tirsdag den 30. juni 2015

Tryg: Indbrudstyvene stjæler mest i juli


Næstefter Grækenland er Danmark det land i Europa, hvor der bliver begået flest indbrud per indbygger. Og juli er den mest indbringende måned for tyvene på hele året. De tager sig nemlig ekstra god tid, når danskerne er på sommerferie og stjæler for mere hvert sted. Smykker, ure og mobiltelefoner topper listen over mest stjålne genstande næstefter cykeltyverier.I 2014 planlagde mere end hver tredje dansker at holde sommerferie i udlandet, og intet tyder på, at færre rejser i år. Tværtimod melder rejsebranchen om rekordsalg, og det er kræs for indbrudstyvene, der i ro og mag benytter lejligheden til at tømme danskernes hjem for værdier.

Det viser en ny undersøgelse, Tryg står bag, hvor selskabet har sammenlignet statistikker for anmeldelser af indbrud de seneste otte år. Og tendensen er klar: Selv om der bliver begået flest juleindbrud, er juli-indbruddene langt mere indbringende for tyvene, da det uden sammenligning er den måned om året, hvor de stjæler mest.

- I sommerferien ved tyvene, at de har god tid i et tomt hus, fordi beboerne med stor sandsynlighed er ude at rejse. Vi har derfor årets dyreste skadeudbetalinger som følge af indbrud i juli måned, siger Charlotte Gøttler, der er forebyggelseschef i Tryg.

Og særligt værdier som smykker, mobiltelefoner, computere, tv og kontanter er i høj kurs hos tyvene. De figurerer alle på top-ti-listen over mest stjålne genstande.

Tryg har derfor fire gode råd til, hvad du kan gøre for at sikre dit hjem bedst muligt inden, du rejser på ferie.

1. Brug DNA-mærkning: Dna-mærkning er en usynlig, syntetisk væske, som du smører på alle dine værdigenstande som for eksempel smykker, computere og cykler. Væsken kan kun ses under UV-lys og kan ikke fjernes igen, og det smarte er, at væsken er personlig og bliver derfor linket direkte til ejermanden. En tidligere indbrudstyv har udtalt, at han vil gå uden om huse, der skilter med brug af dna-mærkning, fordi han ikke ønsker at blive kædet direkte sammen med det pågældende indbrud, og fordi han vil have sværere ved at afsætte de mærkede varer til hælere.

2. Få hjemmet til at se beboet ud: Det må gerne rode lidt i haven. Få gerne naboen til at parkere sin bil i din garage af og til. Fyld affald i skraldespanden og tøm postkassen. Du kan overveje at organisere samarbejdet i kvarteret gennem Nabohjælp.dk, som er gratis. Eller investere i tænd-sluk-lys eller tænd-sluk-ure på en radio, man svagt kan høre udenfor.

3. Gør det svært for tyven at komme ind i hjemmet: I langt de fleste tilfælde bryder tyven ind i huse gennem en terrassedør eller et vindue, der ikke er synligt fra vejen. Derfor er det en god idé at undersøge, om man kan sikre huset bedre der. For eksempel kan man selv montere særlige vindueslåse, som gør det meget vanskeligt at bryde vinduet op.

4. Undgå at give tyven arbejdsro: Klip for eksempel hækken ned og sørg for, der ikke er helt mørkt på grunden særligt ved døre og vinduer. Installer gerne bevægelsescencorer uden for og en alarm inde i huset. En tyverialarm alene nedbringer risikoen for indbrud med 70 procent.

Top ti over mest stjålne genstande:

- Cykler
- Smykker og ure
- Mobiltelefoner
- Tøj og sko
- Punge, tasker og kufferter
- Bærbar PC, I pads og øvrige tablets
- TV og anlæg samt udstyr
- Kontanter
- Kamera
- Solbriller
Kilde: Tryg

Indbrudsfakta: Der er noget galt i Danmark...
Danmark er det land i Europa med flest indbrud per indbygger kun overgået af Grækenland. I Danmark står det så galt til, at vi har flere indbrud per indbygger end alle vores nabolande tilsammen. Faktisk har vi syv gange så mange som Norge, fire gange så mange som Tyskland, og tre en halv gange så mange som Sverige. Og på trods af, at politistyrken i Danmark har samme størrelse som i vores nabolande er opklaringsprocenten for indbrud markant lavere i Danmark end i Norge og Sverige.
Kilde: Forsikring og Pension

Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Europa, politi, indbrud, radio, Grækenland, smykker, udland, computer, Mobiltelefon, sommerferie, 2014, DNA,

lørdag den 27. juni 2015

AQUA Akvarium & Dyrepark fejrer sommeren med spændende


Gennem hele skolernes sommerferie afholder AQUA Akvarium & Dyrepark et væld af spændende og lærerige aktiviteter for børn og voksne. AQUAs store vandlegeplads "Vandets Kraft" er nu klar til at mange glade legebørn kommer på besøg.Spændende og lærerige sommeraktiviteter for børn og voksne.
Hver dag fra d. 27. juni til og med 9. august kan alle børn og voksne komme i AQUA og få mange spændende oplevelser med dyrene. Gennem hver eneste dag kører der seks lærerige aktiviteter.

Kl. 11.00 kan gæsterne høre om odderne og være med til fodringen af dyrene.

Kl. 12.00 mødes gæsterne med dyrepasseren ved rørebassinet og her kan alle være med til at fodre fiskene.

Kl. 13.00 foregår der aktivitet ved vildsvinene.

kl. 14.00 kan man høre om bæverne og være med til fodringen af disse dejlige dyr.

Kl. 15.00 er det endnu en gang oddernes tur.

Ll. 16.00 afgår AQUAs dyrepatrulje, hvor dyrepasseren tager gæsterne med rundt i AQUA for at møde dyrene.

I AQUA er vi "Vilde med Vilje"
"Vild med Vilje" er en tankegang, der ligger bag driften af AQUAs udearealer. Idéen er at få vildhed og natur, hvor mennesker bor, arbejder og leger. "Vild med Vilje" skaber levesteder for planter og dyr, øger vores fælles kendskab til naturen og skaber sunde uderum samtidig med, at den mindskede vedligeholdelse gavner driftsøkonomien.

Blomsterne på AQUAs eng er så småt begyndt at blomstre til glæder for gæster, humlebier og sommerfugle. Kom på engen og se de smukke gule iriser, horsetidsler, agertidsler, snerler, mjødurter, malurter, lodden dueurter og storkenæb.

Kæmpe-mallen stortrives i AQUA
Sidste år på dette tidspunkt fangede lystfiskeren Morten Rasmussen fra Horsens en kæmpe-malle i en midtjysk sø, - en fangst, der overgik alle lystfiskerhistorier. AQUA blev mallens nye hjem og dengang målte den 177 centimeter og vejede 33,5 kg. Mallen blev døbt Bøvs efter at den havde spist flere troldænder og efterfølgende gylpet knoglerester op på bunden af søen. Bøvs kan nu fejre 1 års dag i AQUA og vi kan glæde os over, at han stortrives, - han vejer nu 41,2 kg. Kom i AQUA og se ham, - han bor op af en stor træstamme i "Forurenet Sø".

Oplev alle sommerens dyreunger
I år er mange nye dyrebørn kommet til verden i AQUA. Storkeungernes særdeles kærlige far, Ib, gør sit til, at storkeungerne vokser med rekordfart, da han hele tiden står klar med fisk til ungerne. Ungerne bliver i anlægget og lærer af forældrene og når de er ved at være flyvedygtige overdrages de til andre danske zoologiske haver. AQUAs fire nye legesyge sumpbæverunger trives fint, de nyder, at de nu har fået betydelig mere vand end det de var vant til. Vaskebjørneungerne bevæger sig frit i anlægget og kravler nu også i det store birketræ. De er nogle små ballademagere, som forældrene forsøger at opdrage på. Primo juni kom endnu et kuld vildsvineunger på 5 søde stribede grislinger til verden i AQUA. De følger moderen rundt og de står ofte henne ved hegnet, til glæde for AQUAs gæster.

