torsdag den 6. oktober 2016

Kattegatcentret byder op til tango-go' efterårsferie


Havets tang vokser hele vejen ind i Kattegatcentret i efterårsferien, når de åbner gabet for et hav af aktiviteter og oplevelser. Tag familien under armen og bliv bidt af havets forunderlige verden.I efterårsferien den 15-23. oktober slår Kattegatcentret dørene op for spændende oplevelser med havets dyr og plan-ter. Man kan både smage på tangchips, lave tangsalt, opleve havets mange sjove og spændende dyr, og selvfølgelig blive klogere på livet under havoverfladen. Oplev de søde sæler i Kattegatcentrets udendørs lagune, og se de dygtige dyrepassere træne og fodre de store og mægtige hajer.

LAV DIT EGET TANGSALT
Som noget særligt får man i efterårsferien, mulighed for at udfordre smagsløgene ved at sætte tænderne i knasende sunde og sprøde tangchips. Man kan også lære om tangs mange anvendelsesmuligheder, og lave sit helt eget tang-salt, som kan tages med hjem og bruges i madlavningen.

DEN BLÅHUMMER
I efterårsferien vil man også kunne opleve den sjældne blå hummer, der indtil nu har opholdt sig i Kattegatcentrets karantæneafdeling. Efter godt en måned i sit midlertidig hjem, er hummeren endelig klar til at blive vist frem for offent-ligheden. Hummeren er desuden i lykkelige omstændigheder og blevet med rogn, men pas på fingrene for hun passer godt på sit kommende afkom!

Hvis man slet ikke kan få nok af fisk og andre havdyr, kan man også overnatte hos hajerne sammen med familien. Det er en rigtig god oplevelse for både børn og voksne, med et hav af uhyggeligt hyggelige aktiviteter. Vil man gerne helt, helt tæt på fiskene kan man også tage et prøvedyk i Kattegat-centrets store Oceanarium.

PROGRAM EFTERÅRSFERIEN 2016 (15-23. OKTOBER):

10:00: JUHUU, KATTEGATCENTRET ÅBNER! VELKOMMEN TIL TANG GO' EFTERÅRSFERIE.
10:40: SHARKY GI'R EN TANG-GO' KRAMMER.
11:00: DE SØDE SÆLER FODRES OG TRÆNES I LAGUNEN
11:30: SÆT DIG GODT TIL RETTE I BIOGRAFEN – SÅ DER ER FILM!
11:30: LAV TANGTASTISKE TANGCHIPS OG DIN EGEN TANGSALT.
13:00: DYKKEREN TAGER MASKEN PÅ OG FODRER I OCEANARIET
14:00: HAPS … TID TIL TRÆNING OG FODRING AF DE STORE TROPISKE HAJER!
15:00: SÆLERNE FODRES OG TRÆNES IGEN – DE FORTJENER EN KLAPSALVE!
15.15: LAV TANGTASTISKE TANGCHIPS OG DIN EGEN TANGSALT.
17:00: DU ER NU BLEVET BIDT AF HAVET I DIN EFTERÅRSFERIE.


Læs mere her

tags: OB, SF, 2016, efterårsferie,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar