdenskulturarvsliste i 2010 - ved dette arrangement hvor 1300 udvalgte kokke fra fem kontinenter har sammensat en menu på inspireret af det franske køkken.
De udvalgte danske kokke er :
- Peter Thøstesen, Bistro Boheme, København
- Jonathan Berntsen, Clou, København
- Per Hallundbæk, Falsled Kro, Millinge
- Benjamin Eloy, Hereford house, København
- Sébastien Jacques, Le Basilic, København
- Nils Lodahl, Le Petit Gourmet, København
- Nicolas Blangetti/Daniel Letz, Le Saint Jacques, København
- Francis Cardeneau, Le Sommelier, København
- Michel Michaud, Molskroen Strandhotel, Ebeltoft
- Marc Noël, Piaf, Silkeborg
- Jimmi Månsson, Restaurant Frederiks Have, Frederiksberg
- Patrick og Jean-Louis Lieffroy, Restaurant Lieffroy, Nyborg
- Thomas Pasfall, Restaurant Pasfall, Odense
- Puk L Larsen, Restaurant Rudolf Mathis, Kerteminde
- Hugues, Jacob Schneider og Bonne, Skodsborg Bistro GOSP, Skodsborg
- Philippe Houdet, Skovshoved Hotel & Restaurant, Charlottenlund
Restauranterne er blevet udvalgt af en international komité af kokke under Alain Duccases ledelse.
Vælg din restaurant og bestil bord til den 19. marts 2015!
Listen over samtlige udvalgte restauranter og deres menuer kan ses her http://restaurateurs.goodfrance.com/en
Læs mere her
tags: 2010, København, restaurant, Odense, Frederiksberg, Nyborg, Silkeborg, cola, UNESCO, Mols,
fredag den 20. februar 2015
Påtaget uvidenhed fra Folketingets talerstol om fædre barsel
Foreningen Far spørger med smil på læben. Hvad bliver det næste At de politiske ordfører ikke mener at begge forældre i kernefamilier skal modtage information om deres eget barn i e-boks Eller at det var tilfældigt at Foreningen Far blev bedt om at udpege en kvinde til barselsudvalget, i stedet for en far med 6 måneders selvbetalt barsel, som ikke optræder i barsels statistikken
Folketinget har afholdt debat om nyt barselsforslag med overførsel af barselsperioden til anden forælder for frit valg i familierne samt sorgorlov for fædre ved spædbarnsdød. Det blev en debat med påtaget uvidenhed i en sådan grad, at vi nok var mange der kryb tæer, da de politiske ordfører udtalte sig.
Der er i alle politiske partier markant behov for at kigge på en modernisering af familie lovgivningen og tekniske lovhindringer for beskyttelse af børn og borgere i alle familie former. Politikerne bør holde op med at tage danske børn som politiske gidsler i en stoleleg om taburetter i Folketinget - med påtaget uvidenhed.
Her er et par af dagens udtalelser:
Fatma Øktem (V):
"Som sagt er jeg enig med ordføreren i, at meget har rykket sig i den rigtige retning med hensyn til mænd og barsel og mænds aktive deltagelse i hjemmet osv., køkkenet for den sags skyld, rengøring, vi kan blive ved, og det går helt klart den rigtige vej. Vi havde en lukket høring, hvor jeg var med, hvor vi faktisk i Ligestillingsudvalget fik at vide af en forsker, at aldrig nogen sinde har danske mænd været mere sammen med deres børn, og i dag har danske fædre mulighed for at tage en del af den barsel, der er til deling – de 32 uger – så der er jo ikke noget i lovgivningen til hinder for, at de kan tage den. Vi ønsker ikke – jeg kan lige så godt understrege det, og det er fjerde gang, tror jeg, i min tid som ligestillingsordfører, at jeg er på talerstolen om øremærket barsel – og jeg gentager gerne: Vi ønsker ikke at ændre ordningen; vi synes, at den er fleksibel og den er god, som den er. "
Foreningen Far må med al venlighed og respekt trække grundigt på smilebåndet overfor Fatma Øktem og for 5. gang er det vist nu, gøre opmærksom på de lovhindringer, som hindrer fædre barsel og som Fatma Øktem bestemt godt kender til. I kerne familierne er familieøkonomien helt afgørende og den strukturelle måde vi i dag tænker barselslovgivningen på. Rigtig mange fædre der gerne vil holde barsel tvinges til at tage ferie, fri dage eller arbejder hjemme for at omgås hindringerne i barselslovgivningen og optræder derfor ikke i barsels statistikken.
Venstre har tidligere støttet 14 dages øremærket barsel, så et argument om ingen øremærkning er jo ikke sagligt og lovforslaget handlede ikke om øremærkning, men overførsel af barsel mellem forældrene for frit valg i familierne. I de moderne familier ved venstre og Fatma Øktem såvel som hendes forgængere under Minister tiden bestemt også godt, at barselsbekendtgørelsens §8 stk. 2 giver alle barsels dagpengene til mor, hvis forældrene ikke er enige. Venstre ved godt at fædre der gerne vil på barsel ikke kommer det, hvis arbejdsgiveren eller mor ikke ønsker det, og der er trods alt en fornuftig grund til lavere barselstal for fædre i Danmark end resten af Norden og branchespecifikt.
Man må derfor spørge Venstre og Fatma Øktem hvad vi gør ved alle de gode erhvervsledere og arbejdstagere, som i Danmark skal bidrage til vækst og beskæftigelse, når Venstre tager børnene fra dem, og blandt andet skaber et skilsmisse Danmark, hvor flest forældre i dag går fra hinanden før barnet fylder 3 år. Det er synd for alle – familierne, erhvervslivet, samfundet – og mest af alt børnene. Forældre har hver dag flere sygedage, mister motivationen og troen på retssikkerheden i Danmark og der er forældre i dag som flytter fra Danmark fordi de møder en mur.
Kernefamilierne opdager det først, når de står midt i situationen og barnet samt den ene forælder står fuldstændig uden basal retssikkerhed og mennesker rettigheder i Danmark. Venstre og Fatma Øktem taler udenom de fantastiske fædre og rolle modeller, som hver dag gerne vil have barsel og for hvem det til tider kan være livsvigtigt for barnet at have barsel med far. Så ærligt talt venstre og Fatma Øktem vi tillader jo heller ikke at kvinder læser på universitetet i Danmark uden at de må gå til eksamen. Det var i vores dagligdag med fantastiske danske børn og fædre en hån – og påtaget uvidenhed - overfor gode danske familier og glade børn, at udtale "der er jo ikke noget i lovgivningen til hinder for ,at de kan tage det" fra Folketingets talerstol.
Pia Adelsteen (DF):
"Jeg kan i hvert fald ikke se pointen med det. Det skal jeg ærligt indrømme. For hvis man som mand ude i det lille hjem meget, meget gerne vil have noget barsel, synes jeg ærlig talt, at diskussionen hører hjemme inden for hjemmets fire vægge og ikke her. Det er ikke nogle andre, der skal bestemme det. Jeg ved godt, at der åbenbart er nogle, der synes, at mænd er så store vatnisser, at den diskussion kan de ikke tage derhjemme, så det må vi hellere beslutte, for så har de i hvert fald retten. Men det anser jeg altså ikke mænd for at være, og det håber jeg da heller ikke er tilfældet. Så jeg tror godt, de kan tage diskussionen ude i hjemmene."
Ærlige indrømmelser er godt, men Dansk Folkeparti kan simpelthen ikke se pointen …. Ja den er jo så svær, måske DF så i stedet skulle have taget det møde med Foreningen Far eller bare ringet, da vi hverdag oplever alle børn, fædre og familieformer i Danmark, herunder også de børn og fædre der pga. dansk familielovgivning forhindres i en kærlig og positiv tilknytning. Det er heldigvis sådan at man i Danmark i dag kan være både erhvervsleder, iværksætter, jægersoldat, springe i faldskærm eller dykke 30 meter under havet og samtidig sige at man elsker sine børn over alt på jorden – for det gør fædrene vitterlig. Sagen er bare Dansk Folkeparti, at børn og fædre har ingen som helst retssikkerhed og den forældede struktur i dansk familielovgivning, herunder barselslovgivningen, er direkte skadende for det kærlige og positive bånd mellem børn og fædre i Danmark år 2015. De opdager det først når det er for sent, selvom de har været ligeværdige i familierne og gerne vil tage ansvar for deres børn.
Foreningen Far troede faktisk dansk folkeparti om nogen støttede retssikkerheden for danske børn og borgere for det er hvad det handler om. Alle danske børn og borgere. Tag forbi Brian som lige nu står i kulden og demonstrere på Christiansborg Slotsplads. Han var skolelærer og blev sat fuldstændig ud af sit spædbarns liv i 2 år pga. fejl, forskelsbehandling og forældet dansk familielovgivning. Myndighederne bragte barnets sunde opvækst i fare og efter 2 år står Brian nu og må gå fra hus og hjem, fordi ingen dækker tab af arbejdsfortjeneste, advokatudgifter, ophold, transport, ekstra støtte eller psykiske men for barn og far, som følge af fejl, forskelsbehandling og lovhindringer i dansk familielovgivning.
Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen):
"Jeg tror ikke, man kan påstå, at jeg afslører nogen stor hemmelighed, når jeg siger, at regeringen har drøftet spørgsmålet om øremærket barsel til fædre indgående. Men regeringen traf i efteråret 2013, da også SF var en del af regeringen, ud fra en samlet politisk beslutning, at øremærkning af orlov til fædre ikke var den bedste løsning i Danmark. Ofte bliver orlovsreglerne i Norge og Sverige nævnt som skoleeksempler i forhold til fædres brug af barselsorlov, og det kan selvfølgelig også være besnærende. Men jeg tror, at man kan sige det på den måde, at vi ikke bare kan gøre, som man gør i Sverige. Man kan ikke lave en en til en-sammenligning mellem Danmark og så de svenske og norske regler. "
"Øremærket orlov til mænd i de to lande blev nemlig indført, i forbindelse med at barselsvilkårene i vidt omfang blev forbedret og dermed også udvidet. Det betød, at familier ikke oplevede nogen forringelse af deres eksisterende vilkår, tværtimod. I Danmark har vi allerede i dag en lang periode med ret til barselsdagpenge – det tror jeg de fleste i Folketinget er enige om. Vi havde mulighed for at ændre tilgangen til barselsorlov og i højere grad øremærke orlov til fædre, da den daværende regering i 2002 udvidede orlovsperioden, men det valgte man så ikke at gøre. "
"Regeringen finder, at den nuværende orlovsperiode på 52 uger med barsels dagpengene er en passende periode, og det har vi så ikke for nuværende planer om at ændre på. Regeringen ser en risiko for, at familierne samlet set vil tage mindre orlov sammen med deres børn end i dag, hvis en del af retten til forældreorlov med barsels dagpengene øremærkes til fædre, uden at der samtidig sker en udvidelse af den samlede orlovsperiode. Det har ikke været regeringens intention, at børnene og familierne skulle risikere at ende med at betale prisen for en øremærket barsel. "
"Jeg har stor sympati for forslagsstillernes ønske om, at barselsorlov gøres mere enkel og gennemskuelig, for reglerne er komplicerede. Men så skal man selvfølgelig også huske på, at den store fleksibilitet, som reglerne giver mulighed for, og som jeg tror mange familier er meget glade for, jo er en del af forklaringen på, at reglerne er komplicerede. Men jeg ser gerne, og vi skal gerne være med til at deltage i en diskussion om, at vi kan forenkle nogle af reglerne, næste gang vi skal revidere barselsorloven."
"Så er det jo rart at kunne afslutte med et glædeligt budskab, nemlig at overenskomstparterne på det statslige og det kommunale område er blevet enige om at give fædre en ekstra uges løn under barselsorlov. Det synes jeg viser, at parterne både kan og vil løfte opgaven, der ligger i gradvis at forbedre vilkårene i overenskomsterne. Jeg kan oplyse, at jeg allerede har modtaget den første ansøgning om dispensation fra ligebehandlingsprincippet, som overenskomstparterne efter ligebehandlingsloven skal indgive, og det vil jeg, som jeg også tidligere har tilkendegivet på et samråd, se positivt på. Ansøgningen vil nu blive hastebehandlet i Beskæftigelsesministeriet, så overenskomstresultatet kan sendes til afstemning hos medlemmerne, og det synes jeg faktisk er meget, meget positivt. Derfor skal jeg også præcisere til slut, at regeringen ikke kan støtte det fremsatte beslutningsforslag."
Kære Minister Forslaget handlede om 3 måneder barsel til begge forældre med mulighed for overførsel. Så hvorfor al den snak om forslaget i regeringsgrundlaget, som regeringen afviste før barselsudvalget var færdig med deres arbejde og havde godkendt barselsrapporten. Hvorfor omtales det faktiske forslag med overførsel ikke i indledningen.
Det er vel derudover interessant at vurdere om man kan fravige ligestillingsprincippet på et forslag som i den grad forskelsbehandler børn i forhold til fædre og mødre - og ikke giver dem samme barselsperiode med frit valg for begge forældre i familierne. Samtidig er det måske værd for Ministeren at undersøge hvorfor Foreningen Far blev påkrævet at udpege en kvinde til barselsudvalget i stedet for en far med 6 måneder selvbetalt barsel og erfaring, som ikke optræder i barsels statistikken. Dette samtidig med at der blev udpeget 4 mor og barn organisationer, men kun 1 far og barn organisation i barselsudvalget og ikke blev brugt dispensation. Interessant er det også at børns vilkår som er en privat interesseorganisation for hovedsagligt børn og mødre med problemer, støttede regeringen. For børns vilkår mødte slet ikke op til møderne i barselsudvalget, selvom de udtalte sig efterfølgende på området.
Senest har det derudover vist sig i svar til folketinget at ingen har statistikken over børns forældremyndighed under 18 år, selvom samme organisation udsendte flotte brochurer om forældremyndighed til alle politikerne.
Man må sige at vi på barselsområdet oplever eventyret om kejserens nye klæder.
Foreningen Far opfordre politikerne til at holde op med at tage danske børn som politiske gidsler i en stoleleg om taburetter i Folketinget. Tal sagligt fra Folketingets talerstol og påtag jer det politiske ansvar for en modernisering af den forældede familie lovgivning i trit med samfundsudviklingen i arbejdslivet, på uddannelsesområdet og i familierne. Det handler om positivt samarbejde.
Hvad bliver venligst ellers det næste At politikerne ikke mener at begge forældre i kernefamilier skal modtage information om deres eget barn i e-boks Eller at det var tilfældigt at Foreningen Far blev bedt om at udpege en kvinde til barselsudvalget i stedet for en far med 6 måneders selvbetalt barsel, som ikke optræder i barsels statistikken
tags: Danmark, Sverige, Norge, Venstre, 2002, politi, Dansk Folkeparti, retten, økonomi, uddannelse, 2013, lovgivning, Folketinget, overenskomster, regeringen, SF, lovforslaget, jorden, retssikkerhed, penge, erhvervslivet, fleksibilitet, arbejdsliv, regering, skilsmisse, Christiansborg, organisation, arbejdsgiver, motivation, beskæftigelse, skolelære,
Folketinget har afholdt debat om nyt barselsforslag med overførsel af barselsperioden til anden forælder for frit valg i familierne samt sorgorlov for fædre ved spædbarnsdød. Det blev en debat med påtaget uvidenhed i en sådan grad, at vi nok var mange der kryb tæer, da de politiske ordfører udtalte sig.
Der er i alle politiske partier markant behov for at kigge på en modernisering af familie lovgivningen og tekniske lovhindringer for beskyttelse af børn og borgere i alle familie former. Politikerne bør holde op med at tage danske børn som politiske gidsler i en stoleleg om taburetter i Folketinget - med påtaget uvidenhed.
Her er et par af dagens udtalelser:
Fatma Øktem (V):
"Som sagt er jeg enig med ordføreren i, at meget har rykket sig i den rigtige retning med hensyn til mænd og barsel og mænds aktive deltagelse i hjemmet osv., køkkenet for den sags skyld, rengøring, vi kan blive ved, og det går helt klart den rigtige vej. Vi havde en lukket høring, hvor jeg var med, hvor vi faktisk i Ligestillingsudvalget fik at vide af en forsker, at aldrig nogen sinde har danske mænd været mere sammen med deres børn, og i dag har danske fædre mulighed for at tage en del af den barsel, der er til deling – de 32 uger – så der er jo ikke noget i lovgivningen til hinder for, at de kan tage den. Vi ønsker ikke – jeg kan lige så godt understrege det, og det er fjerde gang, tror jeg, i min tid som ligestillingsordfører, at jeg er på talerstolen om øremærket barsel – og jeg gentager gerne: Vi ønsker ikke at ændre ordningen; vi synes, at den er fleksibel og den er god, som den er. "
Foreningen Far må med al venlighed og respekt trække grundigt på smilebåndet overfor Fatma Øktem og for 5. gang er det vist nu, gøre opmærksom på de lovhindringer, som hindrer fædre barsel og som Fatma Øktem bestemt godt kender til. I kerne familierne er familieøkonomien helt afgørende og den strukturelle måde vi i dag tænker barselslovgivningen på. Rigtig mange fædre der gerne vil holde barsel tvinges til at tage ferie, fri dage eller arbejder hjemme for at omgås hindringerne i barselslovgivningen og optræder derfor ikke i barsels statistikken.
Venstre har tidligere støttet 14 dages øremærket barsel, så et argument om ingen øremærkning er jo ikke sagligt og lovforslaget handlede ikke om øremærkning, men overførsel af barsel mellem forældrene for frit valg i familierne. I de moderne familier ved venstre og Fatma Øktem såvel som hendes forgængere under Minister tiden bestemt også godt, at barselsbekendtgørelsens §8 stk. 2 giver alle barsels dagpengene til mor, hvis forældrene ikke er enige. Venstre ved godt at fædre der gerne vil på barsel ikke kommer det, hvis arbejdsgiveren eller mor ikke ønsker det, og der er trods alt en fornuftig grund til lavere barselstal for fædre i Danmark end resten af Norden og branchespecifikt.
Man må derfor spørge Venstre og Fatma Øktem hvad vi gør ved alle de gode erhvervsledere og arbejdstagere, som i Danmark skal bidrage til vækst og beskæftigelse, når Venstre tager børnene fra dem, og blandt andet skaber et skilsmisse Danmark, hvor flest forældre i dag går fra hinanden før barnet fylder 3 år. Det er synd for alle – familierne, erhvervslivet, samfundet – og mest af alt børnene. Forældre har hver dag flere sygedage, mister motivationen og troen på retssikkerheden i Danmark og der er forældre i dag som flytter fra Danmark fordi de møder en mur.
Kernefamilierne opdager det først, når de står midt i situationen og barnet samt den ene forælder står fuldstændig uden basal retssikkerhed og mennesker rettigheder i Danmark. Venstre og Fatma Øktem taler udenom de fantastiske fædre og rolle modeller, som hver dag gerne vil have barsel og for hvem det til tider kan være livsvigtigt for barnet at have barsel med far. Så ærligt talt venstre og Fatma Øktem vi tillader jo heller ikke at kvinder læser på universitetet i Danmark uden at de må gå til eksamen. Det var i vores dagligdag med fantastiske danske børn og fædre en hån – og påtaget uvidenhed - overfor gode danske familier og glade børn, at udtale "der er jo ikke noget i lovgivningen til hinder for ,at de kan tage det" fra Folketingets talerstol.
Pia Adelsteen (DF):
"Jeg kan i hvert fald ikke se pointen med det. Det skal jeg ærligt indrømme. For hvis man som mand ude i det lille hjem meget, meget gerne vil have noget barsel, synes jeg ærlig talt, at diskussionen hører hjemme inden for hjemmets fire vægge og ikke her. Det er ikke nogle andre, der skal bestemme det. Jeg ved godt, at der åbenbart er nogle, der synes, at mænd er så store vatnisser, at den diskussion kan de ikke tage derhjemme, så det må vi hellere beslutte, for så har de i hvert fald retten. Men det anser jeg altså ikke mænd for at være, og det håber jeg da heller ikke er tilfældet. Så jeg tror godt, de kan tage diskussionen ude i hjemmene."
Ærlige indrømmelser er godt, men Dansk Folkeparti kan simpelthen ikke se pointen …. Ja den er jo så svær, måske DF så i stedet skulle have taget det møde med Foreningen Far eller bare ringet, da vi hverdag oplever alle børn, fædre og familieformer i Danmark, herunder også de børn og fædre der pga. dansk familielovgivning forhindres i en kærlig og positiv tilknytning. Det er heldigvis sådan at man i Danmark i dag kan være både erhvervsleder, iværksætter, jægersoldat, springe i faldskærm eller dykke 30 meter under havet og samtidig sige at man elsker sine børn over alt på jorden – for det gør fædrene vitterlig. Sagen er bare Dansk Folkeparti, at børn og fædre har ingen som helst retssikkerhed og den forældede struktur i dansk familielovgivning, herunder barselslovgivningen, er direkte skadende for det kærlige og positive bånd mellem børn og fædre i Danmark år 2015. De opdager det først når det er for sent, selvom de har været ligeværdige i familierne og gerne vil tage ansvar for deres børn.
Foreningen Far troede faktisk dansk folkeparti om nogen støttede retssikkerheden for danske børn og borgere for det er hvad det handler om. Alle danske børn og borgere. Tag forbi Brian som lige nu står i kulden og demonstrere på Christiansborg Slotsplads. Han var skolelærer og blev sat fuldstændig ud af sit spædbarns liv i 2 år pga. fejl, forskelsbehandling og forældet dansk familielovgivning. Myndighederne bragte barnets sunde opvækst i fare og efter 2 år står Brian nu og må gå fra hus og hjem, fordi ingen dækker tab af arbejdsfortjeneste, advokatudgifter, ophold, transport, ekstra støtte eller psykiske men for barn og far, som følge af fejl, forskelsbehandling og lovhindringer i dansk familielovgivning.
Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen):
"Jeg tror ikke, man kan påstå, at jeg afslører nogen stor hemmelighed, når jeg siger, at regeringen har drøftet spørgsmålet om øremærket barsel til fædre indgående. Men regeringen traf i efteråret 2013, da også SF var en del af regeringen, ud fra en samlet politisk beslutning, at øremærkning af orlov til fædre ikke var den bedste løsning i Danmark. Ofte bliver orlovsreglerne i Norge og Sverige nævnt som skoleeksempler i forhold til fædres brug af barselsorlov, og det kan selvfølgelig også være besnærende. Men jeg tror, at man kan sige det på den måde, at vi ikke bare kan gøre, som man gør i Sverige. Man kan ikke lave en en til en-sammenligning mellem Danmark og så de svenske og norske regler. "
"Øremærket orlov til mænd i de to lande blev nemlig indført, i forbindelse med at barselsvilkårene i vidt omfang blev forbedret og dermed også udvidet. Det betød, at familier ikke oplevede nogen forringelse af deres eksisterende vilkår, tværtimod. I Danmark har vi allerede i dag en lang periode med ret til barselsdagpenge – det tror jeg de fleste i Folketinget er enige om. Vi havde mulighed for at ændre tilgangen til barselsorlov og i højere grad øremærke orlov til fædre, da den daværende regering i 2002 udvidede orlovsperioden, men det valgte man så ikke at gøre. "
"Regeringen finder, at den nuværende orlovsperiode på 52 uger med barsels dagpengene er en passende periode, og det har vi så ikke for nuværende planer om at ændre på. Regeringen ser en risiko for, at familierne samlet set vil tage mindre orlov sammen med deres børn end i dag, hvis en del af retten til forældreorlov med barsels dagpengene øremærkes til fædre, uden at der samtidig sker en udvidelse af den samlede orlovsperiode. Det har ikke været regeringens intention, at børnene og familierne skulle risikere at ende med at betale prisen for en øremærket barsel. "
"Jeg har stor sympati for forslagsstillernes ønske om, at barselsorlov gøres mere enkel og gennemskuelig, for reglerne er komplicerede. Men så skal man selvfølgelig også huske på, at den store fleksibilitet, som reglerne giver mulighed for, og som jeg tror mange familier er meget glade for, jo er en del af forklaringen på, at reglerne er komplicerede. Men jeg ser gerne, og vi skal gerne være med til at deltage i en diskussion om, at vi kan forenkle nogle af reglerne, næste gang vi skal revidere barselsorloven."
"Så er det jo rart at kunne afslutte med et glædeligt budskab, nemlig at overenskomstparterne på det statslige og det kommunale område er blevet enige om at give fædre en ekstra uges løn under barselsorlov. Det synes jeg viser, at parterne både kan og vil løfte opgaven, der ligger i gradvis at forbedre vilkårene i overenskomsterne. Jeg kan oplyse, at jeg allerede har modtaget den første ansøgning om dispensation fra ligebehandlingsprincippet, som overenskomstparterne efter ligebehandlingsloven skal indgive, og det vil jeg, som jeg også tidligere har tilkendegivet på et samråd, se positivt på. Ansøgningen vil nu blive hastebehandlet i Beskæftigelsesministeriet, så overenskomstresultatet kan sendes til afstemning hos medlemmerne, og det synes jeg faktisk er meget, meget positivt. Derfor skal jeg også præcisere til slut, at regeringen ikke kan støtte det fremsatte beslutningsforslag."
Kære Minister Forslaget handlede om 3 måneder barsel til begge forældre med mulighed for overførsel. Så hvorfor al den snak om forslaget i regeringsgrundlaget, som regeringen afviste før barselsudvalget var færdig med deres arbejde og havde godkendt barselsrapporten. Hvorfor omtales det faktiske forslag med overførsel ikke i indledningen.
Det er vel derudover interessant at vurdere om man kan fravige ligestillingsprincippet på et forslag som i den grad forskelsbehandler børn i forhold til fædre og mødre - og ikke giver dem samme barselsperiode med frit valg for begge forældre i familierne. Samtidig er det måske værd for Ministeren at undersøge hvorfor Foreningen Far blev påkrævet at udpege en kvinde til barselsudvalget i stedet for en far med 6 måneder selvbetalt barsel og erfaring, som ikke optræder i barsels statistikken. Dette samtidig med at der blev udpeget 4 mor og barn organisationer, men kun 1 far og barn organisation i barselsudvalget og ikke blev brugt dispensation. Interessant er det også at børns vilkår som er en privat interesseorganisation for hovedsagligt børn og mødre med problemer, støttede regeringen. For børns vilkår mødte slet ikke op til møderne i barselsudvalget, selvom de udtalte sig efterfølgende på området.
Senest har det derudover vist sig i svar til folketinget at ingen har statistikken over børns forældremyndighed under 18 år, selvom samme organisation udsendte flotte brochurer om forældremyndighed til alle politikerne.
Man må sige at vi på barselsområdet oplever eventyret om kejserens nye klæder.
Foreningen Far opfordre politikerne til at holde op med at tage danske børn som politiske gidsler i en stoleleg om taburetter i Folketinget. Tal sagligt fra Folketingets talerstol og påtag jer det politiske ansvar for en modernisering af den forældede familie lovgivning i trit med samfundsudviklingen i arbejdslivet, på uddannelsesområdet og i familierne. Det handler om positivt samarbejde.
Hvad bliver venligst ellers det næste At politikerne ikke mener at begge forældre i kernefamilier skal modtage information om deres eget barn i e-boks Eller at det var tilfældigt at Foreningen Far blev bedt om at udpege en kvinde til barselsudvalget i stedet for en far med 6 måneders selvbetalt barsel, som ikke optræder i barsels statistikken
tags: Danmark, Sverige, Norge, Venstre, 2002, politi, Dansk Folkeparti, retten, økonomi, uddannelse, 2013, lovgivning, Folketinget, overenskomster, regeringen, SF, lovforslaget, jorden, retssikkerhed, penge, erhvervslivet, fleksibilitet, arbejdsliv, regering, skilsmisse, Christiansborg, organisation, arbejdsgiver, motivation, beskæftigelse, skolelære,
torsdag den 19. februar 2015
Er far bedst Statsminister, fordi han altid har været det
Foreningen Far har svaret på et debat indlæg i information omkring lige muligheder for barnet uden skelen til køn eller forældede juridiske kasser. Kære S,
Dit indlæg bygger venligst på fordomme og misforståelser omkring ligestilling i familierne og for den sags skyld Foreningen Fars sociale og politiske arbejde for far, mor og børn. Ligestilling handler ikke om 50-50, men om det bedste for barnet, baseret på lige muligheder uden skelen til køn eller juridiske kasser.
Det der sker i dag på familie området er at børn og forældre kommes ned i juridiske kasser i en familie lovgivning, som i fundamentet er 100 år gammel og som passede til en anden tid. Dagens 37 familie former og ligeværdige forældre passer simpelthen ikke ned i de gamle kasser selvom nogen gør. Det skaber hver dag familie, børne- og socialsager i Danmark. Til tider livsvigtige situationer for børn og forældre m/k.
Eksempelvis får begge forældre ikke informering om deres barn per automatik fra det offentlige, børneloven siger ikke at barnets forældre er den biologiske far og mor som udgangspunkt, men biologisk mor, ægtemanden/registreret partner eller medmor (ikke engang medfar er husket i ministerierne). De fædre der gerne vil have barsel får det ofte ikke pga. familieøkonomien, arbejdsgiveren eller mor, eller de bliver skilt. Og børn der objektivt skal have bopæl hos far får det ofte ikke, men deleordning eller de ryger ud af barnets liv. Selvom de både er ligeværdig, har god tilknytning og til tider bedst tilknytning til barnet i dag.
Forholdene på familie området svarer til, at vi ikke ville tillade kvinder at blive statsministre eller at kvinder fik lov til at læse på universitetet, men ikke gå til eksamen. Derfor alvoren og det politiske behov for en modernisering baseret på et kinder æg af forebyggelse, ligestilling og kvalitetssikring på samme tid, så vi sikre det bedste for barnet og hele familien.
Debatten handler netop ikke om 50-50, men om at de rollemodeller og fantastiske fædre som gerne vil deltage og som er ligeværdige eller til tider i dag har bedst tilknytning til barnet ofte bliver forskelsbehandlet - eller rettere barnet bliver forskelsbehandlet. Det er i direkte modstrid med samfundsudviklingen og fundamentale menneskerettigheder i FN børnekonventionen artikel 2 og den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 14, som har til formål at beskytte alle danske børn. Foreningen Far gør opmærksom på dette forhold og den markante blinde vinkel, hvor alle tuder ørerne fuldt med det bedste for barnet, som i virkeligheden jo er en blankocheck for forældre til at gøre hvad de vil eller til dårlig offentlig administration og lovgivning. Pas på der :-)
De fædre som netop gerne vil og kan deltage får ofte ikke bopæl for børnene, fordi det netop er her der hurtigt opstår små historier om at far er ikke god nok, har ikke været der eller sågar falske beskyldninger for både vold og det som er værre uden at det er rigtigt. Det kan også ske for mødre bestemt, men det sker efter meget klare og markante mønstre for fædrene og det sker fuldt bevidst.
Forældre og advokater som står til at miste en bopæl ved, at de teknikker virker netop på grund af holdninger som det du giver udtryk for i dit indlæg og vi står her formentlig i dag med den største og mest oversete gruppe af sociale børnesager. Sager hvor vi allerede fra starten kan sige at børnene indenfor 2 år havner som offentlige socialsager, fordi folk går rundt i blinde.
Når færre børn i dag har bopæl hos fædre end i 1980 (13%) skal vi være meget opmærksomme, for det som ligger bag tallene er ikke kun fædre der ikke ønsker eller vil deltage. Det er årsagen til at tallet netop ikke er 50-50, men måske 80-20, og formentlig aldrig skal være 50-50 eller bliver det. Det er familierne frie valg som de virkelige eksperter for børnene.
Grunden til at vi skal være opmærksomme er at bopælstallet i dag formentlig bør ligge et sted mellem 20-30 procent og de børn der ikke får bopæl hos far, hvor de klart burde have det, havner ofte som sociale børnesager.
Der er derudover en større gruppe af fædre som stiltiende må accepterer, at de er 2. rangs forældre selvom de ikke ønsker det, fordi de ingenting kan gøre. Lovgivningen siger i dag at skyldsspørgsmålet ikke er afgørende i familie sager og det ved forældre og advokater godt kønsspecifikt. En bopælsforælder (87% mødre, 13% fædre) kan derfor stort set tillade sig alt, mens en samværsforælder intet kan stille op. Det er ikke muligt at mægle, hvis en forælder kan tillade sig alt og den anden ingenting.
Så lad os passe på fordomme og manglende forståelse om de helt konkrete praktiske og tekniske forhold, som er årsag til behovet for en modernisering - for at beskytte alle danske børn og borgere. Der er her tale om overtrædelse af de mest fundamentale menneskerettigheder i vores samfund, som skal beskytte børn og borgere. Det sker hver eneste dag og har livsvigtig betydning for nogle børn.
I sager med anbringelser kan man i dag opleve små børn blive tvangsfjernet fra en mor 2 gange til 3 forskellige plejefamilier uden en far, som er skolelærer, kommer i betragtning pga. fordomme, forældet lovgivning og forskelsbehandling.
Fantastiske forældre der klarer alting positivt skal i alle familie former have et reelt frit valg, da de ved bedst hvad der er godt for deres børn og familie. Forældre der har brug for det skal have mægling der virker, så vi kan skabe en så lille gruppe af konfliktsager som muligt i Danmark. Vi skal i denne gruppe træffe rigtige afgørelser for barnet på så kort tid som muligt. Det sker ikke i dag, hvor børnene skøjter rundt i et offentligt system mellem 10 offentlige enheder med vidt forskellig lovgivning og 50 forskellige personer som taber børnene undervejs. Vi ved ledelsesmæssigt at skift af hænder skaber sagsbehandlingstid, tab af viden og fejl for børnene.
Foreningen Far hjælper forældre af begge køn ligeværdigt og har fokus på hele familien, fordi det er bedst for barnet.
Foreningen Far finder at kvinder der ønsker det skal kunne blive statsminister og ledere i Danmark. Kvinder der vil læse på universitetet / læse ph.d skal have muligheden og lov til at gå til eksamen. På samme vis skal fædre der er fantastiske forældre og gerne vil deltage have lige muligheder. Det har de ikke i dag pga. forældet lovgivning, grov og systematisk forskelsbehandling samt brud på fundamentale menneskerettigheder for børn og borgere.
Man skal ofte opleve det, og opleve det igen og igen og igen, for overhoved at tro at det kan ske i Danmark. Men det kan det .... og det skader danske børn.
Med venlig hilsen
TAK!
Jesper Lohse, Landsformand
Foreningen Far
tags: Danmark, euro, statsminister, FN, politi, økonomi, lovgivning, arbejdsgiver, skolelære,
Dit indlæg bygger venligst på fordomme og misforståelser omkring ligestilling i familierne og for den sags skyld Foreningen Fars sociale og politiske arbejde for far, mor og børn. Ligestilling handler ikke om 50-50, men om det bedste for barnet, baseret på lige muligheder uden skelen til køn eller juridiske kasser.
Det der sker i dag på familie området er at børn og forældre kommes ned i juridiske kasser i en familie lovgivning, som i fundamentet er 100 år gammel og som passede til en anden tid. Dagens 37 familie former og ligeværdige forældre passer simpelthen ikke ned i de gamle kasser selvom nogen gør. Det skaber hver dag familie, børne- og socialsager i Danmark. Til tider livsvigtige situationer for børn og forældre m/k.
Eksempelvis får begge forældre ikke informering om deres barn per automatik fra det offentlige, børneloven siger ikke at barnets forældre er den biologiske far og mor som udgangspunkt, men biologisk mor, ægtemanden/registreret partner eller medmor (ikke engang medfar er husket i ministerierne). De fædre der gerne vil have barsel får det ofte ikke pga. familieøkonomien, arbejdsgiveren eller mor, eller de bliver skilt. Og børn der objektivt skal have bopæl hos far får det ofte ikke, men deleordning eller de ryger ud af barnets liv. Selvom de både er ligeværdig, har god tilknytning og til tider bedst tilknytning til barnet i dag.
Forholdene på familie området svarer til, at vi ikke ville tillade kvinder at blive statsministre eller at kvinder fik lov til at læse på universitetet, men ikke gå til eksamen. Derfor alvoren og det politiske behov for en modernisering baseret på et kinder æg af forebyggelse, ligestilling og kvalitetssikring på samme tid, så vi sikre det bedste for barnet og hele familien.
Debatten handler netop ikke om 50-50, men om at de rollemodeller og fantastiske fædre som gerne vil deltage og som er ligeværdige eller til tider i dag har bedst tilknytning til barnet ofte bliver forskelsbehandlet - eller rettere barnet bliver forskelsbehandlet. Det er i direkte modstrid med samfundsudviklingen og fundamentale menneskerettigheder i FN børnekonventionen artikel 2 og den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 14, som har til formål at beskytte alle danske børn. Foreningen Far gør opmærksom på dette forhold og den markante blinde vinkel, hvor alle tuder ørerne fuldt med det bedste for barnet, som i virkeligheden jo er en blankocheck for forældre til at gøre hvad de vil eller til dårlig offentlig administration og lovgivning. Pas på der :-)
De fædre som netop gerne vil og kan deltage får ofte ikke bopæl for børnene, fordi det netop er her der hurtigt opstår små historier om at far er ikke god nok, har ikke været der eller sågar falske beskyldninger for både vold og det som er værre uden at det er rigtigt. Det kan også ske for mødre bestemt, men det sker efter meget klare og markante mønstre for fædrene og det sker fuldt bevidst.
Forældre og advokater som står til at miste en bopæl ved, at de teknikker virker netop på grund af holdninger som det du giver udtryk for i dit indlæg og vi står her formentlig i dag med den største og mest oversete gruppe af sociale børnesager. Sager hvor vi allerede fra starten kan sige at børnene indenfor 2 år havner som offentlige socialsager, fordi folk går rundt i blinde.
Når færre børn i dag har bopæl hos fædre end i 1980 (13%) skal vi være meget opmærksomme, for det som ligger bag tallene er ikke kun fædre der ikke ønsker eller vil deltage. Det er årsagen til at tallet netop ikke er 50-50, men måske 80-20, og formentlig aldrig skal være 50-50 eller bliver det. Det er familierne frie valg som de virkelige eksperter for børnene.
Grunden til at vi skal være opmærksomme er at bopælstallet i dag formentlig bør ligge et sted mellem 20-30 procent og de børn der ikke får bopæl hos far, hvor de klart burde have det, havner ofte som sociale børnesager.
Der er derudover en større gruppe af fædre som stiltiende må accepterer, at de er 2. rangs forældre selvom de ikke ønsker det, fordi de ingenting kan gøre. Lovgivningen siger i dag at skyldsspørgsmålet ikke er afgørende i familie sager og det ved forældre og advokater godt kønsspecifikt. En bopælsforælder (87% mødre, 13% fædre) kan derfor stort set tillade sig alt, mens en samværsforælder intet kan stille op. Det er ikke muligt at mægle, hvis en forælder kan tillade sig alt og den anden ingenting.
Så lad os passe på fordomme og manglende forståelse om de helt konkrete praktiske og tekniske forhold, som er årsag til behovet for en modernisering - for at beskytte alle danske børn og borgere. Der er her tale om overtrædelse af de mest fundamentale menneskerettigheder i vores samfund, som skal beskytte børn og borgere. Det sker hver eneste dag og har livsvigtig betydning for nogle børn.
I sager med anbringelser kan man i dag opleve små børn blive tvangsfjernet fra en mor 2 gange til 3 forskellige plejefamilier uden en far, som er skolelærer, kommer i betragtning pga. fordomme, forældet lovgivning og forskelsbehandling.
Fantastiske forældre der klarer alting positivt skal i alle familie former have et reelt frit valg, da de ved bedst hvad der er godt for deres børn og familie. Forældre der har brug for det skal have mægling der virker, så vi kan skabe en så lille gruppe af konfliktsager som muligt i Danmark. Vi skal i denne gruppe træffe rigtige afgørelser for barnet på så kort tid som muligt. Det sker ikke i dag, hvor børnene skøjter rundt i et offentligt system mellem 10 offentlige enheder med vidt forskellig lovgivning og 50 forskellige personer som taber børnene undervejs. Vi ved ledelsesmæssigt at skift af hænder skaber sagsbehandlingstid, tab af viden og fejl for børnene.
Foreningen Far hjælper forældre af begge køn ligeværdigt og har fokus på hele familien, fordi det er bedst for barnet.
Foreningen Far finder at kvinder der ønsker det skal kunne blive statsminister og ledere i Danmark. Kvinder der vil læse på universitetet / læse ph.d skal have muligheden og lov til at gå til eksamen. På samme vis skal fædre der er fantastiske forældre og gerne vil deltage have lige muligheder. Det har de ikke i dag pga. forældet lovgivning, grov og systematisk forskelsbehandling samt brud på fundamentale menneskerettigheder for børn og borgere.
Man skal ofte opleve det, og opleve det igen og igen og igen, for overhoved at tro at det kan ske i Danmark. Men det kan det .... og det skader danske børn.
Med venlig hilsen
TAK!
Jesper Lohse, Landsformand
Foreningen Far
tags: Danmark, euro, statsminister, FN, politi, økonomi, lovgivning, arbejdsgiver, skolelære,
onsdag den 18. februar 2015
En revolutionerende grillteknik med professionalisme i højsædet
Grilltiden nærmer sig, nu er det tid til at se om udstyret skal udskiftes med en moderne grill Der er ikke længe til grillene kan tages frem, og kødet kan tilberedes herpå. I den forbindelse er kvalitet og sikkerhed vigtigt for en succesfuld tilberedning og en lang holdbarhed af grillen. Derfor er det professionelt grillgrej, der er essentielt for at kunne sikre et godt resultat og ikke mindst spare værdifuld tid.
God kvalitet og variation er især noget Primos patenterede ovale grill kan garantere. Grillen kan både anvendes til at grille, bage eller ryge alle former for kød eller mad. Derudover er grillen især perfekt til tilberedning ved 'low & slow'. Dette kan blandt andet være pulled pork, hvor tilberedningen ofte har en varighed på 12 timer eller mere ved konstant lav temperatur.
I grillsæsonen foretrækker mange grillmestre at anvende en gasgrill. Her er CADAC Titan BBQ gasgrillen perfekt, da den har et lavt gasforbrug og derfor er billig i drift. Grillen er udstyret med dobbeltskrog, hvilket betyder, at grillen holder længere. Ydermere findes et indbygget 'Easy-to-clean' system i grillen, der sikrer, at alt fedet løber ned i en affaldsholder bagpå grillen. Efter brug kan holderen enkelt fjernes, og fedtet kan frahældes.
Professionalisme i fokus
En Danroaster™ Charcoal Grill er markedets bedste professionelle grill, der med et forbrug på blot 10-18 kg. briketter, er absolut billig i brug. Grillens lukkede konstruktion sikrer ydermere en væsentlig reduceret stegetid og er særligt velegnet til tilberedning af pattegris, lam og vildsvin. Tilberedningstiden af helstegte dyr har en stegetid på cirka 4½ time og er derfor exceptionel hurtig.
Forhandles af Grillselv
Grillene forhandles af Grillselv.dk, der foretager en grundig test af alle produkter, før disse bliver en del af sortimentet. Grillene bliver udstillet på Copenhagen Food Fair den 22.-24. februar i Bella Centret i København på stand 006B i Hal C3 under navnet Danroast.
Læs mere her
tags: København, patenterede, pattegris,
God kvalitet og variation er især noget Primos patenterede ovale grill kan garantere. Grillen kan både anvendes til at grille, bage eller ryge alle former for kød eller mad. Derudover er grillen især perfekt til tilberedning ved 'low & slow'. Dette kan blandt andet være pulled pork, hvor tilberedningen ofte har en varighed på 12 timer eller mere ved konstant lav temperatur.
I grillsæsonen foretrækker mange grillmestre at anvende en gasgrill. Her er CADAC Titan BBQ gasgrillen perfekt, da den har et lavt gasforbrug og derfor er billig i drift. Grillen er udstyret med dobbeltskrog, hvilket betyder, at grillen holder længere. Ydermere findes et indbygget 'Easy-to-clean' system i grillen, der sikrer, at alt fedet løber ned i en affaldsholder bagpå grillen. Efter brug kan holderen enkelt fjernes, og fedtet kan frahældes.
Professionalisme i fokus
En Danroaster™ Charcoal Grill er markedets bedste professionelle grill, der med et forbrug på blot 10-18 kg. briketter, er absolut billig i brug. Grillens lukkede konstruktion sikrer ydermere en væsentlig reduceret stegetid og er særligt velegnet til tilberedning af pattegris, lam og vildsvin. Tilberedningstiden af helstegte dyr har en stegetid på cirka 4½ time og er derfor exceptionel hurtig.
Forhandles af Grillselv
Grillene forhandles af Grillselv.dk, der foretager en grundig test af alle produkter, før disse bliver en del af sortimentet. Grillene bliver udstillet på Copenhagen Food Fair den 22.-24. februar i Bella Centret i København på stand 006B i Hal C3 under navnet Danroast.
Læs mere her
tags: København, patenterede, pattegris,
tirsdag den 17. februar 2015
Refleksveste hitter hos løbere
De første måneder på året er højsæson for motion, når danskerne skal smide julesulet, og i den forbindelse er der godt nyt på sikkerhedsfronten. Danske udendørsmotionister er nemlig blevet bedre til at huske reflekserne, når de snører løbeskoene og løber udenfor. Især refleksveste er populære blandt motionisterne. Det viser en undersøgelse fra Codan. I den mørke tid er det ekstra vigtigt at huske reflekserne, så man er tydeligt synlig over for bilister og andre trafikanter. Når danskerne bevæger sig udenfor i efteråret og vinteren, er det dog kun 36 procent, som husker reflekser på overtøjet. Men billedet ser noget anderledes ud, når blikket vendes mod motionisterne. De husker nemlig i høj grad de ekstra reflekser, når de skal motionere udendørs, viser en undersøgelse fra Codan. Således svarer hele 82 procent af udendørsmotionisterne, at de generelt bruger reflekser eller lygter, når de motionerer.
Motionisterne er også blevet bedre til at tage ekstra reflekser på, ud over dem, som er syet ind i motionstøjet, og her er refleksvesten en nem og billig løsning. 31 procent af udendørsmotionisterne svarer således, at de som regel har refleksvest på. Det er en stigning i forhold til sidste års undersøgelse, hvor kun 24 procent svarede, at de brugte refleksvest.
"Du mindsker risikoen for at blive påkørt med 85 procent, hvis du har reflekser på dit tøj. Det er især relevant for dem, som løber udenfor, da de ofte krydser cykelstier og veje uden for de afmærkede lyskryds, hvor bilister og cyklister er mindre opmærksomme," forklarer Kia Høier Pedersen, kommunikationskonsulent hos Codan.
Kia Pedersen er glad for, at de danske udendørsmotionister har taget refleksvesten til sig i stedet for kun at forlade sig på de reflekser, som er indsyet i tøjet.
"Risikoen ved kun at bruge de reflekser, som er syet ind i tøjet er, at de mister deres virkning allerede efter 30 vaske. Med refleksveste har motionisterne i stedet en billig og fleksibel løsning, som ikke skal vaskes lige så tit som løbetøjet eksempelvis. Så det er godt at se, at vesten er populær," fortæller Kia Høier Pedersen.
Hovedstadens motionister tror, de er sikre
Mens størstedelen af de udendørs motionister er gode til at sikre sig i trafikken, så er der én gruppe, der falder ud i Codans undersøgelse. Motionisterne i hovedstadsområdet er nemlig ikke gode til at huske de ekstra reflekser. Kun 18 procent svarer, at de som regel bruger refleksveste, når de motionerer udendørs.
En del af forklaringen kan ifølge Kia Høier Pedersen fra Codan ligge i, at byboere tror, at gadebelysningen i byer sikrer, at de øvrige trafikanter kan se motionsløberne:
"Det er en falsk tryghed. Noget tyder nemlig på, at de mange lyskilder kan forvirre bilisten. Så derfor er det endnu vigtigere, at de bløde trafikanter, som eksempelvis motionisterne har reflekser og også gerne lysdioder på for at overdøve lyshavet omkring dem."
De bedste til at huske de ekstra reflekser finder man i Midtjylland og Nordjylland. Her svarer henholdsvis 39 procent og 38 procent af udendørsmotionisterne, at de som regel bærer refleksveste, når de motionerer.
Tal fra undersøgelsen:
• 82 procent af de danskere som motionerer udendørs i trafikken, når det er mørkt, svarer, at de bruger reflekser eller lygter, når de motionerer.
• 31 procent af de danskere, som motionerer udendørs i trafikken, når det er mørkt, svarer, at de som regel har en refleksvest på. I 2013 var tallet 24 procent
• Hver fjerde (25 procent) af de danskere som motionerer udendørs i trafikken svarer at de som regel har lygter på, når de motionerer.
• Antallet af udendørsmotionister der svarer, at de kun har de reflekser på, som er indsyet i tøjet, er 30 procent.
• I Hovedstaden svarer kun 18 procent af de danskere, som motionerer udendørs i trafikken, at de som regel bærer refleksveste.
• I Midtjylland og Nordjylland er motionisterne bedst til at bære refleksveste. Her svarer henholdsvis 39 procent og 38 procent, at de som regel bærer refleksveste, når de motionerer udendørs.
Fem gode råd
Med den glimtende refleks kan du mindske risikoen for at blive påkørt med 85 procent. Følg disse gode råd, så du bruger din refleks bedst muligt:
1. Refleksen skal hænge i en snor, så den bevæger sig, når du færdes i trafikken.
2. Refleksen bør sidde lavt, så billygterne rammer den.
3. Sæt en refleks foran og bagpå dit overtøj.
4. Sørg for både at have en refleks på overtøjet og på rygsækken/skoletasken.
5. Skift refleksen jævnligt – effekten kan aftage, og båndreflekser, der sidder fast på tøjet, slides i vask (en refleks i god kvalitet kan holde til ca. 30 vaske).
Kilde: refleksdag.dk
Fakta om trafikulykker i mørket og reflekser
- Cirka 25 procent af alle uheld med cykler sker i mørke. (Rådet for Sikker Trafik)
- En bilist, som kører med nærlys med 50 km/t, har otte sekunder mere til at opdage en fodgænger, der bruger refleks end en fodgænger uden refleks. (Rapport fra det Transportøkonomiske Institut i Norge)
- Reflekser gør dig synlig på 140 meters afstand, selvom bilen kun har nærlyset tændt. Uden refleks bliver du først synlig på 25-30 meters afstand. (Rapport fra det Transportøkonomiske Institut i Norge)
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1.003 CAWI-interview med danskere i alderen 15-64 år i perioden 4.-8. september 2014.
Læs mere her
tags: Norge, interview, bilen, økonomi, 2013, Nordjylland, Midtjylland, trafikken, cyklist, trafikulykke, ulykker, hovedstad, kommunikation, 2014, Fakta, løbesko,
Motionisterne er også blevet bedre til at tage ekstra reflekser på, ud over dem, som er syet ind i motionstøjet, og her er refleksvesten en nem og billig løsning. 31 procent af udendørsmotionisterne svarer således, at de som regel har refleksvest på. Det er en stigning i forhold til sidste års undersøgelse, hvor kun 24 procent svarede, at de brugte refleksvest.
"Du mindsker risikoen for at blive påkørt med 85 procent, hvis du har reflekser på dit tøj. Det er især relevant for dem, som løber udenfor, da de ofte krydser cykelstier og veje uden for de afmærkede lyskryds, hvor bilister og cyklister er mindre opmærksomme," forklarer Kia Høier Pedersen, kommunikationskonsulent hos Codan.
Kia Pedersen er glad for, at de danske udendørsmotionister har taget refleksvesten til sig i stedet for kun at forlade sig på de reflekser, som er indsyet i tøjet.
"Risikoen ved kun at bruge de reflekser, som er syet ind i tøjet er, at de mister deres virkning allerede efter 30 vaske. Med refleksveste har motionisterne i stedet en billig og fleksibel løsning, som ikke skal vaskes lige så tit som løbetøjet eksempelvis. Så det er godt at se, at vesten er populær," fortæller Kia Høier Pedersen.
Hovedstadens motionister tror, de er sikre
Mens størstedelen af de udendørs motionister er gode til at sikre sig i trafikken, så er der én gruppe, der falder ud i Codans undersøgelse. Motionisterne i hovedstadsområdet er nemlig ikke gode til at huske de ekstra reflekser. Kun 18 procent svarer, at de som regel bruger refleksveste, når de motionerer udendørs.
En del af forklaringen kan ifølge Kia Høier Pedersen fra Codan ligge i, at byboere tror, at gadebelysningen i byer sikrer, at de øvrige trafikanter kan se motionsløberne:
"Det er en falsk tryghed. Noget tyder nemlig på, at de mange lyskilder kan forvirre bilisten. Så derfor er det endnu vigtigere, at de bløde trafikanter, som eksempelvis motionisterne har reflekser og også gerne lysdioder på for at overdøve lyshavet omkring dem."
De bedste til at huske de ekstra reflekser finder man i Midtjylland og Nordjylland. Her svarer henholdsvis 39 procent og 38 procent af udendørsmotionisterne, at de som regel bærer refleksveste, når de motionerer.
Tal fra undersøgelsen:
• 82 procent af de danskere som motionerer udendørs i trafikken, når det er mørkt, svarer, at de bruger reflekser eller lygter, når de motionerer.
• 31 procent af de danskere, som motionerer udendørs i trafikken, når det er mørkt, svarer, at de som regel har en refleksvest på. I 2013 var tallet 24 procent
• Hver fjerde (25 procent) af de danskere som motionerer udendørs i trafikken svarer at de som regel har lygter på, når de motionerer.
• Antallet af udendørsmotionister der svarer, at de kun har de reflekser på, som er indsyet i tøjet, er 30 procent.
• I Hovedstaden svarer kun 18 procent af de danskere, som motionerer udendørs i trafikken, at de som regel bærer refleksveste.
• I Midtjylland og Nordjylland er motionisterne bedst til at bære refleksveste. Her svarer henholdsvis 39 procent og 38 procent, at de som regel bærer refleksveste, når de motionerer udendørs.
Fem gode råd
Med den glimtende refleks kan du mindske risikoen for at blive påkørt med 85 procent. Følg disse gode råd, så du bruger din refleks bedst muligt:
1. Refleksen skal hænge i en snor, så den bevæger sig, når du færdes i trafikken.
2. Refleksen bør sidde lavt, så billygterne rammer den.
3. Sæt en refleks foran og bagpå dit overtøj.
4. Sørg for både at have en refleks på overtøjet og på rygsækken/skoletasken.
5. Skift refleksen jævnligt – effekten kan aftage, og båndreflekser, der sidder fast på tøjet, slides i vask (en refleks i god kvalitet kan holde til ca. 30 vaske).
Kilde: refleksdag.dk
Fakta om trafikulykker i mørket og reflekser
- Cirka 25 procent af alle uheld med cykler sker i mørke. (Rådet for Sikker Trafik)
- En bilist, som kører med nærlys med 50 km/t, har otte sekunder mere til at opdage en fodgænger, der bruger refleks end en fodgænger uden refleks. (Rapport fra det Transportøkonomiske Institut i Norge)
- Reflekser gør dig synlig på 140 meters afstand, selvom bilen kun har nærlyset tændt. Uden refleks bliver du først synlig på 25-30 meters afstand. (Rapport fra det Transportøkonomiske Institut i Norge)
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1.003 CAWI-interview med danskere i alderen 15-64 år i perioden 4.-8. september 2014.
Læs mere her
tags: Norge, interview, bilen, økonomi, 2013, Nordjylland, Midtjylland, trafikken, cyklist, trafikulykke, ulykker, hovedstad, kommunikation, 2014, Fakta, løbesko,
lørdag den 14. februar 2015
På lørdag vil mobilerne gløde med flirtende beskeder
Den søde SMS-besked med emoji-hjerter er stadig danskernes foretrukne flirtemedie.
Men Snapchat og Facebook er godt på vej, og der vil flyve masser af amorpile gennem mobilnetværket på valentinsdag. Det viser en ny undersøgelse fra Telia og YouGov. Lørdag den 14. februar fejres kærligheden verden over på valentinsdag. Også herhjemme har mange taget den amerikanske tradition til sig og bruger dagen som anledning til at invitere den søde kollega eller studiekammerat på en date – eller måske sende ægtefællen en romantisk hilsen på jobbet.
Telia har med hjælp fra analyseinstituttet YouGov spurgt danskerne om, hvorvidt de bruger mobilen til at flirte – og hvordan de foretrækker at lade de kærlige beskeder flyve.
Resultatet viser, at mere end en tredjedel af os bruger vores smartphones til at flirte med. Der er markant flere mænd (39 %) end kvinder (31 %), som bruger mobilen til at flirte – og på regionalt plan er det især nordjyderne og københavnerne, der er Danmarks flirtekonger.
Hvordan flirter vi så via mobilnetværket Den hurtige SMS er stadig den mest brugte "flirtekanal" – men især blandt de unge voksne (18-34 år) er Snapchat og Facebook blevet meget populære.
Snapchat – hvor man sender mobilfotos, der sletter sig selv igen efter få sekunder – er især populær blandt kvinderne og de unge. Omvendt er der en overvægt af mænd, der foretrækker at flirte over dating-app'en Tinder, hvor man "bladrer" igennem potentielle partnere i et katalog af singler fra sit lokalområde.
Det klassiske taleopkald er til gengæld stadig den mest udbredte måde at flirte på over mobilen blandt de +65-årige danskere.
"Vi har hos Telia gjort det til lidt af en tradition hvert år omkring valentinsdag at spørge danskerne, hvordan de flirter over mobilen. Det er sjovt at se, hvordan flirteriet udvikler sig i takt med, at der kommer flere sociale medier og apps til – og vi bliver stadig mere fortrolige med at bruge dem. Forhåbentlig betyder det, at vi bliver endnu bedre til at sige de søde ting, der kan være så svære at få ud, så romantikken dermed kan få et lille teknologisk rygstød", siger Mette Honoré, Kommunikationsdirektør hos Telia Danmark.
FAKTABOKS
"Får du nok kærlige/flirtende beskeder fra din kæreste eller ægtefælle "
Muligheder - Toalt - Kvinder - Mænd
Ja - 51% - 48% - 53%
Nej - 36% - 38% - 33%
Ved ikke - 14% - 14% - 13%
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, bilen, Facebook, roman, teknologi,
Men Snapchat og Facebook er godt på vej, og der vil flyve masser af amorpile gennem mobilnetværket på valentinsdag. Det viser en ny undersøgelse fra Telia og YouGov. Lørdag den 14. februar fejres kærligheden verden over på valentinsdag. Også herhjemme har mange taget den amerikanske tradition til sig og bruger dagen som anledning til at invitere den søde kollega eller studiekammerat på en date – eller måske sende ægtefællen en romantisk hilsen på jobbet.
Telia har med hjælp fra analyseinstituttet YouGov spurgt danskerne om, hvorvidt de bruger mobilen til at flirte – og hvordan de foretrækker at lade de kærlige beskeder flyve.
Resultatet viser, at mere end en tredjedel af os bruger vores smartphones til at flirte med. Der er markant flere mænd (39 %) end kvinder (31 %), som bruger mobilen til at flirte – og på regionalt plan er det især nordjyderne og københavnerne, der er Danmarks flirtekonger.
Hvordan flirter vi så via mobilnetværket Den hurtige SMS er stadig den mest brugte "flirtekanal" – men især blandt de unge voksne (18-34 år) er Snapchat og Facebook blevet meget populære.
Snapchat – hvor man sender mobilfotos, der sletter sig selv igen efter få sekunder – er især populær blandt kvinderne og de unge. Omvendt er der en overvægt af mænd, der foretrækker at flirte over dating-app'en Tinder, hvor man "bladrer" igennem potentielle partnere i et katalog af singler fra sit lokalområde.
Det klassiske taleopkald er til gengæld stadig den mest udbredte måde at flirte på over mobilen blandt de +65-årige danskere.
"Vi har hos Telia gjort det til lidt af en tradition hvert år omkring valentinsdag at spørge danskerne, hvordan de flirter over mobilen. Det er sjovt at se, hvordan flirteriet udvikler sig i takt med, at der kommer flere sociale medier og apps til – og vi bliver stadig mere fortrolige med at bruge dem. Forhåbentlig betyder det, at vi bliver endnu bedre til at sige de søde ting, der kan være så svære at få ud, så romantikken dermed kan få et lille teknologisk rygstød", siger Mette Honoré, Kommunikationsdirektør hos Telia Danmark.
FAKTABOKS
"Får du nok kærlige/flirtende beskeder fra din kæreste eller ægtefælle "
Muligheder - Toalt - Kvinder - Mænd
Ja - 51% - 48% - 53%
Nej - 36% - 38% - 33%
Ved ikke - 14% - 14% - 13%
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, bilen, Facebook, roman, teknologi,
fredag den 13. februar 2015
ÅBENT BREV: Foreningen Far rejser kritik af SFI for kønsspecifik familie forskning
Foreningen Far har modtaget svar fra SFI på henvendelse om hvordan SFI overholder god videnskabelig praksis. Foreningen Far takker for svaret og må på vegne af børn og forældre i Danmark, konkluderer at SFI familie forskningen er kønsspecifik og at det ikke klart oplyses af SFI selv i pressemeddelelser, undersøgelsernes forord eller ved interview i pressen med SFI forskere. Det er naturligvis SFI som er ansvarlig for sammensætningen af forskere, følgegrupper og undersøgelsernes besvarelser og resultater. En så markant forskel som tilfældet er kan ikke forklares som det sker i SFI svaret.
Foreningen Far anerkender at SFI finder det er "vanskeligt at lave forskningsmæssigt forsvarlige analyser" uden rekruttering af fædre og finder bestemt at dansk familie forskning, ikke mindst når den anvendes i forbindelse med politiske lovændringer og ved interview om politiske lovforslag i pressen af SFI forskere, skal baseres på hele familien. God familie forskning handler om far, mor og børn. Vi har alle positiv interesse i god og repræsentativ familie forskning.
SFI oplyser de har gjort "store anstrengelser for at rekruttere fædre", hvilket vi venligst ikke har mulighed for at anerkende. SFI har eksempelvis ikke kontaktet Foreningen Far på trods af tilbud om at skaffe fædre eller for så vidt i forhold til vurdering af pris uddelinger.
Foreningen Far spørger hvornår SFI selv har gjort politikerne, pressen og befolkningen klart opmærksom på de kønsspecifikke forskningsresultater, som er sagens kerne, og rejser kritik af SFI samt SFI forskeres deltagelse i Interview om politiske lovændringer til glæde for hele familien.
Læs mere her
tags: Danmark, interview, politi, SF, videnskab, pressemeddelelse, forskningsresultat, kaffe,
Foreningen Far anerkender at SFI finder det er "vanskeligt at lave forskningsmæssigt forsvarlige analyser" uden rekruttering af fædre og finder bestemt at dansk familie forskning, ikke mindst når den anvendes i forbindelse med politiske lovændringer og ved interview om politiske lovforslag i pressen af SFI forskere, skal baseres på hele familien. God familie forskning handler om far, mor og børn. Vi har alle positiv interesse i god og repræsentativ familie forskning.
SFI oplyser de har gjort "store anstrengelser for at rekruttere fædre", hvilket vi venligst ikke har mulighed for at anerkende. SFI har eksempelvis ikke kontaktet Foreningen Far på trods af tilbud om at skaffe fædre eller for så vidt i forhold til vurdering af pris uddelinger.
Foreningen Far spørger hvornår SFI selv har gjort politikerne, pressen og befolkningen klart opmærksom på de kønsspecifikke forskningsresultater, som er sagens kerne, og rejser kritik af SFI samt SFI forskeres deltagelse i Interview om politiske lovændringer til glæde for hele familien.
Læs mere her
tags: Danmark, interview, politi, SF, videnskab, pressemeddelelse, forskningsresultat, kaffe,
torsdag den 12. februar 2015
Må man tage hunden med sig ind i himlen
De fleste hundeejere vil deres hund det bedste, men hvad skal der egentlig ske med din hund, hvis du dør før den Løbende problemstilling
Som hundeejer kender du bedst selv din hund, og derfor er du også den rette til at beslutte, hvad der skal ske med den, den dag du ikke er her længere. Det kan være, du mener, at hunden slet ikke egner sig til at komme ud i et nyt hjem, og derfor finder det mest rigtigt, at den aflives Det kan også være, at du har en person i omgangskredsen, hvor du ved, at den vil få det som blommen i et æg
- På samme vis som vi generelt opfordrer folk til at overveje at oprette et testamente, kan vi kun råde til, at man som hundeejer også gør sig nogle tanker om, hvad der skal ske med ens hund, hvis man dør før den. Med mere end en halv million hunde i Danmark er det nemlig en problemstilling, der løbende opstår, forklarer familieretsadvokat Bodil H. Ravn fra ADVODAN i Vejen.
Anbefaler et testamente
- Et testamente vil til hver en tid være den bedste løsning, hvis du har specifikke ønsker på din hunds vegne. Med et sådant undgår du, at der opstår splid om, hvad der skal ske med hunden, hvilket i værste fald kan ende med, at dit ønske ikke bliver fulgt, siger advokat Bodil H. Ravn og forklarer videre
- I et testamente har du også mulighed for at vælge, at der skal følge nogle penge med hunden, f.eks. til køb af foder, dyrlægeregninger m.v., og summen kan naturligvis betinges af, at vedkommende, du har udpeget til at overtage hunden, rent faktisk ender med at få den. Såfremt hunden udgør en reel værdi, for eksempel hvis der er tale om en højtpræmieret avlshund, vil et testamente også være den eneste rigtige løsning, idet alt af værdi som udgangspunkt indgår i boet og tilfalder arvingerne, med mindre andet fremgår af et testamente, runder hun af.
Læs mere her
tags: Danmark, penge,
Som hundeejer kender du bedst selv din hund, og derfor er du også den rette til at beslutte, hvad der skal ske med den, den dag du ikke er her længere. Det kan være, du mener, at hunden slet ikke egner sig til at komme ud i et nyt hjem, og derfor finder det mest rigtigt, at den aflives Det kan også være, at du har en person i omgangskredsen, hvor du ved, at den vil få det som blommen i et æg
- På samme vis som vi generelt opfordrer folk til at overveje at oprette et testamente, kan vi kun råde til, at man som hundeejer også gør sig nogle tanker om, hvad der skal ske med ens hund, hvis man dør før den. Med mere end en halv million hunde i Danmark er det nemlig en problemstilling, der løbende opstår, forklarer familieretsadvokat Bodil H. Ravn fra ADVODAN i Vejen.
Anbefaler et testamente
- Et testamente vil til hver en tid være den bedste løsning, hvis du har specifikke ønsker på din hunds vegne. Med et sådant undgår du, at der opstår splid om, hvad der skal ske med hunden, hvilket i værste fald kan ende med, at dit ønske ikke bliver fulgt, siger advokat Bodil H. Ravn og forklarer videre
- I et testamente har du også mulighed for at vælge, at der skal følge nogle penge med hunden, f.eks. til køb af foder, dyrlægeregninger m.v., og summen kan naturligvis betinges af, at vedkommende, du har udpeget til at overtage hunden, rent faktisk ender med at få den. Såfremt hunden udgør en reel værdi, for eksempel hvis der er tale om en højtpræmieret avlshund, vil et testamente også være den eneste rigtige løsning, idet alt af værdi som udgangspunkt indgår i boet og tilfalder arvingerne, med mindre andet fremgår af et testamente, runder hun af.
Læs mere her
tags: Danmark, penge,
onsdag den 11. februar 2015
Agria fortsætter som hovedsponsor for Dansk Kennel Klub frem til og med 2020
Sammen er vi stærkere! Agria Dyreforsikring og Dansk Kennel Klub har allerede nu forlænget vores strategiske samarbejdsaftale, så den løber til udgangen af 2020. Formålet med samarbejdet er generelt at skabe fokus på sundhed hos de danske hunde, at videreudvikle godt hundeejerskab, at skabe de bedste forudsætninger for opdræt og at alle hunde skal have adgang til dyrlægebehandling, når det er nødvendigt.
Et par eksempler på de gode resultater, som samarbejdet har skabt:
- Specialklubber under Dansk Kennel Klub har fået adgang til Agria Dog Breed Profiles, som er en helt unik og meget omfattende præsentation af sygdomsstatistikker og levealder/dødsårsag hos hunderacer sammenlignet med hele hundepopulationen.
- Opdrættere kan nu tegne avlsforsikringer, samt forsikringer der dækker skjulte fejl på de hvalpe de sælger.
- Flere og flere hvalpe bliver sygeforsikrede inden de bliver hentet af hvalpekøber, så man undgår at de når at blive syge eller komme til skade uden at være sygeforsikrede.
Både Dansk Kennel Klub og Agria Dyreforsikring er meget glade for samarbejdet, der startede tilbage i 2010. "Hos Dansk Kennel Klub havde vi længe haft et ønske om, at kendskabsgraden til muligheden for at sygeforsikre sine dyr voksede i Danmark, og jeg havde hørt fra mine kollegaer i Sverige og Norge, at de havde et rigtig godt og konstruktivt samarbejde med Agria. Vi kontaktede Agria Djurförsäkring i Sverige for at høre, om ikke de var interesserede i at starte op i Danmark også," fortæller Jørgen Hindse, formand for Dansk Kennel Klub.
Agria var meget interesseret i dialogen, og slog dørene op i Danmark den 1. januar 2011, og er vokset eksplosivt lige siden. Takket være en målrettet indsats, er det lykkedes at højne sygeforsikringsgraden på hunde i Danmark fra under 25% til nu 35%*.
"Med 125 års dyreforsikringserfaring fra Sverige, har vi den nødvendige erfaring, og det statistiske materiale der gør, at vi kan skabe skræddersyede løsninger både til den almindelige hundeejer og til de professionelle, som f.eks. opdrættere, jægere og hundesportsfolk," siger Birger Lövgren, VD (direktør) for Agria Djurförsäkring.
"Da aftalen er til gavn for begge parter, var det ingen sag at blive enige om en forlængelse," siger Jørgen og Birger enstemmigt.
Dansk Kennel Klub
Dansk Kennel Klub (DKK i daglig tale) er Danmarks absolut største organisation for hundeejere og beskæftiger sig – i store træk – med de samme forhold for hundeejerne, som FDM gør for bilisterne.
DKK er stiftet i 1897 efter forbillede af den engelske "The Kennel Club", hvor mennesker med interesse for hundeudstillinger, markprøver og avl af racehunde havde dannet et fælles forum, som blev kopieret af bl.a. de skandinaviske lande.
DKK har i dag flere end 33.000 medlemmer. Man kan være medlem af DKK, bare man interesserer sig for hunde, også selv om man slet ikke har nogen hund for øjeblikket.
DKK udgiver månedsmagasinet HUNDEN.
Agria Dyreforsikring.
Agria er Nordens største dyreforsikringsselskab.
Agria Dyreforsikring, er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 125 år og har et tæt samarbejde med dyreejerorganisationer og dyrlæger i hele Danmark. De fleste medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle og skabe fokus på dyrehold, dyresport og dyresundehed. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.
Undersøgelsen*
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 998 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, som har hund eller kat, i perioden 27. oktober - 5. november 2014.
Læs mere her
tags: Danmark, 2010, 2011, Sverige, Norge, direktør, interview, 2020, 2020, forsikringsselskab, FDM, skandinavisk, strategi, organisation, 2014, sygdom,
Et par eksempler på de gode resultater, som samarbejdet har skabt:
- Specialklubber under Dansk Kennel Klub har fået adgang til Agria Dog Breed Profiles, som er en helt unik og meget omfattende præsentation af sygdomsstatistikker og levealder/dødsårsag hos hunderacer sammenlignet med hele hundepopulationen.
- Opdrættere kan nu tegne avlsforsikringer, samt forsikringer der dækker skjulte fejl på de hvalpe de sælger.
- Flere og flere hvalpe bliver sygeforsikrede inden de bliver hentet af hvalpekøber, så man undgår at de når at blive syge eller komme til skade uden at være sygeforsikrede.
Både Dansk Kennel Klub og Agria Dyreforsikring er meget glade for samarbejdet, der startede tilbage i 2010. "Hos Dansk Kennel Klub havde vi længe haft et ønske om, at kendskabsgraden til muligheden for at sygeforsikre sine dyr voksede i Danmark, og jeg havde hørt fra mine kollegaer i Sverige og Norge, at de havde et rigtig godt og konstruktivt samarbejde med Agria. Vi kontaktede Agria Djurförsäkring i Sverige for at høre, om ikke de var interesserede i at starte op i Danmark også," fortæller Jørgen Hindse, formand for Dansk Kennel Klub.
Agria var meget interesseret i dialogen, og slog dørene op i Danmark den 1. januar 2011, og er vokset eksplosivt lige siden. Takket være en målrettet indsats, er det lykkedes at højne sygeforsikringsgraden på hunde i Danmark fra under 25% til nu 35%*.
"Med 125 års dyreforsikringserfaring fra Sverige, har vi den nødvendige erfaring, og det statistiske materiale der gør, at vi kan skabe skræddersyede løsninger både til den almindelige hundeejer og til de professionelle, som f.eks. opdrættere, jægere og hundesportsfolk," siger Birger Lövgren, VD (direktør) for Agria Djurförsäkring.
"Da aftalen er til gavn for begge parter, var det ingen sag at blive enige om en forlængelse," siger Jørgen og Birger enstemmigt.
Dansk Kennel Klub
Dansk Kennel Klub (DKK i daglig tale) er Danmarks absolut største organisation for hundeejere og beskæftiger sig – i store træk – med de samme forhold for hundeejerne, som FDM gør for bilisterne.
DKK er stiftet i 1897 efter forbillede af den engelske "The Kennel Club", hvor mennesker med interesse for hundeudstillinger, markprøver og avl af racehunde havde dannet et fælles forum, som blev kopieret af bl.a. de skandinaviske lande.
DKK har i dag flere end 33.000 medlemmer. Man kan være medlem af DKK, bare man interesserer sig for hunde, også selv om man slet ikke har nogen hund for øjeblikket.
DKK udgiver månedsmagasinet HUNDEN.
Agria Dyreforsikring.
Agria er Nordens største dyreforsikringsselskab.
Agria Dyreforsikring, er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 125 år og har et tæt samarbejde med dyreejerorganisationer og dyrlæger i hele Danmark. De fleste medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle og skabe fokus på dyrehold, dyresport og dyresundehed. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.
Undersøgelsen*
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 998 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, som har hund eller kat, i perioden 27. oktober - 5. november 2014.
Læs mere her
tags: Danmark, 2010, 2011, Sverige, Norge, direktør, interview, 2020, 2020, forsikringsselskab, FDM, skandinavisk, strategi, organisation, 2014, sygdom,
lørdag den 7. februar 2015
Boxere, mops og spaniels får del i 5 millioner fra Agria’s forskningmidler
Nu uddeler Agria's forskningsfond 5 millioner til hunde- og katteforskning. Hermed får blandt andet boxer, mops og cavalier king charles spaniel hjælp til at få undersøgt sygdomme, der er almindelige blandt disse racer. Ud af de 43 ansøgninger, Agria har modtaget i løbet af året, bevilges der forskningsmidler til 12 nye projekter, og 9 allerede igangsatte projekter.
- Vi er glade for at kunne meddele, at ansøgningerne var af høj kvalitet, og at vi nu kan bevilge nye midler til forskningsprojekter, som kan hjælpe endnu flere hunde og katte til et sundere og længere live. Vi stræber efter, at flere sygdomme skal kunne forebygges, diagnosticeres og behandles, siger Pekka Olson, dyrlæge og forskningsansvarlig hos Agria Dyreforsikring.
Blandt de nye projekter er det først og fremmest hundeforskningen, der er fokus på. Blandt andet vil man nu undersøge en neurologisk sygdom hos racen cavalier king charles spaniel. Denne sygdom giver hunden store smerter, nedsat livskvalitet og ender ofte med aflivning. Andre projekter drejer sig om bevægelsesforstyrrelser hos mops og nyresvigt hos boxere.
Et af katteprojekterne drejer sig om, at man ved hjælp af blod og urin hos katte med nyresvigt kan sammenligne sygdomsbilledet med katte, der lider af hjertesygdomme.
Det bliver mere og mere populært at bruge dyr i plejesektoren, og nu skal et forskningsprojekt undersøge til bunds, hvordan dyr øger livskvaliteten hos personale og beboere på plejehjem i Sverige, Finland og Danmark.
I år er en stor del af de nye forskningsmidler gået til forskere ved Københavns Universitet.
-Kombinationen af ansøgningernes høje kvalitet og de relevante forskningsemner fra flere forskere ved Københavns Universitet betød, at der blev bevilget penge til hele otte projekter, siger Pekka Olson.
Forskningsfonden satser specielt på at støtte molekylærgenetisk forskning ved at delfinansiere udstyr og forskning ved Sveriges Landbrugsuniversitet for at mindske allergier hos hunde og hjælpe mennesker med allergi til at kunne have hund.
-Den fortsatte satsning på udvikling af teknik og viden i forbindelse med hele den molekylærgenetiske forskning, der udføres både i bestemte projekter, og hvad angår udstyr, vil på længere sigt give os hjælpemidler, der vil gøre vores hunde mere sunde, siger Ulf Uddman, administrerende direktør for Svensk Kennel Klub.
Fonden arbejder også aktivt for at udbrede viden, blandt andet ved at støtte International Partnership for Dogs og et offentligt forskningsseminar, der afholdes den 21. november 2015.
I den vedhæftede pdf kan du se samtlige godkendte forskningsprojekter.
Læs mere her
tags: Danmark, euro, Sverige, København, direktør, penge, plejehjem, Finland, livskvalitet, Forskning, forskningsprojekt, allergi, sygdom, hjertesygdom, Københavns Universitet,
- Vi er glade for at kunne meddele, at ansøgningerne var af høj kvalitet, og at vi nu kan bevilge nye midler til forskningsprojekter, som kan hjælpe endnu flere hunde og katte til et sundere og længere live. Vi stræber efter, at flere sygdomme skal kunne forebygges, diagnosticeres og behandles, siger Pekka Olson, dyrlæge og forskningsansvarlig hos Agria Dyreforsikring.
Blandt de nye projekter er det først og fremmest hundeforskningen, der er fokus på. Blandt andet vil man nu undersøge en neurologisk sygdom hos racen cavalier king charles spaniel. Denne sygdom giver hunden store smerter, nedsat livskvalitet og ender ofte med aflivning. Andre projekter drejer sig om bevægelsesforstyrrelser hos mops og nyresvigt hos boxere.
Et af katteprojekterne drejer sig om, at man ved hjælp af blod og urin hos katte med nyresvigt kan sammenligne sygdomsbilledet med katte, der lider af hjertesygdomme.
Det bliver mere og mere populært at bruge dyr i plejesektoren, og nu skal et forskningsprojekt undersøge til bunds, hvordan dyr øger livskvaliteten hos personale og beboere på plejehjem i Sverige, Finland og Danmark.
I år er en stor del af de nye forskningsmidler gået til forskere ved Københavns Universitet.
-Kombinationen af ansøgningernes høje kvalitet og de relevante forskningsemner fra flere forskere ved Københavns Universitet betød, at der blev bevilget penge til hele otte projekter, siger Pekka Olson.
Forskningsfonden satser specielt på at støtte molekylærgenetisk forskning ved at delfinansiere udstyr og forskning ved Sveriges Landbrugsuniversitet for at mindske allergier hos hunde og hjælpe mennesker med allergi til at kunne have hund.
-Den fortsatte satsning på udvikling af teknik og viden i forbindelse med hele den molekylærgenetiske forskning, der udføres både i bestemte projekter, og hvad angår udstyr, vil på længere sigt give os hjælpemidler, der vil gøre vores hunde mere sunde, siger Ulf Uddman, administrerende direktør for Svensk Kennel Klub.
Fonden arbejder også aktivt for at udbrede viden, blandt andet ved at støtte International Partnership for Dogs og et offentligt forskningsseminar, der afholdes den 21. november 2015.
I den vedhæftede pdf kan du se samtlige godkendte forskningsprojekter.
Læs mere her
tags: Danmark, euro, Sverige, København, direktør, penge, plejehjem, Finland, livskvalitet, Forskning, forskningsprojekt, allergi, sygdom, hjertesygdom, Københavns Universitet,
fredag den 6. februar 2015
Få styr på reglerne for snerydning og undgå en erstatningssag
En hvid dyne har bredt sig over det meste af landet, men med sneen følger også en øget risiko for glatte fortove og faldskader, og det kan blive dyrt, hvis man ikke sørger for at rydde sine fortove. 3 huskeregler vedrørende snerydning
Hvis du vil undgå at få en erstatningssag på halsen, er det vigtigt at kende reglerne for snerydning;
• Hvis du bor i et hus, der grænser ud til en offentlig vej, har du pligt til at rydde sne på fortov og sti. Derudover skal du sørge for, at indgange, trapper samt adgang til affaldsstativ og postkasse er ryddet
• Du skal rydde sne hurtigst muligt efter snefald, og du skal strø salt, grus eller lignende, så snart det er glat
• Du skal som udgangspunkt sørge for snerydning fra klokken 7 om morgenen til klokken 22 om aftenen, men hvis du ved, at der er nogen, der færdes på stedet udenfor dette tidsrum, har du også pligt til at rydde sne der
Hvis sneen vælter ned uden pause, kan det være nærmest umuligt at fjerne sneen, inden den ligger der igen, men i sådanne tilfælde bliver du heldigvis ikke erstatningsansvarlig for eventuelle skader, der er forårsaget af glatte fortove. Det samme gælder i øvrigt, hvis der sker et uheld på trods af, at du har ryddet sne.
- Som grundejer bliver man vurderet efter dét, der i juridisk sammenhæng kaldes culpanorm. Det betyder, at såfremt man har overholdt sine pligter og almindelige normer i den konkrete situation, så bliver man ikke erstatningsansvarlig for de skader, der sker, forklarer advokat Berit Møller Lenschow fra Erstatningsgruppen, der er en del af ADVODAN.
Hvis du selv falder på et glat fortov
Hvis uheldet er ude, og du selv kommer til skade på et glat fortov, skal du sørge for at tage til lægen eller forbi skadestuen, så skaden kan blive dokumenteret. Det vil nemlig være af betydning i en eventuel erstatningssag.
- Det vil også være til hjælp i en sag, hvis du har kontaktinformation på vidner, der har set dig falde eller hvis du har taget billeder af stedet, hvor skaden skete, lyder rådet fra advokat Berit Møller Lenschow.
Afslutningsvist opfordrer hun alle til at være forsigtige, når det er glat udenfor og i øvrigt sørge for fornuftigt fodtøj.
- Som fodgænger har du pligt til at passe på og ikke bevæge dig rundt på glatis med for eksempel stiletter. Skulle uheldet være ude i en sådan situation, vil det kunne betyde en nedsættelse af din erstatning, runder hun af.
Læs mere her
Hvis du vil undgå at få en erstatningssag på halsen, er det vigtigt at kende reglerne for snerydning;
• Hvis du bor i et hus, der grænser ud til en offentlig vej, har du pligt til at rydde sne på fortov og sti. Derudover skal du sørge for, at indgange, trapper samt adgang til affaldsstativ og postkasse er ryddet
• Du skal rydde sne hurtigst muligt efter snefald, og du skal strø salt, grus eller lignende, så snart det er glat
• Du skal som udgangspunkt sørge for snerydning fra klokken 7 om morgenen til klokken 22 om aftenen, men hvis du ved, at der er nogen, der færdes på stedet udenfor dette tidsrum, har du også pligt til at rydde sne der
Hvis sneen vælter ned uden pause, kan det være nærmest umuligt at fjerne sneen, inden den ligger der igen, men i sådanne tilfælde bliver du heldigvis ikke erstatningsansvarlig for eventuelle skader, der er forårsaget af glatte fortove. Det samme gælder i øvrigt, hvis der sker et uheld på trods af, at du har ryddet sne.
- Som grundejer bliver man vurderet efter dét, der i juridisk sammenhæng kaldes culpanorm. Det betyder, at såfremt man har overholdt sine pligter og almindelige normer i den konkrete situation, så bliver man ikke erstatningsansvarlig for de skader, der sker, forklarer advokat Berit Møller Lenschow fra Erstatningsgruppen, der er en del af ADVODAN.
Hvis du selv falder på et glat fortov
Hvis uheldet er ude, og du selv kommer til skade på et glat fortov, skal du sørge for at tage til lægen eller forbi skadestuen, så skaden kan blive dokumenteret. Det vil nemlig være af betydning i en eventuel erstatningssag.
- Det vil også være til hjælp i en sag, hvis du har kontaktinformation på vidner, der har set dig falde eller hvis du har taget billeder af stedet, hvor skaden skete, lyder rådet fra advokat Berit Møller Lenschow.
Afslutningsvist opfordrer hun alle til at være forsigtige, når det er glat udenfor og i øvrigt sørge for fornuftigt fodtøj.
- Som fodgænger har du pligt til at passe på og ikke bevæge dig rundt på glatis med for eksempel stiletter. Skulle uheldet være ude i en sådan situation, vil det kunne betyde en nedsættelse af din erstatning, runder hun af.
Læs mere her
Vi glemmer ægtepagten, når bryllupsklokkerne ringer
Flere hundrede tusinde danske ægtepar burde overveje en ægtepagt, som sikrer en retfærdig fordeling af formue og pensioner ved skilsmisse. Men når danske par er på vej i kirken, glemmer de fornuften, fortæller advokat Poul Jost Jensen fra Advodan i Glostrup, som er ekspert i skilsmissesager. - Som advokater ser vi rigtig mange, der går i fælden og ikke får lavet ægtepagten. Når man har taget den store beslutning og vil giftes, er det svært at bringe på banen, at der skal laves ægtepagt. Det giver en stemning af mistro og mistillid, som man ikke ønsker som nyforelsket. Mange ønsker slet ikke at tænke tanken, at ægteskabet kan få en ende. Så følelserne blokerer for, at man træffer et fornuftigt valg om ægtepagt, fortæller Poul Jost Jensen.
Det er anderledes legalt at sikre, at papirerne er i orden, hvis et ugift par fx skal købe hus sammen. Her vil man ofte lave en samejeaftale, der tager højde for, at parterne kommer med forskellig formue. Så snart der er bryllup inde i billedet, er det derimod ikke længere så velset at ville sikre sig.
Tidligere fraskilte er blevet klogere
Hos Advodan ser advokaterne ofte, at personer, der har været gift før, er bedst til at prioritere ægtepagten:
- Dem, der skal giftes for anden eller tredje gang, har måske allerede brændt sig en gang ved en bodeling. Eller også er der mere sympati for, at den ene parts eksisterende formue, som er opbygget f.eks. ved salg af tidligere bolig, skal sikres, forklarer Poul Jost Jensen.
Kvinder har størst fordel af manglende ægtepagter
I 2007 blev loven om pensioner ændret, så pensionsopsparinger som udgangspunkt ikke deles ved skilsmisse. Det gav et kortvarigt fokus, hvor flere par valgte at oprette ægtepagter. Men det er hurtigt blevet glemt igen, siger Poul Jost Jensen.
- Ud fra en meget generaliseret betragtning har kvinderne størst fordel af manglende ægtepagter, fordi der er en tendens til, at mændene har større formuer end kvinder, bl.a. fra egen virksomhed. Omvendt har mændene også ofte større pensionsopsparinger, og dem får kvinderne ikke del i, med mindre det er skrevet ind i en ægtepagt.
Kan koste virksomheder livet
En manglende ægtepagt kan i værste fald koste en virksomhed livet, hvis den er ejet af flere partnere, og den ene af disse pludselig skal dele sin formue – herunder andelen i virksomheden – på grund af en skilsmisse. Virksomhedens aktiver er måske bundet i bygninger, maskiner eller udstyr, og det kan dræne økonomien fuldstændig, hvis en ejer skal omsætte det til rede penge til en bodeling.
- Der er eksempler på, at virksomheder bløder millioner, fordi en stor egenkapital skal realiseres. Derfor ser man også, at flere og flere virksomheder skriver ind i ejeraftalen, at partnere skal oprette ægtepagter, siger Advodan-advokaten.
Kun omkring hvert femte danske ægtepar får i dag lavet ægtepagter.
***
Advokatens tre gode råd – Sådan sikrer du dig forud i tilfælde af skilsmisse:
1) Ægtefæller bør tjekke deres pensionsordninger. Hvis der er meget store forskelle på pensionsbeløbene, kan man sikre en fair fordeling med en ægtepagt.
2) Erhvervsdrivende bør sikre sig, at virksomheden ikke lider ved en skilsmisse. Det kan f.eks. skrives ind i ejeraftalen, at medejere skal oprette ægtepagter, der adskiller virksomhedens økonomi fra privatøkonomien.
3) Forældre bør sikre arven til deres børn - f.eks. ved at oprette særeje ved indgåelse af nyt ægteskab efter skilsmisse.
Mere info:
Poul Jost Jensen, mobil: 40327030 eller e-mail pojj@advodan.dk
Læs mere her
tags: økonomi, Advokat, Glostrup, ægteskab, virksomhed, 2007, penge, bryllup, pensionsordning, skilsmisse,
Det er anderledes legalt at sikre, at papirerne er i orden, hvis et ugift par fx skal købe hus sammen. Her vil man ofte lave en samejeaftale, der tager højde for, at parterne kommer med forskellig formue. Så snart der er bryllup inde i billedet, er det derimod ikke længere så velset at ville sikre sig.
Tidligere fraskilte er blevet klogere
Hos Advodan ser advokaterne ofte, at personer, der har været gift før, er bedst til at prioritere ægtepagten:
- Dem, der skal giftes for anden eller tredje gang, har måske allerede brændt sig en gang ved en bodeling. Eller også er der mere sympati for, at den ene parts eksisterende formue, som er opbygget f.eks. ved salg af tidligere bolig, skal sikres, forklarer Poul Jost Jensen.
Kvinder har størst fordel af manglende ægtepagter
I 2007 blev loven om pensioner ændret, så pensionsopsparinger som udgangspunkt ikke deles ved skilsmisse. Det gav et kortvarigt fokus, hvor flere par valgte at oprette ægtepagter. Men det er hurtigt blevet glemt igen, siger Poul Jost Jensen.
- Ud fra en meget generaliseret betragtning har kvinderne størst fordel af manglende ægtepagter, fordi der er en tendens til, at mændene har større formuer end kvinder, bl.a. fra egen virksomhed. Omvendt har mændene også ofte større pensionsopsparinger, og dem får kvinderne ikke del i, med mindre det er skrevet ind i en ægtepagt.
Kan koste virksomheder livet
En manglende ægtepagt kan i værste fald koste en virksomhed livet, hvis den er ejet af flere partnere, og den ene af disse pludselig skal dele sin formue – herunder andelen i virksomheden – på grund af en skilsmisse. Virksomhedens aktiver er måske bundet i bygninger, maskiner eller udstyr, og det kan dræne økonomien fuldstændig, hvis en ejer skal omsætte det til rede penge til en bodeling.
- Der er eksempler på, at virksomheder bløder millioner, fordi en stor egenkapital skal realiseres. Derfor ser man også, at flere og flere virksomheder skriver ind i ejeraftalen, at partnere skal oprette ægtepagter, siger Advodan-advokaten.
Kun omkring hvert femte danske ægtepar får i dag lavet ægtepagter.
***
Advokatens tre gode råd – Sådan sikrer du dig forud i tilfælde af skilsmisse:
1) Ægtefæller bør tjekke deres pensionsordninger. Hvis der er meget store forskelle på pensionsbeløbene, kan man sikre en fair fordeling med en ægtepagt.
2) Erhvervsdrivende bør sikre sig, at virksomheden ikke lider ved en skilsmisse. Det kan f.eks. skrives ind i ejeraftalen, at medejere skal oprette ægtepagter, der adskiller virksomhedens økonomi fra privatøkonomien.
3) Forældre bør sikre arven til deres børn - f.eks. ved at oprette særeje ved indgåelse af nyt ægteskab efter skilsmisse.
Mere info:
Poul Jost Jensen, mobil: 40327030 eller e-mail pojj@advodan.dk
Læs mere her
tags: økonomi, Advokat, Glostrup, ægteskab, virksomhed, 2007, penge, bryllup, pensionsordning, skilsmisse,
torsdag den 5. februar 2015
Forvirring om hundeforsikringer
Ny undersøgelse viser, at næsten 20% af danske hunde ikke har en lovpligtig ansvarsforsikring. Samtidig er der mange, der tror, at den lovpligtige ansvarsforsikring dækker skader på hunden - men det gør den ikke. Ansvarsforsikringer til hunde er lovpligtige - og med god grund. Det kan blive meget dyrt ikke at være ansvarsforsikret, hvis hunden løber ud foran en bil, der forulykker eller gumler i naboens tæpper. Kun 83% af danske hunde har den lovpligtige ansvarsforsikring. Det koster 3000 kr. i bøde ikke at have en ansvarsforsikring, der dækker personskader og skader på ting.
Oven i købet viser undersøgelsen, at 50% af hundeejerne ikke ved, hvad en ansvarsforsikring egentlig dækker. Mange tror, at den "hundeforsikring" man typisk tegner sammen med sin bil- og indboforsikring også dækker dyrlægeregningen. Men det gør den ikke.
Må selv betale regningen
Undersøgelsen viser, at 14% tror, at det er nok at have en ansvarsforsikring og at dyrlægeregninger også er dækket. Agria Dyreforsikring, der har landets største skadesstatistik, oplyser, at over 70% af den samlede skadesudbetaling for 2014 er på sygeforsikringen. Det vil sige, at det drejer sig om uheld eller sygdom, som ikke er dækket af ansvarsforsikringen.
"Vi hører ofte fra dyreklinikkerne om hundeejere, der troede at deres "hundeforsikring" også dækker dyrlægeregningen. De bliver alvorligt forskrækkede, når de pludselig står med en hund, der er kommet til skade eller bare er meget syg, og skal tage stilling til, om de har råd til at betale mange tusinde kroner", fortæller Sonja Karaoglan fra Agria Dyreforsikring.
Der findes ikke nogen offentlig (gratis) behandling af kæledyr - hverken ved sygdom eller ved ulykker. Som udgangspunkt skal dyreejeren selv betale regningen hos dyrlægen. 35% af alle danske hunde har en sygeforsikring, der dækker dyrlægeregningen og det tal har været støt stigende de sidste par år.
Det giver tryghed
"Mange har opdaget, at det giver tryghed at have en sygeforsikring til sin hund - selvom mange stadig synes det er for dyrt. Desværre oplever vi alt for tit, at hundeejerne først kontakter os, når skaden er sket. Det bedste råd jeg kan give, er, at man tegner en ansvars- og sygeforsikring, når man anskaffer sig en hund, så man er ordentlig sikret og undgår ubehagelige overraskelser", fortæller Sonja Karaoglan.
Ifølge Den Danske Dyrlægeforening er omkostningen ved at have en hund 12.188 kr. det første år.[1] Penge der altså vil være tabt, hvis man vælger at aflive dyret på grund af en kostbar behandling. En anden undersøgelse vurderer, at omkostningerne til dyrlæge i gennemsnit er 50.000 kr i en hunds 12 årige levetid[2]. En sygeforsikring inklusiv ansvarsforsikring koster typisk omkring 1.700 kr. om året afhængig af race, alder, tidligere skader mv.
Fakta om forsikring til dyr
Sygeforsikring dækker dyrlægebehandling, hvis dyret bliver sygt eller kommer til skade. Der er forskel på dækningsomfang og selvrisiko alt efter, hvilket selskab du vælger.
Lovpligtig hundeansvarsforsikring dækker, hvis hunden gør skade på andre mennesker og deres ting. Ikke dig eller dine ting.
Hos nogle forsikringsselskaber er det også muligt at få dækning til receptpligtig medicin, genoptræning, ledsygdomme mm.
Livsforsikring dækker, hvis dyret dør eller må aflives pga. alvorlig sygdom i en alt for ung alder.
Forsikringerne skal tegnes inden dit dyr viser symptomer på sygdom. Har det haft en sygdom, kan forsikringsselskabet vælge at udstede en mere begrænset forsikringsdækning (med forbehold for det dyret har fejlet før forsikringen blev tegnet).
Læs mere her
tags: medicin, forsikringsselskab, recept, ulykker, omkostninger, 2014, Fakta, kaffe, sygdom,
Oven i købet viser undersøgelsen, at 50% af hundeejerne ikke ved, hvad en ansvarsforsikring egentlig dækker. Mange tror, at den "hundeforsikring" man typisk tegner sammen med sin bil- og indboforsikring også dækker dyrlægeregningen. Men det gør den ikke.
Må selv betale regningen
Undersøgelsen viser, at 14% tror, at det er nok at have en ansvarsforsikring og at dyrlægeregninger også er dækket. Agria Dyreforsikring, der har landets største skadesstatistik, oplyser, at over 70% af den samlede skadesudbetaling for 2014 er på sygeforsikringen. Det vil sige, at det drejer sig om uheld eller sygdom, som ikke er dækket af ansvarsforsikringen.
"Vi hører ofte fra dyreklinikkerne om hundeejere, der troede at deres "hundeforsikring" også dækker dyrlægeregningen. De bliver alvorligt forskrækkede, når de pludselig står med en hund, der er kommet til skade eller bare er meget syg, og skal tage stilling til, om de har råd til at betale mange tusinde kroner", fortæller Sonja Karaoglan fra Agria Dyreforsikring.
Der findes ikke nogen offentlig (gratis) behandling af kæledyr - hverken ved sygdom eller ved ulykker. Som udgangspunkt skal dyreejeren selv betale regningen hos dyrlægen. 35% af alle danske hunde har en sygeforsikring, der dækker dyrlægeregningen og det tal har været støt stigende de sidste par år.
Det giver tryghed
"Mange har opdaget, at det giver tryghed at have en sygeforsikring til sin hund - selvom mange stadig synes det er for dyrt. Desværre oplever vi alt for tit, at hundeejerne først kontakter os, når skaden er sket. Det bedste råd jeg kan give, er, at man tegner en ansvars- og sygeforsikring, når man anskaffer sig en hund, så man er ordentlig sikret og undgår ubehagelige overraskelser", fortæller Sonja Karaoglan.
Ifølge Den Danske Dyrlægeforening er omkostningen ved at have en hund 12.188 kr. det første år.[1] Penge der altså vil være tabt, hvis man vælger at aflive dyret på grund af en kostbar behandling. En anden undersøgelse vurderer, at omkostningerne til dyrlæge i gennemsnit er 50.000 kr i en hunds 12 årige levetid[2]. En sygeforsikring inklusiv ansvarsforsikring koster typisk omkring 1.700 kr. om året afhængig af race, alder, tidligere skader mv.
Fakta om forsikring til dyr
Sygeforsikring dækker dyrlægebehandling, hvis dyret bliver sygt eller kommer til skade. Der er forskel på dækningsomfang og selvrisiko alt efter, hvilket selskab du vælger.
Lovpligtig hundeansvarsforsikring dækker, hvis hunden gør skade på andre mennesker og deres ting. Ikke dig eller dine ting.
Hos nogle forsikringsselskaber er det også muligt at få dækning til receptpligtig medicin, genoptræning, ledsygdomme mm.
Livsforsikring dækker, hvis dyret dør eller må aflives pga. alvorlig sygdom i en alt for ung alder.
Forsikringerne skal tegnes inden dit dyr viser symptomer på sygdom. Har det haft en sygdom, kan forsikringsselskabet vælge at udstede en mere begrænset forsikringsdækning (med forbehold for det dyret har fejlet før forsikringen blev tegnet).
Læs mere her
tags: medicin, forsikringsselskab, recept, ulykker, omkostninger, 2014, Fakta, kaffe, sygdom,
onsdag den 4. februar 2015
Kvinder savner enkle råd om kemi under graviditet
En ny undersøgelse viser, at gravide savner råd om, hvordan de kan undgå problematisk kemi. Miljøminister Kirsten Brosbøl lancerer derfor kampagnen 'Gravid Kend Kemien', der med syv konkrete råd skal guide gravide uden om problematisk kemi. Langt de fleste gravide ved, at de skal undgå rygning og alkohol. Færre ved, hvordan de skal forholde sig til skadelig kemi. Det viser en ny undersøgelse fra Miljøministeriet blandt knapt 1.400 danske kvinder, som enten er gravide, forsøger at blive gravide eller planlægger at blive det inden for de næste par år.
Mens otte ud af 10 undgår alkohol og tobak, er det for eksempel kun omkring halvdelen, der går efter svanemærkede produkter eller lufter ud dagligt. Samtidig efterlyser mange konkrete råd til, hvordan man går uden om problematisk kemi. Derfor lancerer Miljøministeriet nu kampagnen 'Gravid Kend kemien' med syv konkrete råd.
- Som gravid er man særlig følsom over for nogle kemikalier, men det kan være noget af en jungle at finde rundt i, hvordan man skal forholde sig til det. Det er vigtigt for mig, at kvinder, der er gravide eller ønsker at blive det, kan føle sig trygge og sikre. Derfor er der brug for få, enkle råd, der er nemme at følge, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.
Gør rent og luft ud
Graviditet er en følsom periode, hvor fosteret i moderens mave kan være ekstra sårbar over for kemiske stoffer. Derfor er det vigtigt at minimere sin udsættelse for unødige kemikalier. For eksempel kan man ved at gøre rent eller lufte ud jævnligt begrænse den mængden af kemi, man er udsat for.
- Det handler om at prøve at mindske sin udsættelse, hvor man kan, og det kan man blandt andet gøre ved at følge rådene fra kampagnen, siger Anders Juul, professor og overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion, hvor man forsker i, hvordan gravides udsættelse for hormonforstyrrende stoffer påvirker fosteret, der fortsætter:
- Forskning viser, at kemikalier binder sig til støvet i hjemmet, så det er vigtigt, at der kommer fokus på at lufte ud og gøre jævnligt rent, og det skal understreges, at der er mange andre kilder til kemikalier i hverdagen, som vi som borgere ikke kan gøre så meget ved.
På Center for Hormonforstyrrende stoffer forsker man blandt andet i, hvordan gravides udsættelse for hormonforstyrrende stoffer påvirker fosteret.
7 råd til dig, der er gravid, eller ønsker at blive det:
- Undgå tobaksrøg
- Drik ikke alkohol
- Gør rent og luft ud
- Køb miljømærket
- Minimer kemikaliekontakt
- Spis varieret
- Minimer medicinindtaget
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kompas Kommunikation for Miljøministeriet i perioden 29. oktober – 9. november 2014 via internettet. Der er i alt gennemført 1.381 interviews med danske kvinder, som enten er gravide, forsøger at blive gravide eller planlægger at blive det inden for de næste par år.
Læs mere her
tags: hospital, internet, interview, medicin, overlæge, kemi, tobak, miljø, Forskning, 2014, Miljøminister,
Mens otte ud af 10 undgår alkohol og tobak, er det for eksempel kun omkring halvdelen, der går efter svanemærkede produkter eller lufter ud dagligt. Samtidig efterlyser mange konkrete råd til, hvordan man går uden om problematisk kemi. Derfor lancerer Miljøministeriet nu kampagnen 'Gravid Kend kemien' med syv konkrete råd.
- Som gravid er man særlig følsom over for nogle kemikalier, men det kan være noget af en jungle at finde rundt i, hvordan man skal forholde sig til det. Det er vigtigt for mig, at kvinder, der er gravide eller ønsker at blive det, kan føle sig trygge og sikre. Derfor er der brug for få, enkle råd, der er nemme at følge, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.
Gør rent og luft ud
Graviditet er en følsom periode, hvor fosteret i moderens mave kan være ekstra sårbar over for kemiske stoffer. Derfor er det vigtigt at minimere sin udsættelse for unødige kemikalier. For eksempel kan man ved at gøre rent eller lufte ud jævnligt begrænse den mængden af kemi, man er udsat for.
- Det handler om at prøve at mindske sin udsættelse, hvor man kan, og det kan man blandt andet gøre ved at følge rådene fra kampagnen, siger Anders Juul, professor og overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion, hvor man forsker i, hvordan gravides udsættelse for hormonforstyrrende stoffer påvirker fosteret, der fortsætter:
- Forskning viser, at kemikalier binder sig til støvet i hjemmet, så det er vigtigt, at der kommer fokus på at lufte ud og gøre jævnligt rent, og det skal understreges, at der er mange andre kilder til kemikalier i hverdagen, som vi som borgere ikke kan gøre så meget ved.
På Center for Hormonforstyrrende stoffer forsker man blandt andet i, hvordan gravides udsættelse for hormonforstyrrende stoffer påvirker fosteret.
7 råd til dig, der er gravid, eller ønsker at blive det:
- Undgå tobaksrøg
- Drik ikke alkohol
- Gør rent og luft ud
- Køb miljømærket
- Minimer kemikaliekontakt
- Spis varieret
- Minimer medicinindtaget
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kompas Kommunikation for Miljøministeriet i perioden 29. oktober – 9. november 2014 via internettet. Der er i alt gennemført 1.381 interviews med danske kvinder, som enten er gravide, forsøger at blive gravide eller planlægger at blive det inden for de næste par år.
Læs mere her
tags: hospital, internet, interview, medicin, overlæge, kemi, tobak, miljø, Forskning, 2014, Miljøminister,
tirsdag den 3. februar 2015
Ny undersøgelse: Flere hunde og katte får sygeforsikring
Ny undersøgelse viser at andelen af hunde og katte, der er sygeforsikret, er steget. Undersøgelsen foretaget af YouGov på vegne af Agria Dyreforsikring viser, at 35% af alle danske hunde og 10% af kattene er sygeforsikret. Men der er stadig stor uvidenhed om, at man kan sygeforsikre sine dyr. 44% af dem der ikke har tegnet en sygeforsikring, vidste ikke, at man kunne, eller har ikke taget stilling til, om det ville være en god ide. 25% af alle hundehvalpe får brug for dyrlægebehandling i løbet af sit første leveår, og 50% i løbet af sine første to leveår, oplyser Agria Dyreforsikring, der har landets mest omfattende skadesstatistik. Ud over slugte fremmedlegemer er der ofte tale om dårlig mave, opkast, øjenbetændelse, luftvejsproblemer, sår, halthed eller brækkede ben.
"Desværre hører vi stadig fra dyrlægerne, at de må aflive dyr, der kunne være blevet helbredt, fordi ejerne ikke har råd til behandling. Uden forsikring stilles ejerne ofte i et forfærdeligt dilemma", siger Sonja Karaoglan fra Agria Dyreforsikring.
Ingen offentlig støtte
Der findes ikke nogen offentlig (gratis) behandling af kæledyr hverken ved sygdom eller ved ulykker. Som udgangspunkt skal dyreejeren selv betale regningen hos dyrlægen. Men hele 29% synes det er for dyrt at tegne en sygeforsikring og i alt 39% tror, det ikke kan betale sig eller ikke er nødvendigt.
Ifølge Den Danske Dyrlægeforening er omkostningen ved at have en hund 12.188 kr. det første år og 6017 kr. for en kat.[1] Penge der altså vil være tabt, hvis man vælger at aflive dyret på grund af en kostbar behandling. En anden undersøgelse vurderer, at omkostningerne til dyrlæge i gennemsnit er 50.000 kr. i en hunds 12 årige levetid[2]. En sygeforsikring til en hund koster typisk ca. 1.200 kr. om året afhængig af race, alder, tidligere skader mv.
"Der er en øget bevidsthed om, at man bør forsikre sin hund og kat - fuldstændig ligesom hvis man vælger at kaskoforsikre sin bil. Men der er stadig lang vej endnu. De færreste kan forestille sig at den lille søde uldtot, de lige har købt, kan være uheldig og enten komme til skade eller blive syg", udtaler Sonja Karaoglan fra Agria Dyreforsikring.
Uheldig og dårligt tidspunkt
Dyrlægeregningen eksploderer typisk, hvis uheldet er ude eller hvis skaden sker uden for normal åbningstid. Typisk koster det mellem 50-100% mere.
"Vi ser alt fra gavebånd eller en nylonsok, der har snoet sig rundt om tarmene, til en gren der stikker ud gennem mavesækken og til at en hvalp har spist en julemand i gips, der har skabt voldsom forstoppelse. Alt efter hvor slemt det er, kan en fremmedlegeme-operation koste fra ca. 5.000 kr. og helt op til over 20.000 kr., hvis det er meget kompliceret og dyret skal behandles uden for dyrlægens almindelige åbningstid. Og så er det jo en voldsom omkostning for de fleste og rigtig ærgerlige penge at skulle betale, hvis man ikke har en sygeforsikring", fortæller veterinærsygeplejerske Karina Mollerup Sørensen, der arbejder som skadebehandler hos Agria Dyreforsikring.
Godt nyt for katte
Hele 10% af kattene er i dag sygeforsikrede og det er en voldsom stigning. For ca. 10 år siden var det bare 1%. Det koster næsten lige så meget at få behandlet en kat som en hund. Det er nyt i Danmark, at man kan sygeforsikre katte. I Sverige har Agria sygeforsikret hunde siden 1924 og katte siden 1974. "Vi oplever desværre stadig, at der er folk, der siger, 'det er jo bare en kat'. Heldigvis er mange katteejere meget glade for deres katte og sørger for, at de får den behandling, de skal have, hvis de bliver syge", understreger Sonja Karaoglan fra Agria Dyreforsikring.
Mange glemmer lovpligtig ansvarsforsikring
Ifølge undersøgelsen har kun 83% af hundeejerne tegnet en ansvarsforsikring. Det er bekymrende lavt. Det er lovpligtigt at tegne en hundeansvarsforsikring, hvis man har hund. Det kan blive meget dyrt ikke at være ansvarsforsikret, hvis hunden løber ud foran en bil, der forulykker, eller bider et andet menneske, der får varige mén eller dør.
Undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 998 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, som har hund eller kat, i perioden 27. oktober - 5. november 2014.
Agria Dyreforsikring.
Agria er Nordens største dyreforsikringsselskab. Agria Dyreforsikring, specialist i dyreforsikringer gennem mere end 120 år, har et tæt samarbejde med organisationer inden for dyr og dyrlæger. De fleste medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.
Læs mere her
tags: Danmark, Sverige, interview, forsikringsselskab, ulykker, penge, omkostninger, organisation, sygeplejerske, 2014, sygdom, helbred,
"Desværre hører vi stadig fra dyrlægerne, at de må aflive dyr, der kunne være blevet helbredt, fordi ejerne ikke har råd til behandling. Uden forsikring stilles ejerne ofte i et forfærdeligt dilemma", siger Sonja Karaoglan fra Agria Dyreforsikring.
Ingen offentlig støtte
Der findes ikke nogen offentlig (gratis) behandling af kæledyr hverken ved sygdom eller ved ulykker. Som udgangspunkt skal dyreejeren selv betale regningen hos dyrlægen. Men hele 29% synes det er for dyrt at tegne en sygeforsikring og i alt 39% tror, det ikke kan betale sig eller ikke er nødvendigt.
Ifølge Den Danske Dyrlægeforening er omkostningen ved at have en hund 12.188 kr. det første år og 6017 kr. for en kat.[1] Penge der altså vil være tabt, hvis man vælger at aflive dyret på grund af en kostbar behandling. En anden undersøgelse vurderer, at omkostningerne til dyrlæge i gennemsnit er 50.000 kr. i en hunds 12 årige levetid[2]. En sygeforsikring til en hund koster typisk ca. 1.200 kr. om året afhængig af race, alder, tidligere skader mv.
"Der er en øget bevidsthed om, at man bør forsikre sin hund og kat - fuldstændig ligesom hvis man vælger at kaskoforsikre sin bil. Men der er stadig lang vej endnu. De færreste kan forestille sig at den lille søde uldtot, de lige har købt, kan være uheldig og enten komme til skade eller blive syg", udtaler Sonja Karaoglan fra Agria Dyreforsikring.
Uheldig og dårligt tidspunkt
Dyrlægeregningen eksploderer typisk, hvis uheldet er ude eller hvis skaden sker uden for normal åbningstid. Typisk koster det mellem 50-100% mere.
"Vi ser alt fra gavebånd eller en nylonsok, der har snoet sig rundt om tarmene, til en gren der stikker ud gennem mavesækken og til at en hvalp har spist en julemand i gips, der har skabt voldsom forstoppelse. Alt efter hvor slemt det er, kan en fremmedlegeme-operation koste fra ca. 5.000 kr. og helt op til over 20.000 kr., hvis det er meget kompliceret og dyret skal behandles uden for dyrlægens almindelige åbningstid. Og så er det jo en voldsom omkostning for de fleste og rigtig ærgerlige penge at skulle betale, hvis man ikke har en sygeforsikring", fortæller veterinærsygeplejerske Karina Mollerup Sørensen, der arbejder som skadebehandler hos Agria Dyreforsikring.
Godt nyt for katte
Hele 10% af kattene er i dag sygeforsikrede og det er en voldsom stigning. For ca. 10 år siden var det bare 1%. Det koster næsten lige så meget at få behandlet en kat som en hund. Det er nyt i Danmark, at man kan sygeforsikre katte. I Sverige har Agria sygeforsikret hunde siden 1924 og katte siden 1974. "Vi oplever desværre stadig, at der er folk, der siger, 'det er jo bare en kat'. Heldigvis er mange katteejere meget glade for deres katte og sørger for, at de får den behandling, de skal have, hvis de bliver syge", understreger Sonja Karaoglan fra Agria Dyreforsikring.
Mange glemmer lovpligtig ansvarsforsikring
Ifølge undersøgelsen har kun 83% af hundeejerne tegnet en ansvarsforsikring. Det er bekymrende lavt. Det er lovpligtigt at tegne en hundeansvarsforsikring, hvis man har hund. Det kan blive meget dyrt ikke at være ansvarsforsikret, hvis hunden løber ud foran en bil, der forulykker, eller bider et andet menneske, der får varige mén eller dør.
Undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 998 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, som har hund eller kat, i perioden 27. oktober - 5. november 2014.
Agria Dyreforsikring.
Agria er Nordens største dyreforsikringsselskab. Agria Dyreforsikring, specialist i dyreforsikringer gennem mere end 120 år, har et tæt samarbejde med organisationer inden for dyr og dyrlæger. De fleste medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.
Læs mere her
tags: Danmark, Sverige, interview, forsikringsselskab, ulykker, penge, omkostninger, organisation, sygeplejerske, 2014, sygdom, helbred,
mandag den 2. februar 2015
DR1 ser på skilsmisser
Knap hvert andet ægteskab opløses, men mange ved ikke, hvad en skilsmisse betyder økonomisk. I 'Til ægteskabet os skiller' møder vi nogle eksempler på, hvor galt det kan gå. I DR1-dokumentaren 'Til ægteskabet os skiller' sættes der fokus på nogle af de mange dilemmaer og kampe, der kan opstå, når boet skal deles efter en skilsmisse. Det er knap hver andet ægteskab, der opløses, men langt hovedparten af parrene aner ikke, hvad skilsmissen betyder økonomisk. Ni ud af 10 ægtefæller ved nemlig ikke, at de har giftet sig ind i et formuefællesskab, der kan få vidtrækkende betydning for deres økonomi, hvis de bliver skilt.
Tre eksempler
I programmet møder vi direktør Peter Sørensen, der har svært ved at forlige sig med tanken om, at han i forbindelse med en skilsmisse skal aflevere halvdelen af sin virksomhed og formue til ekskonen. Vi møder også Peter Lassen, der har danmarksrekord i bodeling. Hans skilsmissesag kører nu på 25. år. Men vi møder også forfatteren Sara Blædel, der faktisk tog sine forholdsregler, da hun blev gift og dermed undgik en lang række konflikter i forbindelse med sin skilsmisse.
Knald i låget ikke at overveje konsekvenserne
Når man indgår i et formuefællesskab, kan det betyde, at den ægtefælle, der har taget sin egen virksomhed med ind i ægteskabet, kan komme til at dele virksomheden med sin ægtefælle, hvis parret bliver skilt.
'Meget få mennesker ved, hvad det betyder at gifte sig. Man tror det er noget med at få Vorherres velsignelse, men det er knald i låget ikke at overveje konsekvenserne af et ægteskab og en skilsmisse', siger familieretsadvokat Anja Cordes.
Men de økonomiske konsekvenser af en skilsmisse rammer mange danskere som et chok. Og det manglende kendskab til den økonomiske skilsmisse udløser hvert år mange bitre konflikter om hvad der er mit, dit og vores. Det er de konflikter 'Til ægteskabet os skiller' følger.
Ny lovgivning
Programmet ser også på en ny lovgivning, der i øjeblikket arbejdes på i Socialministeriet. I fem år har et udvalg arbejdet på en betænkning, som regeringen og folketinget nu skal tage stilling til og måske gøre til lov. Det vil i givet fald betyde, at skilsmissepar ikke længere skal dele alting med hinanden. Der lægges i betænkningen op til, at ægtepar i fremtiden automatisk skal have særeje i modsætning til i dag, hvor loven automatisk giver ægtefæller formuefællesskab.
Lovgivning er fra dengang vi kørte i hestevogn
Juraprofessor Linda Nielsen mener, det er på tide med en lovændring. Hun mener, at den gamle lovgivning for længst er forældet og slet ikke tilpasset moderne menneskers liv.
I 90 år har ægtepar her i landet fået formuefællesskab, når de blev gift. Det blev i sin tid indført for at beskytte den økonomisk svage part i ægteskabet, dengang typisk den hjemmegående husmor.
'Men prøv lige at tænke tilbage. Man kørte i hestevogn, Internettet var ikke opfundet… og det er den lov vi stadig har. Det siger sig selv, at det ikke er holdbart', siger Linda Nielsen.
Hun har i 20 år været fortaler for, at de ejendele og den formue man har inden man bliver gift, skal være ens særeje. Det samme skal den arv og de gaver man eventuelt får under ægteskabet.
Men det er en kompliceret sag, hvor der også kan være argumenter for, at man netop opretholder et formuefællesskab i ægteskabet. Familieretsadvokat Anja Cordes siger blandt andet i programmet:
'Det fællesskab som jeg synes en familie er, når der er børn og der er et liv sammen, det visner jo og mister sin betydning. Og så synes jeg det mere bliver noget med at feje for egen dør – altså sin egen lykkes smed og vi strunter i fællesskabet og fællesskabsfølelsen, og det synes jeg er en kedelig udvikling. Det er mange gange den ægtefælle som tjener mindst og er mest hjemme, som også står svagest Og det er jo ofte kvinden og de kommer til at stå endnu svagere. Det vil jeg være meget ked af.'
Nu bliver det så op til politikerne at afgøre, om der skal gøres op med den 90 år gamle danske model, eller om vi skal bevare den som den er.
'Til ægteskabet os skiller' sendes på DR1 tirsdag den 3. februar klokken 20.30.
Lidt om de medvirkende i programmet:
Peter Sørensen er direktør og eneejer af en elektronikvirksomhed i Aarhus. For ni år siden blev han gift. Parret fik det som 80 procent af alle danske ægtepar har nemlig formuefællesskab. Det fortryder han i dag, hvor han og konen er i gang med at dele boet efter deres skilsmisse. For nu skal han aflevere halvdelen af hvad han ejer til sin ekskone. Det frygter han bliver en økonomisk stor belastning for hans egen og for virksomhedens økonomi.
'Det er uretfærdigt, at min ex-kone skal have halvdelen af mit firma – det er jo mig, der har skabt formuen'.
Succesforfatteren Sara Blædel blev af sine forældre gjort opmærksom på, at det var smart at have særeje. Så kunne hun i tilfælde af en skilsmisse undgå at dele den virksomhed hun har og den arv og de gaver hun modtog under ægteskabet med ægtefællen. Derfor fik hun og manden lavet en ægtepagt med en bestemmelse om, at de havde særeje på nogen ting og fælleseje på andre.
'Jeg ville sikre mig, at jeg ikke skulle dele min forretning og den arv jeg fik efter mine forældre, hvis jeg blev skilt – og det gjorde jeg jo.'
I danmarkshistoriens længstvarende bodelingssag slås Peter Lassen og hans ekskone nu på 25. år om ejendele og formue. Og der er ingen tegn på en snarlig løsning. For i det danske system skal parterne nemlig - som udgangspunkt - selv finde frem til en løsning. En svær disciplin, når følelser og jura på den måde bliver blandet.
Læs mere her
tags: direktør, politi, økonomi, lovgivning, regeringen, ægteskab, virksomhed, regering, skilsmisse, forfatter,
Tre eksempler
I programmet møder vi direktør Peter Sørensen, der har svært ved at forlige sig med tanken om, at han i forbindelse med en skilsmisse skal aflevere halvdelen af sin virksomhed og formue til ekskonen. Vi møder også Peter Lassen, der har danmarksrekord i bodeling. Hans skilsmissesag kører nu på 25. år. Men vi møder også forfatteren Sara Blædel, der faktisk tog sine forholdsregler, da hun blev gift og dermed undgik en lang række konflikter i forbindelse med sin skilsmisse.
Knald i låget ikke at overveje konsekvenserne
Når man indgår i et formuefællesskab, kan det betyde, at den ægtefælle, der har taget sin egen virksomhed med ind i ægteskabet, kan komme til at dele virksomheden med sin ægtefælle, hvis parret bliver skilt.
'Meget få mennesker ved, hvad det betyder at gifte sig. Man tror det er noget med at få Vorherres velsignelse, men det er knald i låget ikke at overveje konsekvenserne af et ægteskab og en skilsmisse', siger familieretsadvokat Anja Cordes.
Men de økonomiske konsekvenser af en skilsmisse rammer mange danskere som et chok. Og det manglende kendskab til den økonomiske skilsmisse udløser hvert år mange bitre konflikter om hvad der er mit, dit og vores. Det er de konflikter 'Til ægteskabet os skiller' følger.
Ny lovgivning
Programmet ser også på en ny lovgivning, der i øjeblikket arbejdes på i Socialministeriet. I fem år har et udvalg arbejdet på en betænkning, som regeringen og folketinget nu skal tage stilling til og måske gøre til lov. Det vil i givet fald betyde, at skilsmissepar ikke længere skal dele alting med hinanden. Der lægges i betænkningen op til, at ægtepar i fremtiden automatisk skal have særeje i modsætning til i dag, hvor loven automatisk giver ægtefæller formuefællesskab.
Lovgivning er fra dengang vi kørte i hestevogn
Juraprofessor Linda Nielsen mener, det er på tide med en lovændring. Hun mener, at den gamle lovgivning for længst er forældet og slet ikke tilpasset moderne menneskers liv.
I 90 år har ægtepar her i landet fået formuefællesskab, når de blev gift. Det blev i sin tid indført for at beskytte den økonomisk svage part i ægteskabet, dengang typisk den hjemmegående husmor.
'Men prøv lige at tænke tilbage. Man kørte i hestevogn, Internettet var ikke opfundet… og det er den lov vi stadig har. Det siger sig selv, at det ikke er holdbart', siger Linda Nielsen.
Hun har i 20 år været fortaler for, at de ejendele og den formue man har inden man bliver gift, skal være ens særeje. Det samme skal den arv og de gaver man eventuelt får under ægteskabet.
Men det er en kompliceret sag, hvor der også kan være argumenter for, at man netop opretholder et formuefællesskab i ægteskabet. Familieretsadvokat Anja Cordes siger blandt andet i programmet:
'Det fællesskab som jeg synes en familie er, når der er børn og der er et liv sammen, det visner jo og mister sin betydning. Og så synes jeg det mere bliver noget med at feje for egen dør – altså sin egen lykkes smed og vi strunter i fællesskabet og fællesskabsfølelsen, og det synes jeg er en kedelig udvikling. Det er mange gange den ægtefælle som tjener mindst og er mest hjemme, som også står svagest Og det er jo ofte kvinden og de kommer til at stå endnu svagere. Det vil jeg være meget ked af.'
Nu bliver det så op til politikerne at afgøre, om der skal gøres op med den 90 år gamle danske model, eller om vi skal bevare den som den er.
'Til ægteskabet os skiller' sendes på DR1 tirsdag den 3. februar klokken 20.30.
Lidt om de medvirkende i programmet:
Peter Sørensen er direktør og eneejer af en elektronikvirksomhed i Aarhus. For ni år siden blev han gift. Parret fik det som 80 procent af alle danske ægtepar har nemlig formuefællesskab. Det fortryder han i dag, hvor han og konen er i gang med at dele boet efter deres skilsmisse. For nu skal han aflevere halvdelen af hvad han ejer til sin ekskone. Det frygter han bliver en økonomisk stor belastning for hans egen og for virksomhedens økonomi.
'Det er uretfærdigt, at min ex-kone skal have halvdelen af mit firma – det er jo mig, der har skabt formuen'.
Succesforfatteren Sara Blædel blev af sine forældre gjort opmærksom på, at det var smart at have særeje. Så kunne hun i tilfælde af en skilsmisse undgå at dele den virksomhed hun har og den arv og de gaver hun modtog under ægteskabet med ægtefællen. Derfor fik hun og manden lavet en ægtepagt med en bestemmelse om, at de havde særeje på nogen ting og fælleseje på andre.
'Jeg ville sikre mig, at jeg ikke skulle dele min forretning og den arv jeg fik efter mine forældre, hvis jeg blev skilt – og det gjorde jeg jo.'
I danmarkshistoriens længstvarende bodelingssag slås Peter Lassen og hans ekskone nu på 25. år om ejendele og formue. Og der er ingen tegn på en snarlig løsning. For i det danske system skal parterne nemlig - som udgangspunkt - selv finde frem til en løsning. En svær disciplin, når følelser og jura på den måde bliver blandet.
Læs mere her
tags: direktør, politi, økonomi, lovgivning, regeringen, ægteskab, virksomhed, regering, skilsmisse, forfatter,
Sådan bliver du bedst klædt på til skiferien
Hvert år kommer 10.000 danskere så alvorligt til skade på skiferien, at de skal bruge rejseforsikringen. Det er derfor vigtigt at have sine forsikringer på plads inden ferien, særligt efter det gule sygesikringskort nu er erstattet af det blå, som ikke dækker lige så godt. Derudover er der flere ting, du selv kan gøre for at undgå skader. Knap 500.000 danskere tager ifølge Dansk Skiforbund på skiferie i løbet af vinteren, men desværre må mange allerede vinke farvel til pisterne på grund af skader efter bare få dage på ski. De danske skiløbere får faktisk hele 23 gange så mange skader som nordmændene og fem gange så mange som svenskerne, når de er på skiferie i udlandet. Det viser en opgørelse fra SOS International. Det er derfor en rigtig god idé at tage sine forholdsregler.
- Det er altid vigtigt at tjekke sine forsikringer, inden man tager ud at rejse, og det er kun blevet endnu vigtigere, efter det gule sygesikringskort er blevet erstattet med det blå, som ikke dækker lige så godt, siger Charlotte Gøttler, forebyggelseschef i Tryg.
Hun fremhæver, at hjemtransport for eksempel ikke er dækket på det blå kort, hvilket nemt kan løbe op i 30.000-60.000 kroner, hvis man ikke har en rejseforsikring. Derudover er der ofte kun privathospitaler på skisportsstederne, så hvis ulykken er ude, risikerer man at skulle fragtes flere hundrede kilometer til det nærmeste hospital. Det betyder, at man kan risikere, at transporten i særlige tilfælde skal foregå med helikopter, og regningen skal man selv betale. Har man derimod en rejseforsikring har man mulighed for at blive behandlet på privathospital, hvis der er langt til det offentlige, eller hvis det offentlige hospital ikke lever op til dansk standard.
Udover at have styr på forsikringerne inden, du tager afsted, er der fem gode råd, du kan tage med dig for at mindske risikoen for skader, når du er nået frem til skisportsstedet.
- Er du nybegynder på ski, så tag undervisning på skiskolen. En god teknik mindsker risikoen for skiskader.
- Anvend altid sikkerhedsudstyr som hjelm, briller og rygskjold uanset, om du er erfaren eller nybegynder, barn eller voksen. Er du nybegynder på snowboard, er det også en god ide at bruge håndledsbeskyttere.
- Skibindingen må ikke være for stram, for så kan du risikere at skien ikke slipper støvlen hvis du falder, og det er farligt. Få eventuelt rådgivning i skibutikken eller hos skiudlejningen.
- Træthed øger risikoen for skader, så lyt til kroppen og hold nogle pauser. Start roligt ud, så du har kræfter til hele ferien.
- Og husk nu, at der er en grund til, at barerne hedder AFTERski. Jægerte og skiløb er og bliver en dårlig kombination, siger Charlotte Gøttler.
Faktaboks
Tre forsikringer, du bør have styr på til skiferien:
Tjek altid med dit forsikringsselskab, hvordan du er dækket på ski, da det er forskelligt fra selskab til selskab.
- Rejseforsikring: Dækker behandling, hvis du kommer til skade i udlandet. Blandt andet hjemtransport, medicinudgifter, døgnbemandet alarmcentral, behandling på privathospitaler, hvis der er langt til det offentlige hospital eller hvis forholdene på hospitalet ikke lever op til dansk standard.
- Ulykkesforsikring: Dækker udgifter til behandling efter en skade, når du kommer hjem. For eksempel fysioterapi, kiropraktik m.m. Dækker også, hvis skaden senere bliver til et varigt mén.
- Ansvarsforsikring: Når man står på ski, risikerer man ikke bare selv at komme til skade, man kan også komme til at forvolde skade på andre. Og er man skyld i en alvorlig skade, kan erstatningen løbe op i mange tusinde kroner, det er derfor, det er vigtigt at have en ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen har du typisk på indboforsikringen.
Om Tryg
Tryg er Danmarks største forsikringsselskab og det næststørste selskab i Norden. Som ledende nordisk forsikringskoncern med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige arbejder Tryg for at skabe tryghed og værdi for sine kunder, medarbejdere og aktionærer. I 2013 sikrede Trygs 3.700 medarbejdere tryghed for flere end 2,7 millioner kunder. Tryg er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen, og 60 % af aktierne ejes af TryghedsGruppen smba, der via TrygFonden årligt uddeler omkring 500 mio. DKK til tryghedsskabende formål.
Læs mere her
tags: hospital, Danmark, Sverige, Norge, aktier, Nasdaq, OMX, 2013, medicin, forsikringsselskab, fysioterapi, udland, helikopter, undervisning, skiløber, Fakta,
- Det er altid vigtigt at tjekke sine forsikringer, inden man tager ud at rejse, og det er kun blevet endnu vigtigere, efter det gule sygesikringskort er blevet erstattet med det blå, som ikke dækker lige så godt, siger Charlotte Gøttler, forebyggelseschef i Tryg.
Hun fremhæver, at hjemtransport for eksempel ikke er dækket på det blå kort, hvilket nemt kan løbe op i 30.000-60.000 kroner, hvis man ikke har en rejseforsikring. Derudover er der ofte kun privathospitaler på skisportsstederne, så hvis ulykken er ude, risikerer man at skulle fragtes flere hundrede kilometer til det nærmeste hospital. Det betyder, at man kan risikere, at transporten i særlige tilfælde skal foregå med helikopter, og regningen skal man selv betale. Har man derimod en rejseforsikring har man mulighed for at blive behandlet på privathospital, hvis der er langt til det offentlige, eller hvis det offentlige hospital ikke lever op til dansk standard.
Udover at have styr på forsikringerne inden, du tager afsted, er der fem gode råd, du kan tage med dig for at mindske risikoen for skader, når du er nået frem til skisportsstedet.
- Er du nybegynder på ski, så tag undervisning på skiskolen. En god teknik mindsker risikoen for skiskader.
- Anvend altid sikkerhedsudstyr som hjelm, briller og rygskjold uanset, om du er erfaren eller nybegynder, barn eller voksen. Er du nybegynder på snowboard, er det også en god ide at bruge håndledsbeskyttere.
- Skibindingen må ikke være for stram, for så kan du risikere at skien ikke slipper støvlen hvis du falder, og det er farligt. Få eventuelt rådgivning i skibutikken eller hos skiudlejningen.
- Træthed øger risikoen for skader, så lyt til kroppen og hold nogle pauser. Start roligt ud, så du har kræfter til hele ferien.
- Og husk nu, at der er en grund til, at barerne hedder AFTERski. Jægerte og skiløb er og bliver en dårlig kombination, siger Charlotte Gøttler.
Faktaboks
Tre forsikringer, du bør have styr på til skiferien:
Tjek altid med dit forsikringsselskab, hvordan du er dækket på ski, da det er forskelligt fra selskab til selskab.
- Rejseforsikring: Dækker behandling, hvis du kommer til skade i udlandet. Blandt andet hjemtransport, medicinudgifter, døgnbemandet alarmcentral, behandling på privathospitaler, hvis der er langt til det offentlige hospital eller hvis forholdene på hospitalet ikke lever op til dansk standard.
- Ulykkesforsikring: Dækker udgifter til behandling efter en skade, når du kommer hjem. For eksempel fysioterapi, kiropraktik m.m. Dækker også, hvis skaden senere bliver til et varigt mén.
- Ansvarsforsikring: Når man står på ski, risikerer man ikke bare selv at komme til skade, man kan også komme til at forvolde skade på andre. Og er man skyld i en alvorlig skade, kan erstatningen løbe op i mange tusinde kroner, det er derfor, det er vigtigt at have en ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen har du typisk på indboforsikringen.
Om Tryg
Tryg er Danmarks største forsikringsselskab og det næststørste selskab i Norden. Som ledende nordisk forsikringskoncern med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige arbejder Tryg for at skabe tryghed og værdi for sine kunder, medarbejdere og aktionærer. I 2013 sikrede Trygs 3.700 medarbejdere tryghed for flere end 2,7 millioner kunder. Tryg er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen, og 60 % af aktierne ejes af TryghedsGruppen smba, der via TrygFonden årligt uddeler omkring 500 mio. DKK til tryghedsskabende formål.
Læs mere her
tags: hospital, Danmark, Sverige, Norge, aktier, Nasdaq, OMX, 2013, medicin, forsikringsselskab, fysioterapi, udland, helikopter, undervisning, skiløber, Fakta,
søndag den 1. februar 2015
Ny roman: Glideflugt
Der findes to helte i den 14-årige Gieles' verden: ornitologen Christian Moullec og flykaptajnen Sully. Den ene er mester i at opdrætte gæs, den anden i at nødlande fly. Gieles bor selv lige op ad en lufthavn, hvor hans far er ansat til at holde landingsbanen fri for gæs og andre fugle. Gieles' mor er mere optaget af at redde børn i Afrika, end hun er af at være mor for sin søn. Men Gieles har lagt en plan, der skal få hende til at blive hjemme hos ham. Planen er dog ikke uden forhindringer. Den kræver mod og præcision – og ikke mindst timer og atter timer af træning. Men så møder Gieles Meike og Super Waling. Det bliver skæbnesvangre møder, som vender op og ned på den unge Gieles' tilværelse, der udvider hans horisonter og viser ham nye sider af livet.
Glideflugt er en særdeles velskrevet roman om venskab, afsavn og kærlighed. Om opmærksomhed og mangel på samme. Om uventede rollemodeller og uafrystelige oplevelser. Romanen giver et overbevisende billede af en teenagers glæder og kvaler set gennem den 14-årige Gieles' øjne. Det er en morsom og rørende roman fuld af overskud og energi.
Glideflugt er Anne-Gine Goemans (f. 1971) første udgivelse på dansk. Romanen var nomineret til Dioraphte Youth Literature Prize i 2012. Anne-Gine Goemans er uddannet journalist og underviser i journalistik på Hogeschool Utrecht. Hun debuterede i 2008 med romanen Ziekzoekers (ikke oversat til dansk), som vandt Anton Wachterprijs for årets bedste debut.
Bogen udkommer d. 30. januar 2015.
Glideflugt / Anne-Gine Goemans. På dansk ved Lise Bøgh-Sørensen & Gudrun Gilhuis-Glenthøj. TURBINE 2015. ISBN: 978-87-71416497, 418 sider, vejledende pris kr. 299,95,-
Læs mere her
tags: 2008, Utrecht, roman, 2012, Rom, Mou, energi, journalist,
Glideflugt er en særdeles velskrevet roman om venskab, afsavn og kærlighed. Om opmærksomhed og mangel på samme. Om uventede rollemodeller og uafrystelige oplevelser. Romanen giver et overbevisende billede af en teenagers glæder og kvaler set gennem den 14-årige Gieles' øjne. Det er en morsom og rørende roman fuld af overskud og energi.
Glideflugt er Anne-Gine Goemans (f. 1971) første udgivelse på dansk. Romanen var nomineret til Dioraphte Youth Literature Prize i 2012. Anne-Gine Goemans er uddannet journalist og underviser i journalistik på Hogeschool Utrecht. Hun debuterede i 2008 med romanen Ziekzoekers (ikke oversat til dansk), som vandt Anton Wachterprijs for årets bedste debut.
Bogen udkommer d. 30. januar 2015.
Glideflugt / Anne-Gine Goemans. På dansk ved Lise Bøgh-Sørensen & Gudrun Gilhuis-Glenthøj. TURBINE 2015. ISBN: 978-87-71416497, 418 sider, vejledende pris kr. 299,95,-
Læs mere her
tags: 2008, Utrecht, roman, 2012, Rom, Mou, energi, journalist,
Abonner på:
Opslag (Atom)