Spørgsmål kan rettes til
Salgs- og marketingchef Laila Adamsen, tlf. 8921 2138 eller mobil 2027 0130
Akvarie- & Dyreparkchef Maiken Langvold, tlf. 8921 2140 eller mobil 2090 4603

Læs mere her

tags: Horsens, økonomi, sommerferie,

Sommerens arkitekturoplevelse i København


Sommeren igennem vil Kongens Have i København være gæstet af en spektakulær pavillon i træ, som ud over en anderledes arkitekturoplevelse vil rumme musik, teater, historiefortælling, gastronomi og foredrag.Snoren til Pavillonen OMKRING i Kongens Have klippes af Københavns stadsarkitekt, Tina Saaby, søndag den 28. juni kl 15.00

OMKRING bliver til på baggrund af en åben arkitektkonkurrence vundet af Mikkel Kjærgård Christiansen og Jesper Kort Andersen, begge arkitekter MAA.

Pavillonen er et midlertidigt arkitekturværk, der giver et nyt perspektiv på besøget i en af Københavns smukkeste parker, Kongens Have. Her mødes kulturarven og det flygtige i et helt særligt rum, en oase i byens pulserende liv, hvor det er parkens gæster, der bestemmer.

Program
Arkitektforeningen har inviteret en række kunstnere, musikere og arkitekter til at skabe events, der passer til pavillonens arkitektur. Det er blevet til et program med masser af musik, smag, ord og teater:

27. juni kl 17.00
Snigpremiere: Jimmy Nyborg Trio feat. Simon Toldam og Peter Bruun
Jimmy Nyborg på trompet, Simon Toldam på piano og Peter Bruun på trommer

28. juni kl 15-18
Åbning af pavillonen - Den røde snor bliver klippet, og der vil være talere, lidt at drikke og koncert med Dawda Jobarteh på Kora og Marika Andersen på klarinet.

2. juli kl 17.00
Jimmy Nyborg / Kresten Osgood duo (trompet og trommer)

10. juli kl 17.00
Brassboost
Lasse Ehn på trommer, Daniel Herskeda på Sousaphon , Anders Bast på saxofon og Erik Kimestad på trompet.

30.juli kl 13.00-15.00
OMKRING Picnic, v Johanne Brønnum Clausen/ Smag & Rum akkompagneret af musik med Fredrik Moth på saxofon og Ida Hvid på bas.

14. august kl 17.00
Fredrik Moth trio
Fredrik Moth på saxofon, Anders Krogh Fjeldsted på bas og Johan Dynnesen på Trommer

15.august kl 17.00
Frodegruppen 40

19. august kl 15.30
Bag om pavillonen – pavillon i "Speakers Corner"-stil om pavillonens tilblivelse, kulturarv og midlertidig arkitektur. Mød bl.a. arkitekterne bag projektet Mikkel Kjærgård Christiansen og Jesper Kort Andersen.

21. august kl.17.00
Teater v/ Nynne Roberta Pedersen

22. august 2015 kl. 14.00
Forfatterspirer fra Forfatterskolen læser værker op

Om pavillonen
Arkitektforeningen og Arkitektforeningens lokalafdeling i København udskrev i efteråret en åben konkurrence med titlen Pavillon MAA om en midlertidig træpavillon til Kongens have i København.

Pavillon MAA er en ny-fortolkning af pavillonbegrebet, inspireret af internationale forbilleder som Serpetine Gallery i London og Young Architects Program (MoMA/PS1) i New York.
Konkurrencen var åben for alle medlemmer af Arkitektforeningen, hvilket betyder at der i hvert konkurrenceteam har været tilknyttet mindst én arkitekt MAA eller stud.arch. MAA.

Pavillonen opføres i bæredygtigt, nordisk træ fra MOELVEN og bygges af tømrelever fra Københavns Tekniske Skole som et led i deres uddannelse.

Se udvalgte modeller fra konkurrencen udstillet i Arkitekternes Hus, Strandgade 27A, 1401 København K på hverdage mellem 10.00 og 15.00 i perioden 29. juni til 31. august 2015. Minus uge 29 og 30, hvor huset er lukket.

Tak til
Pavillon MAA bliver til med støtte fra Dreyers Fond, Moelven Danmark, Københavns Tekniske Skole, Akademisk Arkitektforening i samarbejde med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.

Læs mere her

tags: New York, Danmark, København, Saab, uddannelse, kunst, London, Nyborg, koncert, konkurrence, stemmer,

fredag den 26. juni 2015

De fem vigtigste must-haves til strandferien med børn


Hvis rejsen går sydpå med børnene i år, eller når den danske sommer viser sig fra sin milde side og sender sol og strandvejr, er her fem must-haves til sand, strand og vand. Fælles for alle fem er, at de er pakkevenlige, i god kvalitet, innovative og anderledes, og alle sammen skal med hjem igen – og ikke efterlades eller smides ud, når ferien er slut, eller sommeren lukker ned for i år.Bliv en haj i vandet - SwimFin
SwimFin er en moderne variant af det klassiske korkbælte. Et opdriftsmiddel formet som en hajfinne, som bliver spændt på ryggen af barnet. SwimFin er udviklet af en engelsk svømmelærer og er i dag et stort hit rundt om i hele verden. Succesen skyldes dels, at børn synes, de er mere end cool, når de spankulerer rundt som små minihajer, dels at SwimFin sikrer børn at lære at svømme hurtigere end ellers. Vælg mellem ni farver.
- SwimFin koster vejledende ud 279,95 DKK.

Meget leg i en lille pakke - Cuppi
Cuppi er et multistrandlegetøj fra det belgiske designfirma, Quut, der har specialiseret sig at designe anderledes og kreativt sand- og vandlegetøj. Med Cuppi får du en skovl, en sigte, en bold, en sand- og vandtegner, et strandspil og meget mere i en og samme pakke. Der er tre dele i sættet.
- Cuppi koster vejledende ud 59,95 DKK.

Foldbar og praktisk spand - Scrunch-bucket
På en rejse sydpå besluttede to engelske mødre at gøre noget ved et problem, de var mere end trætte af – billigt strandlegetøj i plastik, som de smed ud ved hjemrejsen. Resultatet blev Scrunch-bucket. En spand lavet i blød silikone, der er let at folde sammen og tage med alle vegne og som kan tåle frost, høj varme og solens uv-stråler uden at gå i stykker eller miste farven. Spanden kommer i otte farver.
- Scrunch-bucket koster vejledende ud 89,95 DKK.

Pakkevenlig sugekopfigur - Oogi
Selv om Moluk ikke er kendt for at designe strandlegetøj, så er meget at deres legetøj at finde på strandene hver sommer – især Bilibo-skallerne i både den store og den lille variant. Den store Bilibo bliver for eksempel ofte brugt som strandbadekar. Mere overset, men god til for eksempel bilrejsen, er sugekopfiguren Oogi. Han er også god til kufferten eller strandtasken, fordi han ikke fylder ret meget, kan tåle både vand og sand og suge sig fast på næsten hvad som helst. Oogi kommer i rød og blå.
- Oogi koster vejledende ud 99,95 DKK.

Blød og pakkevenlig bold - Scrunch-ball
Firmaet bag den foldbare og pakkevenlige Scrunch-bucket har også udviklet en bold, Scrunch-ball. Scrunch-ball er også et must-have til stranden, fordi den er let at pakke sammen og kan være i selv den mindste kuffert eller taske. Luften er lige til at tage ud, når den ikke er i brug, og den er let at puste op igen. Scrunch-ball er blød og ru i overfladen og let at gribe for selv helt små hænder. Kommer i fire farver.
- Scrunch-ball koster vejledende ud 79,95 DKK.

Alle produkter kommer fra brandhouset Andemors Verden, der kan oplyse nærmeste forhandler på www.andemors-verden.dk eller 70 203 201

Læs mere her

tags: silikone, kreativ,

torsdag den 25. juni 2015

Historiske Tordenskioldsdage i Frederikshavn


Fra den 26.-28. juni kan du komme på en historisk rejse med Tordenskiold ved roret. I flere år har man fejret Tordenskioldsdage i Frederikshavn med imponerende søslag, historiske skuespil, musik og meget mere. I år lanceres Tordenskioldsdagene i endnu større skala med et storslået set-up ved Paradiskajen, der ligger midt i byen ved havnefronten.Igen i år kan alle borgere og gæster i Frederikshavn se frem til en begivenhedsrig weekend med storslåede og historiske oplevelser fra den 26. - 28. juni.

