mandag den 15. august 2016

Kronværkerne samles i X-porten


Kronværkerne, som tidligere har haft galleri og butik på Kronborg – genforenes fra den 16 - 21.august i X-porten i Hundested, hvor de laver POP-UP udstilling med masser af spændende unika kunst, design og kunsthåndværk.Kronværkerne består af: Irene Wiis Stephensen, som designer skønne kåber i uld, Karin Mobro Bartholin –glaskunst, Karen Kjær Bruhn-strik, Gitte Hulstrøm -malerier mm, Helene Højgaard -håndtrykte tekstiler, tørklæder i silke og butterflyes mm, Githa Høgsberg Kristensen - sølvsmykker og finurligheder samt Inger Bennigsen - malerier. Derudover deltager 2 gæster i udstillingen: Gertrud Oxenvad - keramik og Ann Yde – som bager de lækreste småkager m.m

Gruppens medlemmer er alle yderst aktive. Efter Galleri og butik blev lukket på Kronborg - har alle godt gang i nye opgaver og projekter: flere medlemmer udstiller og sælger fra Tisvildelejestuen : Irene og Helene - Karen og Githa, Gitte har eget værksted i Kronborg-gallerierne og Inger har galleri, atelier og kursusaktiviteter i Rørholmsgade i Kbh.

Kronværkerne glæder sig til at mødes igen og til at byde både gamle og nye kunder velkommen i Hundested. Udstillingen har åbent hver dag fra kl 11-18.

Nærmere oplysninger kan findes på Kronværkernes facebook-side.


Læs mere her

tags: kunst, smykker, Højgaard,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar