tirsdag den 31. maj 2016

Deleplatform puster nyt liv i århusianernes både


Århus er blevet Danmarks forsøgsby for deleøkonomi, og folk tager godt imod deling og leje mellem private. Indtil nu har der dog været et ensidigt fokus på deling af boliger og biler, mens Århus mange private både er blevet overset. Dette vil deleplatformen Boatflex nu ændre på, og satser markant på at give de mange ubrugte både i Århus nyt liv.Selvom lysten til at sejle er stor, så ligger de århusianske både stille det meste af tiden. I gennemsnit bruger danske lystsejlere kun deres båd to procent af tiden, mens den i de resterende 98 procent ligger og samler alger i havnen. Denne uudnyttede kapacitet vil danske Boatflex – havets Airbnb – nu give adgang til ved at bringe de private både på deres dele platform. For stifter og direktør Jakob Bojesen er mulighederne store:

"Vores vision er at gøre sejlads til en tilgængelig og billig fritidsbeskæftigelse for almindelige mennesker. Vi er en sejlernation, og derfor skal så mange som muligt have adgang til de storslåede naturoplevelser, og det samvær med andre som livet på havet kan tilbyde."

Grundideen bag boatflex.com er, at bådejere kan lægge deres båd på platformen, hvor lejere så finde den og lave en lejeaftale direkte med bådejeren. Man betaler en lille provision af udlejningsindtægten til Boatflex.com, men derudover er tjenesten gratis. Siden startskuddet lød i 2015, har opbakningen været stor. Boatflex har haft over 200.000 unikke besøgende og udbyder nu mere end 600 både i alle størrelser og mærker i Skandinavien og Middelhavet. Samtidig bliver de bakket op af de danske sejlklubber samt interesseorganisationen for de danske havne, FLID. Ifølge Boatflex er deres model god for alle parter:

"For det første får lejere, som måske ikke selv har penge til at købe en båd, adgang til et væld af både over hele verden til en pris der ligger markant under den traditionelle form for bådudlejning. For det andet kan bådejere tjene penge til at vedligeholde bådene. For det tredje bliver bådene brugt mere, hvilket begrænser ressourcespild. Vores model er en win-win-win situation", siger Jakob Bojesen.

Deling af private både skal være et fokusområde for Aarhus
Med deres dele model tilslutter Boatflex sig den omfattende bølge af dele platforme som Airbnb og GoMore, der baner vejen for en ny måde at forbruge på. Ifølge Jakob Bojesen ligger der et kæmpe uudnyttet potentiale i havnene i og omkring Århus. Han håber derfor, at Århus borgmester Jacob Bundsgaard vil gøre deling af private både til et fokusområde, på linje med biler og boliger, når han skal forhandle med Erhvervs- og Vækstministeriet om en handlingsplan for Århus som forsøgsby for deleøkonomi.

"Både for flere milliarder ligger stille i de danske havne og det er spild af ressourcer, som vi vil gøre op med ved at bringe deleøkonomien til bådfolket. Århus befinder sig i en unik position for at vise vejen frem ift. at bringe Danmark ind i den nye økonomi og det kræver at båddeling også prioriteres", udtaler Jakob Bojesen.

Han bakkes op af blandt andre Thomas Capitani Nielsen, der er direktør for Sailing Aarhus:

"Boatflex og lignende initiativer er med til at give en vitaminindsprøjtning til den danske sejlerkultur og bringe flere til havnene og ud på havet. Det ser vi meget positivt på, og hvis Århus skal være bannerførende indenfor deleøkonomi, er det vigtigt at fremhæve de muligheder, vores sejlkultur giver", siger Thomas Capitani Nielsen.

I den kommende tid vil Boatflex indtage Århus, og deltager f.eks. i Havnens dag på Marselisborg havn søndag d. 29. maj. Her kan sejl interesserede komme forbi og høre om de muligheder Boatflex tilbyder.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, Århus, borgmester, Marselisborg, økonomi, penge, organisation, beskæftigelse, Skandinavien, lystsejler,

Ældre skal høres og tages alvorligt


Tønder Kommune har fået en forpligtende værdighedspolitik inden for pleje- og omsorgsområdetÆldre mennesker i Tønder Kommune skal opleve, at de både bliver hørt og set og ikke mindst taget alvorligt af kommunens plejepersonale.

Sådan lyder en af de overordnede målsætninger i kommunens nye værdighedspolitik, som er godkendt af en enig kommunalbestyrelse.

- Med værdighedspolitikken har vi fået et godt redskab til at sætte fokus på den måde, vi ønsker at arbejde på inden for ældreplejen i Tønder Kommune. Vores værdier og målsætninger bliver tydelige både for os selv som leverandører og for de ældre og deres pårørende som modtagere. Retningen er sat, og derfor er værdighedspolitikken også et forpligtende arbejdsredskab, siger formanden for Sundhedsudvalget, Irene Holk Lund.

I værdighedspolitikkken forpligter kommunen sig bl.a. til at sikre den nødvendige tid til ældre, som modtager hjemmehjælp, sygepleje eller bor i plejebolig. Derfor skal de penge, kommunen modtager fra den statslige værdighedspulje, bl.a. bruges til ekstra personale i hjemmeplejen, sygeplejen og på plejecentrene.

- Med disse ressourcer og ved at sætte en klar og tydelig retning vil vi bidrage til bedre livskvalitet for de ældre. Vi stiller det krav til os selv, at vi altid skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker. De ældre skal inddrages og sikres selvbestemmelse om den pleje, vi skal yde, siger Irene Holk Lund.

Udvalgsformanden peger også på, at der i indsatsen skal være fokus på, at de ældres kontakt og samvær med andre er mindst ligeså vigtig som vedligeholdelse af de fysiske funktioner.

Tønder Kommunes nye værdighedspolitik er blevet til på baggrund af et inspirationsseminar med deltagelse af en række interessenter.

Inden godkendelsen i Kommunalbestyrelsen har politikken bl.a. været til høring i Ældrerådet.

Fakta - De overordnede værdier i værdighedspolitikken

Ældreplejen i Tønder Kommune er tilrettelagt så:
Den enkelte borger oplever livskvalitet
Den enkelte borger har selvbestemmelse
Den enkelte borger oplever, at der er mulighed for aktiviteter og fællesskab
Den enkelte borger oplever kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
Den enkelte borger oplever at blive hørt, set og taget alvorligt
Den enkelte borger oplever en god ernæringsmæssig tilstand hele livet
Pleje og behandling understøtter, at livet får en værdig, tryg og så vidt mulig smertefri afslutning

Læs mere her

tags: politi, hjemmehjælp, penge, Tønder, faglighed, livskvalitet, Fakta, ernæring,

mandag den 30. maj 2016

Åbent brev om fædre barsel


Foreningen Far har orienteret beskæftigelsesministeren om den nyeste internationale forskning og erklæring fra 110 forskere og eksperter om det bedste for barnet i forhold til fædre barsel samt anmodet Ministeren om lovændringer.
ÅBENT BREV
Kære Jørn Neergaard Larsen, Beskæftigelsesminister

Kopi: Socialministeren
Ligestillingsministeren
Statsministeren
Beskæftigelsesudvalget
Ligestillingsudvalget
Retsudvalget
Socialudvalget
Folketingets ombudsmand
Institut for Menneskerettigheder
Pressen

Vedr. : Ny International forskning for små børn og fædrebarsel

Tak for den fremsendte skrivelse.

Foreningen Far skal venligst anmode ministeren og ministeriet kommenterer på den nye internationale forskning og erklæring fra 110 forskere og eksperter om det bedste for barnet.
http://www.mypresswire.com/dk/pressroom/28025/pressrelease/99691

Foreningen Far er naturligvis med på de historiske besvarelser af spørgsmålet om fædre barsel, men pointere de væsentlige ændringer og nye forhold, som ministeren, ministeriet og barselslovgivningen ikke tager højde for. Den internationale forskning og eksperter erklærer i dag at kontakten med begge forældre er bedst for barnet og i alle familieformer.

Såfremt vi derfor ikke i Danmark ændrer barselslovgivningen må det anses, at være en direkte overtrædelse af FN børnekonventionen artikel 3 om det bedste for barnet samt FN børnekonventionen artikel 2 om beskyttelse af børn og forældre mod diskrimination samt den Europæiske menneskerettighedskonvention som Danmark har tiltrådt. Vi skal derfor anbefale og anmode ministeren og ministeriet om at sætte sig grundigt ind i den nyeste forskning – ligesom vi står til rådighed for et møde med ministeren eller ministeriets embedsfolk om dette paradigmeskift for børn i det moderne familieliv.
Et stærkere Danmark og vækst

Danske fædre udgør et kæmpe ubrugt potentiale på familie og socialområdet for et stærkere Danmark med sund vækst og innovation, flere kvindelige ledere og bedre kompetencer i erhvervslivet m/k, bedre livskvalitet i familierne og laverede socialomkostninger. Fædre barsel kan i Danmark indføres, som en udvidelse, øremærkning eller med 3 måneders barsel til begge forældre, der kan overføres mellem forældrene kombineret med en barselsfond, der sikre lige muligheder og det bedste for barnet. Tanken med de 12 måneder barsel var at barnet skulle opleve barsel med begge sine forældre. Det er sundt for barnet, familierne og samfundet. Det skaber sund vækst.

Vi erindre fra åbent samråd i social og ligestillingsudvalget at ministeren påpegede manglede forskning på området og at regeringen ville sikre lovændringer baseret på forskningsresultater. De resultater foreligger venligst i dag fra 110 førende forskere og eksperter bl.a. repræsentanter fra Karolinska Instituttet i Sverige, Canada, Australien såvel som Foreningen Far.

Ministeren bør derudover orienteres om at 400.000 børn ikke lever sammen med far og mor i dag af ca. 1.2 mio. børn i Danmark. Forældreansvarsloven tilsiger ikke barsel til begge forældre og hvis barselsdagpengene ikke fordeles er der ikke, som ministeren ønsker det et frit valg for borgerne. Ministeren og ministeriet vil direkte bringe danske børn ind i et konfliktfelt mellem moderne og ligeværdige fædre og mødre, som på alle måder er dyrt for samfundet i socialudgifter og som stopper væksten i erhvervslivet.

Fædre barsel er den bedste rejse i livet, som varer hele livet. Foreningen Far oplever i dag fædre med 6-12 måneders barsel og fantastiske børn med god tilknytning, kærlighed, omsorg og tryghed til begge forældre. Alvoren er at rolle modellerne for børn og fædre står uden rettigheder og er skakmat. Det svarer til at vi lader kvinder læse på Universitetet i Danmark uden at de må gå til eksamen. Det bliver vi nød til at ændre – for andet er ikke tilladt i henhold til lovgivningen og internationale aftaler for børn og borgere – samt bedst for barnet.

Vi håber Ministeren vil sætte sig ind i forskningen eller indkalde til møde herom.
Om det er den nuværende eller tidligere regering som er årsagen har venligst ingen betydning for danske børn eller Foreningen Far.

TAK for deres tid!
Med venlig hilsen

Jesper Lohse, Landsformand
Foreningen Far
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
www.foreningenfar.dk

Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, København, FN, lovgivning, Folketinget, Canada, regeringen, penge, erhvervslivet, ombudsmand, omkostninger, regering, Australien, livskvalitet, beskæftigelsesminister, beskæftigelse, innovation, forskningsresultat, paradigmeskift,

søndag den 29. maj 2016

Med CEWE på åbent hav – Fototips til sejlturen


Store bølger og eventyrlige solnedgange på åbent hav. Sejlere og andre vandsportsudøvere er i kraft af deres hobby velsignet med alle de fantastiske oplevelser, de kan tænke sig. Skibets gyngen og den rå vind stiller særlige krav til både menneske og materiale. CEWEs fotoekspert, Robert Geipel, giver dig gode råd til at fange sejlturens unikke øjeblikke.- Skarpe fotos på gyngende grund
- Polfilter giver fotoet den sidste finpudsning
- Genoplev alle de dejlige stunder med en CEWE FOTOBOG

Sådan får du et skarpt motiv
Jo højere bølgerne går, jo større en udfordring er det for dig at undgå rystede fotos. I sådanne situationer bør du vælge den kortest mulige lukketid fra 1/250 sekunder for at fange bevægelserne. Kameraets sportsfunktion kan også hjælpe dig med at få skarpe fotos. Hvis du vil have hele virkningen af skumsprøjtet med, skal du vælge endnu kortere lukketider: Ved 1/1000 til 1/8000 bliver vanddråberne knivskarpe, og det samme gør det endelige resultat. Robert Geipel ved hvad du skal gøre for at fange motiver, der er i bevægelse: "Indstil kameraets selvudløser, og vælg eksponeringstider på 1/8 til 1/60 sekunder. Hvis kameraet nu bevæger sig, så følger det motivet, og resultatet bliver et smukt sløret foto."

Motiver uden grænser
Den tilsyneladende uendelige horisont har en særlig fascinerende virkning, når du tager fotos ude på åbent hav. Ved et sådant motiv er der brug for symmetri for at bringe ro ind i billedet. Er solen oven i købet på vej ned, bliver resultatet et romantisk og følelsesladet foto. Ved at lege med nogle utraditionelle synsvinkler får du et smukkere og mere varieret foto. Også det har Robert Geipel et trick til: "Motivet bliver endnu mere dynamisk, hvis kamearet holdes lidt skævt i en vinkel på cirka 30 grader. Netop når en båd ligger skævt, gør det fotoet ekstra dramatisk." Som tommelfinger-regel gælder det, at du får afveksling i dit foto, hvis du også afveksler positionering af dit kamera:

Prøv f.eks. at tage fotos i øjenhøjde med havoverfladen og derefter at holde kameraet over hovedet, så du fanger motivet fra et højere perspektiv. Resultatet bliver to forskellige fotos, der har den samme store effekt.

Ekstratip: Kommer der saltvandssprøjt på din kameralinse, bør du straks tørre det af. Når du er færdig med at bruge dit spejlreflekskamera, bør du rense det grundigt med ferskvand.

Polfiltret giver himlen det rette lys
Modlys er smukt. Modlysblænde eller afskærmning med hånden forhindrer direkte lysstråler i at trænge ind i objektivet. Et polfilter minimerer reflekser på blanke overflader som for eksempel vand og glas. Når solen skinner, forstærker filteret også himlens blå farve, så den bliver mørkere og dybere.

Genoplev alle øjeblikkene med CEWE FOTOBOG
Glæd dig selv, dine venner og familien ved at samle dine bedste fotos fra dine oplevelser til søs i en CEWE FOTOBOG. Jo mere du eksperimenterer med kameraet om bord på skibet, desto flere fascinerende fotos har du at vælge i mellem bagefter. Når du skal designe din fotobog, skal du være opmærksom på, at landskabsmotiver virkelig kommer til sin ret på store flader. En CEWE FOTOBOG stor panorama giver dine naturfotos den plads, de har fortjent. Skibs- og havmotiver på en hel dobbeltside får læserne til at føle sig, som om de selv var med på båden omgivet af sol, vind og hav.

Du finder mere information og inspiration på www.cewefotobog.dk
- CEWE FOTOBOG fås f.eks. i formatet stor panorama (28 cm x 21 cm) til vejl. udsalgspris fra 194,00 kr.

Læs mere her

tags: OB, roman, kamera, ferskvand,

lørdag den 28. maj 2016

Soldæk, gourmet-mad og events – Sagafjord vil stråle på Roskilde Fjord


Den sejlende restaurant Sagafjord er blevet i renoveret fra agterstavn til bov, så gæsterne fra sæson 2016 kan nyde dejlig mad med Roskilde Fjord som bagtæppe. Og det smukke gamle skib vil denne sæson tilbyde nye og spændende oplevelser.Den snart 30 år gamle tradition med den sejlende restaurant Sagafjord på Roskilde Fjord har fået en saltvandsindsprøjtning, og vil give roskildenserne endnu en ting at være stolte af. Det nye Sagafjord stræber efter at være vartegn for Roskilde på linje med Domkirken, festivalen og Vikingeskibsmuseet.

Sagafjord har netop været gennem en omfattende istandsættelse. Med nænsom hånd og respekt for skibets oprindelige indretning har de dygtige folk på Assens Skibsværft genskabt sjælen og stemningen i den sejlende restaurant og tilføjet detaljer, der er helt i tråd med den eksisterende stil.

Vi ønsker at løfte den mangeårige arv, som skibet har her i Roskilde. Det skal ikke vendes på hovedet og gøres om, det skal gøres rigtigt og i stil med den tradition, der altid har været for det her skønne skib. Vi vil tilbyde en unik sejloplevelse med vidunderlig mad, foredrag og events, samtidig med at vi har den enestående Roskilde Fjord som kulisse. Vi vil være byens skib,' siger direktør i Sagafjord, Steen Malmberg.

Det er ikke kun skibet, der har fået en overhaling for at opfylde de høje ambitioner for Sagafjord. I kabyssen har de dygtige folk fra Cofoco givet menuen nyt indhold til den nye sæson. Cofoco står for at forkæle gæsterne i restauranten, så maden matcher de skønne omgivelser.

Sejlturen er mere end bare et dejligt måltid. Det er en komplet oplevelse for alle sanserne, hvor man fornemmer den danske natur. Skibet vil også gennem hele sæsonen løbende tilbyde gæsterne foredrag om historie, natur og miljø og andre events, som vil give det nyistandsatte Sagafjord endnu flere strenge at spille på til glæde for roskildenserne og besøgende.

Det har ikke altid været lækker mad, naturskønne omgivelser og det klare blå vand i Roskilde Fjord, der har været skibets omgivelser. Inden Sagafjord stævnede ud som restaurant første gang i 1988, har skibet oplevet meget siden sin skabelse i 1957. Det har transporteret biler og passagerer i Norge, det har været privat party-båd, og det har været moderskib for en flåde af mini-ubåde, i Nordsøen.

Sagafjord er netop stævnet ud fra kajen i Roskilde Havn og sejler flere gange om dagen til glæde for alle der kan lide god mad i skønne omgivelser. Se vores hjemmeside www.sagafjord.dk for den præcise sejlplan.

Om Sagafjord

Sagafjord er et restaurationsskib, som udelukkende sejler på Roskilde Fjord.

Skibet sejler i perioden april til oktober efter en fastlagt sejlplan. Udover at være en sejlende restaurant afholdes der også foredrag og events om bord, og det er muligt at chartre skibet til private eller kommercielle formål. Vores ønske er at være hele Roskildes skib og forene natur, mad og aktiviteter til glæde for vores gæster.



tags: Norge, direktør, restaurant, 1988, Roskilde, 2016, miljø, Nordsø, Assens,

fredag den 27. maj 2016

GROW UP! – håndbogEN til den umodne mand


Alle drenge bliver store en dag. Men de bliver ikke altid modne og sådan rigtig voksne. Og det er både godt og skidt. Fordi voksenlivet er både fascinerende, sjovt, super kedeligt og enormt kompliceret.Voksenklubben indeholder nemlig både bonus features som festivaler med hård druk, backpacking i Asien, vild og underlig sex, hurtige biler, ingen sengetider og frihed til at spise kold pizza til morgenmad. Men som voksen skal du også deale med overtræk på kontoen, selvangivelser, DR K, indkøb i Matas, MU-samtaler og Skat.

Omsider kommer den ultimative guide til voksenlivet. Med denne bog i hånden begynder en udfordrende og underholdende rejse ud på voksenhavet, hvor du både får konkrete anvisninger til hvornår det ikke længere er i orden at gå med kasket, sige "swag" eller høre Wafande, samt gennemgående beskrivelser af hvordan voksne fører frugtbare samtaler med pigerne, ikke keder sig ihjel til bryllupsfester, groomer testiklerne, undgår at blive ansat i Joe & The Juice og tilmed hvordan økonomien hænger sammen selvom du nu skal til jazzkoncerter, vinsmagninger og gå mere i hør.

"GROW UP! Den ultimative håndbog til den umodne mand" er et must på boghylden for alle drengerøve, konfirmander, barnlige venner, umodne kærester eller voksne der bare gerne vil forstå, hvorfor deres liv pludselig er endt så pokkers seriøst og trivielt. Bogen bruger humor, lommefilosofier, statistik, masser af illustrationer, videnskabeligish teorier og personlige anekdoter til at gøre dig til den perfekte voksne.

OM FORFATTEREN:
Roald Bergmann er journalist og forfatter og står bl.a. bag rejsebogserien "44 Fantastiske Steder for Børn". Til daglig er Roald direktør og stifter af den digitale tv-station Tellymo og tegner plakatkunst under pseudonymet Benjamin Noir. I fritiden er han formand for De Danske Disney-entusiaster og holder foredrag om kreativitet, medier og rejser. Tidligere har han lavet adskillige prisvindende tv-programmer for bl.a. TV2, DR og TV3, arrangeret festivaller, åbnet et ungdomsgalleri, solgt bolcher og startet landets første fuldautomatiske døgnkiosk.

I det private liv råder Roald over en lejlighed på Jordbærvej i København sammen med hans unge kone og deres to børn Nemo og Vega.
Roald beskriver sig selv som "et barn i et voksen-kostume" og er selv overrasket over at være afsenderen på en bog om modenhed. Mest fordi han holder meget af Coco Pops, Lego og romantiske tegnefilm.




tags: København, direktør, tv-station, økonomi, sex, kunst, TV2, Asien, Lego, roman, koncert, Disney, bryllup, kreativ, journalist, videnskab, forfatter, Ford, TV3, frugt,

torsdag den 26. maj 2016

Dyrskuets Grundlovsmøde – hvad skal vi med landet


Roskilde Dyrskue holder Grundlovsmøde med fokus på landområdernes muligheder, udvikling og potentiale – og ikke et ord om Udkants-DanmarkSøndag den 5. juni er det Grundlovsdag. Det fejrer Roskilde Dyrskue med et grundlovsmøde arrangeret i samarbejde med Dagbladet og Landbrug & Fødevarer.
Hvad skal vi med landet Og hvad sker der på landet Det er spørgsmålene til 4 kompetente oplægsholdere, der svarer med baggrund i deres særlige kompetencer og baggrund.

Hvordan holder vi balancen
Borgmester i Slagelse Kommune, Stén Knuth, der er også bestyrelsesmedlem i Danmark på Vippen fortæller om, hvordan vi kan genfinde balancen mellem land og by. Poul-Henrik Jensen, er forstander på Jyderup Højskole. Han fortæller om kulturens betydning for lokalområdet og højskolernes historiske betydning for dannelse af andelsbevægelsen, der spirer på ny.
Anden runde indledes af Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer, der fortæller om landbrugets rolle i lokalsamfundet, både som økonomisk faktor, men også som en del af lokalmiljøet:

"Fødevareerhvervet betyder meget i landdistrikterne. Men det er der heldigvis også mange andre erhverv, der gør. Og det gør også de mange mennesker, der har valgt at bo væk fra stenbroen og som sætter pris på at have natur og højt til himlen uden for deres hoveddør - sammen med et rigt foreningsliv og godt naboskab. Vi er alle sammen afhængige af hinanden, og vi skal udnytte hinandens styrkepositioner", siger Lars Hvidtfeldt.
I samme runde sætter Laurids Siig Christensen, der er formand i Smagen af Danmark, fokus på de mindre fødevareproducenters betydning for liv på landet.

Ikke et ord om Udkants-Danmark
Roskilde Dyrskue er Danmarks største dyrskue med cirka 90.000 gæster. Mange af gæsterne er bosatte udenfor de større byer. Derfor mener Roskilde Dyrskue, at netop dyrskuet kan danne en god ramme for at debattere det, som optager alle os, der bor på landet eller uden for de større byer, og ikke mindst tale vores område op, og ikke ned.
Alle er velkomne til at deltage i grundlovsmødet og være med i diskussionen, der styres af Bente Johannessen, chefredaktør for Dagbladet.

Grundlovsmødet afsluttes med en spidsfindig og anderledes grundlovstale af professor Johannes Nørgaard Frandsen, fra Syddansk Universitet. Han vil med sin store viden om landdistrikter og skarpe analytiske sans på munter vis, give udvalgte paragraffer i grundloven et kærligt landdistriktseftersyn.

Tid & Sted:
Søndag den 5. Juni, kl. 13-14.
Roskilde Dyrskue.

Læs mere her

tags: Danmark, økonomi, Roskilde, bestyrelsesmedlem, Slagelse, Jyderup, chefredaktør, Syddansk Universitet., Syddansk Universitet, Roskilde Dyrskue, miljø,

tirsdag den 24. maj 2016

For meget græs kan gøre din hund syg


Mange hunde elsker smagen af græs, men man skal holde øje med, hvor meget hunden græsser. Et for stort indtag kan give mave-tarm-problemer. Agria Dyreforsikring giver her gode råd, hvis din hund har haft snuden for langt nede i græsplænen.Solen skinner, græsset står helt friskt og grønt, og din hund napper lige et par bidder.

Ovenstående scenarie er velkendt for mange hundeejere, men for meget græsspisning kan gøre din hund syg.

Græs bliver ikke fordøjet i hundens mave, og for meget græs kan derfor være en hård omgang for sarte hundemaver. Derudover har græs et højt sukkerindhold, og overspisning kan føre til væsketab og mave-tarm-problemer, hvor hunden får kvalme, kaster op og får diarré.

"Dyrlægerne oplever især om foråret og først på sommeren, at hundeejere henvender sig, fordi deres hund har fået dårlig mave af uhæmmet græsspisning. Alle hunde spiser græs, og derfor tror ejerne, at det er en helt naturlig adfærd. Men der er grænser for, hvor meget græs en hund kan tåle," siger Lene K. Jørgensen, dyrlægekonsulent i Agria Dyreforsikring.

Hun advarer samtidig om, at græs kan gemme på snegle, der kan overføre den livsfarlige parasit fransk hjerteorm.

"Hunde har ikke brug for at spise græs. De spiser det, fordi de kan lide smagen. I særlige tilfælde prøver de selv at fremprovokere opkast, hvilket kan være et tegn på, at hunden ikke er helt rask. Der er derfor rigtig god grunde til at holde øje med græsspisningen," siger dyrlægekonsulenten.

Hvis skaden er sket

Hvis hunden er blevet dårlig med opkastning og diarré, er der flere råd, hundeejerne kan følge. Hvis man er i tvivl, skal man altid kontakte dyrlægen, understreger Lene K. Jørgensen.

Når hunden kaster op og har diarré, mister den væske. Hos små hunde kan det meget hurtigt medføre alvorlig dehydrering, mens større hunde klarer det bedre.

I milde tilfælde kan man starte med at faste hunden i nogle timer, så maven kan få ro. Derpå startes op med specielt diætfoder efter vejledning fra dyrlægen. Det er vigtigt, at hunden har adgang til rent vand. Man kan eventuelt blande 1 tsk. honning og 1 tsk. salt i en liter vand, det er med til at opretholde elektrolytbalancen i blodet og modvirke dehydrering.

Hvis hundens tilstand forbedres, skal den have skånekost i omkring en uge. Det kan både være diætkost fra dyrlægen eller kogt fisk eller kylling blandet med ris. Herefter kan man gradvist vende tilbage til hundens normale kost.

Sådan gør du, hvis din hund lider af opkast og diarré

Adgang til rent vand, eventuelt blandet med salt og honning eller druesukker
Giv hunden særlig skånekost efter aftale med din dyrlægeSkånekost kan være færdig skånekost fra dyrlægen eller hjemmelavet kogt fisk/ris eller kylling/ris
Håndkøbsmidler som Canikur eller Zoolac kan afhjælpe diarré
Hold øje med afføring og opkast og læg mærke til hyppighed og udseende
Hold hunden i snor, når du går tur så længe den har dårlig mave, så den ikke spiser noget skadeligt
Ved voldsom diarré eller blodig diarré – gå til dyrlægen
Ved forstyrret almentilstand – gå til dyrlægen

Læs mere her

tags: Skåne, honning,

lørdag den 21. maj 2016

Sidste skoledag: sådan er dit barn forsikret


I den kommende tid myldrer folkeskolens afgangsklasser ud til sidste skoledag, inden læseferien vanker. Kombinationen af fest og teenagere kan dog godt gå galt, og så er det vigtigt at have styr på forsikringerne.Der er ofte vandsprøjt, karamelkast, shopping og fest i vente, når landets mange elever fejrer afslutningen på folkeskoletiden. Men får dagen en uheldig udgang, er det godt at være forberedt.

Her fortæller advokat Fatma Yandim fra ADVODAN om fire ting, du bør vide om dine forsikringer, inden du sender dit barn afsted til sidste skoledag.

1. Hvis karamellerne rammer forkert
Dagens drillerier er som regel uskyldige. Men i kådhed rammer de hårde karameller måske en yngre elevs øjne for hårdt, eller vandballonerne er skyld i et brækket ben. Det kan også være, at aftenens fest og alkoholindtag resulterer i en ødelagt toiletvask eller køkkendør. Kort sagt: dit barn volder skade på en ting eller en person, og hvordan står I så stillet

"Børn over en vis alder har erstatningsansvar på samme måde som voksne. Derfor gælder det om at have styr på familiens ansvarsforsikring. Hvis dit barn er under 14 år, vil forsikringen som regel dække, fordi det er svært at vurdere, om skaden er sket med vilje eller på grund af tankeløshed. Er barnet over 14 år, dækker forsikringen ikke, hvis der er tale om en bevidst handling eller grov uagtsomhed, eller hvis barnet var meget fuld," siger Fatma Yandim.

2. Hvis lommepengene bliver stjålet
Dit barns lommer er måske lidt ekstra fyldte med penge til at fejre dagen. Eller tasken rummer både den nye iPhone og lækre smykker til aftenens fest. Og det kan lommetyve desværre hurtigt spotte.
Du kan hjælpe dit barn med at gardere sig bedst muligt på forhånd. Tag fx ikke for mange kontanter med og lad være med at placere alle penge ét sted. Gem telefonen godt af vejen, og lad smykkerne blive hjemme, indtil der skal klædes om til festen.

"Bliver dit barn alligevel bestjålet, bør I være klar over, at familiens indboforsikring ikke dækker alt. Hvis en lommetyv fx stjæler kontanter eller smykker, får I ikke erstatning, fordi det er foregået ved et såkaldt simpelt tyveri på åben gade. Forsikringen dækker dog telefon og andre værdigenstande," siger Fatma Yandim.

3. Hvis dit barn vrikker om på dansegulvet
Er dit barn involveret i en såkaldt soloulykke, hvor andre ikke kan stilles til ansvar – fx fald på en trappe eller på dansegulvet – er det jeres egen ulykkesforsikring, der skal dække skaden. Men I bør vide, at det ikke er i alle tilfælde, at den går ind og dækker.

"Det afgørende er, om barnet har været beruset eller ej, da ulykken skete. I kan ikke få erstatning, hvis det brækkede ben skyldes lidt for mange øl eller drinks," siger Fatma Yandim.

4. Hvis kammeraten skubber for hårdt
Mange steder er der tradition for at skubbe hinanden i byens springvand på sidste skoledag. Hvis en af dit barns kammerater måske skubber lidt for hårdt, og dit barn ender med et brækket håndled, kan I rette erstatningskrav mod kammeraten. Her vil kammeratens ansvarsforsikring normalt dække, medmindre det vurderes, at han har haft et stort alkoholindtag eller har handlet groft uagtsomt. I så fald skal han selv betale erstatningen.

Fakta – tjek forsikringerne inden sidste skoledag:
- Ansvarsforsikring – gælder, hvis dit barn forvolder skade.
- Indboforsikring – gælder, hvis dit barn bliver bestjålet.
- Ulykkesforsikring – gælder, hvis dit barn kommer til skade, uden at der er andre ansvarlige.


Læs mere her

tags: beruset, smykker, penge, iPhone, folkeskole, Fakta,

fredag den 20. maj 2016

H.K.H. Prinsesse Marie overrækker 1,7 million til epilepsiforskning i Odense


I forbindelse med Epilepsikonferencen den 27. maj på Radisson Blu H.C. Andersen i Odense vil der blive uddelt 1,7 million kroner til epilepsirelateret forskning. Der er ikke tidligere blevet givet så mange legatmidler på en gang til epilepsiforskning i Danmark. De store checks vil blive overrakt af H.K.H. Prinsesse Marie til udvalgte forskere.I forbindelse med Epilepsikonferencen den 27. maj på Radisson Blu H.C. Andersen i Odense vil der blive uddelt 1,7 million kroner til epilepsirelateret forskning. Der er ikke tidligere blevet givet så mange legatmidler på en gang til epilepsiforskning i Danmark. De store checks vil blive overrakt af H.K.H. Prinsesse Marie til udvalgte forskere.

Dansk Epilepsiforening har siden 2010 støttet epilepsirelateret forskning med penge fra Inge Berthelsens legat. Med dette års rekordstore uddeling vil foreningen have støttet forskningen med over fire millioner kroner i alt.

Hver dag får i gennemsnit 12 personer stillet diagnosen epilepsi. I alt har ca. 55.000 danskere epilepsi. Langt de fleste kan gøres anfaldsfri ved hjælp af medicin, men cirka hver tredje har en refraktær epilepsi, der ikke kan holdes i ave med medicin.

"Epilepsi er mange ting og årsagen til epilepsien er i de fleste tilfælde en gåde. I år går de 1,7 millioner kr. til en række spændende og lovende projekter, der både leder efter svar på gåderne omkring epilepsi, kaster lys over nogle af epilepsiens skyggesider og afprøver nye behandlingsformer, der forhåbentlig kan hjælpe nogle af de mange der ikke kan gøres anfaldsfri med medicin", udtaler Dansk Epilepsiforenings landsformand, Lone Nørager Kristensen.

H.K.H. Prinsesse Marie har været protektor for Dansk Epilepsiforening siden november 2013, og det glæder landsformanden, at Hendes Kongelige Højhed atter en gang vil være med til at skabe synlighed om epilepsi: "Jeg er virkelig glad og beæret over, at Prinsesse Marie vil besøge vores konference og stå for overrækkelsen af det rekordstore beløb. Hendes Kongelige Højheds tilstedeværelse vi kaste glans over arrangementet og være med til at skabe opmærksomhed om epilepsi."

PRESSETILMELDING

Presse, der ønsker at dække uddelingen af forskningslegatet bedes tilmelde sig hos Dansk Epilepsiforening senest 26. maj hos kommunikationskonsulent Per Vad, mobil 29 91 02 33 eller mail: pervad@epilepsiforeningen.dk

TID OG STED

Prinsessen ankommer kl. 11.00 til Radison Blu H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs gade 7, 5000 Odense.
Overrækkelsen af forskningslegaterne foregår kl. 11.10.


Læs mere her

tags: Danmark, 2010, 2013, Odense, medicin, penge, kommunikation,

søndag den 15. maj 2016

Får du grøntsager nok Ellers drik dem!


Juice er populært som aldrig før. Vel at mærke, den juice du selv laver. Friskpresset slow juice er sundt, fantastisk sundt endda – hvis du laver den rigtigt. 80% af indholdet skal være grøntsager for at din krop får optimalt udbytte af alle juicens sunde egenskaber. Men der er stor forskel på, hvordan juicen laves – og dermed kvaliteten.Witt by Kuvings C9600 Slow juicer presser hele frugter og grøntsager, så du kan 'slow juice' uden at skære ingredienserne i små stykker. Med det store påfyldningsrør er det både hurtigt og nemt at lave sunde og næringsrige juicer til hele familien.

Slow juice er skånsomt og koldpresset juice
Ikke al juice er lige sundt. Traditionelle juicemaskiner er udstyret med knive, som roterer med 12-14.000 omdrejninger/min. Denne proces ødelægger en stor mængde enzymer og næringsstoffer i juicen. Endnu værre er det med blendere, hvor varmen fra friktionen yderligere reducerer næringsindholdet. Når luft piskes ind i saften undervejs, sker der en kraftig oxidering, hvilket reducerer juicens vitaminindhold og holdbarhed kraftigt.

Det særlige ved slow juice-processen er, at frugterne og grøntsagerne presses gennem en si (40-50 omdr./min) og minder derved meget om en mekanisk udgave af oldefars æblemosteri. Juicen iltes mindst muligt, hvilket sikrer optimal juicekvalitet, da flest mulige næringsstoffer og enzymer bevares.
Holdbarheden på den friskpressede slow juice er også markant længere på grund af den minimale oxidering. Helt op til tre døgn i køleskabet i en lys- og lufttæt beholder. Det betyder, at du kan lave en stor mængde juice ad gangen og derved spare både tid og rengøring.

Grøntsagerne gør hele forskellen!
Udover at være en kilde til vigtige vitaminer og mineraler er grøntsager medvirkende til at nedsætte syreindholdet i kroppen. En ganske almindelig kost (med kaffe, hvidt brød, alkohol) indeholder meget syre – og kombineret med stress og manglende motion kan kroppen have svært ved at udskille syren. Kroppen har brug for at være let basisk, for at fungere optimalt bedst og forebygge sygdom. Kan du ikke overskue, hvordan du skal få flere grøntsager ind i din daglige kost, så er det oplagt at drikke dem!

En slow juicer til BÅDE juice, smoothies, sorbets og isdesserter
Normalt laves smoothies i en blender, men Witt By Kuvings C9600 kan også lave smoothies, sorbets og isdesserter. Den er ekstrem brugervenlig med få dele for optimal hygiejne og nem rengøring. Udover at være skøn at se på, er Witt by Kuvings C9600 udstyret med en smart hældetud, som hindrer saften i at dryppe fra tuden og ned på bordet.

Så hvis du troede, du skulle beslutte dig for enten en blender (smoothies) eller en juicer, kan du godt tro om igen. Witt by Kuvings C9600 kan lave det hele. Og hvis du ventede på den helt rette slow juicer i flot design, så behøver du ikke vente mere.

Fås i hvid og sølv. Vejledende pris: 4499,- kr. Tilbehørssæt til smoothies og isdesserter kan tilkøbes.
Læs mere om Witt by Kuvings C9600 og se forhandlere: http://witt.zone/slowjuicer/


Læs mere her

tags: Vejle, stress, kaffe, vitaminer, mineraler, frugt, sygdom, æble,

lørdag den 14. maj 2016

Feriehjemmet i Ørum klar til sommergæster efter renovering


Gennem de seneste år har fondens Feriehjem i Ørum gennemgået en omfattende renovering. Værelserne er moderniseret, restauranten udvidet, terrasser sat i stand, så Feriehjemmet idag fremstår lyst og indbydende.Feriehjemmet er et hyggeligt opholdssted, hvor man har følelsen af at komme på ferie, men som samtidig virker behageligt og hjemligt. Den store gamle villa har netop været igennem en omfattende renovering. Senest er den nye store terrasse udenfor restauranten færdiggjort, hvor man nu kan sætte sig ud og nyde dalen og naturens fred og ro.

Feriehjemmet ligger idyllisk placeret i Nordjylland, med skøn natur så lang øjet rækker. Her er rig mulighed cykel- eller vandreture i lokalområdet, som blandt andet byder på det smukke Ådalen og Ø Bakker. Der findes desuden gode mountainbike ruter placeret ved det idylliske Fussing Sø, blot en køretur i bil fra feriehjemmet. Området byder ligeledes på flere flotte golfbaner, heriblandt Viborg Golfklub. Der er et væld af udflugtsmuligheder, herunder Mønsted Kalkgruber, Randers regnskov, eller Viborg Domkirke som går helt tilbage til 1133. Er man mere til shopping og gastronomi findes der et stort udbud i både Randers og Viborg, ca. en halv times køretur fra feriehjemmet.

Faciliteter
Feriehjemmet disponerer over 7 dobbeltværelser, alle med eget bad og toilet og er velegnet til gruppeture for familier, virksomheder, sportsklubber eller institutioner. Huset har en indendørs opvarmet swimmingpool, restaurant med udsigt over Ådalen, en hyggelig pejsestue og stor gildesal i kælderen, med plads til 70 gæster. Driftspersonalet er behjælpelige med det praktiske, og køkkenpersonale tilbereder traditionelle, veltillavede danske retter. Der kan desuden tilkøbes massage og zoneterapi. Huset grænser direkte op til den frodige smukke Moesgaard Park, med et væld af smukke blomster, heraf mange georginer og flere sjældne arter af flora og fauna.

Socialt formål
Feriehjem drives delvist af midler, stillet til rådighed af Jeanne og Werner Olufsens Legat. Feriehjemmet åbent for alle og skaber, på favorable vilkår, mulighed for ferie og rekreation i hjertet af Jylland. Feriehjemmets gæster betaler langt under kostprisen – resten betales af midler fra Legatet. Feriehjemmet har åbent fra maj til oktober. Ophold kan med fordel søges af foreninger med et socialt sigte. På grund af legatets almennyttige og almenvelgørende formål kan der efter vurdering fra bestyrelsen i nogle tilfælde bevilges fuldt betalt ferie- og rekreationsophold i hjertet af Jylland.


Læs mere her

tags: restaurant, Randers, Jylland, Nordjylland, Viborg, virksomhed, regnskov, Golfklub, massage,

fredag den 13. maj 2016

Kogebog: Fra dolma til delight


Ny kogebog viser vej til en af perlerne blandt de europæiske gastronomiske traditioner, det autentiske og klassiske tyrkiske køkkenMit tyrkiske køkken - fra dolma til delight er en moderne introduktion til det klassiske og autentiske tyrkiske køkken. Forfatteren, Rukiye Benli har med sine tyrkiske og danske rødder formået at forene tyrkisk madkultur og retter fra sit barndomskøkken med skandinavisk minimalisme og æstetik. Foruden at være ivrig madentusiast er Rukiye Benli grafisk designer og står bag såvel retter og opskrifter som det grafiske udtryk i bogen.

At lave lækker og smagfuld autentisk tyrkisk mad behøver ikke at være tidskrævende eller svært. Mit tyrkiske køkken- fra dolma til delight giver læseren en gennemgang af mange retter fra det tyrkiske køkken på en appetitlig og inspirerende måde. Der er retter fra dolma til turkish delight og selvfølgelig hjemmelavet kebab. Bogen indeholder alle klassikerne, som vi kender, men også mange andre opskrifter, der viser alsidigheden i det tyrkiske køkken. Der er krydrede og eksotiske ingredienser, som du måske allerede kender, men sammensat på en måde, som gør det nemt og billigt at få maden til at smage autentisk tyrkisk.

Det tyrkiske køkken er et meget alsidigt køkken – indflydelsen fra det mellemøstlige køkken, de baltiske lande og fra middelhavskysten er tydelige i de klassiske, tyrkiske retter. Landet er geografisk meget stort, og de forskellige regioner har hver deres unikke måde at tilberede maden på. Med over 80 opskrifter er der retter til enhver lejlighed, fra store middagsselskaber til travle hverdagsaftener. Med opskrifter fra meze (små retter) til gryderetter og pilavs (ris- og bulgurretter), egner bogen sig til enhver, der er nysgerrig efter at smage autentisk, tyrkisk mad fra egne gryder.




tags: euro, skandinavisk,

torsdag den 12. maj 2016

Det skal du vide inden du arrangerer en polterabend


Bryllupssæsonen er skudt i gang og med den følger en masse polterabendarrangementer. Arrangementerne er tænkt som festlige og hyggelige indslag, men af og til ender det grueligt galt, og hvem har så ansvaret Et ødelagt knæ, en brækket arm eller andre typer af skader kan være konsekvensen, hvis uheldet er ude til et polterabendarrangement. Udover det åbenlyst ærgerlige ved at en i øvrigt hyggelig dag pludselig ender med et skadestuebesøg, kan et muligt erstatningsansvar føje yderligere spot til skaden.

Hvem arrangerer og hvem har ansvaret

Overordnet er der to typer af polterabendarrangementer;

• Dem, hvor brudens eller brudgommens venner arrangerer en eller flere aktiviteter selv
• Dem, hvor arrangementet foregår i et aktivitetscenter med adgang til flere forskellige aktiviteter

Hvis man som venne- eller venindeflok selv står for arrangementet, risikerer man at blive ansvarlig, hvis nogen kommer til skade for eksempel på grund af dårlig planlægning eller utilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger.

- Som arrangør af et polterabendarrangement, hvor der er planlagt potentielt farlige aktiviteter, er det fornuftigt at undersøge, hvordan deltagerne er dækket, hvis uheldet er ude, siger advokat Berit Møller Lenschow fra ERSTATNINGSGRUPPEN, der er en del af ADVODAN, og tilføjer

- Der er mange, der går ud fra, at den almindelige ulykkesforsikring dækker, men det er ikke altid tilfældet, for ofte dækker ulykkesforsikringen ikke såkaldt "farlig sport".

Alternativt kan man vælge at overlade ansvaret for actionprægede aktiviteter til en professionel udbyder, og i så fald bør man undersøge, om udbyderen er forsikret. En del udbydere gør opmærksom på, at deltagelse er "på eget ansvar", og derved kan de som udgangspunkt ikke gøres ansvarlige for hændelige ulykker.

- Hvis firmaet har udvist uagtsomhed i forbindelse med aktiviteten og derved bliver skyld i en ulykke, for eksempel fordi de ikke har stillet korrekt sikkerhedsudstyr til rådighed eller ikke tydeligt har gjort opmærksom på, at visse aktiviteter kræver en bestemt slags fodtøj, forholder det sig naturligvis anderledes. I så fald kan der som udgangspunkt rettes et erstatningskrav imod firmaet, forklarer advokaten.

Gode råd før polterabendarrangementet

ERSTATNINGSGRUPPEN får hvert år henvendelser om skader, der er sket i forbindelse med polterabendarrangementer, og ofte har skaderne været af så alvorlig karakter, at det har gjort den tilskadekomne uarbejdsdygtig i en periode.

- Når en skade er så alvorlig, at den påvirker erhvervsevnen, er den som oftest forbundet med et erstatningskrav af en anseelig størrelse, så det giver rigtig god mening at tænke sig godt om, når man planlægger polterabendarrangementer, lyder det fra advokat Berit Møller Lenschow, der har disse tre råd

• Undersøg om din egen personlige ulykkesforsikring dækker de planlagte aktiviteter
• Tjek om udbydere af eventuelle aktiviteter er forsikret
• Overvej om risikobetonede aktiviteter bør erstattes af mindre farlige aktiviteter

Læs mere her

tags: ulykker,

tirsdag den 10. maj 2016

Smertefri nakke og skuldre

$(document).ready(function() { $("a.oembed").oembed(null,{ includeHandle: false, maxWidth: 428, maxHeight: 328 }); });
Ny dvd fra fysioterapeut Lotte Paarup viser øvelser, du ikke før har set! Smertefri nakke og skuldre er et træningsprogram for dig, der vil have det bedre i dine skuldre og nakke. Det er et program, du ikke har set før. Hele programmet varer 35 minutter - det er både overkommeligt samt effektivt.Øvelserne arbejder ikke bare med nakken og skuldrenes muskler, men også med brystkassen, som nakke og skuldre hænger meget tæt sammen med. Hvis du vil havde det bedre i din nakke og skuldre, er du nødt til også at arbejde med din brystkasse. Øvelserne går derfor ikke bare ud på at styrke de svage muskler.

Der lægges langt mere vægt på at arbejde med bevægeligheden og smidigheden i både nakke og skuldre, samt brystkassen og ikke mindst dit bindevæv (fasciavæv).

Som forskningen i dag dikterer, skal mange problemer findes i bindevævet. Derfor arbejdes der i høj grad med bindevævet, som er meget betydningsfuldt for nakke og skuldre.

De fleste oplever en stor forbedring med disse øvelser, hvilket overrasker mange, da det umiddelbart ikke ser ud af så meget. Åndedræt og bevægelser følges ad, så du stille og roligt retter dig ud, bliver mere smidig, stærk og smertefri.

Til øvelserne bruges en lille blød træningsbold på ca. 22 cm i omkreds, og et par grønne mini bolde.
Alle redskaber dvd´en kan købes på denintelligentekrop.dk

Lotte Paarup fortæller:
Jeg har lavet denne dvd, fordi jeg mener, at tilgangen til smerter i nakke og skuldre skal revurderes. Den traditionelle tankegang om at det skal styrkes, virker langt fra for alle. Træningsprogrammet bærer derfor præg af, hvordan vi arbejder i min virksomhed Den Intelligente Krop.

Dit åndedræt er meget vigtigt for nakke og skuldre. Jeg er nødt til at fremhæve dit åndedræt, når det handler om nakke og skuldre.

Et godt åndedræt hele døgnet giver muskler, bindevæv og led en vigtig massage samt afspænding, ved hvert eneste åndedrag.

Du trækker vejret rigtig mange gange i døgnet, faktisk ca. 20.000 gange! Ved et fastlåst og begrænset åndedræt, som måske sidder i den øvre del af brystkassen, er din nakke og skuldre meget udfordret.

Da det er en konstant stimuli, dvs. du trækker vejret hele tiden, betyder det virkelig meget, hvis åndedrættet ikke fungerer optimalt.

Om Lotte Paarup, lottepaarup.dk
Lotte Paarup er uddannet fysioterapeut og indehaver af firmaet Den Intelligente Krop, som bl.a. består af en netbutik samt et Pilates og genoptræningsstudie.

Med over 20 års erfaring indenfor formidling af bevægelse, har Lotte helliget sig den type træning, der kan gøre en forskel på et dybere plan. Hun er kendt for hendes store entusiasme samt levende og grundige formidling.

Hun er innovativ og har en meget høj faglig kvalitet, grundighed samt rummelighed i hendes arbejde.

Lotte brænder ganske enkelt så meget for emnet, at du ikke kan lade være at følge med. Udover at være specialiseret i den gode bevægelse, er åndedrættet Lottes hovedfelt.

Hun er desuden foredragsholder, udvikler træningsprogrammer til tv og har udgivet en lang række bøger og dvd om træning, sundhed og velvære for hele familien.

Læs mere her

tags: dvd, virksomhed, Intel, sprog, massage,

lørdag den 7. maj 2016

Melodi Grand Prix skal da til Aalborg!


Da den sidste af AOF's "Syng Med- koncerter i denne sæson løb af stablen i Aalborg Kongres & Kultur Center, gav bifaldet genlyd hele vejen til DR-Byen. Med de populære Klaus & Servants som musikalsk opbakning gav aftenens veloplagte kunstnere en forsmag på den stemning, som Aalborg kan levere- Kære publikum. Vi har netop sendt et brev til Danmarks Radio. Årets Melodi Grand Prix er jo netop blevet afholdt i Horsens. Men med en fantastisk koncertsal som her Aalborg Kongres & Kultur Center og med et veloplagt publikum som Jer kan vi sagtens skabe den helt rigtige MGP-stemning. Så næste gang skal MGP da til Aalborg. Lad os give dem en forsmag på den stemning, vi kan skabe her i byen. Vi holder simpelthen vores eget MGP i aften – her kommer årets vindermelodi!

Sådan lød ordene fra orkesterleder Klaus Strand-Holm, da han sammen med aftenens solister kastede sig ud i en improviseret udgave af dette års vindermelodi fra MGP, "Soldiers of Love".

Og dét var noget, der vækkede begejstring blandt de 1500 publikummer, der forleden var samlet i Aalborg Kongres & Kultur Center til den sidste af sæsonens "Syng Med"-koncerter, som arrangeres af AOF Aalborg. Der var så højlydte bifald, at taget løftede sig en halv meter. Og da Klaus efter nummeret opfordrede publikum til at stille sig klar til at få taget et billede, som kunne sendes til DR, blev klapsalverne nærmest øredøvende.

Slagerhits på stribe
Og publikum fik da også levende musik og underholdning for alle pengene. Repertoiret bestod overvejende af danske og internationale hits, som de fleste kender fra dansktoppen eller grand prix. Ud over Klaus & Servants bød aftenen på optrædener fra Anne-Mette Rix, som ofte bliver kaldt "den nye Birthe Kjær". Dette tilnavn levede hun op til, da hun gav en festlig version af netop Birthes store hit "Den knaldrøde gummibåd".

Også to bysbørn var på scenen med Klaus og bandet, nemlig Jan Tellefsen, som tog sit hjemstavns publikum med på en musikalsk rejse til slagermusikkens hjemland, med bla. sin helt egen fortolkning af Hansi Hinterseers megahit "Hände zum Himmel". Også den uddannede operasangerinde, Pia Schnack, stammer fra Aalborg, og hun kastede sig både ud i internationale hits som Celine Dions "My Heart will go on" og danske klassikere som "Dansevisen".

Et ekstranummer var ikke nok
Efter det enorme bifald, som opførslen af dette års vindersang fra MGP høstede, var der så godt gang i publikum, at et enkelt ekstranummer ikke var nok. Efter et veloplagt medley af sange fra årets udgave af Dansk Slager Parade, måtte orkesterleder Klaus Strand-Holm have alle solisterne med på scenen til intet mindre end to ekstranumre, der endte med stående applaus, før aalborgensernes musikalske appetit var stillet

- Sikke en aften, det var jo et helt vildt publikum, sagde Klaus Strand-Holm umiddelbart efter showet, og understregede dermed, hvorfor han og bandet nyder at komme i Aalborg gang efter gang:
- Danmarks Radio bør virkelig overveje at se til Aalborg når de overvejer byerne for de kommende MGP-shows. Jeg glæder mig allerede til at skulle spille her igen til efteråret, fastslår den erfarne musiker.

Læs mere her

tags: Danmark, Danmarks Radio, Horsens, kunst, Birthe Kjær, Aalborg, koncert, penge, sangerinde, Melodi Grand Prix,

fredag den 6. maj 2016

Pinsen er kirkens fødselsdag – hør om højtiden i Sct. Pauls Kirke


"Hvad er pinse" røg ind på en tredjeplads over mest søgte spørgsmål på Google i 2015. Sct. Pauls Kirke i Aarhus inviterer til særlig Parentes-gudstjeneste den 8. maj og kommer med et bud på hvad pinsen er og hvorfor dagen også kaldes kirkens fødselsdag.Hvad er pinse Spørgsmålet optog i 2015 så mange mennesker, at det røg ind på en tredjeplads over mest søgte i `hvad´-kategorien på Google danmarks årlige opgørelse over hvad deres brugere har søgt på. Pinsespørgsmålet blev kun overgået af spørgsmålene: `Hvad skal jeg stemme´ og `Hvad betyder stjernen på Snapchat´. Den kristne højtid falder i år den 15. maj og fejres vanen tro i midtbyens kirker med en række gudstjenester.

Sct. Pauls Kirke i Aarhus inviterer søndagen før pinse på en særlig gudstjeneste, hvor man har mulighed for at høre om pinsen, og hvad det er, pinsen handler om. Gudstjenesten er én af fire såkaldte parentes-gudtjenester, som Sct. Pauls Kirke afholder hvert år. Her er fokus på at skabe et break i hverdagen, hvor der lyttes til tekster, synges salmer og lægges op til refleksion over et særligt tema. Den 8. maj er det pinsen, der er i fokus.

Pinse kommer af det græske ord pentecoste, der betyder halvtreds. Navnet hentyder til, at der er halvtreds dage fra påskesøndag til pinsedag. Altså de halvtreds dage der gik fra Jesus opstandelse og til Helligånden pinsedag kom til jorden og viste sig for Jesus disciple. Dagen kaldes også for kirkens fødselsdag, fordi det først var efter Helligåndens komme, at disciplene drog ud i verden, for at udbrede evangeliets budskab. Det var så at sige først med pinsen, at kirken officielt blev til – for det var først med pinsen, at disciplene kunne tro på opgaven om at gå ud i verden og fortælle om den genopstandne Jesus.

Parentes-gudtjenesten med pinsen i centrum, foregår den 8. maj kl. 16 i Sct. Pauls Kirke i Aarhus. Pinsen falder i år den 15. maj, hvor der er pinsegudstjenester i alle midtbyens kirker.


Læs mere her

tags: Jesus, Google, græske, jorden,

torsdag den 5. maj 2016

Ny bog: Tager du altid skraldet


Amerikansk hit-fænomen udkommer nu på dansk. Den internationale bestseller, "The Law of the Garbage Truck", er nu udkommet i 48 lande.Den amerikanske forfatter, coach og ekspert i positiv psykologi Davide J. Pollays bog, " The Law of the Garbage Truck" går sin sejrsgang verden rundt som et fantastisk redskab til at parere og bortvise både egen og andres negativitet – og dermed skabe sig en gladere og hverdag og et bedre liv.
Vi kender alle "skraldebiler" - mennesker som er fyldt med negativitet, stress, frustrationer, vrede, angst og som uden tilladelse eller varsel "dumper deres affald" på sine omgivelser. Skraldebilerne vrisser, skælder ud, brokker sig og rakker ned. Det dræner andre for energi at være i nærheden af en skraldebil, og man bør lære at sige 'nej til skraldet'. Hvordan gør man så det

Få svaret i denne relevante og internationalt højt besungne selvhjælpsbog om at kommunikere godt og positivt ved ikke at spille med på hinandens dårlige humør, uhøflighed eller aggressivitet. Et anvendeligt værktøj til god kommunikation såvel i arbejdslivet, det offentlige rum som privat.

Bogen er fuld af eksempler på "skraldebiler" - på jobbet, hjemmefronten, i sportens verden og i trafikken. Hvert kapitel afsluttes med en anskuelighandlingsguide, så enhver kan blive bedre til at holde sig fri af skraldet. Man guides f.eks. til hurtigt at spotte skraldebiler, øve sig i at omdirigere samtaler, gøre op med dårlige minder om tidligere skraldebiler og skrækscenarier om fremtidige skraldebiler. Det er praktisk anvendt psykologi, som er brugbar for alle og kan gøre kommunikationen i hverdagen meget mere behagelig.


Læs mere her

tags: trafikken, arbejdsliv, stress, energi, psykologi, kommunikation, forfatter, værktøj, coach,

onsdag den 4. maj 2016

Fine fornøjelser i herregårdsparken


I pinsen kan alle prøve kræfter med fortidens fornemme fritidsaktiviteter på Gammel Estrup. I parken kan man bl.a. forsøge sig med clock golf og lawn tennis og slappe af i smukke omgivelser med five o'clock tea i Orangerierne.I pinsen d. 14. og 15. maj slår Gammel Estrup – Herregårdsmuseet dørene op for både særudstillinger og publikumsaktiviteter, der omhandler adelens 'Fine fornøjelser' i perioden 1850-1920. I modsætningen til størstedelen af befolkningen, beskæftigede herregårdsejerne sig ikke med hårdt fysisk arbejde og var i besiddelse af det vigtige statussymbol, at de havde mulighed for at fordrive tiden med fornøjelige aktiviteter.

Clock golf, lawn tennis og five o'clock tea i parken
Når Gammel Estrup – Herregårdsmuseet i pinsen sætter fokus på adelens fritid, kan publikum selv få lov at være med. I parken kan man bl.a. forsøge sig med lawn tennis, golf på den til lejligheden anlagte clock green, 'skyde papegøjen' og en cykeltur på væltepeteren. Museets formidlere vil være iklædt tidstypiske dragter og assistere ved de forskellige aktiviteter. Greven og grevinden har meldt deres ankomst i hestevogn, og måske kan man være heldig at udfordre herskaberne til et slag kroket.

"Vi er meget glade for, at vi ikke alene kan præsentere særudstillinger om temaet, men at vi også har lejlighed til at lade publikum selv prøve kræfter med fortidens fornemme fritidsliv. Denne kombination af teori og praksis – at tilegne sig viden og leve sig ind i fortiden – giver vores gæster et helt særlig oplevelse. Og sjovt bliver det helt sikkert også", siger museumsinspektør Marie Andersen med et smil på læben.

Ovenpå de fysiske udfoldelser kan man puste ud på et tæppe i parken eller i Orangerierne, hvor der serveres five o'clock tea, scones og småkager ledsaget af tidens toner fra rejsegrammofonen. For dem der er på udkig efter en mulighed for at spise pinsefrokost i smukke omgivelser, serveres der også lækkert dansk smørrebrød med øl og snaps.

Udendørs fornøjelser og jagtselskaber
Det selskabelige liv blomstrede på herregårdene i årene 1850-1920 med mange gæster i sommerperioden, hvor herregårdenes omgivelser med skove, enge og parker var ideelle til udendørs fornøjelser.

Fra England, der var en stor inspirationskilde til livet på herregårdene, kom sportsgrene som tennis, badminton, golf og kroket. De nye sportsgrene var velegnede til de lange sommerdage med gæster, og danske herregårdsejere var hurtige til at tage de nye strømninger til sig. Fx anlagde en af landets førende adelsslægter Krag-Juel-Vind-Frijs, landets første golfbane på deres gods Frijsenborg.

Jagten havde gennem århundreder været en af adelens foretrukne fritidsinteresser og en væsentlig statusmarkør på herregårdene. I slutningen af 1800-tallet vandt de store jagtselskaber indpas på de danske herregårde.
De store jagter varede ofte i flere dage, havde mange deltagere og indeholdt overdådige jagtmiddage og løssluppen selskabelighed og tiltrak sig royale gæster fra både ind- og udland.

Denne side af historien om landadelens fritidsliv kan opleves i Riddersalen, hvor der er dækket op til jagtselskab efter alle kunstens regler. I Orangerierne kan man opleve særudstillingen 'Fine fornøjelser', med historiske fotos og genstande bl.a. udlånt fra Danmarks Golfmuseum. Begge særudstillinger er åbne helt frem til d. 23. oktober.

Læs mere her

tags: England, Danmark, kunst, udland, museum, Greve,

Flere og flere overnatter gratis i naturen


På Skovens Dag viser nye tal, at antallet af overnatninger i naturen er steget med cirka 40 procent over tre år. 25 nye skove bliver i dag åbnet for ordningen Fri Teltning, så det nu er muligt at overnatte i 201 af Miljø- og Fødevareministeriets skove.Frisk luft, fuglefløjt og duften af bål er blot tre af hovedingredienserne, der gør overnatning i naturen til en god oplevelse. Og stadig flere danskere har tilsyneladende fået øjnene op for, at naturen byder på et væld af oplevelser og gratis fornøjelser. Nye tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at mere end 140.000 personer overnattede på en af de store lejrpladser, der findes på ministeriets naturarealer i 2015,og tallet forventes at stige til 160.000 i 2016.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen besøger i dag Feldborg Nørreskov i anledning af Skovens Dag og kan samtidig løfte sløret for, at der i dag er yderligere 25 statsejede skove, hvor man er velkommen til frit at sætte telt op og overnatte inden for ordningen Fri Teltning. Det betyder også, at Miljø- og Fødevareministeriet nu råder over 201 skove med Fri Teltning. Ordningen gælder ikke for privatejede og kommunalt ejede skove.

- Tusindvis af danskere tager hvert år en tur i skoven på Skovens Dag, men resten af året er der også godt gang i den danske natur. Stadig flere har lyst til at komme ud i naturen og overnatte, og i år ser det ud til, at vi sætter rekord. Jeg håber, at mange flere vil gøre brug af naturen og de tilbud, vi stiller til rådighed, for der er masser at opleve i naturen. Blandt andet udvider vi antallet af skove med 25 områder, hvor man frit kan slå sit telt op, så ordningen nu omfatter 201 skove, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Blandt de nye gratis overnatningsmuligheder under ordningen er Løvbakke Skov ved Herning, True Skov ved Århus, Ringe Skov på Fyn og Kelleris Hegn i Nordsjælland.

Der kommer derudover 11 nye shelters, hvoraf de syv kan bookes i Nationalpark Mols Bjerge på Djursland.

Friluftliv skaber vækst
Et aktivt friluftsliv er med til at styrke både den mentale og fysiske sundhedstilstand. Regeringen ser derfor gerne et øget samarbejde mellem kommuner, foreninger, private lodsejere, virksomheder og staten, så endnu flere danskerne kan få glæde af friluftslivet.

-Vi skal udvikle friluftslivet, så endnu flere danskere får adgang til de mange oplevelser, der venter udenfor hjemmet. Den opgave skal vi løse sammen med vores aktive foreningsliv, de grønne organisationer, private lodsejere og virksomheder. Jeg er sikker på, at vi godt kan udvikle friluftslivet uden at det går på kompromis med naturbeskyttelsen. Og så må vi ikke glemme, at friluftslivet bidrager til folkesundheden ved, at vi bruger naturen aktivt, siger Esben Lunde Larsen.

Ifølge Københavns Universitet er friluftslivet i høj grad med til at skabe beskæftigelse og indtægter, når borgere og turister køber eksempelvis udstyr, transport og oplevelser. Sammenlagt skabte friluftslivet i 2013 cirka 28.000 fuldtidsjob og medførte et samlet forbrug på cirka 29 milliarder kroner.

Tid og sted:
For at markere Skovens dag, holder miljø- og fødevareministeren tale den 1. maj kl. 10.55 på Viborgvej (A16) mellem 7500 Holstebro og 8800 Viborg – 1,5 km øst for Skave i Feldborg Nørreskov – der er skiltet ved Viborgvej til mødestedet. Pressen er velkommen.

På www.udinaturen.dk kan man se et bredt udsnit af overnatningspladser, som Miljø- og Fødevareministeriet stiller til rådighed for alle.

Fakta for Miljø- og Fødevareministerietsskove:
- Borgerne kan frit sove i sovepose i skovbunden uden at skulle have tilladelse.
- Borgerne kan frit telte i 201 skove uden at skulle have tilladelse. Teltene skal dog bl.a. være uden for synsvidde af drifts- og beboelsesbygninger, herunder for eksempel naboer og campingpladser samt bilveje.
- Borgerne kan frit telte på omkring 250 "Små lejrpladser". Disse pladser er rettet mod en familie på op til 7-8 personer. På en mindre del af disse pladser er der også shelters.
- Større grupper kan, når de på forhånd har booket, frit telte på omkring 150 "Store lejrpladser". Pladserne har typisk flere shelters, bålplads og andre faciliteter med god plads til for eksempel skoler, foreninger, børneinstitutioner og organisationer, men pladserne bliver også brugt af familier og andre større grupper.

Læs mere her

tags: København, Århus, 2013, Nordsjælland, Holstebro, Viborg, Herning, fødevareminister, virksomhed, 2016, Mols, organisation, beskæftigelse, miljø, børneinstitution, Fakta, Københavns Universitet,

tirsdag den 3. maj 2016

ÅBENT BREV: Møde med Social og Indenrigsministeren


Foreningen Far mødes mandag den 2. maj med Social og Indenrigsminister Karen Ellemann om ny international forskning for små børn og en modernisering af familie lovgivningen i Danmark.Kære Karen Ellemann,

Kopi:
Socialudvalget
Ligestillingsudvalget
Folketingets ombudsmand
Institut for Menneskerettigheder

Foreningen Far ser frem til mødet mandag den 2. maj hos Ministeren.
Da der er kort tid vil vi hermed redegøre for de vigtigste emner i forhold til Foreningen Far.

1. NY INTERNATIONAL FORSKNING FOR SMÅ BØRN
Foreningen Far vil gerne orientere ministeren om den nyeste internationale forskning for små børn, som støttes af 110 internationale forskere og eksperter. Den nyeste forskning dokumenterer at fælles forældreskab og overnatning hos begge forældre er bedst for barnet i alle familieformer. Forskningen bør danne grundlag for en modernisering af familielovgivningen.

2. MODERNE FAMILIELOVGIVNING
Foreningen Far oplever at der i Danmark sker diskrimination af børn tre forskellige steder i lovgivningen og praksis, henholdsvis i forhold til familieformer, forældrestatus samt mest markant af børn og fædre. Børn og forældre som ikke bor sammen har ikke samme muligheder som børn og forældre der bor sammen, selvom de er fantastiske forældre og samarbejder positivt. Forældre der ikke bor sammen kan eksempelvis ikke frit fordele barnets samvær og økonomi, hvis eksempelvis det er bedst for barnet, at blive boende i barndomshjemmet i kortere eller længere tid, mens anden forælder modtager offentlige velfærdsydelser som f.eks. boligsikring og børnecheck. Det giver en lang række familiesager i ligeværdige familier uden grund.

Der bør ske ophævelse af bopæl og samværsforælder begreberne, som er stærkt diskriminerende og forældede for ligeværdige forældre og børn i moderne familier. Der er utallige eksempler på hvor det går helt galt, fordi familielovgivningen er opbygget omkring den ene forælder siden 1900-tallet, mens familierne lever ligeværdigt i samfundet i dag. Det ses ved digital post og adgange for begge forældre, manglende registrering af forældremyndighed i Danmark for alle børn under 18 år og dermed kontrol af lovpligtig informeringsret, sundheds og trivselsundersøgelser for børn, barsel, børnecheck, boligsikring, su, au-pair ordninger, rettigheder og økonomi i alvorlige børnesager og rigtig mange flere steder.

Alle ca. 1.2 mio. fædre i Danmark oplever diskriminationen i hverdagen jfr. bilag B-D eksempelvis ved digital post om eget barn, ved bopælsafgørelser eller fordi de ofte er samværsforældre i de moderne familier, selvom de ofte er ligeværdige forældre i barnets liv. Som ministeren ved viser flere målinger at børn og fædre i dag er det største ligestillingsproblem vi har i samfundet. Det må Ministeren sikre nu.

3. POSITIVE ANBEFALINGER
Foreningen Far anbefaler at Ministeren og Folketingets partier sikrer en modernisering af familielovgivning og kvalitetssikring samt forebyggelse på familieområdet i Danmark for alle børn og forældre. De tre vigtigste ting for at sikre en tidssvarende lovgivning og et godt system er:

• Moderne familielovgivning, der tager udgangspunkt i barnet og hele familien – i stedet for det historiske fokus på mor og den ene forælder jfr. nyeste forskning om små børn

• Forenkling af den offentlige struktur, så børn og forældre vil møde færre enheder og personer – og dermed ikke tabes pga. ringe kvalitet i komplekse systemer der ikke er koordineret med forskellig lovgivning!

• Belønning af god adfærd for en positiv spiral med konsekvens for forældre og advokater, som optræder uetisk og direkte ulovligt f.eks. falske anklager, fjernelse af børn/børnebortførelse m.v.

Lav derudover gerne et fast kontaktudvalg i Ministeriet med f.eks. red barnet, mødrehjælpen, børns vilkår og Foreningen Far m.fl. foruden ankestyrelsen, som kan sikre konstant feedback til ministeriet fra borgerne. Grundlaget for en moderne familiepraksis bør være en ABC model for alle forældre i alle familieformer:

A) Frit valg for alle forældre til egen aftale i alle familieformer (ikke tilfældet i dag!)
B) Mægling, støtte og rådgivning ved uenigheder – gerne i kommunale familiecentre som kvalitetssikres uden afgørelser
C) Verdens bedste børnesagkyndige familiemyndighed, der kan træffes domstolsafgørelser i alvorlige børnesager

4. KRITIK AF MINISTERIET
Foreningen Far må nødvendigvis rejse kritik af Ministeriet på følgende områder.

• Der er i Ministeriet tale om manglende forståelse eller erkendelse af de hverdagsproblemer børn og forældre oplever i det moderne familieliv

• Der er i Ministeriet tale om en kritisk mangel på koordination mellem ministerierne og et markant behov for en modernisering af familielovgivningen

• Der er i Ministeriet tale om et alt for komplekst offentligt system, hvilket nemt ses ved at følge barnet med optil 10 off. enheder og 50 personer involveret i børnesager jfr. bilag E

• Der er i Ministeriet tale om at man sikre medmor, men ikke at barnets forældre er biologisk far og mor som udgangspunkt i børneloven samtidig med at medfar glemmes!

• Der er i Ministeriet tale om markant forskel i den finansielle støtte til mor-barn og far-barn organisationer ved gennemgang af årsregnskaber jfr. bilag F

• Der er i Ministeriet tale om et fuldkomment svigt af forældre med børn i udlandet i forhold til manglende rettigheder og økonomisk ruin med inddrivelse af bidrag uden loft på 10.000 – 90.000 kr. om måneden af staten

• Der rejses meget alvorlig kritik, såfremt de udtalelser som tidl. minister Manu Sareen er fremkommet med fra vores seneste møde i Ministeriet er korrekt. Det er helt uden sammenligning udtryk for en fuldkommen manglende forståelse og indsigt i det ansvar og de arbejdsopgaver ministeriet står overfor i forhold til fantastiske danske børn og forældre af begge køn samt de børn og forældre som har behov for Ministeriets professionalisme og kvalitet jfr. bilag G.


Foreningen Far finder at såfremt vi ikke sikre en modernisering af familielovgivningen i Danmark vil der baseret på den nyeste internationale forskning for børn være grundlag for menneskerettighedssager i Danmark og ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Vi finder derfor at familie lovgivningen må moderniseres i Danmark for alle børn, begge forældre og alle familieformer.

Foreningen Far står som altid til rådighed for positivt samarbejde og anbefalinger.


BILAG:
a) Ny International forskningsrapport
b) FN rapport om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark med 24 anbefalinger
c) Digital post for 1.2 mio. fædre (far er en sikkerhedsrisiko)
d) Nyeste bopælstal for børn hos far 1980-2015
e) 'Følg barnet' procesanalyse af offentlige børnesager
f) Oversigt over finansiel støtte baseret på årsregnskaber for 4 mor-barn og 1 far-barn organisation
g) Manu sareens bog jfr. seneste møde i ministeriet

På vegne af Foreningen Far
TAK!

Med venlig hilsen
Jesper Lohse, Landsformand




Læs mere her

tags: Danmark, FN, økonomi, regnskab, lovgivning, LO, Folketinget, udland, domstol, ombudsmand, organisation, Forskning, Menneskerettighedsdomstol,

mandag den 2. maj 2016

Home-Start fylder 10 år og siger farvel til stifteren


Home-Start Familiekontakt, der støtter familier med førskolebørn, fejrer fredag 10 års jubilæum. Stifter Lone Møller benytter lejligheden til at takke af.I 10 år har der i Danmark eksisteret en organisation, Home-Start, der efter engelsk forbillede støtter familier under pres med børn under skolealderen. En ny lokalafdeling er netop åbnet i Helsingør, og organisationen er nu i 14 kommuner, hvor frivillige familievenner gør en uvurderlig indsats for mange pressede småbørnsfamilier.

Det går med andre ord godt for organisationen, der på fredag den 29. april fejrer sit 10 års jubilæum og siger pænt farvel til stifteren, socialrådgiver Lone Møller fra Svendborg. Hun overlader stafetten som landskoordinator til Berit Yding Sørensen, der kommer fra en stilling som frivilligkonsulent i Odense Kommune. Receptionen finder sted på Landssekretariatet på Mageløs 12 i Odense klokken 13-17.

Kunne sagtens fortsætte, men...
Det er efter nøje overvejelse, at Lone Møller stopper. Hun vil nemlig noget andet, måske stifte en ny bevægelse. At dåbsattesten siger 67 år, spiller i den forbindelse ingen rolle.
- Jeg kunne sagtens være fortsat, men det er en passende tid at stoppe. Organisationen kører på skinner nu. Nu vil jeg arbejde videre med lokalsamfundsudvikling og forpligtende fællesskaber. Det falder godt i tråd med min indsats for Home-Start. Jeg tænker i mennesker og ikke systemer, siger hun. Vi har mistet vore nære relationer. Jeg hørte engang et godt citat: "Jeg har ikke mange forsikringer, men jeg har mange venner". Det kan være nyttevenner eller rigtige venner, det er ikke så vigtigt. Fællesskaber behøver ikke at være omklamrende. Det kan være nyttefællesskaber- Har man brug for en trailer eller en skulder at græde ud ved, så rækker man ud, og så får man hjælp.
I forbindelse med sin afsked frabeder hun sig alt for store ord. Hun bryder sig hverken om at blive kaldt ildsjæl eller få kaldt Home-Start "hendes barn". Hun er socialrådgiver, hun har haft et arbejde i Home-Start, og nu stopper hun, pointerer hun.

Fra spisebord til organisation
Det har været 10 forrygende år, siden Lone Møller tog fat på at stifte Home-Start med inspiration fra Home-Start World Wide. Det begyndte hjemme ved spisebordet i Svendborg, hvor hun allerede var kendt for at have stiftet Kontakt Mellem Mennesker. Og så begyndte hun at tage møder med interesserede kommuner, hvis støtte er uundværlig for at starte en lokalafdeling.
Hun tog altid et lille løbehjul med sig på sine ture rundt om i landet. Så kunne hun snildt, hurtigt og billigt rulle fra jernbanestationen til det rådhus, hun skulle besøge.
- Det fungerede fint. Jeg plejer at sige, at løbehjulet er lidt ligesom mig: Enkelt og pålideligt, griner hun.
I dag er Home-Start en landsdækkende organisation med sekretariat i Odense og lokalafdelinger rundt om i 14 af landets kommuner og flere er på vej. De ledes af lokale bestyrelser og ansatte lokal koordinatorer, der med korps af frivillige familievenner tilbyder medmenneskelighed og praktisk støtte. Målet er at komme ud i flere kommuner for at forebygge kriser og opbrud i pressede småbørnsfamilier.

(Faktaboks:)

Støtte til familier med små børn

- Home-Start ønsker at være familiens stemme, og bidrage til at skabe forhold i samfundet, som gavner familielivet.
- Home-Start er en selvstændig del af Home-Start Worldwide. Protektor for Home-Start Familiekontakt Danmark er
Grevinde Mette Ahlefeldt-Laurvig.
- Organisationen blev grundlagt at Margaret Harrison i Storbritannien for mere end 35 år siden, og findes i 20 lande over hele verden. Organisationen er uafhængig af religiøse, politiske og økonomiske interesser.
- Formålet er at forebygge kriser og sammenbrud i småbørnsfamilier.
- Nye familie- og samfundsmønstre skaber behov i mange familier for støtte og netværk. Familier brydes op, generationerne bor langt fra hinanden, og boligområder visner rent socialt. En familieven kan give overskud, og bygge bro til nye netværk.
-Mange, også helt almindeligt fungerende familier, mangler i perioder det overskud, der skal til, for at få hverdagen til at hænge sammen, og til at forebygge og løse problemer i tide. Muligheden for at få den hjælp findes i form af en frivillig familieven.
- Home-Start er for alle familier med mindst et barn under 7 år.
- Hjælpen er gratis og fortrolig.
- Home-Start støtter, fordi små børn fortjener den bedste start i livet.

Billedtekst:
Lone Møller, 67, stiftede for 10 år siden organisationen Home-Start, der yder støtte til småbørnsfamilier. Nu forlader hun Home-Start for at kaste sig over en ny bevægelse. Både jubilæet og hendes farvel markeres med en reception på Landssekretariatet i Odense på fredag den 29. april.

###

Kontakt vedrørende denne pressemeddelelse:
Lone Møller, tlf. 23 42 77 20
eller
Berit Yding Sørensen, 93 92 30 36

Læs mere her

tags: Danmark, Storbritannien, politi, økonomi, Odense, selvstændig, recept, Helsingør, Svendborg, skolebørn, organisation, pressemeddelelse, rådhus, Fakta,

søndag den 1. maj 2016

Unge mødre tjener mindst i løbet af livet


Hvis en kvinde har en høj løn og flere års erhvervserfaring, viser ny forskning en tendens til, at hun får sit første barn sent. Omvendt risikerer kvinder, der får børn tidligt, en lavere lønindtægt set over hele livet.Det er før blevet dokumenteret, at mødre, der arbejder fuld tid, typisk tjener mindre, end kvinder, som aldrig får børn. Men påvirker det også lønnen, hvornår en kvinde vælger at få sit første barn

Det spørgsmål har et nyt studie fra CBS og Washington University undersøgt. Forskerne har analyseret data fra mere end 1,5 millioner danske kvinder i alderen 25 til 60 år, og en af forskerne bag undersøgelsen, lektor Fane Naja Groes fra CBS, konkluderer, at kvinder med en høj løn og flere års erhvervserfaring udsætter tidspunktet for, hvornår de får deres første barn.

"Kvinder, der er ældre end 31 år, når de får deres første barn, har - set over et helt arbejdsliv - en højere løn, end kvinder som får deres første barn tidligere. Tendensen ses, uanset om kvinderne har en videregående uddannelse eller ikke," forklarer hun.

Kvinder, som får deres første barn, mens de er mellem 28 år og 31 år, taber midlertidigt 65 procent af deres lønindkomst i gennemsnit under barslen. Hvor kvinder ældre end 31 år gennemsnitligt taber 37 procent af lønindkomsten, sammenlignet med hvad de fik i løn før deres første barn.

"Det kan være, fordi de ældre kvinder har højere tilknytning til deres job og for eksempel har større sandsynlighed for at arbejde i det offentlige. Måske de også i videre udstrækning får løn under barsel og har bedre muligheder for at komme tilbage til det arbejde, de havde, før de fik deres første barn," siger Fane Naja Groes og tilføjer, at lønfaldet også kan forklares ved, at nogle kvinder går på deltid eller bliver hjemmegående, når de har født.

Men man kan ifølge hende ikke ud fra studiet tale om en ideel alder for første barn set i forhold til lønposens størrelse:
"Fordi kvinder med den højeste løn var over 31 år, da de første gang blev mødre, betyder det ikke, at man skal vente med at få børn til den alder. Vi må formode, at kvindens motivation for at gøre karriere og få en høj løn også er afgørende. Den motivation kan samtidig gøre, at kvinderne udsætter at få børn."

Hvorfor statistikken ser ud, som den gør, vil hun og hendes amerikanske forskerkolleger nu undersøge nærmere.

Læs mere her

tags: uddannelse, Washington, lønposen, arbejdsliv, motivation, videregående uddannelse, Ford, Forsker,

Medrivende generationsroman om en families farlige hemmeligheder


Sofus vokser op i 1970'erne og 1980'erne i et kollektiv, der ivrigt støtter frihedsbevægelser i det sydlige Afrika. Da han er seks år, dør hans mor, og som teenager er han besat af at opklare, hvad der skete i kollektivet i tiden op til. Mange år efter får han endelig et nyt spor. Han indleder nu en større jagt på svar og bruger sit job som journalist til at dække over den.Det er udgangspunktet for Birgitte Bartholdys nye roman, Vildfarelser. En spændende generations- og udviklingsroman, der sætter spørgsmålstegn ved, hvor grænserne går mellem idealisme og fanatisme, kærlighed og had, frihed og forpligtelser.

Sofus' forsøg på at opklare fortidens mysterier er tæt på at ødelægge hans stærke venskab med Esther, som han har kendt siden barndommen. Esther kæmper stadig med efterveerne fra en smertefuld skilsmisse og er forskrækket over at se Sofus svækkes psykisk. Snart inddrages hun mere og mere i hans forsøg på at finde afklaring og bliver ufrivilligt del af et spil med mange skjulte dagsordener, som også involverer politikere i Danmarks magtcentrum. Hun begynder at frygte, at det kan ødelægge hendes muligheder for at se sin lille datter mere og forsøget på at stable et nyt kærlighedsliv på benene.
Efterhånden som voldsomme sandheder om fortiden oprulles, tvinges både hun og Sofus til at se vigtige begivenheder i deres opvækst med nye øjne. Bag det hele anes snart et drama omkring en rabiat, idealistisk klub, der blev dannet i kollektivet i 1970'erne.

Om forfatteren:
BIRGITTE BARTHOLDY, født i 1960, debuterede i 2003 med romanen Med og uden mænd. I 2006 udkom hendes anden roman I Jakobs hus og i 2013 krimien Frostgrader. Hun er uddannet journalist og skriver ved siden af sit forfatterskab for en lang række medier.




tags: Danmark, 2003, politi, 2013, OL, Afrika., roman, 2006, skilsmisse, journalist, forfatter,