Det endelige program for Tordenskioldsdage indeholder blandt andet et stort anlagt Åbent Hus event på Flådestation Frederikshavn. Glæd dig til nogle fantastiske dage med hæsblæsende opvisninger, Tordenskiolds-skuespil med masser af statister, store sejlskibe, søslag ved havnefronten samt koncert med Lars Lilholt Band. Det hele finder sted på havnefronten midt i byen kaldet Paradiskajen.

Det omfattende programindhold suppleres en række spændende koncerter på havnen og i midtbyen, hvor den røde musikalske tråd hentes i ung nordisk folkmusik.

Når sulten melder sig, bliver der også rig lejlighed til at udfordre sanserne. Som noget nyt har restauranterne i Frederikshavn udviklet et spændende restaurantkoncept med noget for enhver smag.



Læs mere her

tags: restaurant, koncert, Frederikshavn,

onsdag den 24. juni 2015

Nu kan din smartphone forhindre brand og indbrud


Nyt system kan øge sikkerheden i private hjem via en app til iPhone og Android. I forhold til traditionelle alarmløsninger muliggør det både kortere responstider og betydelige besparelser.Danmark ligger år efter år i toppen af de europæiske indbrudsstatistikker. I 2014 blev der ifølge Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter registreret 36.000 indbrud i danske hjem, hvilket betyder, at vi har flere indbrud per indbygger end Tyskland, Norge og Sverige tilsammen. Det vil et nyt tiltag fra aarhusianske Alarmhjælp.dk nu gøre noget ved. Virksomheden har netop lanceret et alarmsystem, der styres via mobilen. Systemet er baseret på en app, der enkelt kobler en traditionel tyverialarm sammen med husstandens egne samt naboers og bekendtes smartphones. Man vælger selv hvis.

– I dag har alle en smartphone på sig, og i vores nye tjeneste kombinerer vi dem med traditionelle alarmsystemer, som der findes tusindvis af i de danske hjem. Appen giver en melding, hvis alarmsystemet detekterer røg eller registrerer et indbrud, og systemet finder via smartphonen den nærmeste person, som hurtigst kan komme frem. Typisk vil en person kunne være fremme i løbet af få minutter med systemet, mens det ofte tager en halv time for alarmselskabernes vægtere at komme frem. Især ved brand er det alt for sent, forklarer Søren Aldenryd, iværksætteren bag Alarmhjælp.dk.

Det nye system er baseret på, at man ejer sin egen alarm, og kan kobles sammen med allerede installerede alarmer såvel som nye, der gøres mere effektive. Samtidig kan der tilkobles webkameraer til systemet, så man via mobilen kan sikre sig, at der er tale om en reel alarm, før man reagerer. Endelig kan systemet også overvåge de installerede alarmsystemer og sikre, at de virker, som de skal. Brugertests fra Alarmhjælp.dk viser, at systemet samlet skaber en øget følelse af tryghed hos dets brugere, og den månedlige pris er 29 kroner, hvilket er en brøkdel af prisen på et normalt alarmabonnement.

Fem gode sikringsråd
Eksperterne hos Alarmhjælp.dk, der også har udgivet en gratis e-bog om tyverisikring, har opstillet fem generelle forholdsregler, som man bør tage for at sikre sin bolig mod indbrud og brand:

1. Sørg for at sikre huset med gode låse på døre og vinduer.
2. Beskær hække og træer, så indbrudsforsøg nemmere kan opdages af naboer eller forbipasserende.
3. Anskaf en brandalarm, der kan sende meldinger ved brand- og røgudvikling. Det er særlig vigtigt, hvis der bor husdyr i hjemmet. Alarmen kan kobles på Alarmhjælp.dk's app.
4. Installer en tyverialarm, der stresser tyven og kan sende meldinger. Gode alarmråd findes på www.alarmtips.dk. Alarmen kan kobles på Alarmhjælp.dks app.
5. Få dine naboer eller bekendte til at sætte bilen foran huset, tømme postkassen og fylde noget i skraldespanden, når I tager på ferie.

Alarmhjælp.dk sammenkæder dit hjems alarmsystem med en app, som giver besked, hvis der registreres en uønsket hændelse i boligen. Du kan let tilkoble dine naboer eller bekendte til systemet, så hjemmet er sikret, når du er på arbejde eller ferie. Servicen koster 29 kroner månedligt, hvilket er under en tiendedel af prisen for mange traditionelle alarmservices.

Læs mere her

tags: Danmark, euro, Sverige, Norge, Tyskland, bilen, indbrud, Android, stress, husstand, iPhone, kamera, 2014,

tirsdag den 23. juni 2015

Skal naboen også bidrage til vejens vedligehold


Det er netop blevet afprøvet ved en retssag, der er ført på vegne af et vejlaug i et sommerhusområde. Tvisten om udgifter til vedligeholdelse af vej stod i retten mellem en beboer i sommerhusområdet og vejlauget i samme område.Undgå konflikter med en tinglysning

I området havde man tidligere haft to grundejerforeninger, og på en generalforsamling for godt ti år siden, blev det besluttet at overdrage vejvedligeholdelsen til et vejlaug. Da området stod over for en større renovering af en dårlig vedligeholdt vej, og medlemmerne af vejlauget derfor havde udsigt til en kontingentstigning, opstod der imidlertid en tvist.

En af beboerne var utilfreds med kontingentstigningen og gav udtryk for, at hun ikke havde været medlem af vejlauget tidligere, og derfor ikke ønskede at være bundet af vejlaugets vedtægter. Hun havde imidlertid betalt kontingent til vejlauget gennem flere år, hvorfor dette kunne afvises.

- Juridisk er det sådan, at man ikke kan tvinges til at være medlem af en frivillig grundejerforening eller et frivilligt vejlaug med mindre, det står opført i lokalplanen eller er tinglyst på ejendommen, når man køber den, forklarer advokatfuldmægtig Thomas A. Mikkelsen fra ADVODAN i Billund og uddyber

- I dette tilfælde stod det hverken i lokalplanen eller var tinglyst på ejendommen, men medlemskab eller ej så skal alle, der bor i området og benytter vejen, deles om vedligeholdet af den. Såfremt vejen ikke vedligeholdes, kan kommunen afholde et vejsyn, hvor omfanget af omkostninger til vedligeholdelsen afgøres.

I den pågældende sag mellem beboeren og vejlauget vandt vejlauget sagen, Det skete, fordi retten lagde til grund, at beboeren med sin kontingentindbetaling havde anerkendt sit medlemskab af vejlauget og derfor havde pligt til at betale det fastsatte kontingent.

Advokatfuldmægtig Thomas A. Mikkelsen fra ADVODAN i Billund, der førte sagen på vegne af vejlauget, udtrykker tilfredshed med dommen og siger;

- Hvis man vil undgå retssager som denne, skal medlemskabet af vejlauget tinglyses på hver enkelt ejendom i området. Det er en mere ligetil løsning end en ændring af lokalplanen, som i de fleste tilfælde vil være svær at få gennemført. Med tinglysningen undgår man eventuelle tvister med kommende ejere af ejendomme i området, som ikke vil kunne tvinges ind i vejlauget, fordi de ikke tidligere har betalt kontingent, og med en tinglysning ved såvel eksisterende som kommende medlemmer af vejlauget, hvad de har at forholde sig til.

Læs mere her

tags: retssag, Billund, retten, Advokat, omkostninger, vejlaug, grundejerforening,

søndag den 21. juni 2015

Tillykke med valget


Foreningen Far samarbejder med alle politiske partier og ser frem til en positiv familie reform for glade børn og gode skatteborgere for sund velfærd. Vi skal have alle børn og forældre med i fremtidens velfærdssamfund.For de fleste mennesker og skatteborgere, som betaler velfærden er børnene det vigtigste. En familie reform er afgørende for bæredygtig vækst, beskæftigelsen, retssikkerheden og livskvaliteten for børn og borgere.

Foreningen Far anbefaler den kommende Regering at gennemføre en Familiepakke I, II og III med forebyggelse, ligestilling og kvalitetssikring af det moderne familieliv i lovgivning og praksis.

FAMILIEPAKKE I: Her-og-nu lov og praksisændringer
• Digital post til begge forældre om egne børn
• Frit valg for ligeværdige forældre til at lave egne aftaler
• Kvalitetssikring af offentlige børne-, familie- og socialsager

FAMILIEPAKKE II: Ligestilling af det moderne familieliv
• Lovreform af familie lovgivningen fra 1900 tallet
• Kultur og struktur ændring med ligestilling af alle børn, begge forældre og alle familier
• Et lærende familie system og samling af de 10-12 familie love i 9 ministerier - i et familie ministerium

FAMILIEPAKKE III: Forebyggelse og kvalitetssikring
• Barsel til begge forældre via udvidelse, øremærkning eller overførsel til anden forælder
• Familiegrupper og familiecentre med rådgivning og mægling der virker
• Borgertilfredshedsmålinger og ægte statistik

For kvinder og mænd handler det ikke om hvad vi hver især kan skabe, men hvad vi kan skabe sammen. Danske familier i alle deres mangfoldige former er fantastiske og danner grundlag for den kærlighed, omsorg og tryghed som skaber et sundt Danmark for alle mennesker.

"Børn er dejlige. De er det vigtigste, vi har. Hvis vi bliver spurgt om, hvad der betyder mest for os i livet, så vil de fleste svare: Vores børn. Det vil jeg i hvert fald. Men børn er ikke kun vigtige for deres forældre og bedsteforældre. De er vores fælles fremtid." udtalte Danmarks første kvindelige Statsminister i sin nytårstale den 1. januar 2015.

Tak til Danmarks første kvindelige statsminister. Mænd og kvinder, drenge og piger skal have samme frihed i Danmark. Foreningen Far vil altid arbejde humanitært for alle børn og hele familien.

STØT FORENINGEN FAR
Bliv medlem på foreningenfar.dk eller send sms FAR til 1231 og støt med 100 kr. plus alm. sms takst. Vi har brug for din stemme og dit medlemskab. Vi skaber en positiv forandring og et sundt Danmark i fællesskab!

Læs mere her

tags: Danmark, statsminister, politi, nytår, lovgivning, nytårstale, retssikkerhed, livskvalitet, beskæftigelse,

lørdag den 20. juni 2015

Lav din egen urtehave


Ny bog give dig en guide til dyrkning af urte og kulinarisk anvendelse af urterne. Det er en kombineret havebog og kogebog.Krydderurter sætter prikken over i'et i enhver ret, og denne bog er frugten af samarbejdet mellem en gartner og en kok.

Bogens første halvdel hjælper læseren i gang med dyrkningen af egne krydderurter, mens den anden halvdel er fuld af udsøgte kulinariske retter, hvor omdrejningspunktet selvfølgelig er brugen af friske krydderurter fra egen have.

Krydderurter er som regel nemme at dyrke, og da de ofte trives fint i krukker, er det et godt sted at starte for nye haveejere og folk, som ikke har så megen plads til rådighed. Selv med en beskeden arbejdsindsats kan man høste grønne, friske, sunde krydderurter til et væld af forskellige, lækre retter. Bogens opskrifter er udførligt beskrevet, og der er både gode, gamle kendinge og spændende nye variationer.
Det er nemt, sjovt og lækkert!

Bogen udkommer 18. juni 2015

Lav din egen urtehave // Lisa Baker Morgan & Ann McCormick // På dansk ved Gitte og Pia Sloth Poulsen // TURBINE, Aarhus 2015 // ISBN: 9788740601657 // 173 sider
Vejledende pris: 249,95 kr.

Læs mere her

tags: Vejle, krydderurter, frugt,

fredag den 19. juni 2015

Tjek tilladelser og forsikringer inden studenten springer ud


Inden for den næste uges tid springer landets glade studenter ud, og studenterkørsel og et stort antal fester venter forude. I den forbindelse er der et par vigtige ting, man bør have styr på.Studenterkørsel er en festlig tradition, som mange nye studenter ser frem til. I langt de fleste tilfælde foregår det på ladet af en lastbil, og da det normalt er ulovligt at transportere mennesker på ladet af eksempelvis en lastbil, skal der søges om tilladelse hos politiet.

Polititilladelsen er først gyldig, når køretøjet er synet og har en påtegning fra synsvirksomheden, hvor det fremgår, at køretøjet er godkendt til den type af kørsel. Derudover er der visse andre krav, fx at kørslen ikke må foregå på motorvej.

Glem ikke forsikringerne
Som kommende student eller som forældre til en kommende student bør man først og fremmest sikre sig, at der er styr på de forskellige tilladelser, men det er jo naturligvis ikke nogen garanti mod eventuelle ulykker, lyder det fra erstatningsadvokat Berit Møller Lenschow fra ADVODAN.

"Det er desværre tidligere sket, at studenter er faldet af vognen under studenterkørslen. Derfor er det vigtigt at tjekke, at køretøjet er dækket af en motoransvarsforsikring og den lovpligtige erhvervsansvarsforsikring til studenterkørsel. Sker der en ulykke, vil den tilskadekomne være dækket af disse forsikringer," fortæller advokaten.

Ulykker og alkohol
At de fleste studenter tager godt for sig af de alkoholiske drikke, er ingen hemmelighed, men det betyder samtidig, at risikoen for ulykker stiger. Faren ved det er desværre, at man risikerer, at ens ulykkesforsikring ikke dækker.

"Hvis en skade skyldes en soloulykke, fx at man vrider om på foden på dansegulvet, skal man være opmærksom på, at ulykkesforsikringen typisk ikke dækker, hvis personen er beruset, når ulykken sker. Man kan altså risikere at kigge langt efter en eventuel erstatning, hvis skaden skyldes beruselse, siger Berit Møller Lenschow og uddyber:

"Hvis det derimod er en anden person, der er skyld i en skade, fx hvis en klassekammerat i kådhed eller fuldskab skubber en anden person i et springvand, og personen falder uheldigt og brækker håndleddet, er der tale om en noget anderledes situation. Her vil man nemlig kunne rette et erstatningskrav mod klassekammeraten".

Klassekammeratens ansvarsforsikring vil normalt dække i sådanne tilfælde, men hvis forsikringsselskabet vurderer, at kammeraten har handlet groft uagtsomt eller et højt alkoholindtag er skyld i ulykken, kan man risikere, at forsikringen ikke dækker, og så er der faktisk kun én til at betale; nemlig klassekammeraten selv.

Er situationen den, at der også er "egen skyld" i den situation , hvor man bliver skubbet, kan det betyde en reduktion af erstatningen.

4 gode råd til kommende studenter:

• Pas på hinanden og drik med måde
• Husk ulykkesforsikringen
• Tjek at køretøjet til studenterkørslen har en polititilladelse, og at køretøjet er blevet synet
• Tjek at køretøjet er dækket af en motoransvarsforsikring og den lovpligtige erhvervsansvarsforsikring til studenterkørsel

Læs mere her

tags: beruset, lastbil, politi, forsikringsselskab, virksomhed, motorvej, ulykker,

Midtsommerfest i Tivoli


Tivoli fejrer sankthansaften efter alle kunstens regler med mad, forlystelser, musik og en lys sommeraften - Og gæsterne skal selvfølgelig ikke undvære det obligatoriske bål. Fejringen starter på Plænen den 23. juni kl. 17:00, hvor Tivolis Symfoniorkester spiller Tivoli-toner af bl.a. H.C. Lumbye og Johann Strauss. Bålet tændes på Tivoli Søen klokken 21:30, hvorefter Midsommervisen, der i år runder 130 år i år synges.Herefter fortsætter aftenen nede ved Tivoli Søen mellem broen og Færgekroen, hvor sankthansbålet klokken 21:30 tændes ude på søen til tonerne af Tivoli-Gardens lurblæsere. Mens de første flammer tager fat i bålet, synger Københavns Drengekor med baryton Bo Skovhus i spidsen Holger Drachmanns Midsommervisen der i år runder 130 år (1885)

Medbring madkurv
Aftenen kan let kombineres med en familietur i forlystelserne. Alle Havens boder og forlystelser, både de gamle kendinge og de helt nye, har åbent som normalt. Sankthansmiddagen kan nydes på en af Tivolis restauranter, eller man kan selv pakke en madkurv og nyde den på de grønne plæner i Carstensens have. Når de sidste gløder i bålet er slukket starter et nyt, betagende syn, når Tivoli Illuminationer på Tivoli Søen går i gang kl. 22.45. Børn op til 8 år har i øvrigt gratis adgang til Haven, hvis nogen skulle have glemt det.

Pressechef i Tivoli Torben Plank siger:
"I gamle dage var midsommernatten fyldt med magiske kræfter og Sankthans er med tiden blevet blandt sommerens mest stemningsfulde fester i Tivoli. Der findes da heller ikke noget mere dansk end lyse nætter, knitrende bål og fællessang tilsat lidt forlystelses-sus i maven. Ingen kan sige sig helt fri af den stærke midsommermagi, når man står i skæret fra Sankthansbålet."

Tivolis Koncertsal
Aftenen fejres også i Tivolis Koncertsal, hvor Københavns Drengekor og baryton Bo Skovhus kl. 19.30 fejrer midsommeren og 150-året for Carl Nielsens fødsel. På programmet er lieder og korsange af Carl Nielsen og Johannes Brahms, foruden en række af Carl Nielsens mest kendte og elskede sommersange.

Læs mere her

tags: København, restaurant, Tivoli, kunst, Strauss,

torsdag den 18. juni 2015

DR, TV2 og Radio 24syv politianmeldt for bagvaskelse af advokater


DR, TV2 og Radio 24syv fremsatte i udsendelser den 12. marts 2015 og senere påstande og beskyldninger om at advokat skulle optræde uetisk og konfliktoptrappende og bruge ulovlige metoder. Beskyldningerne og påstandene var usande. De 2 advokater, som blev fremhævet i udsendelserne advokat og mediator Vivian Jørgensen og advokat og mediator Pia Deleuran har nu politianmeldt medierne for bagvaskelseDR, TV2 og Radio 24syv politianmeldt for bagvaskelse

Flere store danske medier er i dag blevet politianmeldt for bagvaskelse. Det er to familieretsadvokater og mediatorer, Vivian Jørgensen og Pia Deleuran, der står bag anmeldelsen.

Bagvaskelsen fandt sted som et koordineret anslag mod advokaternes virke og beskyttelsen af børn mod overgreb i perioden fra 12. marts 2015 og senere. I den periode bragte de nævnte medier flere indslag og programmer, som fremstillede advokaterne som uetiske "brodne kar", der opfordrede deres klienter til at lyve og til at komme med falske anklager med henblik på at vinde en samværssag i Statsforvaltningen.

- Hverken advokat og mediator Vivian Jørgensen eller jeg er nogensinde blevet kritiseret af Advokatrådet for vores arbejde for fædre eller mødre. Vi har udført vores virke med den største samvittighed til gavn for samfundet i mange år, udtaler advokat og mediator Pia Deleuran.

Alligevel blev vi helt uberettiget og meget overraskende hængt ud som tilhørende en gruppe af advokater, som skulle bruge ulovlige metoder ud fra nogle påståede lister, udarbejdet af Foreningen Far.

Bagvaskelsen blev muliggjort ved at mor og barn i en overgrebssag ikke kom til orde. Faren og ikke barnet blev i udsendelserne fremstillet som hovedpersonen i en samværssag. Efter lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er det ellers barnet som er den vigtigste person i sådan en sag. Barnet har en ubetinget ret til beskyttelse og en betinget ret til samvær. I udsendelserne blev det fremstillet omvendt.

De to advokater udtaler, at siden forældreansvarsloven trådte i kraft 1. okt. 2007 har de dagligt set, at i sager med mistanke om overgreb bliver samvær anset for at være vigtigere end beskyttelsen af børn mod overgreb. Det er i strid med barnets menneskerettigheder. Vi har derfor siden 2008 arbejdet for at oplyse om konsekvenserne af forældreansvarsloven. Det er formentligt hovedårsagen til angrebet på os.

Pressehetzen mod de to advokater og mod advokatstanden var et angreb på retsstaten og på grundlæggende menneskerettigheder, såsom en retfærdig rettergang, beskyttelse mod overgreb og ytringsfrihed.

- Budskabet synes at være en opfordring til mødre og deres advokater om ikke at videregive udtalelser fra barnet om overgreb eller observationer af adfærdsændringer hos barnet efter samvær til myndighederne. Der skal tilsyneladende samarbejdes for enhver pris. Det er vi ikke enige i, for det betyder, at barnet ikke er beskyttet mod overgreb, oplyser advokat og mediator Vivian Jørgensen.

Mødre har som andre parter krav på en retfærdig rettergang og adgang til en advokat, som de selv vælger og til at oplyse sagen set fra deres synspunkt, forklarer Vivian Jørgensen. Både barn og mor har krav på beskyttelse mod overgreb. Mødre og deres advokater har efter loven ret til og krav på at ytre sig på relevant måde også om mistanker om overgreb, når barnet fortæller, at det er blevet overgrebet under samvær.

Gennem de seneste tre måneder, hvor advokaterne har arbejdet med at samle bevismateriale ind, har de oplevet, at beskyttelsen af børn og mødre, som oplever sig overgrebet af barnets far, er blevet endnu værre. Det kan være en direkte følge af de udsendelser, der blev bragt 12. marts 2015 og i tiden derefter, oplyser advokaterne.

Et eksempel er den unge mor til to små børn på 4 og 1 år, Sascha, der i dag har siddet 40 dage i forvaring i Vestre Fængsel. Hendes forseelse er, at hun ønsker at beskytte sin 4-årige datter mod at blive udleveret til faren, fordi faren har truet med at slå moren ihjel og med at kidnappe datteren til Libanon. Moren har gentagne gange oplevet sig overgrebet af faren, også mens datteren var tilstede. Hun frygter, at datteren under et uovervåget samvær bliver overgrebet.

Alligevel har de danske myndigheder besluttet, at barnet skal udleveres til faren. Og de er villige til at bruge tvang og sågar til at spærre moren inde, indtil hun udleverer barnet. Med så voldsomt et indgreb i menneskers liv, skulle man tro, at Saschas sag har været realitetsbehandlet af retten. Men det er ikke tilfældet. Det er alene en sagsbehandler i Statsforvaltningen, der har realitetsbehandlet samværssagen. Og i Statsforvaltningen er der ikke den retssikkerhed, som der er i retten.

Heldigvis er der håb for Sascha og mange andre i lignende situationer. Højesteret vil nemlig behandle Saschas sag om kort tid. Højesteret kan forventes bl.a. at tage stilling til om menneskerettighederne er overholdt i loven og i praksis i hendes sag. Afgørelsen kan få stor betydning for behandlingen af andre sager under forældreansvarsloven.

Læs mere her

tags: 2008, politi, retten, TV2, Advokat, ulovlige, 2007, retssikkerhed, samvittighed, ytringsfrihed,

tirsdag den 16. juni 2015

Har dit forsikringsselskab godkendt din sommerferie


Sommerferien står for døren og rejsebranchen melder om rekord i antal solgte ferierejser. Men hvert år kommer flere danskere galt afsted, fordi de rejser på ferie med en sygdom eller skade, som de har glemt at informere deres forsikringsselskab om. Og så kan ferien hurtigt blive en trist og dyr fornøjelse, når rejseforsikringen pludselig ikke dækker.Det er formentlig det sidste, du tænker på, når du hiver kufferten ned fra loftet og sommertøjet op fra kælderen. Men er du syg eller kommet alvorligt til skade inden for to måneder før din rejse, skal dit forsikringsselskab faktisk give dig grønt lys til at rejse, hvis du vil sikre dig, at din rejseforsikring dækker dig, når du har forladt landet.

- Vi oplever desværre hvert år, at der er nogen, der kommer i klemme på deres ferie, hvor de tager som en selvfølge, at deres rejseforsikring dækker, hvis deres sygdom eller skade bliver forværret under deres rejse. Og det ødelægger ikke bare ferien, det kan også blive en meget dyr affære for patienten, der selv skal betale alle udgifter til hospitalsbesøg, medicin, hjemtransport og så videre, fortæller Bente Dyrlund, cheflæge hos Tryg.

Hun understreger, at hverken ens praktiserende læge eller sygehuspersonale af nogen art kan give den medicinske forhåndsgodkendelse, det er kun forsikringsselskabernes læger.

- Det betyder selvfølgelig ikke, at du skal haste til telefonen for at tjekke, om du kan rejse på ferie, hvis du for eksempel har haft influenza, været forkølet eller haft bihulebetændelse inden for de seneste to måneder før din rejse. Til gengæld er dit flyselskab i sin gode ret til at afvise, at du må gå ombord på flyet, hvis du rejser, når du er syg. Men reglen for, hvornår du skal søge om forhåndsgodkendelse er, at der skal være sket væsentlige ændringer i dine helbredsforhold, forklarer Bente Dyrlund.

Hun kommer derfor med en række gode tommelfingerregler for, hvornår du skal søge om forhåndsgodkendelse, og hvornår det ikke er nødvendigt:

Du skal søge, hvis du har en alvorlig lidelse. Det kan for eksempel være kræft eller en svær lunge- eller hjertesygdom, fordi der kan være risiko for, at en rejse kan forværre dit helbred, når din almene tilstand i forvejen er svækket.

Du skal søge, hvis du har fået behandling for en skade, for eksempel et brækket ben eller arm inden for to måneder før din afrejse, og du stadig har bandage på og ikke er fuldt mobil. Du skal i dette tilfælde også kontakte flyselskabet inden afrejse. Er bruddet derimod helet, og du er fuldt mobil igen er det ikke nødvendigt.

Du skal søge, hvis du afventer eller er i gang med et større udredningsforløb i sygehusvæsnet eller afventer en operation. Hvis du har gennemgået en mindre operation, der er veloverstået, og du igen er rask, er det derimod ikke nødvendigt.

Du skal søge første gang, du rejser efter du er fyldt 80 år, derefter er det kun nødvendigt, hvis der sker væsentlige ændringer i dine helbredsforhold. Det er dog ikke nødvendigt at søge, hvis du bare skal en smuttur over grænsen til for eksempel Tyskland eller Sverige.
Du skal søge, hvis du er gravid, og din graviditet har været kompliceret. Det gælder både, hvis du er gravid, inden du bestiller rejsen, eller hvis du bliver det, før du skal rejse. Du bør også tjekke reglerne for gravide hos det rejseselskab, du har valgt. Din afbestillingsforsikring dækker for eksempel ikke, hvis rejseselskabet afslår at tage dig med på rejsen.

Hvis du er kronisk patient, skal du ikke søge om forhåndsgodkendelse alene fordi, du har en kronisk sygdom. Det skal du kun, hvis har fået ny eller akut behandling inden for to måneder før din afrejse. Du skal derimod altid søge, hvis du får konstateret en kronisk sygdom inden for to måneder inden, du skal afsted.

Du skal søge, hvis du er kronisk patient og får foretaget væsentlige medicinændringer inden for to måneder før din afrejse men ikke, hvis det kun gælder mindre justeringer.

Du skal søge om forhåndsgodkendelse senest fem hverdage før, du rejser, og det foregår i dag elektronisk. Er du i tvivl, om hvorvidt, det er nødvendigt i forhold til det, du fejler, så tag for en sikkerhedsskyld testen her: https://mf.sos.eu/#intro

Læs mere her

tags: hospital, Sverige, Tyskland, medicin, forsikringsselskab, sygehus, afbestillingsforsikring, sygdom, helbred, hjertesygdom,

søndag den 14. juni 2015

Tør du at lade mobilen blive hjemme og bruge en weekend som skovarbejder i 1930


Har du og din familie lyst til en ferieudfordring, hvor I skal bo tæt sammen uden strøm, varmt vand, telefon og internet i et par dage Og har I lyst til at tage på en tidsrejse til årene omkring 1930 Så har Gammel Estrup – Herregårdsmuseet et helt specielt tilbud til jer i sommerferien.I udvalgte weekender giver Gammel Estrup – Herregårdsmuseet familier mulighed for at bo i museets gamle Skovarbejderhus. Skovarbejderhuset er restaureret og indrettet, som det så ud omkring år 1930, hvor skovarbejder Niels Brøsted, hans kone Mathilde samt deres tre børn boede i huset. Niels havde sin daglige gang i skoven imens Mathilde stod for husholdningen i det lille skovarbejderhus:

"Feriegæsterne, der skal bo i huset, får mulighed for at leve ligesom familien Brøsted. Meningen er, at man skal lade mobil, iPad og andre moderne fornødenheder blive hjemme og så ellers prøve kræfter med den simple livsstil, som var vilkårene for en skovarbejderfamilie i 1930", forklarer museumsinspektør Marie Kirstine Elkjær.

Samvær på den gammeldags måde
Tanken med projektet er, at give gæsterne et unikt indblik i livet, som det udfoldede sig for en arbejderfamilie på landet i gamle dage. Museet vil bruge erfaringerne fra familierne i formidlingen fremover, og håbet er, at gæsterne også vil få noget ud af besøget på et mere personligt plan:

"Vi håber selvfølgelig, at det vil få folk til at reflektere over deres egne liv og ikke mindst de mange materielle goder og bekvemmeligheder, som vi omgiver os med i dag. Vi oplever jævnligt, at folk, der besøger museet, efterspørger autentiske oplevelser, hvor man kan være sammen som familie uden konstant at få samværet afbrudt og forstyrret af tv og telefoner, internet og Facebook, og det vil vi gerne prøve at imødekomme med det her lidt specielle museumstilbud", siger museumsinspektøren.

Simpel mad laves på brændekomfuret
Og der er tale om en meget autentisk oplevelse. Skovarbejderhuset er nemlig ikke udstyret med hverken strøm eller vand. Maden skal altså laves på det originale gamle brændekomfur, der også er den centrale varmekilde i det lille hus. Som skovarbejder skal man selv sørge for at hugge brænde, fyre op og lave mad. Museet sørger for råvarer, så man kan lave klassisk husmandskost med for eksempel kartofler, æg, flæsk og brød. Og om aftenen er lyskilden petroleumslamper, der skal bæres med udenfor på dasset, når man skal på toilettet. Undervejs i opholdet skal man også tage imod gæster, der besøger huset i skoven.

"I museets åbningstid er Skovarbejderhuset åbent for museets gæster, så som overnattende familie skal man være indstillet på også at
være vært og gerne byde nysgerrige gæster på en kop kaffe og en snak om livet og ens egne erfaringer som skovarbejder", fortæller Marie Kirstine Elkjær.

Læs mere her

tags: internet, Facebook, råvarer, museum, sommerferie, kaffe, livsstil,

lørdag den 13. juni 2015

Brændende muffins til Sankt Hans festen


De fine små brændende muffins er perfekte at tage med til Sankt Hans festen. Bålflammerne er lavet af gul og rød fondant, som er blandet, så de får en let marmoreret og flammende effektSankt Hans er sommerhygge med bål, båltaler og fællessang med Midsommervisen. Bålene varsler, at lyset vender, og at det nu går mod mørkere tider. Ved sådanne overgange troede man i gamle dage, at der var frit spil for overnaturlige kræfter.

Det er af denne grund, vi har den gamle tradition med at brænde en "heks" på Sankt Hans-bålet. For at sikre, at de onde kræfter, der er på spil denne nat, ikke får plads i den kommende tid, men derimod sendes helt til Bloksbjerg.

Sankt Hans muffins, 12 stk.
200 g hvedemel
1,5 tsk. bagepulver
1 pose mandelmel
En halv tsk. fint salt
3 æg str. M
150 g sukker
100 g smeltet smør
1 dl mælk
100 g Original Odense Marcipan, revet
100 g Chokoladeknapper, hvid

Topping
150 g flormelis
150 g blødt smør
Rød & gul frugtfarve
Odense gul og rød fondant

Tilberedning "fondant-flammer"
Ælt en halv pakke rød og en halv pakke gul fondant sammen, så du får en orange grundfarve. Bland herefter med resten af den gule og røde, uden at blande farverne helt sammen. Det skal gerne se lidt marmoreret ud. Rul fondantblandingen ud på et bord til ca. 2 mm tykkelse, brug en smule flormelis, hvis fondanten hænger i bordet. Skær flammer ud som på billedet, de skal ikke være ens, men være forskellige i form og størrelse. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og tør dem i ovnen ved 50 grader i en time. Lad dem køle helt af uden for ovnen.

Tilberedning muffins
Bland mel, bagepulver, mandelmel og salt i en skål og sæt til side. Pisk æggene med sukkeret til blandingen er lys, tyk og skummende. Sigt melblandingen i æggesnapsen og tilsæt smeltet smør og mælk. Vend dejen sammen med en dejskraber og tilsæt revet marcipan og chokoladeknapper. Fyld kageformene 2/3 dele op med dejen og bag dem i ca. 20 minutter i ovnen ved 180° C, til de er hævede og gyldenbrune på toppen.

Pisk smørret med flormelis til blandingen er tyk, hvid og luftig, og tilsæt frugtfarve til cremen har en fin orange farve. Fyld cremen på en sprøjtepose med en rillet sprøjtetylle i spidsen. Træk smørcremen i riller som på billedet, og placer fondantflammerne inde midt imellem.
Tip: Fondant kan købes på Odense Marcipans webshop i mange farver.

-------

Til redaktionen:
Ønskes opskriften fra Odense Marcipan anvendt i online
medier skal www.odense-marcipan.dk" oplyses som kilde.

Læs mere her

tags: chokolade, Odense, muffin, frugt,

fredag den 12. juni 2015

Dan Frost: Nye øjenlinser har gjort cykellivet lettere


Den tidligere topcykelrytter og sportsdirektør for flere store, professionelle cykelhold har takket være en avanceret øjenoperation smidt brillerne for bestandigt. Indgrebet har forbedret kvaliteten af et aktivt liv.Dan Frost var 1980'ernes ubestridte konge i dansk banecykling, og det var på den 333 meter lange oval, at københavneren hev de største trofæer hjem. VM i pointløb i 1986 og OL i samme disciplin i 1988, for blot at nævne to. I de seneste ti år har det dog knebet med at læse indgraveringerne i de mange pokaler, og den nu 53-årige Dan Frost har efter et årti med stadig tykkere brilleglas valgt at få foretaget en øjenoperation. Han er dermed en af de mange i landet, der får skiftet sine naturlige øjenlinser ud med et par avancerede kunstige linser.

– Da jeg var omkring 45 år, begyndte mit syn som så mange andres at blive dårligere. Jeg blev nødt til at købe nye briller med højere styrke hvert andet år. Brillerne havde jeg med overalt – også på cyklen. Hvis jeg skulle læse en sms eller finde vej på GPS'en, måtte jeg først stoppe op og finde brillerne frem. Det er ikke altid lige populært, når man kører sammen med tredive andre, siger Dan Frost, der ofte selv fører an på de strabadserende cykelrejser over kendte bjergtinder, han arrangerer sammen med sin hustru Isabelle.

Piece of cake
Operationen blev foretaget på privatklinikken EuroEyes' afdeling i Søborg, og begge øjne havde på blot en halv time fået nye linser af den avancerede trifokale type. De gør det muligt at leve resten af livet helt uden brug af hverken almindelige briller eller læsebriller. Samtidig har cykelrytteren med de 19 danmarksmesterskaber på forhånd garderet sig mod grå stær, da de nye linser aldrig vil ændre sig. Han havde længe overvejet operationen, men fik det sidste, nødvendige skub af sin gode ven, tidligere OL-guldvinder i sejlads Jesper Bank, der har fået foretaget et lignende indgreb hos EuroEyes.

– Han fortalte mig, at operationen var "a piece of cake", og at den ville ændre mit liv. Det var vigtigt for mig at få en anbefaling fra en, jeg stoler på. Og han havde helt ret. Det forløb fuldstændig uden smerter, og allerede 20 minutter efter operationen var mit syn meget skarpere, end det har været i mange år. Særligt mit liv på cyklen er meget nemmere nu, hvor jeg ikke skal jonglere rundt med briller og solbriller med styrke, mener Dan Frost.

Ved den første kontrol, 24 timer efter operationen hos EuroEyes, var både lægerne og han meget tilfredse med resultatet.

– Jeg kan allerede læse ting, jeg ikke kunne drømme om før, og føler mig minimum ti år yngre, smiler verdensmesteren.

EuroEyes består af 23 klinikker i Danmark, Kina og Tyskland, som korrigerer synsfejl med linseudskiftning samt nyeste laserteknologi. Klinikkerne har behandlet over 300.000 patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Desuden opereres stadig flere for alderssyn for at undgå brug af læsebriller.

Læs mere her

tags: Danmark, Tyskland, mesterskab, direktør, kunst, 1988, sportsdirektør, Kina, OL, teknologi,

Aarhus Stift: biskoppens sidste gudstjeneste


Meningerne om biskop over Aarhus, Kjeld Holm, er mange. Provokatør, debattør, "frafalden" eller folkekirkens progressive frontfigur. Den 21. juni holder biskoppen sin afskedsgudstjeneste i Aarhus Domkirke.I sit virke som biskop over Aarhus Stift i 21 år, har biskop Kjeld Holm prædiket i mange af stiftets kirker. Hans sidste gudstjeneste som biskop er en afskedsgudstjeneste, som finder sted den 21. juni i Aarhus Domkirke.

I kirkelige kredse har Kjeld Holm gennem årene været en kontroversiel figur, der både er blevet betegnet som provokatør, politiker, udbryder og frontfigur. Blandt andet var han næsten to årtier før vedtagelsen en aktiv fortaler for homoseksuelle vielser i folkekirken, ligesom han har blandet sig aktiv i både asyldebatten og andre politiske "varme kartofler".

Blandt de mange områder Kjeld Holm gennem årene har været involveret i, som ligger uden for det kirkelige arbejde, kan nævnes at han siddet i Nævnet for Etnisk ligestilling, siddet i en række bestyrelser fx ved Institut for Menneskerettigheder, ved Aarhus Universitet og Marselisborg Gymnasium. Den flittige biskop er desuden forfatter til og oversætter af en lang række bøger. Holm er oprindeligt mag.art. i idéhistorie og tog senere en teologisk embedseksamen. Han har blandt andet arbejdet som adjunkt ved Aarhus Universitet, som sognepræst og altså de sidste 21 år som biskop.

Officielt fratræder Kjeld Holm sin stilling den 31. juli, hvorefter domprovst i Aarhus Domprovsti, Poul Henning Bartholin tiltræder som konstitueret biskop indtil den nyvalgte biskop, Henrik Wigh-Poulsen indtræder i sit embede den 6. september.

Biskop Kjeld Holm holder sin afskedsgudstjeneste i Aarhus Domkirke den 21. juni kl. 14.

Aarhus Stift dækker over Aarhus Domprovsti, Horsens Provsti, Skanderborg Provsti, Silkeborg Provsti, Favrskov Provsti, Aarhus Søndre Provsti, Aarhus Vestre Provsti, Aarhus Nordre Provsti, Odder Provsti, Randers Nordre Provsti, Randers Søndre Provsti, Hobro-Mariager Provsti, Norddjurs Provsti og Syddjurs Provsti.


Læs mere her

tags: Aarhus Universitet, politi, Horsens, Marselisborg, Randers, homoseksuel, Silkeborg, Biskop, Mariager, Gymnasium, forfatter,

torsdag den 11. juni 2015

Sådan gør du det svært for indbrudstyven


Sommerferien nærmer sig og dermed også højsæsonen for indbrud, men hvad kan man egentlig gøre for at sikre huset bedre mod indbrud Gør vinduerne sikrere

Indbrudssikring har fået øget opmærksomhed i medierne i den senere tid og det har flere danske virksomheder mærket til. Ét af dem er vinduesfirmaet Jydsk Vindueskompagni.

- Vi har lyttet til den seneste tids øgede efterspørgsel på indbrudshæmmende løsninger, og som noget nyt tilbyder vi derfor, at man, for et beskedent tillæg, kan få monteret danskproducerede vindueshasper, når man køber vinduer hos os. Hasperne adskiller sig fra de traditionelle vindueshasper på to områder; Dels er de væsentlig kraftigere og dels er de udført i et tidssvarende design i rustfrit, børstet stål, som vil passe i de fleste hjem, forklarer Allan Borch Madsen fra Jydsk Vindueskompagni, der sælger danskproducerede vinduer og tilføjer

- Tyvene skaffer sig ofte adgang gennem vinduerne og vi har oplevet en stigende efterspørgsel på tyverihæmmende vinduesløsninger. Desværre er det stort set umuligt at gøre vinduer 100 procent indbrudssikre, men ved hjælp af kraftige vindueshasper kan man besværliggære adgangen, så det bliver vanskeligere for tyven, hvilket måske kan få ham eller hende til at opgive sit foretagende.

Fem gode råd til sikring mod indbrud

Indbrudssikring drejer sig ikke kun om vinduer, så Allan Borch Madsen fra Jydsk Vindueskompagni har flere gode råd til, hvordan du giver tyven sværere betingelser;

• Sørg for at sikre dine vinduer og døre bedst muligt
Udover kraftige vindueshaspe til vinduerne vil sikkerhedslåse med to låsekasser til dørene gøre det vanskeligere og mere tidskrævende for tyven at bryde ind, så måske vil han eller hun helt opgive
• Installér en tyverialarm
Investér i en tyverialarm og gør opmærksom på, at du har den. Det kan måske få tyven til at opgive dit hus som mål for sit indbrud
• Køb udendørslamper med bevægelsessensorer
De færreste tyve bryder sig om opmærksomhed, så udendørslamper med bevægelsessensorer kan måske få tyven til at opgive af frygt for, at naboernes opmærksomhed skærpes. Du kan desuden overveje at købe tænd/sluk-ure til indendørslamperne, så dit hus ser mere beboet ud
• Fjern værdier der er synlige fra vinduerne
Flyt ting af værdi så de ikke er synlige fra dine vinduer og er med til at friste sarte sjæle. Læg for eksempel Ipads og anden elektronik i en skuffe frem for at lade det ligge frit fremme
• Lav en aftale med dine naboer (nabohjælp)
Aftal med dine naboer at I holder et ekstra vågnet øje med hinandens huse i ferieperioden. Tilmeld Jer eventuelt "Nabohjælp"-ordningen. I kan også aftale at tømme hinandens postkasser, bruge hinandens skraldespande eller løbende parkere i hinandens garager, mens I hver især er på ferie

Læs mere her

tags: indbrud, virksomhed, kaffe,

onsdag den 10. juni 2015

FRIT VALG 2015: Pas på lillesøster og dig selv!


Foreningen Far takker Bo Evers, Reach og Universal Music for ny single om børn og fædre.Sæt dig lige stille skat og lyt til mine ord. Mor og far skal skilles skat og du skal bo hos mor. Far føler sig så lille skat selvom han er stor. For far kan nemlig ikke ændre spor.

Vi ses hver anden weekend. Med tiden måske mere. Med lidt held. Hver anden weekend. Nu skal du kysse farmand pænt farvel. Hver anden weekend. Pas godt på lillesøster og dig selv.

Man kan føle sig så forbandet ensom på den golde jord. Man kan føle man står stille mens man glor på græsset glor. Bare husk vi har hinanden uanset hvor far han bor. Men lige nu. Skal du blive hos din mor.

Vi ses hver anden weekend. Med tiden måske mere. Med lidt held. Hver anden weekend. Nu skal du kysse farmand pænt farvel. Hver anden weekend. Pas godt på lillesøster og dig selv.

Verden den kan virkelig være vanskelig at forstå. For de små må være store når de store er for små. Men hvis du føler dig alene og hvis livet går dig på. Så husk jeg er her stadig selvom jeg skal gå.

Far forsvinder aldrig bare i det blå.

Vi ses hver anden weekend. Med tiden måske mere. Med lidt held. Hver anden weekend. Nu skal du kysse farmand pænt farvel. Hver anden weekend. Pas godt på lillesøster og dig selv.

Kan du kysse farmand pænt farvel.

Læs mere her

tirsdag den 9. juni 2015

Overtræder de Radikale menneskerettighederne


De Radikale vil nu bruge en halv milliard kroner på at hæve indtægtsgrænsen for den enlige forsørger, der bor til leje, mister boligstøtte og har friplads i daginstitution.Enlige fædre modtager ofte hverken børnecheck, boligsikring eller digital post

Så en ting er hvor finansieringen skal komme fra, når de Radikale ikke har råd til barsel for barnet eller har sikret digital post til begge forældre, men det andet er om det Radikale forslag gælder begge forældre eller det er en overtrædelse af børns menneskerettigheder.

Det er i henhold til FN børnekonventionen artikel 2 ikke tilladt at forskelsbehandle børn eller børns forældre baseret på køn eller anden stilling f.eks. familie form. Det er i henhold til den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, 14 og 17 ikke tilladt at forskelsbehandle mennesker. Ligesom alle børn og borgere har ret til respekt for familielivet.

Foreningen Far viser her en eksempel beregning for ligeværdige bopæl og samværsforældre. Tal fra Danmarks statistik viser at færre fædre i dag har bopæl for børn end i 1980 i modstrid med samfundsudviklingen. Der kan derfor være tale om både direkte diskrimination af bopæl/samværsforældre og indirekte diskrimination af fædre og mødre pga. statistikken. For kilder henvises til den vedhæftede beregning.

Vi skal have alle børn og forældre med i fremtidens velfærdssamfund.





tags: Danmark, FN, boligstøtte, friplads,

torsdag den 4. juni 2015

Kopernikus går i køkkenet


De fleste kender Nicolaj Kopernikus som skuespilleren fra krimiserien Forbrydelsen, den bundgode Mogens i DR's nye humoristiske TV serie "Bankerot" , eller som ivrig debattør i Mads & Monopolet på P3. Men ved siden af den hektiske karriere med film , TV & radio i indland og udland finder den folkekære skuespiller også tid til et helt andet univers. De færreste er nok bekendt med hans evner som opfinder.'Jeg opfatter mig selv som et meget nysgerrigt menneske. Jeg er fascineret af smarte og simple opfindelser, som gør livet lidt nemmere. Det er denne lyst, der gav mig ideen til at opfinde og udvikle en smart, enkel og funktionel opsamler af affald i køkkenvasken, som ikke slår bunden ud af budgettet'.

Vi kender alle sammen til at ens køkkenvask bliver ulækker fordi den fyldes med skrald og affald i forbindelse med vores arbejde i køkkenet. De fleste af os har udviklet vores egen måde til at fjerne dette. Nogle bruger hænderne, andre bruger plastikposer og mange bruger en masse køkkenrulle . Med Kopernikus´s nye smarte design kan du imidlertid slippe for at bruge hænderne direkte, spare penge og samtidig skåne miljøet.

" Det er vigtigt for mig at man altid har den smarte hjælper lige ved hånden og derfor følger der også en lille sugekop med produktet, som kan sættes i køkkenvasken så skraberen altid er klar til brug- mit håb er at den bliver ligeså integreret en del af køkkenet som en opvaskebørste ".
Så hvis du hører til dem der synes det er irriterende og ulækkert at fjerne skrald og affald fra køkkenvasken eller mangler en ny og praktisk værtindegave så hold udkig efter Kopernikus's nye ide SCRAPE hos førende isenkræmmere.

SCRAPE - Vejl udslagspris 39.95 kr.

Mere information fra Fabrikators på 32115678, eller info@fabrikators.com

Læs mere her

tags: radio, skuespiller, udland, penge, cola, miljø,